Eurostat oplyser, at i 2020 tegnede elproduktionen fra a-kraft sig for omkring 25 pct. af den samlede strømproduktion i EU.

I de 13 medlemslande med a-kraft blev der produceret 683512 GWh strøm fra a-kraftværker, svarende til 25 pct. af EU’s samlede elproduktion.

Den største a-kraft producent var Frankrig med 52 pct. af strømproduktionen, fulgt af Tyskland med 9 pct., Spanien med 9 pct. og Sverige med 7 pct.

De 13 a-kraftlande havde ved begyndelsen af 2020 109 reaktorer i drift. I løbet af året blev 2 reaktorer i Frankrig og 1 reaktor i Sverige lukket.

I Frankrig står a-kraft for 67 pct. af al strømproduktion. I Slovakiet er andelen 54 pct. I Ungarn 46 pct. I Bulgarien 41 pct. I Belgien 39 pct. I Slovenien 38 pct. I Tjekkiet 37 pct. I Finland 34 pct. I Sverige 30 pct. I Spanien 22 pct. I Rumænien 11 pct., I Tyskland 11 pct. og i Holland 3 pct.

14 EU-medlemslande havde ikke a-kraftværker i 2020, men som følge af udveksling på det europæiske el-marked kan det ikke udelukkes, at der også i danske stikkontakter fra tid til anden er strøm produceret på et a-kraftværk.

National Security Agency, NSA, er den amerikanske efterretningstjeneste, der er ansvarlig for indsamling af information fra diverse kilder i hele verden. NSA og specielt de metoder og teknikker, der anvendes ved informationsindsamling, har traditionelt været omgivet af fortrolighed i en sådan grad at tjenesten indtil for omkring 10 år siden har været nærmest ukendt. I efterretningsmiljøerne blev den således undertiden omtalt som No Such Agency eller som tjenesten som Never Says Anything.

I 2013 forsynede afhopper fra NSA, Edward Snowden, russerne og verdenspressen med meget detaljerede oplysninger om det vestlige efterretningssamarbejde om indhentning af teledata, herunder det specifikke dansk-amerikanske samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA.

Berlingske Tidende kunne allerede den 4. november 2013 i detaljer redegøre for, at Danmark havde et væsentligt mere omfattende efterretningssamarbejde med USA og NSA end almindeligt antaget. Artiklen omtalte herunder tapning af kommunikationskabler, og det gjorde andre medier også.

I Politiken den 21. november 2013 bekræfter den daværende chef for FE, Thomas Ahrenkiel, samarbejdet med NSA om indhentning af data. Ifølge Ahrenkiel var indhentningen ”rettet mod forhold i udlandet, og det sker i fuld overensstemmelse med dansk lovgivning. Skulle der være danskrelaterede data, så har vi nogle filtre, der renser dem for danske informationer, inden de udleveres til partnere”.

Den 14. juni 2014 kunne dagbladet Information med kilde i tophemmelige NSA-dokumenter berette om Forsvarets Efterretningstjenestes partnerskab med NSA om at tappe danske fiberkabler med tele- og internettrafik. Tilsyneladende er Danmark del af et hidtil ukendt overvågningsprogram, der kan føre til, at også danskere bliver mål for den amerikanske efterretningstjeneste.

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en stor, velunderbygget og detaljeret artikel den 6. juni 2021 med overskriften ”Danmark har haft spionsamarbejde med USA i 75 år – alligevel bliver det ved med at overraske”.

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om Forsvarsministeren i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Det korte svar er ja.

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidsligere chef for FE, ikke skulle have fortalt ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997. Men det forudsætter selvfølgelig, at forsvarsministeren delte informationen fra Tilsynet med ham. Hvis det var sket, kunne undersøgelsen være blevet standset eller modereret længe inden august 2020.

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de uklassificerede resultater af undersøgelsen, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2021 pressemeddelelsen.

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Hjemsendelserne skete på baggrund af oplysningerne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Heraf fremgik det, at tilsynet på baggrund af oplysninger fra en såkaldt whistleblower havde mistanke om, at FE i strid med lovgivningen muligvis havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Samtlige af Tilsynet med Efterretningstjenesternes beskyldninger blev i december 2021 afvist, efter at en kommission bestående af tre landsdommere i et år gennemgik materialet.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen.

De få oplysninger, der er sluppet ud, tyder på, at politiefterforskningen har stået på i hele den periode, hvor kommissionen har arbejdet. Angiveligt begyndte den, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Men den massive offentlighed omkring sagen blev altså anset for så skadelig, at PET begyndte en overvågning af Lars Findsen som mistænkt kilde.

https://www.berlingske.dk/samfund/efterretningsekspert-har-kun-et-nedslaaende-bud-paa-hvorfor-regeringen

Statsministeriet har en ganske omfattende samling af L.A. Ring-malerier. Billedet ”Tøbrud” fra 1901 indgår ikke i samlingen, men tilhører Statens Museum for Kunst, SMK. Billedet på et kuldslået og dystert landskab kunne ellers lede tankerne hen på den aktuelle politiske situation.

Statsministeriet modtog L.A. Ring-malerierne som en testamentarisk arv fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede i midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv, og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder.

Det bekræfter han selv i en kortfattet pressemeddelelse udsendt af Venstre.

Det fremgår imidlertid ikke af pressemeddelelsen, hvilke fortrolige oplysninger han er sigtet for at røbe. Den tidligere forsvarsminister har imidlertid ved flere lejligheder bekræftet, at Danmark og USA samarbejder om at tappe data fra kabler.

I Danmarkshistorien har vi flere eksempler på, at der inden udnævnelsen er rejst tvivl om en kommende ministers sikkerhedsgodkendelse.

Henrik Sass-Larsen

I nyere tid har vi sagen omkring godkendelsen af Henrik Sass-Larsen, der efter folketingsvalget i september 2011 var designeret til at blive finansminister i Helle Thorning-Schmidts regering, men som den 29. september 2011 om morgenen meddelte, at han ikke stod til rådighed som minister, og at det skyldtes, at han ifølge myndighederne ikke kunne sikkerhedsgodkendes. Meget mere kunne Sass Larsen ikke sige, men sagen blev i medierne kædet tæt sammen med hans angivelige tilknytning til personer fra rockermiljøet.

Ole Espersen

Da den daværende statsminister Anker Jørgensen tilbage i 1981 ville udpege Ole Mogens Espersen (født 20. december 1934 i Nylars på Bornholm, død 4. december 2020) til justitsminister, advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) mod udnævnelsen.

PET-Kommissionen beskriver i sin beretning, at PET anså Ole Espersen for en sikkerhedsrisiko.

Det skyldtes, at han fire år forinden, i januar 1977, var havnet i efterretningstjenestens register efter et møde på restaurant Rio Bravo i København med den sovjetiske ambassadefunktionær Nikolaj Gribin, der var KGB-officer.

Samtidig modtog PET oplysninger fra dobbeltagenten Oleg Gordijevskij om, at KGB i mindst tre år havde haft Ole Espersen som mål for en hvervning.

Den danske politiker havde allerede fået dæknavnet Ervin, og det var netop disse østkontakter, herunder en række udenomsægteskabelige forhold, der gjorde, at PET anså ham for at være et muligt offer for afpresning og dermed en sikkerhedsrisiko.  

Fire dage før udnævnelsen af Ole Espersen, den 16. januar 1981, havde PET samlet seks dokumenter om den kommende minister.

De indeholdt blandt andet oversigter over hans kontakter med Nordkorea, en rejse til Sydkorea, møderne med KGB-officerer samt Ole Espersens menneskerettighedsaktiviteter. Blandt andet hans medlemskab af det såkaldte Chile-Tribunal.

Anker Jørgensen valgte at se stort på PET’s advarsler, og Ole Espersen var i 1981-1982 justitsminister i Anker Jørgensens fjerde og femte regering.

Oplysninger fra Anker Jørgensens privatarkiv viser, at han faktisk havde betænkeligheder ved udnævnelsen, men alligevel valgte at udpege Ole Espersen som justitsminister.

Formentlig fordi statsministeren vægtede de faglige kvalifikationer over de sikkerhedsmæssige aspekter, vurderer PET-kommissionen.

Efter udnævnelsen blev det aftalt mellem Anker Jørgensen og Justitsministeriets departementschef, Niels Madsen, at den nye justitsminister ikke skulle orienteres om dobbeltagenten Oleg Gordijevskij.

Selv hørte Ole Espersen først om advarslen mange år senere i forbindelse med PET-Kommissionens beretning.

Roskilde Universitet, RUC, er det eneste universitet i Danmark, som oplever et fald i antallet af nye studerende. Særligt elever med høje karakterer fravælger RUC.

RUC oplyser, ”at de er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. På RUC dyrker vi den projekt- og problemorienterede tilgang til videns udvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.”

Det er helt forståeligt, at RUC’s ”udfordringer og eksperimenter” fravælges – og hvilke velkvalificerede studerende ønsker i øvrigt at frekventere et decideret taber-universitet?

RUC er bundskraber i internationale sammenligninger

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2021 er University of Oxford verdens bedste universitet. Cambridge ligger på 6.pladsen, men ellers er det USA, der dominerer listen over verdens bedste universitet med 8 blandt verdens 10 bedste universiteter, og med i alt 172 institutioner repræsenteret sammenlignet med Japans 110 og UK’s 100.

Danmark er ydmygt placeret: Københavns Universitet er rangeret som nr. 84, Aarhus Universitet som nr. 106 og DTU som nr. 187. CBS og Aalborg er placeret i intervallet 201-250, Syddansk Universitet lidt dårligere i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens 1.258 universiteter.

Bundplaceringen kan måske bidrage til at forklare RUC-rektors årelange kamp mod en usund ”præstationskultur”?

”Klamphuggeri”

RUC kom igen-igen i offentlighedens kritiske søgelys, da udlændinge- og integrationsministeriet fjernede et omdiskuteret, statsfinansieret studie fra ministeriets hjemmeside. Der var tale om rapporten ”Magt og (m)ulighed”, udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, og bestilt og betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten blev karakteriseret som ”klamphuggeri”, ”pseudovidenskab”, ”absurd” og ”pinlig”.

Når udgifterne dækkes af skatteborgerne

Vi får nok aldrig opklaret hvordan RUC ville klare sig, hvis institutionen skulle leve af rekvireret forskning og de studerende (eller deres forældre) selv skulle betale for undervisningen. Min antagelse er, at forretningsmodellen lynhurtigt ville lide skibbrud og RUC gå fallit.

Selvom de velvillige danske skatteborgere holder institutionen flydende, er situationen alligevel alvorlig for de sagesløse studerende på RUC, der efterfølgende skal konkurrere med kandidater fra andre universiteter om de attraktive poster.

Det er heller ikke nemt for os andre, hvor det undertiden sortner for øjnene og tordner for ørerne, når vi udsættes for, at DR’s Deadline og andre medier, i tide og utide trækker på ”kapaciteter” fra RUC, som Birgitte Poulsen, Mads Kæmsgaard Eberholst og Christian Groes – uden at forglemme de bortforklaringer Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, spiser offentligheden af med!

Er der udsigt til forbedringer?

På bestyrelsesmødet den 2. december 2021 drøftedes udviklingen i Roskilde Universitets strategiske nøgletal og den prekære situation med et underskud på 34 millioner kr.

Af referatet fremgår, at formanden for bestyrelsen, adm. direktør i NIRAS Gruppen A/S, der bl.a. beskæftiger sig med vand og miljø, fremhævede problemerne med RUC-kandidaters længere ledighed, for højt frafald og de studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten.

Bestyrelsen udtrykte bekymring i anledning af rektoratets tiltag i anledning af den økonomiske underskudssituation om en yderligere måneds vakance på genbesættelse af stillinger i RUC-administration, så der samlet set er to måneders vakance ved fratrædelser. Nedjustering af lønbudgetterne ville ikke på sigt være en holdbar løsning i forhold til RUC’s mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da universitetet ikke kan matche lønniveauet i centraladministrationen.

For 29 år siden – den 14. januar 1993 – meddelte statsminister Poul Schlüter sin afgang, da dommer Hornslets redegørelse for Tamilsagen blev offentliggjort.

I dag står statsminister Mette Frederiksen midt i sin alvorligste politiske krise med minksagen, SMS-sagen, FE-sagen og en række ministre, der i forhold til Folketinget har opbrugt enhver kredit, og hvor der er udsigt til, at de vil blive væltet for blot det mindste fejltrin. Krisen bliver ikke mindre af et skuffende resultat ved kommune- og regionsvalget, hvor Socialdemokratiet med statsminister Mette Frederiksen i spidsen ved KV21 går markant tilbage sammenlignet med det seneste kommunalvalg i 2017, hvor partiet fik 32,4 procent af stemmerne på landsplan.

Med 28,6 procent af stemmerne er valget det dårligste for partiet i årtier – det hidtil dårligste var kommunalvalget i 2013, hvor partiet under ledelse af Helle Thorning-Schmidt fik 29,5 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet har på trods af slesk tale og valgflæsk i form en bebudet sundhedsreform med sundhedshuse og andet godt, almennyttigt boligbyggeri og statsstøtte til unges huskøb m.v. ikke formået at vinde frem i provinsen. Samtidig har man med en utroværdig miljø- og klimapolitik tabt styrke til venstrefløjen i landets fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg.

De betændte sager og den almindelige mistillid betyder, at vi nu har nået det punkt, hvor Mette Frederiksen bør drage samme konklusion som Poul Schlüter gjorde i 1993. Det Radikale Venstre har tilsluttet sig den mistillid de blå partier har udtrykt gennem nogen tid, og spørgsmålet er, om ikke Mette Frederiksen ligesom Schlüter bør konstatere, at der simpelthen ikke mere eksisterer et godt grundlag for ledelsen af landets regering.

De tilbageværende kulkraftværker i Danmark – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværkets og Nordjyllandsværket – har fyret kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen er ingen vind, mangel på vandkraft i Norge og en høj gaspris.

Tal fra Energistyrelsen og Energinet viser, at kulforbruget i de centrale værker i 2021 steg med knap 50 pct. I den første uge af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fortsat fra kul.

Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt i 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end tidligere.

På Nordjyllandsværket i Aalborg har man i sidste halvdel af 2021 næsten kørt med fuld kraft. Også hos Ørsted er kulforbruget steget. Her har man fyret med mere kul end vanligt på Esbjergværket og Studstrupværkets blok 4.

På Fyn fyres der med halm og træflis, men der har været gang i kulkedlerne, fordi der har været koldt og manglet vind- og vandkraft

Spørgsmålet er, om den planlagte udfasning af kulfyrede kraftværker holder, hvis gaspriserne fortsat er høje og der er mangel på sol-, vind- og vandkraft.

Hidtil har det været forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

Lukningen af termiske kraftværker indebærer ifølge Energistyrelsen, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem elimport fra udlandet.

I Tyskland vil der bortfald en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker, og kulfyringen idealt set indstilles i 2030. I resten af Europa må der derfor også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden. 

I dag er det 20 år siden, at det italienske krydstogtskib Costa Concordia den 13. januar 2012 forliste. Netmediet Olfi.dk sammenlignede for 2 år siden Forsvarsministeriets tidligere departementschef Thomas Ahrenkiel og krydstogtskibet Costa Concordias kujonagtige kaptajn, Francesco Schettino.

Thomas Ahrenkiel er i anledning af den spektakulære sag med FE-chef Lars Findsen trukket frem af glemslen, og sammenligningen med Schettino er slående.

Kaptajn Francesco Schettino blev idømt 16 års fængsel for i 2012 at have sejlet krydstogtskibet tæt under land ved den italienske ferieø Giglio, hvorved det grundstødte og sank. Forliset endte med at koste 33 mennesker livet.

Med tanke på Ahrenkiel og alle de andre kalamiteter i Forsvarsministeriet er det tydeligt, at vi i Danmark mangler en kommandør Gregorio De Falco, der ved Costa Cordias forlis beordrede kaptajn Francesco Schettino, der som en af de første var gået i bådene, til ”for helvede, at komme tilbage på skibet i en fart!”

Thomas Ahrenkiel, skulle i øvrigt efter planen tiltræde som ny dansk ambassadør i Berlin i september 2020. Netop som han skulle været startet, blev han dog fritaget fra tjeneste efter en alvorlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han havde været chef fra 2010 til 2015 – en undersøgelse frikendte et år senere Ahrenkiel.

Thomas Ahrenkiel fortsatte i stedet i en ny rolle i først Forsvarsministeriet og siden Udenrigsministeriet, inden han i november 2021 forlod Slotsholmen til fordel for et job som europæisk direktør for det internationale konsulent- og rådgivningsfirma Macro Advisory Partners ApS.

https://olfi.dk/2019/12/14/han-er-billedet-paa-en-faretruende-tendens/

Den 16. juni 2020 blev der mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet opnået enighed om en klimaaftale med henblik på at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien.

Partierne er enige om at vise vejen mod en grønnere energisektor, der i 2030 er fri for kul, olie og naturgas.

Energiforligskredsen besluttede derfor samtidig, at der skulle igangsættes et analysearbejde vedrørende konsekvenserne for elforsyningssikkerheden og udviklingen i el- og varmepriser af den grønne omstilling, forbud mod olie og naturgas i fjernvarmesektoren og begrænsning af træbiomasse til el- og varmeproduktion.

Nu foreligger analysen fra Energistyrelsen, og læserne skal berede sig på dystre forudsigelser.

Selvom vi i øjeblikket døjer med ekstremt høje el- og gaspriser, har vi vænnet os til stabile og rigelige forsyninger af energi. Danmarks niveau for elforsyningssikkerhed ligger faktisk helt i top blandt de lande, vi oftest sammen ligner os med.

Forsyningssikkerheden trues

Det vil ifølge Energistyrelsen formentlig fortsat være tilfældet i de nærmest kommende år. Men i årene efter 2030 vil vi blive udfordret af et markant større elforbrug til blandt andet varme, transport, datacentre og PtX-anlæg.

Det vil betyde at behovet for elkapacitet i systemet er stigende – og samtidigt bliver elproduktionen mere decentral og ikke-regulerbar fra vedvarende energikilder som solpaneler og vindmøller.

Lukningen af termiske kraftværker indebærer ifølge Energistyrelsen, at sandsynligheden for perioder med effektmangel bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem elimport fra udlandet. I resten af Europa må der også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden. 

Energistyrelsen mener derfor, at udfasning af biomasse og lukningen af de termiske værker giver risiko for strømafbrydelser især i Østdanmark.

Udsigt til 8 timer uden strøm

Den nuværende høje forsyningssikkerhed i øjeblikket betyder, at danske husstande på årsbasis i gennemsnit er uden strøm i højest 10 minutter, og årsagen vil sandsynligvis være lokal – at et træ er væltet ned over en elmast eller lignende.

Den høje forsyningssikkerhed kan ifølge Energistyrelsen meget vel blive afløst af en situation, hvor forbrugere i Østdanmark i 2035 vil være uden strøm i 8 timer om året. I fremtiden kan årsagen meget vel være, at det blæser for lidt, og at det er overskyet og at der generelt er mangel på strøm.

Prisen for udfasning af biomassen kan derfor blive mistet forsyningssikkerhed.

Det er i hvert fald Energistyrelsens konklusion i den netop offentliggjorte analyse.