Hvordan går det med et modtage-center i Rwanda?

Tesfaye1

Den britiske premierminister, Boris Johnson, er i disse dage i massiv modvind på grund af en skandale, som er blevet døbt “partygate”.

Balladen handler om en række fester, der blev holdt i Downing Street 10, hvor premierministeren har sit kontor og embedsbolig.

Festerne foregik i foråret 2020, mens Boris Johnson havde sendt landet i en streng lockdown, hvor familier i England ikke engang kunne mødes på tværs af husstande på grund af coronarestriktioner.

På det seneste er udtrykket “Operation Red Meat” rapporteret i britiske medier i forbindelse med omtale af ”partygate”.

Ifølge rapporter skulle Boris Johnson være optaget af at genvinde støtten fra parlamentsmedlemmer, vælgere og konservative partiforkæmpere, der har været utilfredse med Johnson for at bryde COVID-19-protokollerne.

”Operation Red Meat”

Denne indsats for at ”komme tilbage” indebærer ifølge analytikere en række politiske initiativer designet til at genoprette tilliden til ham. Tiltagene, der i pressen er døbt “Operation Red Meat”, skal omfatte: Et alkoholforbud på arbejdspladser knyttet til Downing Street 10, ingen stigning i BBC-licensafgiften i mindst to år, indsættelsen af Royal Navy for at dæmme op for bådflygtninge i Den Engelske Kanal og nye planer for at nedbringe den enorme pukkel af operationer på venteliste i det britiske sundhedsvæsen, NHS.

Mange har allerede omdøbt initiativerne til “Operation Dead Meat”, fordi de ikke mener at det vil lykkes for Boris Johnson at vende stemningen.

Ifølge rapporter har britiske myndigheder angiveligt også udarbejdet konkrete planer for genplacering af asylansøgere, der illegalt kommer ind i UK. Planerne omfatter tilsyneladende også planer om at oprette modtagecentre for sådanne asylansøgere i Ghana og Rwanda.

Det skal dog bemærkes, at det Ghanesiske udenrigsministerium har afvist enhver forbindelse til sådanne planer.

BBC rapporterer, at indenrigsminister Priti Patel i marts sidste år fremlagde planer om at revidere behandlingen af asylansøgninger i Det Forenede Kongerige. Personer, der illegalt ankommer til Det Forenede Kongerige vil ikke længere nyde de samme rettigheder som dem, der ankommer på legal vis.

Som en del af denne politik, er det tanken at anbringe illegale asylansøgere, der krydser den engelske kanal i Ghana og Rwanda. Uanset at Ghana har afvist tanken har det formentlig været hensigten at afskrække migranter, der kommer fra lande som Iran, Irak, Sudan og Syrien, fra at forsøge at rejse til Det Forenede Kongerige, hvis der var risiko for, at de ville ende i andre lande, mens deres asylansøgning behandles.

Britisk-dansk samarbejde?

Den britiske regerings overvejelser om at anbringe asylansøgere i lejre eller moidtagecentre i andre lande har sin parallel i Danmark.

På baggrund af det stigende asyltal i Europa i 2021 har Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, sikret sig et lovmæssigt grundlag for, at behandlingen af asylansøgninger til Danmark kan flyttes til et partnerland uden for EU.

Rwanda har vedvarende været nævnt som en mulighed, og udenrigsminister Jeppe Kofoed bekræftede den 25. oktober 2021 efter et møde med Rwandas udenrigsminister, at et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda havde været drøftet.

Siden har vi ikke hørt meget om overvejelserne om et modtagecenter for asylansøgere i et ”partnerland”. Ideen om at eksportere vores egne problemer med asylansøgere og kriminelle lever dog i bedste velgående. Senest har vi hørt om regeringens planer om at anbringe danske fængselsdømte i Kosovo.

Den globale flygtninge-byrde

Hvis vi et øjeblik skal hæve os over vores egne problemer med asylansøgere, er det en kendsgerning, at flygtningeansvaret er ulige fordelt.

Mere end 85 pct. af de fordrevne på verdensplan er i dag udviklingslandenes ansvar.

De fem største værtslande for flygtninge er Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland. Uganda alene huser tæt på 1,5 millioner flygtninge sammenlignet med 338.000 flygtninge i USA!

Uganda er et af de fattigere lande i Afrika, men det er også et af de mest gæstfrie steder i verden. Det giver flygtninge ret til fri bevægelighed, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje samt ret til at starte en virksomhed. Regeringen sørger endog for jord til landbrug og husly til flygtninge.

Dette i kontrast til de fleste andre steder i verden, hvor flygtninge, selv når de er så heldige at få asyl, befinder sig i en højest usikker situation i årevis.

One thought on “Hvordan går det med et modtage-center i Rwanda?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s