Onsdag den 6. juli 2022 har et flertal i EU-Parlamentet afvist at stoppe et forslag fra EU-Kommissionen, der betyder, at EU i en overgangsperiode vil kategorisere både naturgas og atomkraft som bæredygtige investeringer.

Forslaget er ifølge EU-Kommissionen nødvendigt for at give medlemslandene tid til at få implementeret vedvarende energi i tilstrækkelige mængder til at tage over fra de fossile energiformer – og atomkraft.

Forslaget vil åbne for at de penge, EU har øremærket til grønne investeringer i medlemsstaternes genopretningsplaner, vil gå til langsigtede investeringer af atomkraft og fossil gas.

Ifølge kritikere vil forslaget underminere de bæredygtige intentioner for fremtiden.

I Tyskland har Forbundsrådet fredag den 8. juli 2022 stemt for en lov, der giver mulighed for at genstarte flere af landets kulkraftværker. Trækket skal ses i lyset af Ruslands krig i Ukraine., der tvinger Tyskland og andre lande til at mindske deres afhængighed af russisk gas.

Derfor vurderes det nødvendigt på ny gøre brug af gamle kulkraftværker frem for at bruge gas, som ellers skulle hentes i Rusland.

I Danmark har de tilbageværende kulkraftværker – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværkets og Nordjyllandsværket – i 2021 fyret kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen er ingen vind, mangel på vandkraft i Norge, en høj gaspris og usikkerhed om den fremtidige gasforsyning.

Tal fra Energistyrelsen og Energinet viser, at kulforbruget i de centrale værker i 2021 steg med knap 50 pct. I de første uger af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fortsat fra kul.

Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt i 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end tidligere.

På Nordjyllandsværket i Aalborg har man i sidste halvdel af 2021 næsten kørt med fuld kraft. Også hos Ørsted er kulforbruget steget. Her har man fyret med mere kul end vanligt på Esbjergværket og Studstrupværkets blok 4.

På Fyn fyres der med halm og træflis, men der har været gang i kulkedlerne, fordi der har været koldt og manglet vind- og vandkraft

Den planlagte udfasning af kulfyrede kraftværker er udsat fordi gaspriserne fortsat er høje og der er mangel på sol-, vind- og vandkraft.

Hidtil har det været forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

Lukningen af termiske kraftværker ville ifølge Energistyrelsen indebære, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem el-import fra udlandet.

I Tyskland vil der selv med en forlængelse af kulfyringen bortfalde en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker. I resten af Europa må der også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden. 

Allerede i januar 2022 forelå der en analyse af konsekvenserne for elforsyningssikkerheden og udviklingen i el- og varmepriser af den grønne omstilling, udfasningen af kul, forbud mod olie og naturgas i fjernvarmesektoren og begrænsning af træbiomasse til el- og varmeproduktion.

Analysen fra Energistyrelsen indeholdt dystre forudsigelser!

Forsyningssikkerheden trues

I årene efter 2030 vil Danmark blive udfordret af et markant større elforbrug til blandt andet varme, transport, datacentre og PtX-anlæg.

Det vil betyde at behovet for elkapacitet i systemet er stigende – og samtidigt bliver elproduktionen mere decentral og ikke-regulerbar fra vedvarende energikilder som solpaneler og vindmøller.

Lukningen af termiske kraftværker indebærer ifølge Energistyrelsen, at sandsynligheden for perioder med effektmangel bliver større.

Energistyrelsen mener derfor, at udfasning af biomasse og lukningen af de termiske kulværker giver risiko for strømafbrydelser især i Østdanmark.

Udsigt til 8 timer uden strøm

Den nuværende høje forsyningssikkerhed i øjeblikket betyder, at danske husstande på årsbasis i gennemsnit er uden strøm i højest 10 minutter, og årsagen vil sandsynligvis være lokal – at et træ er væltet ned over en elmast eller lignende.

Den høje forsyningssikkerhed kan ifølge Energistyrelsen meget vel blive afløst af en situation, hvor forbrugere i Østdanmark i 2035 vil være uden strøm i 8 timer om året. I fremtiden kan årsagen meget vel være, at det blæser for lidt, og at det er overskyet og at der generelt er mangel på strøm.

Prisen for den grønne omstilling kan derfor blive mistet forsyningssikkerhed.

Fabian Wolff i Tyskland

En svindelsag har rystet den tyske medieverden. Den 16. juli 2023 dukkede en artikel af freelanceskribenten Fabian Wolff med titlen “My Life as a Son” op på det tyske ugemagasin Die Zeits netudgave, ZEIT ONLINE. Wolff rapporterer blandt andet, at han ifølge sin egen forskning ikke er jøde – i modsætning til hvad han hævdede, at hans mor, der døde i 2017, havde forsikret ham om i årevis.

Den venstreorienterede kulturskribent Fabian Wolff, som siden 2010 ofte havde kommenteret emner fra et jødisk perspektiv. I de senere år har han skabt sig et navn på at kritisere Israels behandling af palæstinensere, påpege zionismens synder og anfægtet motiverne hos de tyske jøder, som har advaret om stigende antisemitisme i Tyskland fra arabiske indvandrere.

Den 34-årige tysker har også vist stor forståelse for den boykot af israelske produkter, som den internationale BDS-organisation (Boycott, Divestment and Sanctions ) opfordrer til. Den slags går normalt ikke an i Tysklands etablerede medier på grund af landets forhistorie med Hitler og Holocaust.

Det betyder, at man sjældent giver spalteplads til stålsatte kritikere af Israel. Men Wolff kunne dog få god plads, fordi han var – som han gerne fremhævede i sine velskrevne tekster – en tysk jøde.

Den identitet understregede han med patosfyldte fortællinger om sin jødiske opvækst i Østberlin, og hvordan han var præget af arven fra slægtninge, der var blevet forfulgt og dræbt under Holocaust. Det gav ham i den tyske offentlighed en særlig platform til at udtale sig om kontroversielle jødiske og israelske spørgsmål, og Wolff fik artikler trykt i førende medier som Der Spiegel, Süddeutsche Zeitung, Jüdische Allgemeine og Die Zeit.

Christian Bitz

I en sag, der har kørt siden 2016 mellem keramiker Kasper Würtz og ernæringsekspert og tv-personlighed Christian Bitz og samarbejdspartneren F&H, afgjorde Sø- og Handelsretten den 30. januar 2023, at Christian Bitz og F&H skal betale en erstatning på 6, 4 millioner kr. for at have plagieret keramiker Kasper Würtz.

Kasper Würtz blev samtidig frifundet af Sø- og Handelsretten for det moderstatningskrav, der var fremsat af F&H og Christian Bitz.

Plagiering – nu i New York

Republikaneren George Santos blev i november 2022 valgt til kongressen ved midtvejsvalget i New York. Men nu har han indrømmet at have benyttet sig af ”alternative sandheder”’, da han fortalte om sin fortid.

Det afslørede New York Times den 19. december 2022, men på det tidspunkt blev beskyldningerne kaldt “injurierende” og “maskingevær-angreb”.

I slutningen af december 2022 har Santos imidlertid selv erkendt, at han hverken har en uddannelse fra Baruch College i New York City eller har arbejdet for de kendte finansvirksomheder Goldman Sachs og Citibank, sådan som han ellers havde hævdet.

Santos insisterer på, at han ikke har begået noget kriminelt, og at han fortsat har tænkt sig at sidde i kongressen de kommende to år.

Australien

Guardian Australia kunne den 9. juni 2022 afsløre, at af den australske forfatter John Hughes bog ”The Dogs” fra 2021 er plagieret fra andre forfattere, herunder fra det dokumentariske værk ”Krigen har et kvindeligt ansigt” af den ukrainske nobelpristager Svetlana Alexievich. Andre dele synes kopieret fra klassikere som Fitzgeralds ”Den Store Gatsby”, Tolstojs ”Anna Karenina” og Remarques ”Intet nyt fra Vestfronten”.

John Hughes, der selv nedstammer fra ukrainske indvandrere til Australien, skildrer i “The Dogs” et krigstraume, og hvordan det nedarves i generation på generation. Fortælleren i bogen, Michael, er søn af en russisk og en italiensk immigrant, der kommer til Australien efter 2. Verdenskrig. På sit dødsleje beretter moderen om sine oplevelser som partisankæmper mod nazisterne. Det er ikke mindst i disse afsnit, Hughes flittigt har benyttet passager fra Svetlana Alexievichs værk.

John Hughes har erkendt at have læst ”Krigen har et kvindeligt ansigt” og benyttet den i hans egen undervisning i kreativ skrivning. Hughes har undskyldt for ikke at have krediteret andre forfattere som han ubevidst har plagieret.

Bogen fik oprindeligt flotte anmeldelser og er indstillet til flere litterære priser.

Dansk Adidas-topchefs cv-fusk

Danske Kasper Rørsted, der som topchef i den tyske Adidas-koncern sad på en af de helt store internationale poster, har ifølge Finans.dk i årevis stået anført med et cv, der ikke stemte overens med virkeligheden.

På websitet for den schweiziske fødevarekoncern Nestlé, hvor Kasper Rørsted sidder i bestyrelsen, har stået, at han har færdiggjort ”International Business Studies” på Copenhagen Business School, mens det af Adidas’ website er fremgået, at han blev uddannet fra ”International Business School” i Danmark, hvilket er fagtermen for en universitetsuddannelse.

Kasper Rørsted er imidlertid uddannet akademiøkonom fra Niels Brock Business College, som ikke tilbyder uddannelse på universitetsniveau.

Østrig

Østrigs tidligere arbejdsminister, Christine Aschbacher, trådte tilbage efter beskyldninger om plagiering. Aschbacher skulle angiveligt have kopieret mindst en femtedel af sin doktorafhandling uden at angive kilder. Hun skulle ligeledes have skrevet en stor del af hendes diplomafhandling, “Drafting a Leadership Style for Innovative Companies”, fra andre forfattere og herunder have kopieret en artikel fra det engelsksprogede magasin, Forbes.

Joe Biden

USA’s præsident Joe Biden er notorisk kendt for at komme med politisk ukorrekte, upassende og forkerte bemærkninger, såkaldte ”gaffes”. Ofte forekommer det som om han ikke er helt klar over, hvor han befinder sig, når han omtaler de ”vidunderlige folk i Vermont” på et politisk møde i Michigan.

Senest har det vakt opmærksomhed, at han på valgmøder har fortalt en hjerteskærende historie om hvordan han som vicepræsident rejste til Afghanistan for at dekorere en krigshelt. 

Washington Post har undersøgt sagen nærmere, og konkluderer, at Joe Biden blander 3 forskellige historier sammen, inklusive en historie, hvor han faktisk satte en medalje på brystet af en nedbrudt soldat, Army Staff Sgt. Chad Workman, som ikke mente at han fortjente dekoreringen. Avisen konkluderer, at Biden i løbet af 3 minutter tager fejl af det hele: tidspunktet, stedet, heltegerningen, hvad det er for en dekoration, den militære enhed, medaljemodtagerens rang samt Bidens egen rolle i ceremonien.

Spørgsmålet er om Joe Biden bare er en bundreel mand med hjertet på rette sted, der undertiden siger mærkelige, onkelagtige ting, eller er der tale om en dybereliggende karakterbrist?

Washington Post har gravet dybere, og omtaler blandt andet omstændighederne ved Joe Bidens fejlslagne præsidentkampagne tilbage i 1987. Biden blev anklaget for at plagiere andre politikeres taler uden kildeangivelse, og især dokumentationen af hvordan han havde tyvstjålet lange passager fra Helle Thornings Schmidts svigerfar, Neil Kinnock, var ødelæggende. Washington Post har også afdækket en sag om muligt plagiat fra Joe Bidens studietid. 

Har Giuseppe Conte pyntet på sit CV?

Italiens tidligere premierminister, Giuseppe Conte, har været anklaget for ”résumé-inflation” – at have overdrevet sine akademiske kvalifikationer i sit CV. Conte angiver at have studeret på berømte universiteter over hele verden, inclusive Yale, Sorbonne i Frankrig og New York University, NYU, hvor han angiver at have “perfected and updated his studies” under månedlange ophold hver eneste sommer mellem 2008 og 2012.

Ifølge New York Times udtaler Michelle Tsai på vegne af NYU: “A person by this name does not show up in any of our records as either a student or faculty member,” og tilføjede at det ikke kunne udelukkes at Conte havde deltaget i en- eller 2-dages programmer, hvor NYU ikke havde deltagerlister.

Folkeskolereformen

I januar 2019 kunne Weekendavisen berette, at fire fremtrædende uddannelsesforskere var anmeldt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i en sag, som trækker tråde til såvel den akademiske og politiske verden som til klasseværelser over hele landet. 

Ph.d. og lektor Keld Skovmand står bag anmeldelsen, som omfatter anklager om plagiat, citatfusk, fabrikation af data og misrepræsentation af udenlandsk forskning i forbindelse med den kontroversielle Folkeskolereform, der trådte i kraft i 2014. De anmeldte tæller tre professorer ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet: Niels Egelund, Lars Qvortrup og Jens Rasmussen samt Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College, landets største læreruddannelse.

 Keld Skovmand kritiserer især de viden­skabelige artikler, som indgik i Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensens rådgivning af Undervisningsministeriet. Artiklerne blev brugt som videnskabeligt belæg for vedtagelsen af en reform af lærer­uddannelsen i 2012 og året efter for folke­skole­reformen, der foruden længere skoledage indførte mere end 3000 lærings­mål for eleverne og en hidtil uset statslig kontrol af skolerne. Det er altså selve grundlaget for reformen, der har præget hverdagen for mere end 10.000 danske lærere og 500.000 danske skole­elever, som Skovmand går i rette med og kalder intet mindre end ”den største og alvorligste sag om videnskabelig uredelighed i Danmarkshistorien”. 

Anmeldelsen til NVU, der har været omhyggeligt refereret i dagspressen, angår plagiat, citatfusk og fejlagtige kilder og forskningsresultater. De pågældende forskere påstås at have manipuleret med forskning fra udlandet for at få den til at passe med en dansk politisk dagsorden.

I marts 2019 afgjorde NUV sagen:

“På denne baggrund finder nævnet sammenfattende, at der ikke foreligger videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1. Efter sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17”.

Der Spiegels Claas Relotius

Det tyske nyhedsmagasin, Der Spiegel, blev i december 2018 kastet ud i kaos efter, efter afsløringen af, at en af magasinets topreportere i årevis havde fiflet med nyhedshistorier. Det har chokeret medieverdenen, at den prisvindende journalist Claas Relotius har “opfundet” historier i foreløbig 14 ud af 60 artikler, som er undersøgt.

Relotius blev overøst med priser i Tyskland og USA. TV-stationen CNN udnævnte ham i 2014 til årets journalist for artikler om USA. Det viste sig, at artiklerne var så populære, fordi han gav de etablerede medier lige, hvad de ville have. Hans reportager om USA var gennemsyret af antiamerikanisme og had til præsident Trump.

Der Spiegel har undskyldt og været i en lille flække i USA, som Relotius beskrev som Verdens Røvhul fyldt af Trump-vælgere. Alt var løgn. Mens medierne fordømmer hans opdigtede historier, er de uvillige til at se dem i en større politisk sammenhæng. For Relotius var aldrig kommet i nærheden af en journalistisk pris, hvis han havde skrevet positivt om Trump.

I Danmark har historien om Claas Relotius gjort indtryk, og teatret ”Mungo Park” har gjort historien til et teaterstykke, ”Spejlmanden”, som havde premiere i oktober 2020.

Niko Grünfeld

Tidligere borgmester Niko Grünfeld fra Alternativet har uretmæssigt hævdet, at han har en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Men Aarhus Universitet går nu i rette med oplysninger i Alternativets borgmester i København Niko Grünfelds CV.

Op til sidste kommunalvalg fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han har en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der er kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kan ikke bekræfte den.

Radio24syv kunne rapportere, at Grünfeld i forbindelse med folketingsvalget i 2015 angav på sit cv, at han havde en kandidatuddannelse.

Men det passede heller ikke.

Bendt Bendtsen

JyllandsPosten har oplyst, at tidligere minister og formand for de Konservative Bendt Bendtsen i årevis skrev på sit cv, at han havde en ”Højere Handelseksamen i Regnskab og Driftsøkonomi”, selv om han kun har et fag fra uddannelsen på en aftenskole i Odense.

Inger Støjberg

Tidligere beskæftigelsesminister, leder af DanmarksDemokraterne, Inger Støjberg, har også ifølge Jyllandsposten hævdet, at hun er uddannet journalist. Men hendes egentlige uddannelse er akademiøkonom i kommunikation fra InformationsAkademiet i Viborg.

Bob Dylan

Bob Dylan leverede langt om længe i begyndelsen af juni 2017 den forelæsning, som er forudsætningen for at han kunne modtage Nobel-prisen i litteratur, som han fik tildelt året før. I en optagelse af forelæsningen fra 4. juni 2017 kan man høre Dylan beskrive den stærke indflydelse fra de litterære værker Odysseen, Intet nyt fra Vestfronten og Moby Dick. Især henvisningen til Herman Melvilles roman Moby Dick var problematisk. I en artikel i tidsskriftet Slate, har Andre Pitzer dokumenteret, at Dylans henvisninger syntes at være planket fra websitet SparkNotes.

Naser Khader

Den tidligere konservative politiker, Naser Khader, kom i vridemaskinen og blev anklaget for plagiat.

Det er bogen “Hjertet bløder” fra 2015 af Naser Khader og Stig Matthiesen, der kom under massiv kritik for at have flere afsnit, der er kopieret fra bl.a. engelske tekster. Berlingske har redegjort for at helt op til 86 procent af nogle afsnit er plagiat. 

Forlaget People’s Press trak bogen ”Hjertet Bløder” fra 2015. Mindst 11 af bogens i alt 75 små kapitler indeholdt ifølge Weekendavisen længere passager, som efter alt at dømme er skrevet af efter bøger, artikler og opslagsværker som Wikipedia, som på intet tidspunkt nævnes i bogen.

Medierne har været nådesløse i deres kritik, og forfatteren Carsten Jensen, har ikke lagt fingrene imellem på sin Facebook-profil:

”Ordet tænke og navnet Khader hører hjemme på hver sin planet.
Den yderste højrefløj i dansk politik er en menneskelig skraldespand, og på bunden af skraldespanden, i dens allermest gærende ildelugtende lag, finder vi Naser Khader.

Khader er noget, der er værre end en bedrager. Han er en selvbedrager. Overbevist om sin egen kroniske uskyld udpeger han i den anklage, der er blevet rejst imod ham for plagiat, sin medforfatter til bogen “Hjertet bløder”, Stig Matthiesen, som den skyldige”.

Eva Kjer Hansen

Tidligere Landbrugs- og miljøminister Eva Kjer Hansen måtte i begyndelsen af 2016 gå af som minister. Et flertal omfattende Det Konservative Folkeparti mente hun havde vildledt Folketinget om kvælstofudledningen i forbindelse med Landbrugs- og Miljøpakken.

Esben Lunde Larsen

Danske medier har været optaget af, at tidligere uddannelses- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, skulle have fusket med sit uddannelses-cv. Esben Lunde Larsen oplyser under punktet ”uddannelse og erhverv” på sit officielle cv på Folketingets hjemmeside, at han er ”cand.theol., Københavns Universitet, fra 2001 til 2008.”

Ingen betvivler, at Lunde Larsen faktisk har en kandidatgrad i teologi – men har han virkelig studeret i syv år på Københavns Universitet? Det viser sig, at Lunde Larsen har fået godskrevet, at han har været indskrevet på den norske ”Misjonshøgskolen” fra efteråret 2001 til foråret 2005. På daværende tidspunkt foregik undervisningen i København hos den strengt bibeltro uddannelsesinstitution, ”Dansk Bibel-Institut”. 

Siden er Lunde Larsen blevet beskyldt for ikke at leve op til videnskabelig redelighed i sin Ph.d-afhandling ved ikke systematisk at angive kilder, herunder hans egne værker. Ironisk nok har DR-Nyheder efterfølgende måttet beklage “store mangler” i historien om forskningsminister Espen Lunde Larsens Ph.d.-afhandling.

Sagen er, efter nærmere granskning ved Københavns Universitet, afsluttet med Lunde Larsen frifindelse den 30. marts 2016.

Sagen viser, at der ikke skal meget til, før beskyldningerne om fusk ryger gennem luften.

Mette Thiesen

I september 2021 kunne Ekstra Bladet afsløre, at det tidligere folketingsmedlem for Nye Borgerlige, Mette Thiesen, der nu er medlem af Dansk Folkeparti, er blevet taget i at snyde, da hun gik på universitetet. Historien fik Mette Thiesen til på Facebook at redegøre for sagen med ”egne ord”:

”Jeg var i begyndelsen af 20’erne, og det var svært for mig at erkende, at studiet ikke lige var mig. For ikke at tabe ansigt ved at dumpe en eksamen kopierede jeg fra en studiekammerats opgave. Det blev opdaget af universitetet” skriver hun og tilføjer, at det resulterede i en midlertidig karantæne fra universitetet på seks måneder.

Mette Thiesen vendte dog ikke tilbage til jurastudiet efter karantænen. I stedet uddannede hun sig til lærer, og hun virkede som skolelærer, til hun i 2019 blev valgt til Folketinget.

Udlandet

I det store udland er det endnu værre, og der har været mange sager om recirkulation, dvs. afskrift, plankning, plagiering, litterære tyverier og videnskabeligt og journalistisk tyveri.

Ursula von der Leyen

Den nuværende formand for EU-Kommissionen og tidligere tysk forsvarsminister, Ursula von der Leyen, har været beskyldt for, at hun har plagieret dele af sin lægevidenskabelige ph.d.-afhandling. Ifølge anklagerne viser mindst 27 ud af 62 sider i Ursula von der Leyens ph.d.-afhandling fra 1990 tegn på at være plagiat af andre videnskabelige kilder. Ursula von der Leyen blev frikendt i marts 2016.

I Tyskland, hvor universitetseksaminer og doktorgrader betyder meget, har der i de seneste år været en række sager, hvor tyske toppolitikere er blevet grebet i videnskabeligt fusk. Ursula von der Leyen er således langt fra den eneste, som er havnet i modvind efter plagiatbeskyldninger. I 2011 måtte den daværende forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg (CSU) træde tilbage, efter det kom frem, at hans ph.d.-afhandling for en stor del bestod af plagierede passager. I 2013 måtte CDU-politikeren Annette Schavan opgive sin post som uddannelsesminister, efter at hendes tidligere universitet annullerede hendes doktorgrad, fordi der var fundet plagierede passager i Schavans afhandling. 

Samtidig har tidligere familieminister, Franziska Giffey, i årevis måttet leve med beskyldninger om plagiering i forbindelse med hendes Ph.d.-grad. Selvom Frei Universität i Berlin ikke har frataget hende doktoratet, har hun klogelig meddelt, at hun ikke længere vil bruge doktor-titlen.

Endelig blev det i 2021 meddelt, at Franziska Giffey trådte tilbage som minister. Siden har hun været borgmester i Berlin.

USA og Stephen Glass, Jayson Blair, Michael Finkel og Janet Cooke

I USA har mange aviser, herunder ansete medier som The New Republic og The Washington Post haft deres sager om journalistisk uredelighed, og Stephen Glass er måske den mest kendte journalist, der er afsløret. Han holdt sig ikke tilbage fra at opdigte hele historier, og hans tilfælde var baggrunden for filmen ”Shattered Glass” fra 2003, der har været vist på dansk TV tidligere (og igen sent søndag den 16. august på DR1).

Da New York Times i 2003 fandt ud af, at journalisten Jayson Blair metodisk havde opdigtet kilder og historier, satte man en gravergruppe på svindelen, der blev kortlagt i detaljer over flere sider i avisen. Blair har siden i bogen “Burning down my master’s house” redegjort nærmere for hans fejltrin. Han undskylder sig bl.a. med problemer med rusmidler – den traditionelle journalist-afhængighed af alkohol udviklede sig til et kokain-misbrug, og i en reportage om Wall Street umiddelbart efter 11. september 2001 citerede han en fiktiv trader. Siden hen undlod han at følge avisens retningslinjer for faktisk tilstedeværelse på de steder, der blev omtalt i artikler – og i stedet fabrikerede han det hele hjemme fra sin lejlighed i New York med beskrivelser af lokaliteter fra billeder og nettet.

Michael Finkel er endnu en synder, der i 2005 har beskrevet sine synder i bogen “True Story”.Som fast free lancer på New York Times Magazine blev han sendt på en reportagerejse til Elfenbenskysten for at dække de slavelignende forhold på kakaoplantagerne. I den endelige artikel var en af de beskrevne skæbner baseret på input fra interviews af en række personer, og billedillustrationen viste en helt anden person.

Et andet berømt tilfælde er Janet Cooke, der i 1980’erne var journalist på Washington Post og faktisk vandt en Pulitzer-pris for en “fabrikeret” reportage.

Rolling Stone:“A Rape on Campus” 

Det ikoniske amerikanske magasin Rolling Stone har også været tvunget til at trække artikler tilbage. Rolling Stone udkommer 2 gange om ugen og skriver om musik, populær- og ungdomskultur. Hunter S. Thompson skrev i en årrække for magasinet.

Rolling Stone publicerede i slutningen af november 2014 en artikel om påståede gruppevoldtægter på amerikanske universiteter. Rolling Stone trak først artiklen tilbage i april 2015, da The Columbia University Graduate School of Journalism i en rapport havde fundet, at der ikke var belæg for centrale passager i artiklen.

Prodekanen på University of Virginia og ansvarlig for sager vedrørende seksuelle overgreb mod universitetets studerende, Nicole Eramo, anlagde sag mod Rolling Stone.

En føderal domstol i Charlottesville, Virginia, har netop afsagt dom i sagen. Artiklen, der var skrevet af featurejournalisten Sabrina Rubin Erdély, blev af domstolen karakteriseret som grundløs ondsindet og ærekrænkende bagvaskelse af Nicole Eramo. Erstatningsspørgsmålet vil blive afgjort senere.

Domstolen fandt, at centrale elementer i artiklen – A Rape on Campus (En voldtægt på Campus) – var fabrikeret, forkerte og unfair.

Artiklen var baseret på en beretning fra en kvindelig studerende – Jackie – på University of Virginia om en gruppevoldtægt, der skulle have fundet sted allerede i 2012 i kollegiet for studentersammenslutningen Phi Kappa Psi.

Domstolen fandt, at Erdely og Rolling Stone i deres iver efter at forfølge temaet om seksuelle krænkelser på amerikanske universiteter, ignorerede oplagte tegn på at Jackies historie var opspind.

The Washington Post har i en undersøgelse dokumenteret, at væsentlige elementer i Jackies historie var løgn, herunder at ingen i studentersammenslutningen havde det navn, som Jackies havde opgivet for hovedmanden i gruppevoldtægten. Personen var fiktion og et fotografi Jackie havde præsenteret som et billede af voldsmanden, viste sig at være et billede af en gammel High School-bekendt, der gik på et universitet i en anden stat.

Efter dommen erklærede Rolling Stone, at magasinet i over 50 år havde bestræbt sig på at producere journalistik “with the highest reporting and ethical standards, and with a humanistic point of view”. Bladet bemærkede, at ”A Rape on Campus” var et forsøg “to tackle the very serious and complex topic of sexual assault on college campuses”.

“In our desire to present this complicated issue from the perspective of a survivor, we overlooked reporting paths and made journalistic mistakes that we are committed to never making again,” sagde Rolling Stone i erklæringen, og fortsatte: “We deeply regret these missteps and sincerely apologize to anyone hurt by them, including Ms. Eramo. It is our deep hope that our failings do not deflect from the pervasive issues discussed in the piece, and that reporting on sexual assault cases ultimately results in campus policies that better protect our students”.

Norge

I den norske ugeavis Morgenposten har man kunnet følge hvordan norske medier fortsat er beskæftiget med at rydde op efter en stribe plagiatsager. Mest bemærkelsesværdigt har måske været sagen om Daniel Butenschøn og Dagens Næringsliv, hvor det er dokumenteret at Butenschøn konstruerede artikler, plagierede udtalelser til andre medier og på en række andre måder brugte uacceptable journalistiske metoder. Et eksempel er Butenschøns artikel om restauranten Tropical Breeze i Las Vegas. Hovedparten af tekst og citater er tyvstjålet fra artiklen “Egg men” i The New Yorker.

Allerede i 2005 var han på Morgenposten afsløret i at have “planket” et portræt af Barack Obama fra magasinet The New Yorker.

Danmarks Beckerlee

Den danske journaliststand og visse dagblade er ligeledes optaget af ophavsret, og slår til stadighed om sig med vilde påstande om tyveri af deres dyrebare stof. Nogle af påstandene er velbegrundede, men hvorfor er det altid den tidligere GASOLIN-musiker, den skikkelige Franz Beckerlee, der skal trækkes frem, når der skal berettes om afskrifter, plagiater og litterære tyverier?

Tilbage i 1985 måtte Franz Beckerlee og forlaget Rhodos, trække kriminalromanen ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi”. Bogen blev trukket tilbage, da den var et plagiat af Neville Smiths roman ”Gumshoe”.

Beckerlee forsvarede sig med, at han havde set en film, der havde inspireret ham.

Frank Esmann

Det er dog langt mere bemærkelsesværdigt, at DR’s nu afdøde fantasifulde Frank Esmann, der altid har værdsat andres gode tekster, gav anledning til nedsættelse af et helt udvalg og udarbejdelsen af en kulturministeriel vejledning om ”God citatskik og plagiat i tekster”.
Retningslinjerne kom efter postyret om, hvorvidt Frank Esmann i bogen ”Kissinger” anvendte god citatskik, eller – og det var dommen – i visse passager plagierede fra en amerikansk forfatters bog.
Under hele forløbet, der strakte sig over 2004 og 2005, nægtede Frank Esmann hårdnakket, at han havde snydt, og den pinlige sag afholdt ikke forfatteren fra offentlig fremtræden med bl.a. radioprogrammet “Esmanns verden” på DR og udenrigspolitiske klummer til Kristeligt Dagblad. Det endte dog med at forlaget trak Kissingerbogen tilbage.

Frank Esmann tilbød helt frem til sin død gennem DR foredrag og kurser på baggrund af sine mange års erfaring som journalist, redaktionschef, programredaktør, tv- og radiovært, tilrettelægger og udenrigskorrespondent i den skrevne presse og DR. DR præsenterede Frank Esmann som specialist i USA og sikkerhedspolitik: Han har skrevet bøger og antologier om USA og det amerikanske præsidentembede (herunder den famøse ”Kissinger”), dansk udenrigspolitik under den anden verdenskrig, den kolde krig, presseforhold, nyhedskriterier og fremmedhad. Blandt hans oversættelser er Hillary Clintons og Madeleine Albrights erindringer.

Informations Mads Qvortrup

Information, der ellers hævdes at holde den journalistiske fane meget højt, har også haft sine sager. Ifølge fagbladet Journalisten tilbage i 2009 citerede Informations daværende korrespondent i London, Mads Qvortrup, flere gange både døde kilder og kilder, han aldrig havde talt med!

Information nøjedes med at afbryde samarbejdet og på nettet (samt på side 8 i den trykte avis) at bringe en redaktionel note om, at der var sket en ”fejl”.

Fagbladet Journalisten bragte i 2011 en udpenslende og ganske underholdende gennemgang af Mads Qvortrups fup-journalistik, som viste sig at omfatte flere andre eksempler. Det skete under overskriften ”Dead Man Talking”.

Historien om Qvortrup slutter ikke her. På Coventry Universitys hjemmeside kan man læse, at ”Matt” Qvortrup er “Professor, Centre for Trust, Peace and Social Relations”.

På Politiken skrev Bo Lidegaard i 2016 en overstrømmende anmeldelse (seks hjerter) af en Angela Merkel-biografi skrevet af ”Matthew Qvortrup”, der blev præsenteret som ”professor i statskundskab ved Coventry University i England”.

Politiken måtte efterfølgende bringe en ”rettelse”: ”I den oprindelige version manglede den oplysning, at forfatteren er identisk med Mads Qvortrup, der i sin tid som journalist fik alvorlig kritik for at have citeret afdøde kilder.”

Jacob Holdt

I august 2015 indrømmede fotograf Jacob Holdt i Weekend­avisen, at ikke alt i hans bog “Amerikanske billeder” var korrekt. KGB brugte Jacob Holdt til at påvirke den vestlige opinion, og hans kritiske artikler om USA var vand på tidens venstreorienterede kampagnemøller, hvilket man kan læse om i PET-kommissionens rapport og Bent Jensens bog “Ulve, får og vogtere”.

Holdt skrev til Information, der i 1970erne og 1980erne blev en stor avis med markant indflydelse, og avisen var en rede for påvirkningsagenter. Der var journalister på Information, der velvilligt gik Cubas og Sovjetunionens ærinde.

Torben Krogh

Avisens journalist og chefredaktør, Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte. Avisen brugte den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

Jørgen Dragsdahl

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl avisens indflydelsesrige skribent i sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

Jan Stage

Avisens Latinamerika-skribent, Jan Stage, havde været tilknyttet Cubas hemmelige efterretningstjeneste, har han selv berettet i en artikel i Information. Hvor lang tid, han fortsatte med det, er dog uklart.

Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu.

Jyllands-Postens Flemming Sørensen

Flemming Sørensen (født 1930, død 2016) var en dansk journalist og tidligere spion for Stasi med dæknavn Flame eller Heinrich. Flemming Sørensen var fra 1963 Jyllands-Postens korrespondent i Bonn, og sammen med agent “Lenz” (Morten Jung-Olsen) var han en af Stasis vigtigste folk i Danmark.

Annegrethe Rasmussen

Den 16. december 2015 kunne netavisen Altinget på foranledning af fagbladet Journalisten oplyse, at man øjeblikkelig havde afbrudt samarbejdet USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, der også var redaktør af Altingets USA-portal. Årsagen var, at Annegrethe Rasmussen angiveligt i en klumme, Altinget publicerede fredag den 11. december, havde plagieret en leder i det britiske ugemagasin The Economist, der blev offentliggjort torsdag den 10. december 2015.

Den 17. december 2015 oplyste dagbladet Information, at man havde fyret Annegrethe Rasmussen som freelancer ved Information. Opsigelsen begrundes med Annegrethe Rasmussens klumme i Altinget.

Sagen om klummen i Altinget gav anledning til at minde om, at Annegrethe Rasmussen tidligere har gjort sig skyldig i afskrift. I 2001 blev hun fyret fra stillingen som chefredaktør ved Berlingske Tidende, da det viste sig, at en leder, hun havde skrevet, indeholdt flere passager, der var nøjagtige kopier af ledere, der havde været trykt i Politiken.

Annegrethe Rasmussen er stadig USA-korrespondent og samtidig chefredaktør for POV International, som hun startede efter fyringen fra Information.

Søren K. Villemoes

Det er skæbnens ironi, at Søren K. Villemoes, der på Weekendavisen var involveret i kritikken af USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen, selv blev udsat for kritik på grund af sammenfaldene mellem hans egen artikel om fodboldholdet Washington Redskins og en lignende artikel i magasinet ThinkProgress.

Christopher Arzrouni

I juni 2008 kunne dagbladet Information dokumentere, at den liberale ideolog og tidligere politiske rådgiver for daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen, Christopher Arzrouni, i en særdeles kritisk anmeldelse af Naomi Kleins bog, Chokdoktrinen, i Weekendavisen i lange passager havde skrevet af fra den svenske skribent Johan Norbergs anmeldelse af bogen til den amerikanske tænketank The Cato Institute.

Arzrouni har senere været rådgiver for Kristian Jensen, debatredaktør på Børsen og ernærer sig i dag som External Affairs Manager i tobakskoncernen, Philip Morris.

TV 2 Nyhederne

I 2005 “opfandt” TV 2 Nyhederne den “svært bevæbnede” indvandrerbande Triple A. Souschefen for TV2/Nyhederne, Lotte Mejlhede, måtte forlade sin stilling efter sagen og journalisten forsvandt en tid fra skærmen. Nu kan hun på fjernsynet opleves som en noget hektisk udlandsreporter.

Den daværende nyhedschef på TV 2, Michael Dyrby, overlevede, men måtte som bekendt af andre grunde forladt stillingen. Han blev efterfølgende chef på B.T., men blev også fyret fra den stilling.

Den notoriske Jeppe Nybroe

Så er der sagerne med Jeppe Nybroe. I september 2007 fratrådte Nybroe sin stilling i DR efter beskyldninger om manipulation i indslag i TV Avisen; I TV Avisen søndag 29. juli 2007 rapporterede Jeppe Nybroe fra Irak i forbindelse med tilbagetrækningen af de danske tropper fra landet. Fra ladet på et militærkøretøj fortalte Nybroe seerne, at soldaterne og han selv netop var på vej ud af Irak – Danmarks deltagelse i krigen var forbi. Den 2. august 2007 kunne TV2 imidlertid afsløre, at Jeppe Nybroe i indslaget i virkeligheden på vej ind i Irak, ind til de danske soldaters lejr. Efter en nærmere undersøgelse af Nybroes redigeringsteknik afslørede Jyllandsposten, at han i en reportage bragt i DRs udenrigsmagasin Horisont den 16. januar 2006, om amerikanske troppers jagt på oprørsstyrker i Irak, havde manipuleret med lydsporet således, at lyden fra den samme eksplosion blev indsat flere forskellige steder i indslaget.
Den 3. september stoppede Nybroe hos DR, men hans trængsler er imidlertid ingenlunde ovre. Efter års ro om Jeppe Nybroe blev hans bog om 28 dage som gidsel i Libanon, ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”, i februar 2015 af eksperter gransket minutiøst for fejltolkninger og fejl. Gravearbejdet var igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR-værten Adam Holm.

Fagbladet Journalisten beskriver den 2. februar 2015 sagen: I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:

”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”

Når Adam Holm omtaler “narrative friheder” som en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter han tænkte måske på Frank Esmann og Annegrethe Rasmussen?

Vi kommer utvivlsomt til at høre mere om Jeppe Nybroe. I august 2016 er han ansat som vært på programmet “Krimicentralen”, der laves i samarbejde med Ekstra Bladet og produktionsselskabet Monday og vises på TV3.

Siden august 2018 og frem til efteråret 2020 har Jeppe Nybroe været kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina med base i Ramallah på Vestbredden.

Avisen Danmark hyrer Jeppe Nybroe som ny redaktionschef

Jysk Fynske Mediers fælles indlandssektion opruster og har i den forbindelse ment, at der måske kunne være behov for at gøre avisen Danmarks artikler lidt mere ”interessante”. I hvert fald har man i november 2020 ansat den notoriske Jeppe Nybroe som redaktionschef. Nybroe har tydeligvis haft effekt – i hvert fald bliver avisen Danmark nu undertiden citeret af andre medier.

Nybroe er siden gået videre til annoncemediet Idé-Nyt.

Berlingske Tidende

Radio 24Syv kunne den 19. december 2016 berette, at Berlingskes Mellemøstkorrespondent Allan Sørensen i mindst 14 tilfælde har plagieret fra udenlandske medier i artikler, han udarbejdede i sin tid på Kristeligt Dag­blad, hvor han var korrespondent i 14 år. Det kan Radio24syv fortælle efter at have foretaget en stikprøve af journali­stens artikler fra hans tid på Kristeligt Dagblad.

Afsløringen kommer i kølvandet på, at Radio24syv den 15. december 2016 kunne fortælle, at Allan Sørensen i mindst syv tilfælde havde citatplagieret i artikler skrevet for Berlingske. Dermed har korrespondenten i minimum 21 til­fælde brugt passager eller citater fra andre medier uden at kildehenvise.

Berlingske Tidende iværksatte på den baggrund en nærmere undersøgelse, og i februar 2017 måtte Berlingske Tidende erkende at avisens Mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, i talrige artikler havde undladt at henvise til kilderne. Avisen tildelte på den baggrund Allan Sørensen en advarsel.

Anna Castberg

Den tragiske Anna Castberg blev på en blanding af falske eksamensbeviser og evnen til at dupere i 1993 udnævnt til leder af kunstmuseet Arken. Efter 3 år blev hun afsløret og hele sagen repeteres jævnlig i pressen.

Anita Bay Bundegaard og Niels Helveg Petersen

Der har imidlertid været en række andre sager, hvor offentlige personer har pyntet på kvalifikationerne. Den radikale politiker Anita Bay Bundegaard, der i regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV var minister for udviklingsbistand fra december 2000 til regeringen gik af 27. november 2001, er blandt dem, der har taget sig ”friheder”. Hun vakte opmærksomhed, da hun ville åbne Danmarks porte for alverdens fattigdomsflygtningen. Hun blev dog hurtigt banket på plads af Poul Nyrup Rasmussen.

I 2001 blev det afsløret, at Anita Bay Bundegaard ved flere lejligheder personligt havde godkendt brugen af titlen cand.ling.merc på trods af, at hun aldrig har færdiggjort uddannelsen. Trods manglende eksamensbeviser er Anita Bay Bundegaard nu – efter en tid hos FN’s Flygtningehøjkommissariat i Geneve og som redaktør på Dagbladet Politiken – Director & UN Representative ved Geneve-kontoret for den internationale paraplyorganisation Save the Children, der bl.a. omfatter Red Barnet Danmark. Anita Bay Bundegaard er også medlem af Politiken-Fondens bestyrelse.

En anden radikal politiker, afdøde Niels Helveg Petersen, blev valgt til Folketinget i 1966 og blev siden leder af Det Radikale Venstre og minister. I alle biografier oplyses det, at han trådte ud af Folketinget i 1974 og blev kabinetschef hos den danske EF-kommissær Finn Gundelach. Kabinetschef? – det var vist Vicekabinetschef!

Christian Have

Christian Have fra Have Kommunikation er blot én på listen over kendte kultur- eller politikpersoner, der har snydt med deres titler, formentlig for at vinde mere autoritet indenfor deres felt. Den kreative direktør, Christian Have, har i årevis smykket sig med en cand.phil.-titel som Københavns Universitet ikke ville kendes ved at have udstedt.

Listen rummer også navne som Inger Støjberg, Stein Bagger og Rigmor Zobel.

Peter Goll og Michael Kristiansen

Spindoktorerne Michael Kristiansen og Peter Goll har også snydt og uberettiget foregivet at have en akademisk baggrund. Goll har i sit CV skrevet, at han er ”uddannet fra statskundskab på Københavns Universitet”. Realiteten er, at han er en halvstuderet røver – han forlod studiet efter 2 1/2 år og er altså ikke engang bachelor.

Da Michael Kristiansen søgte jobbet som spindoktor hos daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, snød han med sit CV. Han skrev, han havde en cand.phil i filmvidenskab, men den uddannelse har han ikke.

Ydermere har han kaldt sig selv magister på et bogomslag. Magister er han heller ikke.

Arne Herløv Petersen

Information har beskrevet hvordan forfatteren Arne Herløv Petersen var påvirkningsagent for Sovjetunionen. Under Den Kolde Krig gav KGB ifølge afhopperen Gordijevskij den venstreorienterede danske forfatter Arne Herløv Petersen dæknavnet ’Palle’ og dyrkede ham i årevis som en nyttig påvirkningsagent for sovjetiske synspunkter.

Gennem 10 år udviklede ”Palle” en livlig kontakt med sovjetiske ambassadefolk, og PET regnede sig frem til, at der i perioden september 1972 frem til august 1982 var aftalt minimum 115 møder mellem forfatteren og diverse KGB-officerer. Selv mener Arne Herløv Petersen, at der kun har været tale om 19 møder.

Arne Herløv Petersen modtog gaver fra sine sovjetiske venner – fortrinsvis flasker med sprut og kartoner med smøger – og var forholdsvis åbenmundet om sine kontakter på sovjetambassaden i Kristianiagade i København. Snart kom han så meget i PET’s søgelys, at først hans telefon, siden hans bopæl i den lille by Tryggelev på Langeland blev telefon- og rumaflyttet gennem flere år.

Den 3. november 1981 kl. 19.21 slog politiet til og anholdt Arne Herløv Petersen og hans hustru. ”Palle” blev sigtet efter straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf, og parrets hjem blev ransaget.

Arne Herløv Petersen kom aldrig for retten. I stedet modtog han et såkaldt tiltalefrafald i 1982, som bruges, hvis en tiltalt erkender sin skyld – hvad Arne Herløv Petersen aldrig har gjort.

Pressefotografen Michael Forsmark Skjoldager

Danmarks Radio har i dokumentarserien ”Pressens kriminelle håndlanger” fortalt historien om den kriminelle Michael Forsmark Skjoldager, der blev en bragende succes, da han begyndte som pressefotograf. Han var på pletten, når der skete noget dramatisk og blev storleverandør af potente kriminalhistorier. Det kulminerer, da han i hemmelighed skærer hovedet af Den Lille Havfrue og bagefter sælger billederne af den hovedløse dame til den intetanende presse.

Ifølge Michael Forsmark Skjoldager skyldes hans evne til altid at være på pletten hans store kildenet. Det er dog næsten for godt til at være sandt, og mistanken ulmer i pressen. Den bliver ikke mindre, da han “tilfældigt” opdager og filmer Prins Joachim i høj fart ind ad Helsingør-motorvejen, og bliver leverandør af en vaskeægte royal skandale. DR graver videre i sagen. Det viser sig langt fra at være tilfældigt, og Forsmark beskyldes for paparazzi-metoder.

Sportsjournalistik

Sportsjournalistikken syntes at være et særligt betændt område. En sag er fra den 27. marts 2015, hvor sportsjournalist Asker Hedegaard Boye fra Jyllands-Posten på sin blog anklagede sportskommentator Andreas Rasch-Christensen fra TV2 for at skrive af.

Boye kritiserer den lemfældige og stærkt kritisable omgang med kilderne i Luis Suárez-biografien “Krigeren”. Asker Hedegaard Boye dokumenterer, at Rasch-Christensen har planket flere af Boyes analyser og passager uden at angive, hvor de stammer fra. Andreas Rasch-Christensen blev fyret fra TV2.

Sportsjournalist Michael Qureshi blev bortvist fra Ekstra Bladet efter at have erkendt at han har opdigtet navne på kilder. Han fastholder, at kilderne findes. Berlingske Tidende og Politiken har på den baggrund trukket en lang række artikler tilbage.

I 2016 har Michael Qureshi startet et nyt medie op med fokus på Aalborg. Mediet hedder Migogaalborg.dk og skal være et sted, hvor nordjyder blandt andet kan holde sig opdateret om oplevelser i byen.

Qureshi har siden startet selskabet Min By Media, der er drivkraften bag et nyt guidemedie i København og andre byer, der vil konkurrere med bl.a. AOK og Ibyen.  

Milena Penkowa

Fra den danske videnskabelige verden har vi sagerne om hjerneforskeren Milena Penkowa. Københavns Universitet tildelte i 2006 Milena Penkowa en doktorgrad for hendes hjerneforskning. Universitetet udnævnte endvidere Penkowa til professor og efter indstilling fra universitetet modtog Penkowa i 2009 endvidere den prestigefulde EliteForsk-pris.
Siden blev Penkowa først idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og underslæb i forbindelse med forskningsmidler. Herefter blev hun idømt 9 måneders betinget fængsel for særlig grov dokumentfalsk. Ifølge dommen fuskede Penkowa i 2003 med flere dokumenter om rotteforsøg i Spanien. Forfalskningen skete angiveligt for at undgå en sag om videnskabelig uredelighed. Milena Penkowa brugte de forfalskede dokumenter til at overbevise ledelsen på Københavns Universitet om, at der var foretaget et stort antal forsøg med rotter i udlandet. Hvis det i 2003 havde stået klart, at Penkowas forsøgsresultater var blevet dokumenteret ved forfalskede dokumenter, ville det allerede dengang have sat en stopper for hendes akademiske karriere. Hun ville være blevet meldt til politiet eller UVVU og ville således hverken være blevet tildelt doktorgraden i 2006, udnævnt til professor eller indstillet til EliteForsk-prisen i 2009.

Rusland

Problemet med akademisk svindel eksisterer i hele verden, men meget tyder på, at det omsiggribende bedrag i Rusland er uden sidestykke. Ligesom der i Rusland er et omfattende sort marked for våben og olie, er der også et veludviklet marked for ”videnskabelige afhandlinger”, der er baseret på svindel og plagiering.

Forrige år blev formanden for Ruslands centrale parlamentariske forsamling, Dumaen, afsløret for plagiering. Sergei Naryshkin, tidligere stabschef i Putins administration og et fremtrædende medlem af Putins parti, United Russia, blev anklaget for at have modtaget hvad der svarede til en doktorgrad for en afhandling, hvor mere end halvdelen var afskrift uden kildeangivelse. Det bemærkelsesværdige er, at afsløringen alene affødte skuldertræk og ikke fik følger for Naryshkin, der blot er én afsløring blandt hundreder.

Spanien

I Spanien dukker der jævnligt sager op om politikeres universitetsgrader – eller mangel på samme. I april 2018 blev den tidligere præsident for Madrid-regionen, Cristina Cifuentes, anklaget for at have lusket sig til en kandidatgrad fra et offentligt universitet uden at have gennemgået uddannelsen.

I september 2018 måtte landets sundhedsminister, Carmen Montón, gå af efter at det viste sig, at store dele af hendes kandidatopgave var plagieret fra andre forfattere. Hele 19 ud af 52 sider skulle indeholde tekst, som ikke var hendes egen. Heriblandt afsnit fra Wikipedia.

Der stilles også spørgsmål ved premierminister Pedro Sánchezs Ph.d.-afhandling, som ifølge kritikere også var enten plagieret eller slet ikke skrevet af ham.

Den 6. juli 2022 offentliggjorde den amerikanske centralbank – The Fed – referatet fra mødet den 14. – 15. juni 2022 i bankens markedsudvalg (Minutes of the Federal Open Market Committee, June 14-15, 2022). Referatet vider, at der på mødet var stemning for yderligere aggressive renteforhøjelser – udover den stigning på 0,75 procentpoint, der blev meldt ud efter mødet.

Der var på mødet angiveligt enighed om behovet for hurtigere og højere renteforhøjelser for at afkøle den amerikanske økonomi og bremse den høje inflation.

 “Deltagerne var enige om, at de økonomiske udsigter berettigede til en restriktiv pengepolitisk holdning,” hedder det i referatet. En “restriktiv holdning” henviser til satser, der er høje nok til at bremse den økonomiske vækst.

På mødet vedtog centralbanken en forhøjelse med 0,75 procentpoint af den korte pengepolitiske styringsrente – den største stigning siden 1994.

Siden mødet har nogle af centralbankcheferne antydet, at de vil støtte endnu en forhøjelse i samme størrelsesorden på det næste møde tirsdag-onsdag den 26. – 27. juli 2022.

Ifølge amerikanske analytikere har den aggressive Fed-position skabt bekymring for en mulig recession.

Inflationen steg i Euroområdet med 8,6 procent i juni, og Europa-Parlamentet diskuterede tirsdag den 5. juli 2022 hvad der kunne gøres.

Under den stadig skarpere debat om de stigende leveomkostninger opfordrede parlamentsmedlemmer fra alle lejre til at EU gjorde noget, og flere krævede umiddelbar handling fra såvel EU-Kommissionen som Ministerrådet.

Forslagene til at tackle inflationen spændte fra at indføre en mindsteløn, indføre loft over energipriser, sætte fart i isolering og energiforbedringer til beskatning af de overnormale profitter, som nogle energiselskaber har kunnet høste under krisen.

EU-Kommissionen

EU-Kommissionen nævnte, at de resterende pandemifonde – omkring 200 milliarder euro i ubrugte lån – kunne bruges til at fremskynde investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Dette kan bidrage til at sænke husholdningernes el- og gasregninger på sigt, men vil ikke hjælpe de fattigste med at håndtere de akutte økonomiske problemer.

Den Europæiske Centralbank

Under normale omstændigheder er den institution i Europa, der har til opgave at opretholde stabile priser, Den Europæiske Centralbank, ECB.

Men ECB har begrænsede muligheder for at gøre noget.

Dets vigtigste redskab til at bekæmpe inflationen er højere renter. Forøgelse af låneomkostningerne vil lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet og sænke efterspørgslen og i sidste ende presse inflationen ned.

Problemet er, at det vil ske på bekostning af lavere lønninger og arbejdsløshed, hvilket vil forværre den økonomiske situation for husholdningerne og virksomhederne, som lovgiverne ønsker, at EU skal beskytte.

Samtidig vil et forhøjet renteniveau ramme Italien og andre gældsplagede sydeuropæiske lande, der må imødese væsentlige stigninger udgifterne til at servicere gælden.

Kollektiv lånoptagelse?

Under debatten i Europa-Parlamentet blev det da også foreslået i stedet at stifte ny fælles EU-gæld og stille midlerne til rådighed i form af tilskud eller lån til medlemslandenes indsatser på at modvirke faldet i købekraft som følge af den høje inflation.

‎Hvad med budgetdisciplinen?

Stabilitets- og vækstpagten, der fastsætter lofterne for statsgæld og budgetunderskud i Eurozonen, bør ifølge Frankrig snarest ændres.

Stabilitets- og vækstpagten skal sikre, at medlemsstaterne overholder budgetdisciplinen, så stabilitet og vækst kan styrkes. Medlemsstaterne er ifølge stabilitets- og vækstpagten forpligtede til at overholde budgetdisciplin i forhold til de offentlige finanser, hvilket betyder, at medlemsstaternes offentlige budgetter ved normalt økonomisk aktivitetsniveau skal være i overskud eller tæt på balance. Underskuddet må ikke overstige tre pct. af BNP.

Den offentlige gæld må ikke overstige 60 pct. af bruttonationalproduktet, og endelig må inflationen i de enkelte lande ikke overstige den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriserne i de tre EU-lande med den laveste inflation med mere end 1,5 procentpoint.

Grænserne i stabilitets- og vækstpagten har under COVID-pandemien midlertidigt været suspenderet, men EU-Kommissionen og en række medlemslande har ønsket at genindføre regler, der kunne sikre en vis budgetdisciplin.

Begrænsningerne er ifølge den franske finansminister, Bruno Le Maire, ikke længere relevante i en tid med pandemi, krig og hyperinflation. I et interview med Financial Times sagde Bruno Le Maire, at gældsreglerne var ”obsolete” – forældede, ubrugelige og utidssvarende.

Den 5. juli 2022 tildelte ‎Den ‎‎Internationale Matematiske Union‎‎ (IMU) den såkaldte Fields Medal til matematikeren June Huh fra Princeton University. Medaljen uddeles hvert fjerde år til forskere under 40 år baseret på deres hidtidige arbejdes store betydning og på forventningerne til deres ”fremtidige præstationer”.‎ June Huh er født i Californien, men er vokset op i Syd Korea.

Fields Medaljen, der ofte omtales som “Nobelprisen i matematik”, blev tildelt Huh og tre andre forskere ved IMU-prisuddelingen i Helsingfors i Finland.‎ Blandt de andre 3 modtagere var den ukrainske professor Maryna Viazovska, der dermed blev den anden kvinde, der har modtaget Fields Medaljen.

Sri Lanka befinder sig i den værste økonomiske krise, siden landet fik sin uafhængighed fra Storbritannien den 4. februar 1948.

Der er mangel på mad, brændstof og medicin, og internationale medier er fyldt med billeder af voldsomme uroligheder i Colombo.

Det danske udenrigsministerium fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Sri Lanka.

I månedsvis har Sri Lanka været i en økonomisk dødsspiral: En offentlig gældskrise, der først blev forværret af COVID-19 og derefter de forstyrrelser, der er fremkaldt af Ruslands invasion af Ukraine, har ført til mangel på mad, brændstof, madlavningsgas, medicin, kontanter og andre vigtige råvarer.

Ifølge en FN-undersøgelse har omkring 70 procent af de srilankanske husstande måttet skære ned på fødevareforbruget, hvor fødevarepriserne er steget med omkring 57 pct.

Rajapaksa-familiens centrale rolle i Sri Lanka.

I november 2019 kom Gotabaya Rajakpaksa til magten, og som præsident lagde han hurtigt samarbejdet med Den Internationale Valutafond, IMF, på is.

Dengang hed det sig, at Sri Lanka kunne selv, og fri fra IMF’s finanspolitiske spændetrøje kunne den nybagte præsident med sin bror, Mahinda Rajapaksa som premierminister og en anden bror, Basil Rajapaksa som finansminister, give los for øgede offentlige udgifter, hvilket sikrede hans parti en storsejr ved parlamentsvalget i 2020.

Timingen af den finanspolitiske lempelse, blot få måneder inden udbruddet af covid-19, kunne næsten ikke have været værre. Resultat blev, at underskuddet på statens budgetter de seneste 2 år har ligget på over 10 pct. af BNP, mens den offentlige gæld er eksploderet fra 93 pct. af BNP ved Rajakpaksas indsættelse til over 113 pct. ved udgangen af 2021.

Den 7. marts 2022 måtte centralbankens opgive fastkurspolitikken. På få dage faldt rupee’en med 31 pct. over for den amerikanske dollar.

Den voldsomme depreciering lægger yderligere pres på landet, da udlandsgælden, der skal tilbagebetales i dollars, vokser i tråd med faldet i rupee’en, samtidig med, at importen af olie og fødevarer også er blevet dyrere. Og efter to år, hvor seddelpressen har kørt på højtryk, vil inflationen, som allerede er på 15 pct. stige yderligere.

Kritikken af administrationen er hård, da den i forsøget på at afværge en statsbankerot og samtidig forsvare sin fastkurspolitik, på kun 2 år har formøblet det meste af landets valutareserve, der var på over 50 mia. kr. ved Rajakpaksas tiltrædelse, men nu er reduceret til knap 15 mia. kr. Det er et beløb, der knap nok kan dække landets import i én måned, og som er utilstrækkeligt til at servicere udlandsgælden, der årligt kræver over 40 mia. kr.

I maj 2022 kunne Sri Lanka da heller ikke klare sine betalingsforpligtelser, og for første gang i sin historie som selvstændig nation var Sri Lanka i realiteten bankerot.

Regeringen væltes

Stigende offentlig vrede og protester væltede premierminister Mahinda Rajapaksas regering i maj. Et forretningsministerium ledet af den kyndige veteranpolitiker, premierminister Ranil Wickremesinghe, forsøger at styre landet ud af sine problemer, herunder ved at anmode om hjælp fra regionale magter Indien og Kina og fra IMF.

Imens fortsætter krisen, og frygten nye voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og almindelige, vrede civile stiger.

Rullende strømafbrydelser og lange køer ved tankstationer og flaskegasdepoter er nu en almindelig del af det daglige liv, ligesom skoler og kontorer har været lukket i et forsøg på at holde srilankanerne væk fra gaderne.

I sidste uge marcherede læger, sundhedspersonale, lærere og bankfolk i hovedstaden Colombo i protest mod manglen på den nødvendige benzin eller diesel til at udføre deres arbejde.

Dystre udsigter

Men vejen frem er fortsat dyster for et land, der ikke er i stand til at betale for sin import. Regeringen har tyet til temmelig desperate appeller: Den indførte en ordning for at give offentligt ansatte en ekstra fridag til at dyrke afgrøder i deres baghave, og tilbød også alle landets 1,5 millioner offentligt ansatte muligheden for at tage fem års ulønnet orlov, så de kunne finde beskæftigelse i udlandet, emigrere og sende tiltrængte pengeoverførsler hjem.

Køerne på paskontorerne er lange, og landets online ansøgningssystem har været overbelastet i månedsvis. De mest desperate forsøger at flygte med båd til nærliggende lande som Indien.

Analytikere har sammenlignet sammenbruddet af den srilankanske økonomi med det finansielle kaos i slutningen af 1990’erne i Sydøstasiens store økonomier. Andre advarer om, at Sri Lanka bliver til “Sydasiens Libanon”, gældsplaget og dysfunktionelt.

Ti dages forhandlinger, der begyndte 20. juni mellem landets midlertidige regering og embedsmænd fra Den Internationale Valutafond, IMF, om en potentiel redningspakke, blev afsluttet i sidste uge uden nogen løsning.

Sri Lankas problemer er på mange måder unikke for landets situation og selvforskyldte. Men landets totale sammenbrud er også uløseligt forbundet med en bredere, sammenflettet række af globale fænomener: Krigen i Ukraine har øget de globale fødevare- og energipriser og skubbet en i forvejen hård situation i Sri Lanka ud over kanten.

Om Sri Lanka

Ceylon var landets navn frem til 1972, hvor landets officielle navn blev ændret til Democratic Socialist Republic of Sri Lanka. Navnet Sri Lanka er afledt af sproget Sanskrit, hvor Lanka betyder ø og Sri betyder hellig eller strålende. Sri Lanka betyder derfor Hellig Ø.

Sri Lanka er godt halvanden gang større end Danmark, men med godt 22 millioner indbyggere har Sri Lanka en befolkningstæthed på 323 personer pr. km2. Til sammenligning har vi i Danmark en befolkningstæthed på 130 personer pr. km2.

Landets historie er præget af en konflikt mellem den singalesiske majoritet og den tamilske minoritet. Singaleserne udgør 74 pct. af landets befolkning, mens tamilerne udgør 26 pct.

I 1983 udviklede konflikten sig til en regulær borgerkrig med hundredvis af dræbte og sårede, og 100.000 berørte civile. Mere end 40.000 tamiler fra Sri Lanka emigrerede til den indiske delstat Tamil Nadu, og et stort antal flygtninge fortsatte til Europa. Krigen sluttede den 19. maj 2009.

Sri Lankas hovedstad er Sri Jayawardenapura Kotte – i daglig tale blot Kotte. Colombo er med 5,6 millioner indbyggere Sri Lankas største by og regnes også for landets kommercielle hovedstad eller handelscentrum.

Buddhisme er den største religion i Sri Lanka med hele 70 pct., og de fleste buddhister er Singalesere. Herefter følger Hinduisme med 12 pct., hvor den overvejende del er Tamiler. Islam er den tredjestørste religion med 10 pct., og de øvrige religioner, herunder Kristendom, udgør de resterende 8 pct.

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink lægger Mette Frederiksens forklaring om, at hun ikke var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, til grund.

Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.

Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed, og om der således var grundlag for en rigsretssag mod statsministeren.

Radikale Venstre har den 2. juli 2022 meddelt, at partiet i lyset af Minkkommissionens rapport vil have udskrevet valg efter sommerferien og senest ved Folketingets åbning 4. oktober.

Snarligt Folketingsvalg

Med Radikale Venstres beslutning er der ikke politisk flertal for en advokatundersøgelse, men til gengæld må vi imødese et folketingsvalg i dette efterår.

I Nationalbanken bliver udsigt til et valg mødt med sammenbidte kæber, blege ansigter og sved på panden. Her er man pinligt bevidste om, at valg er ensbetydende med overbudspolitik og ekspansiv finanspolitik, hvor partierne kappes om at tilgodese så mange vælgergrupper som muligt.

Politikerne i Folketinget bør hurtigst muligt lægge en dæmper på samfundsøkonomien, siger direktør for Nationalbanken Lars Rohde.

Hvis efterspørgslen ikke bliver begrænset, er der en overhængende fare for, at vi får det, som vi frygter mest: en løn- og prisspiral, siger Lars Rohde.

Med det mener han, at stigende priser fører til højere løn, der fører til endnu højere priser og dermed mere inflation.

”Netop fordi vi ser ind i muligheden for en løn- og prisspiral, er det vigtigt, at den samlede finanspolitik bliver strammet. Herunder at vi får en markant opstramning af finanspolitikken for 2023 for ikke at presse arbejdsmarkedet yderligere”.

Behov for finanspolitiske stramninger

Nationalbankdirektøren mener, at der er brug for en stramning, som reducerer den samlede efterspørgsel med i størrelsesordenen én procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Hvis den høje inflation og de stigende lønninger bider sig fast, kan den danske samfundsøkonomi ifølge Lars Rohde stå over for en alvorlig økonomisk nedtur: ”Det vil have en meget negativ effekt, hvis inflationen og lønstigningstakterne vedblivende bliver høje”.

Det har vakt opsigt i Norge, at den norske avis Dagbladet den 1. juli 2021 har dokumenteret et samarbejde mellem USA og Norge, der gør det muligt for USA at sælge norske våben på det internationale marked, som om der var tale om amerikanske våben og efter amerikanske regler.

USA vil derefter muligvis kunne sælge norskfremstillede våben til lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Lande, der er krigsførende i Yemen og derfor omfattet af en våbenembargo i Norge.

UAE og Saudi-Arabien er blandt de lande, der køber flest våben fra USA.

Samarbejdet fremgår af en såkaldt “teaming agreement” mellem våbenproducenterne Raytheon og Kongsberg. Aftalen gælder for det såkaldte NSM – Naval Strike Missile – og for JSM – Joint Strike Missile -, som produceres af Kongsberg Defence & Aerospace.

Ifølge kontrakten skal eventuelt videresalg af norske våben være i overensstemmelse “norske og/eller amerikanske” regler.

Det norske forsvarsministerium vil ikke kommentere samarbejdsaftalen mellem Raytheron og Kongsberg, men bekræfter, at norsk materiel kan afsættes gennem det amerikanske udenlandske militære salgssystem. Ministeriet fastholder dog, at norske eksportregler ikke skal omgås.

Den danske våbenproducent Terma indgik i 2018 en samarbejdsaftale med Raytheon. Detaljerne i aftalen er ikke kendte, og det vides således ikke, om aftalen gør det muligt at sælge radarudstyr m.v. fra Terma til krigsførende lande efter amerikanske regler og derved omgå den våbenembargo som EU-landene opretholder mod blandt andre Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Forud for rapporten har den socialdemokratiske regering mobiliseret alle støtter med henblik på at præparere støttepartierne, dæmonisere Venstre og Konservative og miskreditere alle faglige vurderinger, der peger på statsminister Mette Frederiksens ansvar.  

Intet lader til at være for dyrt eller for helligt. Socialdemokratiet og Mette Frederiksen vil for alt i verden undgå situationen omkring Tamilsagen i 1993.

Tamil-sagen

Den 1. januar 1993 forelå Tamil-kommissionsdomstolens rapport. 5.634 tæt trykte sider. Demonstrativt og under stor pressebevågenhed bar højesteretsdommer Hornslet og hans hjælpere kasser med rapporten fra Højesteret tværs over Prins Jørgens Gård til statsministeriet.

Mogens Hornslet var meget hård i sine konklusioner – frem for alt hvad angik Ninn-Hansens (manglende) handlinger. Men også Poul Schlüter fik hårde ord med på vejen. Hans ”gulvtæppetale” i Folketinget og de oplysninger han havde givet i Retsudvalget, var efter kommissionsdomstolens vurdering ufyldestgørende, og han måtte efter kommissionsdomstolens opfattelse have indset det.

Statsminister Poul Schlüter fik rapporten kl. 9, fem timer senere var den ude hos Folketingets medlemmer.

Lederen af Det Radikale Venstre, Marianne Jelved, var imidlertid ikke længe om at fordøje rapportens 5.634 sider, før hun meldte ud, at sagen var meget alvorlig for regeringen.

Meldingen fra Det Radikale Venstre gjorde indtryk på Poul Schlüter, og kl. 18 indkaldte statsministeren til pressemøde. ”Det er ikke noget godt grundlag for mig at fortsætte som statsminister på,” sagde Poul Schlüter og meddelte at han dagen efter ville gå til dronningen og indgive sin demissionsbegæring.

Godt en uge senere overtog Poul Nyrup Rasmussen regeringsledelsen.

Reaktionen fra støttepartierne

En lignende spontan reaktion fra støttepartierne i minksagen vil tvinge Mette Frederiksen til at meddele, at ”Det er ikke noget godt grundlag for mig at fortsætte som statsminister på,” og udskrive valg. Socialistisk Folkeparti vil næppe vælte en socialdemokratisk regering, men med Det Radikale Venstre og Enhedslisten ved man aldrig.

Hvad kan vi vente?

Det er Minkkommissionens opgave at udrede alle trådene og de ofte modstridende udsagn, der er fremkommet.

Mette Frederiksens forsvare syntes at have et fælles stærkt argument: Uanset hvad Minkkommissionen når frem til, vil aben aldrig kunne lande på statsministerens skuldre jvf. Grundlovens paragraf 14.

Der argumenteres med, at Danmark har et sektoropdelt ministerstyre, og at det udtrykkeligt står i Grundlovens paragraf 14:

”Enhver minister, som har underskrevet love og vigtige beslutninger, er ansvarlig for beslutningen.” ”Det gælder i forhold til grundloven og over for Folketinget”.

Videre fremhæves, at konkret i denne sag havde Fødevareministeren ansvaret for loven. Fødevareministeren stod til ansvar overfor Folketinget. Fødevareministeren blev mødt med mistillid. Mogens Jensen gik af.

Hvem har ansvaret for beslutningen om at aflive alle mink og nedlægge mink erhvervet uden lovgrundlag?

Realiteten er, at beslutningen blev truffet af regeringens Koordinationsudvalg, og de hidtil fremkomne oplysninger i Minkkommissionen indikerer, at statsministeriet, Barbara Bertelsen og statsministeren havde involveret sig så meget i beslutningen om aflivning af minkene, at ansvaret for hjemmel følger med.

Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen har hele tiden krampagtigt holdt fast i, at hele ansvaret lå hos ressortministeren, og som bekendt måtte Mogens Jensen gå af som fødevareminister som følge af sagen.

Ministeransvarsloven

Statsministeriet kan imidlertid ikke uden videre fralægge sig ansvar. Af Ministeransvarslovens § 4 fremgår: ”Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse”.

På baggrund af Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens dokumenterede kraftige involvering i beslutningen om aflivning af alle mink, er det grænsende til det absurde at hævde, at statsministeriet ikke har et ansvar.

Normalt ville ansvaret for den retlige håndtering ligge hos departementschefen i det pågældende ressortministerium, men minksagen blev i realiteten håndteret i Statsministeriet, og derfor er det en åbenbar fejl, at Barbara Bertelsen ikke sikrede sig, at der var hjemmel til at nedlægge mink erhvervet i forbindelse med aflivningen af landets minkbestand. Justitsministeriets departementschef, der ligeledes var involveret i sagsbehandlingen, vil formentlig blive pålagt et vist medansvar.

Tibetkommissionen

I Tibetkommissionen blev Udenrigsministeriets og PET for ganske nylig tillagt et hovedansvar for at Grundlov, forsamlings- og ytringsfrihed blev krænket i bestræbelserne på at undgå kinesiske ”ansigtstab”.

Krænkelserne blev begået af Københavns Politi, men Kommissionen fandt det ikke troværdigt, at Københavns Politi skulle have haft deres egne interesser i at krænke Grundlov, forsamlings- og ytringsfrihed.

Tilsvarende er det ikke troværdigt, at fødevareminister Mogens Jensen, fødevareministeriet og veterinærdirektøren, der i oplægget til Koordinationsudvalget havde præsenteret andre modeller, skulle have haft deres egne interesse i en nedslagtning, der ikke var hjemmel til.

Vladimir Putin begynder at ligne den paranoide ledelse af det russiske kommunistparti, der stod i spidsen for Sovjetunionen i 70 år.

Som de tidligere skiftende generalsekretærer og medlemmer af det russiske kommunistpartis politbureau, frygter Vladimir Putin mest af alt et ”statskup organiseret udefra”, der kan mobilisere den russiske befolkning.

Sovjetunionens nedkæmpning af opstandene i Ungarn og i Polen i 1956 var motiveret af frygt for at kritikken af det kommunistiske regime ville brede sig.

Baggrunden for den sovjetiske invasion i Afghanistan 1978-87 var den islamiske mujahedin-bevægelses forsøg på at vælte den kommunistiske regering, der var kommet til magten ved et blodigt kup i april 1978. Moskva var nervøs ved udsigterne til en islamisk magtovertagelse i Afghanistan (støttet af USA, fordi den var vendt mod kommunismen og Sovjetunionen, og støttet af Saudi-Arabien m.fl., fordi den var islamisk).

Sovjetregimet ville ikke risikere, at der internt i Sovjetunionen var andre steder med store islamiske befolkningsgrupper, der kunne få gode ideer om tilsvarende oprør mod den kommunistiske samfundsmodel.

Vendepunktet i 2004

Især efter 2004, hvor Nato optog syv nye medlemmer: Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien og Rumænien (Polen, Ungarn og Tjekkiet var allerede i 1999 blevet medlemmer af Nato), og Ukraine også begyndte at orientere sig mod Vesten for politisk og økonomisk støtte, er Putins fjendtlighed vokset.

Putin (og despoten i Minsk, Lukashenko) er kritiske overfor EU, Nato-landene og ikke mindst USA, og stærkt bekymrede over Vestens hang til ”demokratieksport”, herunder initiering og støtte til såkaldte ”farve-revolutioner”, som Putin opfatter som statskup organiseret udefra, og som også meget vel kunne forekomme i Rusland.

Det var som bekendt lige ved at ske i Belarus efter det korrupte præsidentvalg den 9. august 2020, hvor Belarus’ diktator Lukashenko udråbte sig som vinder. Hele Europa var i oprør over den vold, Lukashenko kastede ud over fredelige demonstrationer, som især kvinderne stod for dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned.

Det lykkedes desværre Lukashenko med Rusland i ryggen – ikke blot at fjerne demonstranterne fra gaderne, men også at flytte Europas fokus fra det egentlige problem til for eksempel håndteringen af de migranter, som han importerede fra Irak og sendte videre ind i EU.

Putins autokrati

Vladimir Putin agerer som var han leder af Sovjetunionen, og den særlige Putinske styreform er ofte beskrevet som ”et stalinistisk fortidslevn”.

Det er imidlertid aldeles misvisende.

Den autoritære styreform, der praktiseres i Rusland (og i Belarus) bygger på en slags social kontrakt med borgerne: ”I får stabilitet, sikkerhed og rimelige økonomiske forhold, til gengæld overlader i politikken til mig.”. Den samme besked får oligarkerne, og modydelsen er, at de kommer med pengene, når Putin har brug for hurtige finansielle muskler, som f.eks. ved den hastige bygning af en bro til Krim efter annekteringen i 2014.

Oppositionen bliver skiftevis forfulgt og tålt, men altid modarbejdet. Den stikker fra tid til anden hovedet frem, men bliver slået hårdt ned og er indbyrdes splittet og svag. I den bedste stil fra de tidlige revolutionsår afholder Putin-regimet sig ikke fra at likvidere modstandere i ind- og udland med arrangerede ulykker og giftmord m.v. 

Gennem kontrollen med oligarkerne og statsvirksomhederne, kontrollerer Putin-regimet også adgangen til jobbene – og de dermed forbundne goder som pension og gratis lægebehandling.

Enhver opposition – også fra en søn eller datter – kan hurtigt få konsekvenser for job og økonomi.

Putins sociale kontrakt med de russiske borgere betyder samtidig, at det største pres mod Putin ikke kommer fra krigsmodstanderne, men fra russiske nationalister, der ikke er bange for at råbe op.

De raser i øjeblikket på det sociale medie Telegram over, at Rusland ikke går hårdere til den i Ukraine og sønderbomber præsidentboligen i Kyiv og grænseovergangene til Vesten.

Der er ligefrem nogle, der anser Putin for at være en ”forræder” og ”svagpisser”. Det er ikke noget nyt – der har altid været en del af samfundet, der har anset Putin for at være for moderat. De rabiate nationalister ser privatiseringerne i 1990erne som noget, Vesten stod bag, og de forstår ikke, hvorfor oligarkerne får lov at beholde alle deres penge. En genindførelse af den statsstyrede økonomi er drømmen for mange hard core nationalister, der mener, at de gamle sovjetstater burde vende tilbage til Rusland – i tætte alliancer eller ved direkte annektering.

De seneste ti år har Putin i stadig højere grad baseret sin politiske magt på støtte fra denne patriotiske del af befolkningen i stedet for alene at bero på støtten fra russiske eliter, det være sig oligarker eller intellektuelle. I konsekvens af denne udvikling, foregår der en betydelig udvandring af yngre, veluddannede russere.

Det er derfor, Putin umuligt kan stoppe krigen i Ukraine, før han også har erobret mindst hele Donetsk-regionen, som nationalisterne anser for historisk russisk territorium.

Mange almindelige russere deltager ikke i det nationalistiske kor, men vender sig indad – retter ind efter regeringens direktiver, men har kun tillid til den nære familie og den inderste kreds af venner, og de prøver at løse daglige problemer inden for dette netværk.

Udsigt til ændringer?

Putin hidtil kunnet skaffe sig midler til at dække befolkningens behov gennem store indtægter fra olie- og gassalg. Men de økonomiske sanktioner, der er iværksat mod Rusland efter invasionen af Ukraine, begynder at kunne mærkes – inflationen stiger, væksten går i står, børserne er lukkede og den russiske stat kan gå bankerot. Problemet er, at der kan gå rigtig lang tid før det fører til grundlæggende ændringer i Rusland.

Foreløbig har Rusland tabt den hurtige krig i Ukraine, men Putin satser formentlig nu på, at Rusland kan vinde udmattelseskrigen, fordi han anser russerne som de mest modstandsdygtige. At de er klar til at ofre mere og er mere villige til at klare sig igennem hårde tider, end man er i Vesten.