Når hensynet til forsyningssikkerheden trumfer den grønne dagsorden

Klima og grøn omstilling

Onsdag den 6. juli 2022 har et flertal i EU-Parlamentet afvist at stoppe et forslag fra EU-Kommissionen, der betyder, at EU i en overgangsperiode vil kategorisere både naturgas og atomkraft som bæredygtige investeringer.

Forslaget er ifølge EU-Kommissionen nødvendigt for at give medlemslandene tid til at få implementeret vedvarende energi i tilstrækkelige mængder til at tage over fra de fossile energiformer – og atomkraft.

Forslaget vil åbne for at de penge, EU har øremærket til grønne investeringer i medlemsstaternes genopretningsplaner, vil gå til langsigtede investeringer af atomkraft og fossil gas.

Ifølge kritikere vil forslaget underminere de bæredygtige intentioner for fremtiden.

I Tyskland har Forbundsrådet fredag den 8. juli 2022 stemt for en lov, der giver mulighed for at genstarte flere af landets kulkraftværker. Trækket skal ses i lyset af Ruslands krig i Ukraine., der tvinger Tyskland og andre lande til at mindske deres afhængighed af russisk gas.

Derfor vurderes det nødvendigt på ny gøre brug af gamle kulkraftværker frem for at bruge gas, som ellers skulle hentes i Rusland.

I Danmark har de tilbageværende kulkraftværker – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværkets og Nordjyllandsværket – i 2021 fyret kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen er ingen vind, mangel på vandkraft i Norge, en høj gaspris og usikkerhed om den fremtidige gasforsyning.

Tal fra Energistyrelsen og Energinet viser, at kulforbruget i de centrale værker i 2021 steg med knap 50 pct. I de første uger af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fortsat fra kul.

Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt i 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end tidligere.

På Nordjyllandsværket i Aalborg har man i sidste halvdel af 2021 næsten kørt med fuld kraft. Også hos Ørsted er kulforbruget steget. Her har man fyret med mere kul end vanligt på Esbjergværket og Studstrupværkets blok 4.

På Fyn fyres der med halm og træflis, men der har været gang i kulkedlerne, fordi der har været koldt og manglet vind- og vandkraft

Den planlagte udfasning af kulfyrede kraftværker er udsat fordi gaspriserne fortsat er høje og der er mangel på sol-, vind- og vandkraft.

Hidtil har det været forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

Lukningen af termiske kraftværker ville ifølge Energistyrelsen indebære, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem el-import fra udlandet.

I Tyskland vil der selv med en forlængelse af kulfyringen bortfalde en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker. I resten af Europa må der også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden. 

Allerede i januar 2022 forelå der en analyse af konsekvenserne for elforsyningssikkerheden og udviklingen i el- og varmepriser af den grønne omstilling, udfasningen af kul, forbud mod olie og naturgas i fjernvarmesektoren og begrænsning af træbiomasse til el- og varmeproduktion.

Analysen fra Energistyrelsen indeholdt dystre forudsigelser!

Forsyningssikkerheden trues

I årene efter 2030 vil Danmark blive udfordret af et markant større elforbrug til blandt andet varme, transport, datacentre og PtX-anlæg.

Det vil betyde at behovet for elkapacitet i systemet er stigende – og samtidigt bliver elproduktionen mere decentral og ikke-regulerbar fra vedvarende energikilder som solpaneler og vindmøller.

Lukningen af termiske kraftværker indebærer ifølge Energistyrelsen, at sandsynligheden for perioder med effektmangel bliver større.

Energistyrelsen mener derfor, at udfasning af biomasse og lukningen af de termiske kulværker giver risiko for strømafbrydelser især i Østdanmark.

Udsigt til 8 timer uden strøm

Den nuværende høje forsyningssikkerhed i øjeblikket betyder, at danske husstande på årsbasis i gennemsnit er uden strøm i højest 10 minutter, og årsagen vil sandsynligvis være lokal – at et træ er væltet ned over en elmast eller lignende.

Den høje forsyningssikkerhed kan ifølge Energistyrelsen meget vel blive afløst af en situation, hvor forbrugere i Østdanmark i 2035 vil være uden strøm i 8 timer om året. I fremtiden kan årsagen meget vel være, at det blæser for lidt, og at det er overskyet og at der generelt er mangel på strøm.

Prisen for den grønne omstilling kan derfor blive mistet forsyningssikkerhed.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s