Nationalbanken frygter politisk uansvarlighed

Nationalbanken

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink lægger Mette Frederiksens forklaring om, at hun ikke var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, til grund.

Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.

Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed, og om der således var grundlag for en rigsretssag mod statsministeren.

Radikale Venstre har den 2. juli 2022 meddelt, at partiet i lyset af Minkkommissionens rapport vil have udskrevet valg efter sommerferien og senest ved Folketingets åbning 4. oktober.

Snarligt Folketingsvalg

Med Radikale Venstres beslutning er der ikke politisk flertal for en advokatundersøgelse, men til gengæld må vi imødese et folketingsvalg i dette efterår.

I Nationalbanken bliver udsigt til et valg mødt med sammenbidte kæber, blege ansigter og sved på panden. Her er man pinligt bevidste om, at valg er ensbetydende med overbudspolitik og ekspansiv finanspolitik, hvor partierne kappes om at tilgodese så mange vælgergrupper som muligt.

Politikerne i Folketinget bør hurtigst muligt lægge en dæmper på samfundsøkonomien, siger direktør for Nationalbanken Lars Rohde.

Hvis efterspørgslen ikke bliver begrænset, er der en overhængende fare for, at vi får det, som vi frygter mest: en løn- og prisspiral, siger Lars Rohde.

Med det mener han, at stigende priser fører til højere løn, der fører til endnu højere priser og dermed mere inflation.

”Netop fordi vi ser ind i muligheden for en løn- og prisspiral, er det vigtigt, at den samlede finanspolitik bliver strammet. Herunder at vi får en markant opstramning af finanspolitikken for 2023 for ikke at presse arbejdsmarkedet yderligere”.

Behov for finanspolitiske stramninger

Nationalbankdirektøren mener, at der er brug for en stramning, som reducerer den samlede efterspørgsel med i størrelsesordenen én procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Hvis den høje inflation og de stigende lønninger bider sig fast, kan den danske samfundsøkonomi ifølge Lars Rohde stå over for en alvorlig økonomisk nedtur: ”Det vil have en meget negativ effekt, hvis inflationen og lønstigningstakterne vedblivende bliver høje”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s