Den 5. juli 2022 tildelte Den Internationale Matematiske Union (IMU) den såkaldte Fields Medal til matematikeren June Huh fra Princeton University. Medaljen uddeles hvert fjerde år til forskere under 40 år baseret på deres hidtidige arbejdes store betydning og på forventningerne til deres ”fremtidige præstationer”. June Huh er født i Californien, men er vokset op i Syd Korea.
Fields Medaljen, der ofte omtales som “Nobelprisen i matematik”, blev tildelt Huh og tre andre forskere ved IMU-prisuddelingen i Helsingfors i Finland. Blandt de andre 3 modtagere var den ukrainske professor Maryna Viazovska, der dermed blev den anden kvinde, der har modtaget Fields Medaljen.