Donald Trumps besøg i Danmark og Nord Stream 2

Nogle befinder sig utvivlsomt i den vildfarelse, at Danmark ikke har noget i klemme i forhold til Nord Stream 2 forud for Donald Trumps besøg i Danmark 2. og 3. september 2019.

Nogle vil ligefrem vente, at Donald Trump vil rose Danmark for at lægge sten i vejen for naturgasledningen fra Rusland til Tyskland.

Den skammelige historie er, at Danmark i 2017 hverken havde et sagligt eller et validt juridisk grundlag for ikke at imødekomme ansøgningen om tilladelse til at føre Nord Stream 2-ledningen gennem dansk farvand parallelt med den eksisterende Nord Stream-ledning, der i 2008 blev godkendt af Energistyrelsen uden større dramatik.

Havretten

FN’s Havretskonvention, der trådte i kraft i 1994, foreskriver at alle stater er berettiget til at udlægge undersøiske kabler og rørledninger på andre staters kontinentalsokkel i overensstemmelse med traktatens artikel 79. Linjeføringen skal godkendes af kyststaten, der også fastsætter de nærmere regler med henblik på beskyttelse af havmiljøet. I det omfang rørledningen anlægges på søterritoriet eller ilandføres har kyststaten hvis forsynet med de rette saglige og juridiske hjemler større muligheder for at stille krav eller eventuelt nægte anlæg på territoriet.

Danmark var aktiv i arbejdet der førte til FN’s Havretskonvention og stedse henvist til konventionen som et forbillede for internationalt samarbejde.

Ændringen af kontineltalsokkelloven

I oktober 2017 fremsatte regeringen derfor et lovforslag om ændring af lov om kontinentalsoklen. Lex Nord Stream 2 blev vedtaget i Folketinget den 30. november 2017 med ikrafttræden den 1. januar 2018, men også gældende for ansøgninger indgivet tidligere men ikke færdig behandlet 1. januar 2018.

Lovforslagets formål var at give en klar hjemmel til, at der kan inddrages udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i afgørelsen af, hvorvidt energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til at nedlægge elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium.

Teknisk set er lovforslaget lavet sådan, at udenrigsministeren giver en indstilling til energi-, forsynings- og klimaministeren. Hvad udenrigsministeren baserer indstillingen på, er et frit politisk skøn, som kan omfatte alt, hvad der kan opfattes som udenrigs-, sikkerheds- eller forsvarspolitisk relevant i bredeste forstand. Det vil ikke fremgå af indstillingen, hvilke overvejelser udenrigsministeren har gjort sig, men der vil alene være et ja eller et nej til, om anlæggets placering på dansk søterritorium er foreneligt med danske udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser og hensyn.

Nord Stream-loven lever langt fra op til normal dansk standard for lovgivningsmæssig præcision. Normalt undgås også lovgivning med tilbagevirkende kraft, men Folketingets flertal har altså ment, at et russisk anlægsprojekt ikke har krav på samme retsbeskyttelse som danske borgere.

Danmark slipper for at træffe afgørelsen

I øjeblikket er situationen, at der alene mangler den formelle tilladelse fra Danmark.

Nord Stream 2’s ansøgning om tilladelse til at føre ledningen gennem dansk farvand parallelt med den eksisterende Nord Stream-ledning har siden 2017 været under behandling i Energistyrelsen.

Vurderingen af miljøpåvirkningerne (VVM) fra Nord Stream 2 projektet på dansk område i Østersøen – ”Nord Stream 2. Vurdering af virkninger på miljøet, Danmark. Marts 2017” – konkluderer, at ”Anlæg og drift af NSP2 kan resultere i ubetydelige eller mindre påvirkninger af miljøet og de socioøkonomiske forhold. De potentielle påvirkninger, enten individuelt eller i kombination, vurderes samlet at være uvæsentlige”.

Selvom der ikke umiddelbart var saglige grunde herfor, kunne Danmark i den sidste ende med hjemmel i den ændrede lov om kontinentalsoklen have nægtet at godkende Nord Stream 2.

I mellemtiden har konsortiet bag rørledningen forberedt alternative linjeføring nord om og syd om Bornholm uden for dansk søterritorium, hvor Danmark kan stille krav vedrørende beskyttelse af havmiljøet, men ikke nægte anlæggelsen af ledningen.

Den 28. juni 2019 meddelte Energistyrelsen, at ansøgningen om at føre Nord Stream 2 gennem dansk farvand var trukket tilbage.

Selvom Danmark har udtømt de saglige muligheder for at blokere for Nord Stream 2, udestår stadig Danmarks endelige og formelle godkendelse af projektet. Det kan meget vel tænkes, at Donald Trump har forventninger om at den danske regering stadig vil være i stand til at blokere for Nord Stream 2.

Holdningen i USA – sanktioner!

Foreign Relations Committee i det amerikanske Senat har for nylig stort set enstemmigt godkendt et lovforslag – Protecting Europe’s Energy Security Act – om at sanktionere selskaber og personer, som er involveret i byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2.

Forslaget skal nu igennem flere afstemninger, før det kan blive til egentlig lov.

Fortalerne motiverer loven med at den skal imødegå Ruslands skadelige indflydelse, hvor Nord Stream 2 og andre rørledninger kan bidrage til destabiliseringen af Ukraine, valutaindtægter til Putin-regimet og dermed udgøre en trussel mod NATO-medlemmer.

Den amerikanske energiminister Rick Perry har for nogen tid siden truet med, at USA ville gå langt for at forhindre Nord Stream 2 – herunder sanktionere selskaber og personer involveret i projektet.

Signalerne fra Trump-administrationen og fra den amerikanske kongres har sin baggrund i en nyorientering af amerikansk energipolitik.

Trump-administrationen har for nogle måneder siden besluttet at godkende naturgaseksport, som en vigtig del af den nationale energi- og sikkerhedsstrategi.

Af hensyn til den amerikanske forsyningssikkerhed har det i en årrække været forbudt at eksportere olie og gas fra USA. USA er efterhånden verdens førende producent af olie og gas på grund af fracking og skifergas, og ventes nu i løbet af få år at kunne blive verdens tredje største naturgaseksportør.

Det amerikanske energiministerium har myndighed til at tildele licenser til de LNG-terminalerne, der kræves for at transportere naturgassen i flydende form til udlandet.

Cheniere Energy’s Sabine Pass terminalen i Louisiana blev godkendt i 2018 til at eksportere og de første LNG-laster herfra nåede tidligere på året til Polen og Holland.

Den amerikanske energiminister lægger ikke skjul på den strategiske amerikanske interesse i at tilbyde en sikker og stabil energiforsyning til Europa som alternativ til Rusland, der i øjeblikket har en dominerende position i europæisk energiforsyning. Derfor har Trump-regeringen truet de virksomheder, der er involveret i Nord Stream 2 med sanktioner og “strategiske konsekvenser”.

USA har en klar interesse i at begrænse Ruslands rolle som leverandør af naturgas. Dermed skabes plads for afsætning af amerikansk LNG, der godt nok i øjeblikket er 20 procent dyrere end naturgas.

Den amerikanske energiminister, Rick Perry, har godkendt endnu en række terminaler, der snarest vil begynde at eksportere flydende naturgas, LNG, til Europa og især til Polen, som Trump besøger inden ankomsten til Danmark.

Polen har store ambitioner om at slå sig op som et europæisk gascenter. I øjeblikket bygges der en gasrørledning mellem Norge via Danmark til Polen med et EU-tilskud på 320 mio. EUR. Forretningen skal i første omgang bygge på norsk gas. Når den norske gas slipper op, regner man med flydende gas, LNG, fra USA, som kan videresælges til andre europæiske lande med fortjeneste.

EU kan ikke dække eget energiforbrug

EU er afhængig af importeret naturgas. EU’s samlede forbrug af naturgas er på vej mod 500 mia. kubikmeter og forventes at være stabil over de kommende 20 år.

I øjeblikket importeres 66 pct. af naturgassen, og Rusland er allerede den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på omkring 40 pct. efterfulgt af norsk naturgas.

Europa aftager dermed omkring en tredjedel af russiske Gazproms samlede naturgassalg, og som bekendt kommer knap halvdelen af Ruslands offentlige udgifter af provenu fra olie og gas.

EU får i øjeblikket russisk gas via Nord Stream 1 (kapacitet 55 mia. kubikmeter årlig), Jamal-ledningen gennem Polen (33 mia.) og flere ledninger samlet i Transgas gennem Ukraine (120 mia.).

Omstillingen i Tyskland fra atomkraft (i 2022), stenkul (i 2018) og brunkul (i 2038) indebærer fald i energiforsyningen, der ikke på kort sigt kan erstattes af vedvarende energi.

Nedgangen i Europas egenproduktion vil i 2035 svare til ca. 40 mia. kubikmeter gas i Holland, omkring 25 mia. kubikmeter gas i Storbritannien, omkring 24 mia. kubikmeter gas i Norge samt en mindre nedgang i den danske naturgasproduktion.

Samtidig vil gaseksporten fra Nordafrika i stigende grad blive begrænset af eget forbrug, mens ny gas fra den Kaspiske region kun vil blive leveret i små mængder til EU. Dette efterlader 120 mia. kubikmeter af den europæiske gasforsyning, som der fortsat skal kompenseres for – enten skal dette kompenseres ved LNG eller af russisk gas.

Nord Stream 2 skal derfor supplere eksisterende gastransportruter og med et europæisk importgab, der vokser til omkring 120 mia. kubikmeter gas i de næste to årtier, er der rum til import fra forskellige kilder.

Hvem kan blive ramt af amerikanske sanktioner?

Nord Stream2-konsortiet har hyret 3 hovedentreprenører til det praktiske arbejde med etableringen ag rørledningen. Det er det hollandske firma Allseas, det italienske Saipem og det tyske firma Wasco.

Nord Stream 2 er mere generelt en stor økonomisk drivkraft for mange dele af den europæiske økonomi: 200 firmaer fra 17 forskellige lande vil bidrage med stål, byggeri, anlæg, rørlægninger, logistik samt arbejde med miljøundersøgelser og overvågning. Hertil kommer europæiske ingeniørvirksomheder.

Den totale økonomiske værdi for Europa er 39 milliarder kr., hvilket skaber 31.000 jobs. Alene i Danmark er den økonomiske værdi af de allerede planlagte aktiviteter 525 millioner kr. Dette vil skabe 600 danske jobs.

Firmaerne i Danmark er blandt andre Blue Water Shipping, FOGA, Rambøll og GEO.

Blue Water Shipping i farezonen

Det er måske især Blue Water Shipping, der kan komme i farezonen i tilfælde af amerikanske sanktioner. Blue Water Shipping opnåede efter en international licitationsrunde, kontrakten til 40 millioner euro – 300 millioner danske kroner – med Wasco. Kontrakten dækker søtransport af rør fra Wascos coatingfabrikker i Mukran, Tyskland og Kotka, Finland til oplagringsfaciliteter i Karslhamn, Sverige og Hanko, Finland.

https://www.ft.com/content/9268b396-b3b7-11e9-bec9-fdcab53d6959

Lotte Svendsen har i Det Danske Filminstitut gennemført modkulturens Gramsciske March gennem institutionerne!

Det Danske Filminstitut har opdaget, at når danske børn og unge selv kan vælge, griber de headset og tastatur og lukker sig inde i Fortnites virtuelle univers, hvor de sammen med vennerne har en fest i verdens mest populære computerspil.
Fortnite og andre computerspil bør ifølge Filminstituttet ikke stå alene. Derfor opfordres til, at der kulturpolitisk rettes langt større opmærksomhed mod at sikre, at danske børn og unge får adgang til ”danske kvalitetsfortællinger, der afspejler og beriger deres liv” på deres foretrukne platforme.
Instituttet har egenhændigt påtaget sig denne kulturpolitiske opgave og søsat et initiativ, der skal animere den danske film- og spilbranche til at styrke samarbejdet om at skabe kvalitetsindhold til børn under 12 år.
Overskriften er ”UNIVERS – tværmedielle projekter til børn” – og er ifølge Filminstituttet ”fortællinger, karakterer og temaer, der med udgangspunkt i børns livsverden udfolder sig på tværs af medier og platforme”. Ikke ganske klart, men det er meningen, at de færdige produktioner skal udkomme på både traditionelle platforme og platforme som video- og streamingtjenester, spil og sociale medier.

Streamingtjenester skal betale
Hvis Det Danske Filminstitut skal redde danske børn ud af kløerne på internationale gamingproducenter koster det. Instituttet har derfor foreslået, at streamingtjenester som Netflix og Viasat m.fl. skal aflevere 5 pct. af omsætningen i Danmark. Med den nuværende omsætning på omkring 2 mia. kr. svarer det til 100 millioner kr. om året. Streamingtjenesterne er i forvejen forpligtet til at bruge 2 pct. eller 40 millioner kr. i nyt dansksproget indhold. Stigningen på 3 pct. point, svarende til 60 millioner kr. skal gå til – ja, godt gættet: Filminstituttet.
Den nuværende Public Service Pulje skal fastholdes på mindst 70 millioner kr. om året, og 25 pct. af puljen skal øremærkes til indhold rettet mod børn og unge.

Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut, der er sat i verden for at sikre de bedste vilkår for dansk film og billedbårne fortællinger, har i 2019 mulighed for at fordele tilskud til film m.v. på samlet 463,1 millioner kr. – når Public Service Puljen på 68,1 millioner kr. medtages, når vi op på 531,9 millioner kr.
Til at drive filmstøtten har vi en bestyrelse, direktion, 9 kommunikationsmedarbejdere og over 100 ansatte. Nettodriftsudgifterne løber op i 117 millioner kr. Det vil sige, at det i Danmark i runde tal koster 25 kr. at uddele 100 kr. i filmstøtte.
Svarer til en skatteforhøjelse på 75 millioner kr.
Hvis Filminstituttet får held til at ændre Medieaftalen, og streamingtjenesterne skal betale yderligere 60 millioner kr., vil det betyde, at det bliver nødvendigt at øge Filminstituttets driftsbevilling med 15 millioner kr.
En afgift på 5 pct. af streamingtjenesternes omsætning vil uvægerligt blive overvæltet på brugerne og forslaget fra Det Danske Filminstitut vil dermed indebære en merudgift – eller skatteforhøjelse – på 75 millioner kr.

Filmkonsulent Lotte Svendsen
Det er børne- og ungdomsfilmkonsulent Lotte Svendsen, der er en af drivkræfterne bag UNIVERS-projektet og tanken om at vælte udgifterne over på streamingtjenesterne og deres kunder.
Da Det Danske Filminstitut den 3. juli 2018 overraskende oplyste, at Lotte Svendsen den 1. september skulle tiltræde som ny filmkonsulent med særligt ansvar for støtte til børne- og ungdomsfilm, var der mange, der både var chokerede og havde bange anelser.
Inden ansættelsen på Filminstituttet havde den radikalt venstreorienterede Lotte Svendsen instrueret for DR – blandt andet en meget kontroversiel julekalender.

Lotte Svendsen og DR’s radio-julekalender “Jul i republikken”
Hvem der først kom på, at stjæle et engelsk forlæg og fordanske det med Johanne Schmidt-Nielsen som præsident, fortoner sig.
”The Queen and I”, baseret på et skuespil skrevet af Sue Townsend i 1992 (kendt fra en række bøger om figuren Adrian Mole, Rebuilding Coventry, Number Ten og Queen Camilla), er tidligere udsendt af BBC.
Plottet i BBC-versionen var: Vi befinder os i UK efter en folkeafstemning og parlamentsvalg i 1992, hvor republikken er indført og det britiske kongehus – House of Windsor – er frataget deres kongelige status af valgets sejrherre – Folkets Republikanske Parti. Kongehusets medlemmer må herefter friste en tilværelse som helt almindelige borgere.
Overvejelserne i DR’s ledelse i forbindelse med først beslutningen om at producere ”Jul i republikken”, herefter censureringen og sluttelig skrotningen, er uklare. Mikkel Andersson fra Radio 24/7 har på Facebook leveret følgende bud:
“Chef, chef! Jeg har en pissegod ide til en julekalender!”
“Ok, så lad høre, DR-mellemleder nr. 1424.”
“Hvad med at vi laver en drønsjov P1-julekalender, hvor Danmark er blevet en republik med Johanne Schmidt fra Enhedslisten som præsident?”
“Hmm, jeg ved snart ikke, DR-mellemleder nr. 1424. Det lyder altså lige lovlig borgerligt for min smag.”
“Men… hvad nu hvis vi får hende den helt vildt knaldrøde eks-bz’er Lotte Svendsen til at lave den?”
“Hmm, måske. Hør her: hvis du kan få Georg Metz overtalt til også at være med og vi kan sende den liiiige inden indgåelsen af et nyt medieforlig, der måske er det mest afgørende for DR i nyere tid, så giver jeg grønt lys.”
“Det er en aftale, chef! Og altså, hvis nu julekalenderen skulle vise sig at være virkelig dårlig, så kan vi jo altid skrotte den inden, den bliver sendt, helt uden nogen opdager det.”

Hvad handler det om?
”Jul i republikken” er aldrig blevet offentliggjort, men medvirkende – Mette Horn og især Claes Bang – har til Radio 24/7 oplyst elementer af indholdet. Selvom man godt kan forestille sig pudsige situationer, når Margrethe og Henrik indlogeres i en 2-værelsers i Urban Planen på Amager, når Margrethe skal lære at tanke op på sit rejsekort, når (Prins) Henrik på jobcentret skal dokumentere at han er aktivt jobsøgende, når (Dronning) Margrethe må vente i timevis hos lægen, når parret med bistand fra Erik Brandt er nødsaget til at ”skralde” fødevarer fra containere, når Frederik sendes i arbejdsprøvning hos IKEA, når Henrik som gennemgående tema, leder efter et sted, hvor han kan ”grave sin egen grav”, må man alligevel tvivle på forlæggets egnethed som lige netop julekalender.

Lotte Svendsen
Filmkonsulent og instruktør af radio-julekalenderen ”Jul i republikken” var Lotte Svendsen, en venstreorienteret (bornholmsk) filminstruktør og manuskriptforfatter. Hun har instrueret og skrevet manuskript til spillefilmene Harmoni, Café Hector, Royal Blues, Bornholms stemme, Tid til forandring, Max og Max Pinlig.
Ifølge instruktør Lotte Svendsens oplysninger til Ekstra Bladet skyldtes DR’s beslutning om at droppe julekalenderen (efter at julekalenderen var annonceret i en række radiospots), at DR frygtede at støde DF og andre højreorienterede.

På rollelisten var Claes Bang som Kronprinsen, Mette Horn som dronning Margrethe, Stine Schrøder som Mary og Georg Metz fra Information (som gennemgående fortællerstemme) og Enhedslistens daværende frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen i rollen som republikkens præsident.
”Da vi så sad og klippede det, kom der en melding fra ledelsen om, at det var uacceptabelt at have både Georg Metz og Johanne Schmidt-Nielsen på rollelisten. Jeg blev sat til at vælge mellem Johanne og Georg Metz, for to så venstreorienterede kræfter i samme program, det kan man simpelthen ikke tillade i Danmarks Radio” har Lotte Svendsen sagt til Ekstra Bladet.
Først var det meningen, at julekalenderen skulle omskrives, men DR fravalgte alligevel kalenderen. Ifølge DR’s kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, skyldtes aflysningen, at kvaliteten ikke var høj nok. De medvirkende er dog ikke i tvivl om, at ledelsen i DR ikke ville risikere ny kritik inden et vigtigt medieforlig.

Lotte Svendsen og Det Danske Filminstitut politiserer
Det er tydeligt at Lotte Svendsen og Det Danske Filminstitut igen er ude i et politisk ærinde og prøver at gøre sig lækker overfor de nye politiske magthavere.
Den tidligere regering og Dansk Folkeparti indgik inden valget en medieaftale, der bl.a. rundbarberede Danmarks Radio og trak stikket fra Radio 24/7, som vi kender det.
Den socialdemokratiske mindretalsregering har tilkendegivet, at man er indstillet på at styrke dansk public service. Kulturminister Joy Mogensen vil gøre status på implementeringen af aftalen, som ikke længere støttes af et flertal, og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser. Målsætningen – at styrke dansk public service – er for så vidt sympatisk, og hvis der kan findes en måde, hvor streamingtjenesterne bidrager mere til danskproduceret indhold uden at det sker på bekostning af sagesløse danske skatteborgere, er det også ok.

Hvad der giver anledning til kuldegysninger, er hvis det er Lotte Svendsen og Dansk Filminstitut, der skal være censor og kommissær for hvilke danske kvalitetsfortællinger, der afspejler og beriger danske børns og unges liv.

https://www.berlingske.dk/kronikker/fremtidens-boern-og-unge-vil-ikke-kun-moede-deres-bamse-og-kylling-paa

Joy Mogensen og halløjet i Folkekirken

Den nyudnævnte kultur- og kirkeminister, den hidtidige socialdemokratiske borgmester i domkirkebyen Roskilde, Joy Mogensen, der for tiden er single, gjorde sig op til valget bemærket ved at vente et barn med en anonym donor. Vi blev alle indviet i projektet, da den socialdemokratiske partifælle, Simon Simonsen, kritiserede hendes aktive fravalg af en fader til hendes ufødte der ville berøve barnet retten til at kende sin far.

Simon Simonsens opstillingskreds, Indre By og Christianshavn, prøvede at fyre ham som kandidat, men det var for sent at ændre i opstillingen. Simon Simonsens opnåede imidlertid ikke at blive valg til Folketinget.

Joy Mogensen får brug for sin konflikterfaring som ny kirkeminister og ansvarlig for alle de ”sager”, der til stadighed dukker op og skæmmer billedet af Folkekirken.

Kirkeministerens forhold til Islam

Det er umiddelbart Joy Mogensens forhold til islam, der vil påkalde sig størst opmærksomhed i forbindelse med hendes varetagelse af hvervet som kirkeminister.

Byretten i Roskilde uddelte i begyndelsen af 2018 bøder for forstyrrelse af den offentlige ro og orden, da tre medlemmer af foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (Siad) afspillede muslimske bønnekald under en gudstjeneste i Roskilde Domkirke.

To medlemmer af Siad blev dømt til at betale ti dagbøder på 200 kroner for deres afbrydelse af andagten under en gudstjeneste i august 2017. En tredje mand var også tiltalt i sagen, men blev frikendt. De tre demonstranter havde afspillet et muslimsk bønnekald gennem en megafon under gudstjenesten i Roskilde Domkirke, hvorefter den kontroversielle biskop, Peter Fischer-Møller, der holdt gudstjenesten, måtte afbryde den kirkelige handling for at tale til de demonstrerende.

De tre medlemmer afbrød andagten med muslimske bønnekald, da de var vrede over, at der fremover vil lyde bønnekald fra plexiglas-minareterne på den nye Ayasofya-moské i Allehelgens gade i Roskilde.

Det var som borgmester, at Joy Mogensen stod for den kontroversielle godkendelse af Erdogan-moskéen under navnet Ayasofya-Moskéen, der af alle steder er placeret i Allehelgensgade i domkirkebyen. Moskeen har dog ikke endnu fået tilladelse til over højtalere i minareterne at udsende bønnekald.

Biskoppernes inadækvate ledelsesadfærd

I kirkelige kredse er der opstået debat om den passende længde af en biskops embedsperiode. Debatten er opstået, fordi nogle undrer sig over biskoppernes håndtering af de “sager”, der til stadighed martrer Folkekirken. Biskop Marianne Christiansen inadækvate ledelsesadfærd i forhold til sognestridighederne i Holbøl og Ulkebøl i Sønderjylland har vakt opmærksomhed.

Nu er striden i Ulkebøl Sogn tilsyneladende løst; Den kritiserede præst, Kirsten Schmidt, har forladt Ulkebøl og tiltrådt en stilling som stiftsvikar i Haderslev Stift.

Kristian Ditlev Jensen

I Holbøl var der tilsyneladende også roligt i en kort periode efter en tumultarisk periode. Holbøl sogn ligger i Aabenraa Provsti og har 1.101 medlemmer af folkekirken. Sognepræsten Kristian Ditlev Jensen er også forfatter, tidligere taleskriver for Connie Hedegaard, tidligere folketingskandidat for Liberal Alliance, vist nok medlem af Det Konservative Folkeparti o.m.a. I øjeblikket er han radiovært på Radio 24-7, hvor han har et ugentligt samtaleprogram om Japan – Sukiyaki.

Kristian Ditlev Jensen i Holbøl

Kristian Ditlev Jensen, blev ansat som sognepræst i Holbøl for mindre end 2 år siden, men menighedsrådet kunne ikke samarbejde med ham og sagde deres poster op.

Biskop Marianne Christiansen holdt hånden over sognepræsten og et nyt menighedsråd blev etableret, men alligevel er der ifølge de lokale medier gået et år med bitter uro, dyb strid og magtkamp.

Den nye menighedsrådsformand, Bente Thygesen Poulsen, siger diplomatisk, at den beskedne kirkelige aktivitet i sognet skyldes, at menighedsrådet ikke har haft så stor en økonomi.

Kristian Ditlev Jensen har i en periode forrettet gudstjenester og hvad han ellers skal, men roen var kun kortvarig.

Nu vil Ditlev til Skagen!

Sognepræst Kristian Ditlev Jensen har sagt sit job op i Holbøl. Han har fået arbejde som præst i Skagen. Ditlev har til Politiken udtalt, at alt sådan set var ret godt i Holbøl, men Skagen er bare en større by og derfor mere spændende.

Ifølge de lokale medier er mange glade for at Ditlev Jensen finder Skagen med 9.000 medlemmer af Folkekirken mere spændende end Holbøl. Mellem sidebenene kommer det frem, at der har været utilfredshed med både konfirmandundervisningen og Ditlev Jensens formiddagsbegravelser.

Kristian Ditlev Jensen har selv fortalt til TV SYD, at han hans kone forlod ham kort efter ansættelsen i Holbøl, og at stod alene tilbage med to blebørn på hhv. 15 og 3 måneder. I en del af den korte ansættelsesperiode har han derfor enten været sygemeldt eller haft barselsorlov, ligesom han heller ikke kunne passe sine opgaver i nabosognet Bov. Kristian Ditlev Jensen har selv berettet om sine problemer med et uhæmmet alkoholforbrug.

Andre sager

Tidligere har biskop Lise-Lotte Rebels kritisable håndtering af en præstesag ved Messiaskirken i Gentofte givet anledning til stor opmærksomhed.

Det har dog også vakt undren, at Peter Fischer-Møller fortsat er biskop over Roskilde Stift, eftersom samtlige bispekandidater under valgkampen i 2008 tilkendegav, at de ville træde af som biskopper efter 10 år.

Peter Fischer-Møller, der også er en god socialdemokrat, som kirkeminister Joy Mogensen kender godt fra tilnærmelserne til islam i Roskilde, erkender, at han nok svarede ja til spørgsmålet om han ville fratræde efter 10 år, men at han ikke fandt, at dette spørgsmål var vigtigst. En af Fischer-Møllers modkandidater, domprovst i Helsingør Steffen Ravn Jørgensen, anfører, at det er tænkeligt, at bispevalget var faldet anderledes ud, såfremt Fischer-Møller ikke havde samtykket i at gå efter 10 år. Sagen viser, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at løfter før et valg i den danske Folkekirke, vil blive indfriet efter valget.

Interesse for at komme til fadet

Selvom embedet som biskop er ganske velaflagt, krævede Fisher_Møllers og biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, ved sidste overenskomstforhandling en lønstigning på 77.415 kroner. Kirkens biskopper ønskede at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension. Biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, havde derfor ved overenskomstforhandlingerne krævet at biskopperne i de fem største stifter blev rykket op fra lønramme 39 til lønramme 40. Det ville ifølge Præsteforeningens oplysninger have medført en stigning på 77.415 kroner.

Overenskomstaftalen sikrede lønforhøjelse til Folkekirkens præster, mens biskopperne fik en lang næse. Overenskomstaftalen på det statslige område sikrer, at landets omkring 2200 præster er omfattet af den generelle lønforbedring på 8,1 procent over de næste tre år. Men præsterne vil også nyde godt af den aftalte regulering af flyttegodtgørelsen i forbindelse med tjenesteboliger.

Til gengæld blev biskoppernes ønske om en lønforhøjelse, der skulle bringe dem på niveau med direktører for offentlige styrelser, ikke imødekommet.

Mysteriet omkring Italiens usaltede brød

Turister i Midtitalien – Toscana, Umbrien og Marche – med store forventninger til det ”gode” italienske brød, er undertiden blevet dybt skuffet, når de får serveret usaltet brød.
For rejsende fra en oversaltet (og oversødet) madkultur er brød helt uden salt et fadt antiklimaks i munden – smagen er skuffende, uforløsende og det pirrer ingen smagsløg.
Mens brødet er saltet i Napoli, Rom og Milano er årsagen til det usaltede brød i Midtitalien ikke ganske klar. Der henvises til bystaters handelskrige, til oprør mod Paven eller til salte skinker og charcuteri-varer.
Den mest udbredte forklaring er den om Paven.

Da italienerne i Umbrien for knapt 500 år siden holdt op med at salte deres brød hang det sammen med den ekstra skat, som pavestaten i midten af 1500-tallet indførte på saltet i Umbriens glansfulde hovedstad Perugia. Skatteforhøjelsen, der var motiveret af udgifterne til bekæmpelse af vantro tyrkere og germanere, betød, at prisen på salt blev fordoblet, hvilket var katastrofalt for befolkningen; Salt var jo ikke bare et krydderi, men også uundværligt i konserveringen af andre madvarer!
Beboerne i Perugia reagerede i første omgang på skatteforhøjelsen ved at spare på saltet så godt, de kunne. Og det var i den forbindelse, at de begyndte at bage deres brød uden salt.
Men i 1540 kulminerede pavestatens udbytning af peruginerne i en direkte kamp, som fik navnet Saltkrigen. Pavens tropper vandt og Perugia blev underlagt kirkens herredømme. Det usaltede brød blev til et symbol for utilfredsheden med pavestaten og har som tradition bredt sig til andre dele af de dele af Italien, der frem til 1860 var kontrolleret af Paven.

Skribenten Vittoria Traverso har gravet sig ned i forhistorien, men har ikke været i stand til at verificere, at baggrunden for det usaltede brød skulle være pavelig beskatning eller nogen af de andre forklaringer. Det godtgøres, at usaltet brød var udbredt i Midtitalien længe før kontroversen om beskatningen i 1500-tallet.

Uanset de historiske årsager, anser mange italienere det usaltede brød som det perfekte mættende tilbehør til maden, netop fordi brødet ikke smager af noget i sig selv og dermed ikke forstyrrer smagen i den enkelte ret.

Mogens Jensen: In Vino Veritas!

Der var ikke grænser for, hvor meget Socialdemokratiet under valgkampen ville kæmpe for et bedre klima og for bæredygtige fødevarer. Men da EU’s landbrugs- og fødevareministre mandag den 15. juli 2019 mødtes til et vigtigt møde om den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU (CAP), mødte den nye danske minister på området, Mogens Jensen, ikke op. Danmark var på mødet ydmygt repræsenteret af stedfortræderen for Danmarks faste repræsentant i Bruxelles – en anonym embedsmand uden ansvar som ingen nogensinde har hørt om.

Frem for et vigtigt ministermøde i Bruxelles foretrak ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde en ferie i det italienske vin-mekka Barolo i Piemonte-regionen. Det fremgår af Mogens Jensens Instagram-profil.

Mogens Jensen ejendommelige prioritering bringer mindelser om en konservativ udenrigsministers nedprioritering af et møde i Arktisk Råd til fordel for ferie på Mallorca.

Ved at pjække fra ministermødet gik Mogens Jensen glip af lejligheden til at stifte bekendtskab med en lang række vigtige sager fra CAP’en til Afrikansk svinefeber.

På mødet orienterede Kommissionen også om resultatet af den tredje landbrugsministerkonference mellem Den Afrikanske Union og EU, der blev afholdt i Rom den 21. juni 2019.

På konferencen blev der underskrevet en politisk erklæring og en handlingsplan, der har som formål at styrke samarbejde og partnerskaber på alle niveauer i fødevareforsyningskæden. Planen omfatter en række tiltag lige fra fremme af klimatiltag i landbruget til etablering af en fælles AU-EU digital platform for agroindustrien med det formål at fremme landbrug og fødevaresikkerhed.

Hvis Mogens Jensen havde været til stede, kunne han have understreget den betydning den danske regering lægger på at styrke EU ‘s partnerskab med Afrika.

I den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark af 25. juni 2019 fremgår det, at regeringen vil:

Hjælpe mere og flere. Vilkårene i de fattigste dele af verden skal helt grundlæggende forbedres, hvis ikke folk forståeligt skal søge en bedre tilværelse andre steder. En ny regering vil føre en politik, der på et internationalt niveau adresserer de bagvedliggende årsager til at mennesker sendes på flugt eller ønsker at emigrere til Europa. I forbindelse med forhandlingerne om EU’s næste budget vil en ny dansk regering arbejde for, at der gennemføres et historisk løft af særligt Afrika.

Spørgsmålet er om Mogens Jensen har clearet sin vinferie med regeringschef Mette Frederiksen, der hævdes at have en masteruddannelse i netop Afrikastudier på Københavns Universitet.

De 12 teser og dansk udenrigspolitik

19 skribenter offentliggjorde i Jyllands-Posten den 8. maj 2019 12 teser som deres bidrag til en mere nuanceret udenrigspolitisk debat. Ifølge den blandede gruppe af udenrigsaktivister svækkes danske værdiers autoritet, hvis landets udenrigspolitik knyttes for tæt til allierede, der i praksis til tider er på kant med traditionelle danske og europæiske idealer. Skribenterne hentyder muligvis til USA, men de nye globale magtforhold gør det ifølge skribenterne under alle omstændigheder endnu mere nødvendigt, at vi igen får en mere nuanceret udenrigspolitisk debat i Danmark, som ikke blot deler verden sort-hvidt op i ”venner” og ”fjender”, men får øje på verdens mange farver og gråtoner.

Vi skal lytte mere til Rusland og Kina

Anbefalingen er, at vi ikke kun skal lytte efter USA og vesteuropæiske lande, men intensivere vores samkvem med nye allierede som Rusland og Kina. Som overhængende trusler ligestilles den amerikanske præsident med despoter som Putin og Xi Jinping, og de påståede fordele ved den vestlige, liberale samfundsmodel er ifølge tesemagerne et ”skønmaleri”.
Annekteringen af Krim og aggressionerne overfor Ukraine er ifølge skribenterne ”forventelige” modreaktioner fra et stadig mere marginaliseret Rusland. Endelig skal vi give plads til mangfoldigheden og som Mao lade de 1000 blomster blomstre.

Er indlægget konciperet i Moskva?

Hele indlægget i Jyllands-Posten der tydeligvis var tænkt som et indspark i debatten op til Folketingsvalget den 5. juni, kunne meget vel være konciperet i Moskva. Skribenterne, der lægger navn til misinformationen, overser ganske, at Danmark for længst er gået ud på den galej, hvor traditionelle værdier og pejlemærker forkastes. Bekymrede patrioter, der mener, at det danske samfunds sammenhængskraft ødelægges af det multikulturelle samfunds værdipluralisme, bagatelliseres og latterliggøres. Det mere end antydes, at disse ”deplorables”, disse chauvinistiske nationalister er de ringest uddannede, de er knap nok stuerene, og de har – som de fascister i svøb de er – intet krav på respekt.
Hvis de etablerede medier havde været deres opgave voksen, kunne de passende have brugt spaltepladsen på at henlede danskernes opmærksomhed på, at vi længe i al stilfærdighed og ubemærkethed har skiftet heste, hvad angår vores udenrigspolitik.

Hvorfor støtter vi ikke USA mod Iran?

Mens vi de sidste 2 år har haft en krypto-radikal udenrigsminister, er vi er sammen med EU-lande som Tyskland og Frankrig ved at bevæge os væk fra USA. Det er sket med alle vores forbehold og kritik i forhold til USA og NATO, og det er sket, da vi i maj 2018 afviste at støtte USA’s opsigelse af atomaftalen med den shiamuslimske slyngelstat, Iran.
En aftale, der siden 2015 har tilladt det shiamuslimske præstestyre i Iran at sælge sin olie, støtte international terrorisme og udbygge sine proxykrige i Libanon, Syrien og Yemen, og udbygge dets militære potentiale med ballistiske missiler, der nu truer hele regionen. Ja selv i Danmark kan vi ikke være sikre for morderbander, udsendt fra Teheran for at likvidere kritikere af regimet.

INSTEX

Det var imod al fornuft, at vi sammen med EU undsagde USA, men vi har gjort ondt værre. EU etablerede i januar 2019 i Paris det såkaldte INSTEX -instrument (INstrument in Support of Trade EXchanges), der skal facilitere EU’s handel med Iran og omgå de amerikanske sanktioner mod landet.
Initiativet opfattes i USA som en helt utilstedelig underminering af amerikansk udenrigspolitik, og realiteten er da også, at vi nu har taget skridtet fuldt ud og i realiteten befinder os i en direkte konfrontation med USA.

Tesernes indflydelse

Det bemærkelsesværdige er, at de 12 teser og anbefalingerne vedrørende dansk udenrigspolitik ikke syntes at have givet anledning til reaktioner fra Socialdemokratiet eller andre partier.

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11366080/12-teser-for-en-mere-nuanceret-udenrigspolitisk-debat/?fbclid=IwAR3NpHDNgNDvn1B-W0jcCGE0pRxCLPwG2GcNPnreE92wERNMJB3dE04TDVw

Louvre i Paris berørt af opioid-krisen i USA

I 2017 fik 413.160 danskere mindst én recept på antidepressiv medicin, 646.595 fik kolesterolsænkende medicin, 296.400 fik de dybt afhængighedsskabende sove- og nervepiller benzodiazepiner, og 427.765 fik de stærkeste smertestillende morfinstoffer – såkaldte opioider – fra egen læge.

I USA skønnes det, at receptpligtige og illegale opioider som heroin og fentanyl har været årsagen til mere end 430.000 dødsfald i USA siden 2000. Et stort antal dødsfald kan henføres til overdoser af receptpligtige opioider.
I Danmark bruges det smertestillende middel oxycodon.

Misbrugspotentiale kendt
Oxycodon er et præparat, som hører til blandt opioiderne, der er en samlet betegnelse for morfin og morfinlignende stoffer med morfinlignende virkning, som traditionelt opdeles i svage og stærke opioider.
Opioider opdeles i tre hovedkategorier: opiater (som udvindes af opiumvalmuer), halvsyntetiske og syntetiske opioider. Stofferne bruges ofte i sundhedsvæsenet til smertelindring, men kan også give en stærk eufori og er stærkt vanedannende, hvorfor misbrug af disse stoffer er almindeligt. Eksempler på opioider er heroin, morfin, codein, tramadol, fentanyl og oxycodon.
Oxycodon, eller OxyContin, som det hedder i depotversionen, er blandt de stærke opioider, og det kan være afhængighedsskabende. Depotmedicinen er langsomt virkende og virker op til 12 timer.
I USA mistænkes præparatet for at stå bag en række dødsfald i de senere år. Staten Massachusetts rejste tidligere i år på vegne af familiemedlemmerne til 59 mennesker, der har mistet livet efter misbrug af præparatet, en sag mod producenten, medicinalfirmaet Purdue Pharma. Og det er blot ét blandt i alt 2000 søgsmål, som er blevet rejst mod den amerikanske medicinalindustri.

Danmark: Ét dødsfald i 2017
I Danmark har Sundhedsstyrelsen taget det roligt. Af en rapport, som Sundhedsstyrelsen udgav i november sidste år, om narkosituationen i Danmark fremgår det, at der i 2017 kun blev registreret ét dødsfald som følge af en overdosis af oxycodon.
Andre har imidlertid advaret mod den udstrakte brug af det smertestillende præparat oxycodon. Allerede i 2016 advarede læge Erik Østerballe fra Fredericia mod unges misbrug af opioider som fentanyl og oxycodon. Fredericia har været og er ramt af problemer med misbrug af medicin blandt unge. Erik Østerballe var dengang centerlæge på Fredericia Misbrugscenter, men han er i dag pensioneret.
På Sundhedsstyrelsens Stormøde den 28. februar 2019 med temaet: ”Er medicin på vej ud – eller ind?” blev situationen omkring stærke smertestillende præparater, opioider, drøftet. Det blev herunder debatteret, hvordan det sikres, at de patienter der har brug for dem, også kun er dem, der får dem?
Sundhedsstyrelsen har efterfølgende den 24. juni 2019 opdateret vejledningen til læger om ordination af afhængighedsskabende medicin. Det er sket for at imødekomme tvivlsspørgsmål fra patienter og læger.

Opioid-krise i USA
Mens forbruget af smertestillende medicin vækker bekymring i Danmark – har det i USA skabt en regulær krise.
Det er især lægemidlet OxyContin, der er i fokus. OxyContin er siden 1995 blevet ordineret i store mængder til smertelindring – et stof, der i princippet kan beskrives som heroin i tabletform, men som markedsføres som en harmløs og effektiv behandling af smerte og ømhed.
Stærke smertestillende midler bliver normalt brugt til kortere behandlinger af akut smerte, eller i livets slutfase, for eksempel til kræftpatienter. Men efter en intensiv lobbykampagne rettet mod læger lykkedes det Purdue Pharma i 2000’erne at gøre det acceptabelt at bruge OxyContin til også mildere ømhed og langtidsbehandlinger af smerte samt til patienter diagnosticeret med ”ondt i livet”.
I dag dør mere end 50.000 mennesker af opioidoverdoser hvert år og allerede i 2015 døde flere mennesker i USA af overdoser end af skydevåben, hvor opioider dominerede som dødsårsag – dødstallet har været stigende. Som det eneste vestlige land har USA oplevet et fald i den gennemsnitlige levealder over de seneste tre år – et fald der forbindes direkte med opioid-epidemien.

National nødsituation
Præsident Trump har siden erklæret opioidepidemien for en national nødsituation, som kræver omfattende handling.
Men i USA går historien tilbage til 1990’erne og handler om aggressiv markedsføring, om myndighedernes svigt, om grådige læger og om små samfund over hele USA, som bukkede under for fristelsen.
Medicinalvirksomhed Purdue Pharma havde i 1995 udviklet OxyContin – en smertestillende pille baseret på Oxycodon.
Purdue markedsførte OxyContin som det bedste middel mod smerte på markedet. Markedsføringen inkluderede blandt andet en salgsvideo, som ikke var godkendt af sundhedsmyndighederne, der blev sendt til mere end 15.000 læger.
Det bemærkes, at Purdue Pharma efterfølgende er idømt en bøde på 635 millioner dollars for uberettiget at markedsføre OxyContin som mindre vanedannende end andre opioider.
Virksomheden arrangerede konferencer om smertelindring og sendte et netværk af sælgere ud i landet.
Særligt udvalgte læger blev betalt store summer for at tale risikoen for afhængighed ned.

FDA tillader OxyContin som receptpligtig smertestillende medicin
Purdue lykkedes med at overbevise FDA – den amerikanske lægemiddelstyrelse – om, at pillerne skulle kunne udskrives som almindelig receptpligtig smertestillende medicin.
Tidligere havde den slags præparater blot være givet som smertelindring til kræftsyge, som ikke havde langt igen.
Amerikanske læger begyndte herefter at udskrive recepter på store mængder af OxyContin.
Rygproblemer?
OxyContin kan give dig livet tilbage, som datidens reklamer lovede. Det samme med smerter efter en mindre operation eller en hvilken som helst anden dårligdom, som krævede smertelindring.
Nogle læger så ligefrem en god forretning og udskrev nærmest på samlebånd recepter på OxyContin til almindelige borgere, der kom ind fra gaden og erklærede sig ramt af for eksempel rygsmerter.
OxyContin var en milliardforretning. Ikke alene for medicinalvirksomheden Purdue, men også for læger, apoteker og mellemmænd, der handlede i OxyContin på gadeplan. Et sort marked blomstrede op. OxyContin var blevet allemandseje.

Hillbilly heroin
Især i mindre byer i fattigere dele af USA som i Ohio, det østlige Kentucky og i West Virginia tog epidemien fat. En hurtig lindring fra hverdagens skavanker. Fabriksarbejdere og minearbejdere tog rutinemæssigt OxyContin for at komme igennem arbejdsdagene. Pillerne fik hurtigt kælenavnet ”Hillbilly heroin.”
Først mange år senere blev advarslerne hørt, og medicinen reguleret. Der var det allerede for sent. Den stærkeste og mest vanedannende medicin, der nogensinde er blevet udskrevet som vanligt smertestillende medicin, havde taget hold i amerikanerne.

Situationen i dag
I dag, 20 år senere, indtager USA 80 procent af verdens receptpligtige smertestillende medicin. Til trods for, at landet blot udgør fem procent af verdens befolkning.
Og for mange har afhængigheden af Oxydon-baserede smertestillende ført til langt værre narkotikamisbrug. Når læger lukkede i for recepterne eller jagten på et større sus blev for fristende, var skridtet til stærkere opioider som heroin eller fentanyl ikke langt.
Purdue Pharma, der først lancerede OxyContin i 1995, er udlagt som den store skurk i den amerikanske opioid-krise. Det er almindelig kendt, at det er mærkevaren, der skaber efterspørgslen, som så efterfølgende imødekommes af generiske kopiprodukter.
Alligevel er der noget, der tyder på at Purdue Pharma ikke var alene.
Tal fra The Federal Drug Enforcement Administration, DEA, viser at amerikanske apoteker I perioden 2006 til 2012 modtog 76 milliarder oxycodone og hydrocodone piller- hvoraf langt hovedparten var generiske produkter.
Purdue Pharma har hævdet at de kun producerede en lille del – omkring 3 pct. af opioiderne mellem 2006 og 2012.
Over 90 pct. af pillerne var billigere generiske produkter, herunder versioner af OxyContin, blev solgt af SpecGX, Par Pharmaceutical og Activis Pharma.
Disse virksomheder hævder til gengæld, at de ikke aktivt markedsførte produkterne, men blot efterkom efterspørgslen fra lægernes receptor, og at de ikke producerede større mængder end DEA tillod.
Distributionsselskaberne melder også hus forbi. Virksomhederne McKesson Corp., Walgreens, Cardinal Health og AmerisourceBergen star for en væsentlig del af distributionen, men de hævder at de ikke prøvede at øge salget.

Vanskelige retssager forude
Det kan derfor blive vanskeligt for domstolene at finde de ansvarlige i de mere end 2000 sager, der er rejst mod medicinalindustrien.
I mellemtiden undgår Purdue Pharma og den stenrige Sackler-familie, der ejer medicinalvirksomheden, ikke reaktioner fra offentligheden. Sackler har finansieret en omfattende velgørenhed og doneret store summer til kunst. Louvre i Paris har nydt godt af familiens donationer til museets afdeling med orientalske antikviteter. Efter Sackler og Purdue Pharma er blevet anklaget for at være skyldige i den amerikanske opioid-krise, har Louvre fjernet de skilte med Sackler-navnet, der ellers prydede museet.
Institutioner, der har nydt godt af Sacklers godgørenhed, er blevet hængt ud af aktivister anført af kunstneren Nan Goldin. New Yorks Metropolitan Museum of Art og Tate Galleries I London har tilkendegivet, at de ikke længere vil modtage donationer fra Sackler.

Hvor længe skal vi høre på sambasocialisten Mogens Lykketoft?

Mogens Lykketoft er langt om længe heldigvis ude af Folketinget. Få har glemt den Trotskij-lignende Mogens Lykketoft i midten af 1980’erne, hvor Socialdemokratiet støttet af Det Radikale Venstre førte en grotesk og fej fodnotepolitik, som udover at være til skade for Danmarks daværende sikkerhedspolitiske situation – var en alvorlig bet for de demokratiske NATO-lande i stillingskrigen mod Sovjet-kommunismen. Ud over de indenrigspolitiske hensyn – kampen for at vælte Poul Schlüter og hans Firkløverregering – var dele af Socialdemokratiet inspireret og støttet fra Moskva, næret af en naiv idealisme i forholdet til socialismens sande væsen og kombineret med et irrationelt had til USA.

For Socialdemokratiets hard-core venstrefløj, hvor Mogens Lykketoft var et naturligt midtpunkt, forekom de kommunistiske diktaturer ikke at være helt så slemme for Socialdemokratiet, og ud over de talrige besøg i DDR fraterniseredes der også med Nordkorea og Albanien. Et af de mere groteske eksempler på denne flirten med diktaturstater, var Mogens Lykketoft, der med sin daværende politiker-kone, Jytte Hilden, i januar 1987 blev inviteret til Cuba af Fidel Castros kommunistparti. Opholdet i det forarmede tropiske helvede blev efterfølgende i positive vendinger beskrevet over to sider i Aktuelt den 14. februar samme år i en artikel med det famøse navn Samba-socialismen.

I Berlingske Tidende den 18. juli 2019 har Lykketoft et indlæg, der tilsyneladende drejer sig om USA’s sanktioner mod Iran, men i virkeligheden blot er anledning til igen – igen at angribe den amerikanske præsident. Det giver samtidig Lykketoft en kærkommen lejlighed til igen at dyrke hans grundlæggende sympatier for den cubanske socialisme.

Lykketoft mener at sanktionerne mod Iran er samme metode, som gennem årtier – under protest fra EU og resten af verden – brugt over for Cuba, men afviklet af Obama sidst i hans regeringstid. Ifølge Lykketoft ”prøver Trump også i sit had til Obama at trampe Cubas åbning over for omverdenen itu med samme metoder som over for Iran og til stor skade også for de almindelige cubanere, der for tre år siden hyldede Obama under hans besøg i landet”.

Forholdene i affaldsindustrien

Kort tid efter at Lars Christian Lilleholt fra Venstre stoppede som Energi-, klima- og forsyningsminister blev det mandag den 1. juli 2019 oplyst, at han havde fået en post i bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen, der har hovedsæde i Ferritslev på Østfyn og beskæftiger 4.700 personer i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet.

Oplysningen var ikke overraskende – allerede i ministertiden blev Lilleholt kritiseret for sit nære forhold til den fynske energisektor, han tidligere havde været ansat i.

Lilleholts forargelige bestyrelsespost har da også genstartet diskussionen om betimeligheden af afkølings- eller karensperioder før ministre og andre myndighedsudøvere kan gå over til vellønnede jobs hos ”fjenden”.

Dansk Affaldsforening

Den 2. juli 2019 blev det oplyst, at den tidligere politiker fra Radikale Venstre, Charlotte Fischer, stoppede i Dansk Affaldsforening. Årsagen var angiveligt, at bestyrelsen og direktøren har set forskelligt på foreningens strategiske udvikling.

Charlotte Fischer kritiske holdning til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Lars Christian Lilleholt har måske spillet en rolle.

I debatindlæg i Altinget har hun været ude med riven efter Lilleholt, der beskyldes for ensidigt at være optaget af effektiviseringer i sektoren. Når Lilleholt og Venstre i valgkampen har argumenteret for at affaldssektoren skulle konkurrenceudsættes og begrundet det med hensyn til klima og miljø, er det derfor hykleri af værste skuffe.

Det arbejde, der i øjeblikket, men ”under den politiske radar”, ifølge Charlotte Fischer foregår i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vedrørende en ny økonomisk regulering af fjernvarmen, herunder affaldsenergianlæggene, har udelukkende til formål at fremme ”old school-effektivisering med benchmarking og indtægtsrammer” mens hensynene til miljø og klima negligeres. Resultatet vil ifølge Fischer uvægerligt blive ”et bagudskuende bureaukratisk monster” med en foruroligende stor vilkårlighed.

Charlotte Fischer kan meget vel have ret i hendes vurdering af kvaliteten af arbejdet i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, men hendes åbenhjertighed ville næppe have været fremmende for det fremtidige samarbejde med de nye socialdemokratiske magthavere.

Charlotte Fischer

Charlotte Fischer var som radikal politiker i 2014 medlem af regionsrådet og Region Hovedstadens håndtering af European Song Contest 2014 dokumenterede, at ikke kun er regionerne et overflødigt administrativt led, men de uduelige regionsråd er ofte særdeles kostbare for skatteborgerne.

Historien om afviklingen af Melodi Grand Prix, den Europæiske Sang Konkurrence, ESC 2014, lader ikke forholdene i affaldsindustrien noget efter. Det er en helt fantastisk historie, om et projekt, der med et forbryderisk passivt regionsråd ender i et tøjlesløst frådseri med samlede omkostninger på over 334 mio. kr. inklusive DR’s egne udgifter. Direktion og bestyrelse i Wonderful Copenhagen mærker konsekvenser, men selvom ESC var DR’s ansvar, gik institutionen fri.

Udgiften til regnbuemanifestationen blev børstet af på hovedstadsregionens skatteborgere og DR’s licensbetalere.

https://danskaffaldsforening.dk/nyheder/nyhed/charlotte-fischer-stopper-i-dansk-affaldsforening

Gør Danmark overhovedet noget?

FAO

Sult-rapporten viser, at der sidste år var 821 millioner kronisk underernærede mennesker i verden. Det er en stigning fra 811 millioner mennesker året før.
Alligevel fastholder udviklingsminister Rasmus Prehn (S) troen på, at verden kan nå 2030-målsætningen om at udrydde sult.
”Det må være sådan, at den samlede målsætning stadig er at løse sultproblemet i 2030. Det må vi insistere på at holde fast i, selvom det er en stor udfordring. Og at det bliver svært og hårdt arbejde. Vi skal arbejde for at komme i mål med dette her eller så tæt på, som vi overhovedet kan komme. Begynder vi at opgive troen, så bliver det svært,” siger den nye udviklingsminister.
”Vi skal huske, at der har været en lang årrække, hvor det er gået i den rigtige retning. Og så har vi haft tre kedelige år, hvor der er kommet flere sultne. Det er dybt ulykkeligt og hjerteskærende. Så vi må sammen med FN diskutere, hvad vi kan gøre yderligere og anderledes for at komme dette her til livs,” siger Rasmus Prehn.
Hvad med igen at lade landbrug, fiskeri og fødevareproduktion være et indsatsområde i dansk udviklingspolitik?
Rasmus Prehn kunne starte med at genoptage samarbejdet med FAO om fødevareproduktion til gavn for de 821 millioner kronisk underernærede mennesker i verden.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/hver-niende-i-verden-sulter-pa-grund-af-klima-og-konflikt