Dæmoniseringen af Donald Trump og al hans væsen

Den 16. maj 2017 kunne Washington Post afsløre, at Donald Trump ifølge “nuværende og tidligere amerikanske embedsmænd”, angiveligt havde røbet “højt klassificerede oplysninger” under et møde med den russiske udenrigsminister og ambassadør.

Washington Post havde diskret i artiklen oplyst, at som præsident havde “Trump faktisk generel myndighed til at deklassificere regeringshemmeligheder, og at det var usandsynligt, at han med afsløringerne brød loven.”

Præsidentens sikkerhedsrådgiver, Herbert Raymond McMaster, har efterfølgende oplyst, at “præsidenten og udenrigsministeren gennemgik fælles trusler fra terrororganisationer herunder trusler mod luftfarten.”

“Der blev ikke på noget tidspunkt diskuteret efterretningskilder eller efterretningsmetoder, og der blev ikke offentliggjort militære operationer, der ikke allerede var offentligt kendt”, udtalte McMaster.

Hele McMaster briefing kan ses her.

”Afsløringen” af regeringshemmeligheder

Ikke desto mindre udløste oplysningerne i Washington Post en voldsom reaktion, hvor mange amerikanske og internationale medier reagerede hysterisk, gik i selvsving og kolporterede allehånde spekulationer: Donald Trump stod umiddelbart overfor en rigsretssag, USA’s allierede i Mellemøsten og Europa ville fremover afstå fra at dele efterretninger med amerikanerne, og det forhold, at Donald Trump havde indviet den russiske udenrigsminister i konkrete sikkerhedsmæssige bekymringer bekræftede – ikke kun, at Trump havde samarbejdet med Rusland under valgkampagnen, men at  Putin havde en ”klemme” på Trump!

Ifølge de samme medier var de ”sensationelle afsløringer” årsagen til at børserne reagerede negativt og dollarkursen faldt. Børsfolkene var formentlig mere optaget af udviklingen i amerikanske økonomiske nøgletal parret med frygt for, at Donald Trump nu ikke kunne få sin i erhvervslivet imødesete store skattereform gennemført.

Angiveligt var der tale om, at præsident Donald Trump havde orienteret den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, om baggrunden for, at USA overvejer at udvide forbuddet mod at medbringe PC’ere og andet elektronisk udstyr til også at gælde flyvninger fra Europa. At Israel besidder den fremmeste ekspertise til at vurdere terrortrusler fra ISIS kan næppe komme bag på nogen. Donald Trump har ingensinde lagt skjul på, at han gerne så et tættere samarbejde med Rusland om bekæmpelse af international terrorisme.

Var fyringen af James Comey ”obstruction of justice”?

De etablerede medier sammenkoblede efterretningssagen med Donald Trumps nylige fyring af chefen for FBI, James Comey. Fyringen er blevet udlagt som et forbryderisk forsøg fra Trumps side på at forhindre retfærdigheden i at ske fyldest.

Ikke desto mindre er det fastslået, at afskedigelsen af James Comey ikke vil have den fjerneste indflydelse på den igangværende undersøgelse i FBI af mulige forbindelse til Rusland. Det er også fastslået, at det ikke er ulovligt for en person i offentlig tjeneste, herunder Præsidenten, at udøve sine lov- og forfatningsbestemte beføjelser til at hyre og fyre ”for any reason or no reason at all”.

For at noget at kan karakteriseres som en forbrydelse, må der både være tale om en ulovlig handling og overlæg eller hensigt. Selv hvis man antager, at præsident Trump havde tvivlsomme motiver til at fyre Comey, er det ikke nok til, at der er tale om noget forbryderisk. Der skal også foreligge en ulovlig handling. Og som nævnt kan udøvelsen af lov- og forfatningsbestemte beføjelser ikke ulovligt.

Frit slag for angreb på Præsident Donald Trump

Mange journalister mener tilsyneladende, at når det gælder angreb på den amerikanske præsident, Donald Trump, er der frit slag og ingen begrænsninger overhovedet. Pludselig er hæmningsløs og udokumenteret dæmonisering af Donald Trump og hans medarbejdere i overensstemmelse med den etablerede presses etiske regler og journalistiske principper.

Jeg ser helt bort fra fusentaster som David Trads og Mads Fuglede, men det syntes at være holdningen i Danmarks Radio og på seriøse dagblade som Berlingske Tidende og Politiken. Det forekommer også at være accepteret af stort set alle journalister og kommentatorer, hvor de fleste ikke lægger skjul på, at de ville have foretrukket Hillary Clinton på den amerikanske præsidentpost.

Lemmingeeffekt og manglende dømmekraft

Den ensrettede politiske opfattelse på avisredaktionerne betyder, at journalisterne i den grad ligger under for en regulær afsky for Trump og al hans væsen –  en tilgang, der fuldstændig ødelægger deres sunde dømmekraft og i nogle tilfælde ændrer ellers fredsommelige bladfolk til hadefulde og frådende trolde.

Det er virkelig ejendommeligt at overvære, hvordan journalister, når det gælder historier om Trump, helt stakåndede springer direkte til vidtrækkende konklusioner på grundlag af banale og måske forkerte oplysninger.

Kunne vi dog ikke forvente, at journalister på store aviser og i Danmarks Radio validerer og perspektiverer oplysningerne før de fælder dommen?