Hvad laver tyske E.ON på et dansk Folkemøde?

Det tyske energiselskab E.ON har påtaget sig at fremme den grønne omstilling i Danmark. E.ON har på Folkemødet i juni på Bornholm allieret sig med ligeledes tyske Siemens og det amerikanskejede Tesla Nordic i bestræbelserne på at fremme elbilsalget i Danmark.

Virksomhederne finansierer flere events på Bornholm, hvor Klimarådets Peter Birch Sørensen og tegner og elbilsentusiast Anders Morgenthaler, for gode ord og betaling stiller op til debat med blandt andre Tore Harritzhøi fra E.ON og Peter Bardenfleth-Hansen, salgsdirektør, Tesla Nordic.

Hvad energiordfører Jens Joel fra Socialdemokratiet får ud af at deltage er uklart, men Martin Krasnik – der nu ubundet af DR’s regler, kan påtage sig vellønnede bijobs – er moderator.

Grøn omstilling

Formålet med den oplysende virksomhed er at fremme elbilsalget i Danmark. Salget af elbiler er styrtdykket i Danmark imens det stiger støt i andre lande. Danmarks målsætning om CO2-reduktion indenfor de ikke-kvotebelagte sektorer er udfordret af transporten. Med henvisning til beregninger i Klimarådet hævder virksomhederne, at det kræver det ca. 1 million elbiler på de danske veje, hvis transportsektoren alene skal tage sin andel af reduktionsforpligtigelserne frem mod 2030. Det er imidlertid et godt spørgsmål, om vi bedst og billigst når klimamålene ved at yde millionstore skatterabatter til ejere af Tesla-sportsvogne.

Hvem er E.ON?

Tyskejede E.ON er ikke kun et af verdens største privatejede selskaber indenfor sort, fossil energi, men formentlig også det mest utroværdige. Siden 2011, hvor den offentlige tilskudsgivning til vedvarende energi i Tyskland og andre europæiske lande gik grassat, og Tyskland samtidig besluttede at opgive kernekraft efter den japanske Fukushima katastrofe, har kursen på E.ON-aktier været i frit fald. Underskuddet i 2015 var på 52 mia. kr. og regnskabet for 2016 vil næppe være meget bedre.

Tidskiftet The Economist har nøje beskrevet, hvordan selskabet desperat prøver at opbygget et nyt og ”grønnere” image. E.ON er derfor under opsplitning. Den ”sorte” del af virksomheden – kernekraftværker, kul, brunkul og gasfyrede værker og andre aktiviteter udsatte for svingende råvarepriser og klimaaktivisters kritik – udskilles i et særligt selskab – Uniper, mens den mere ”grønne” del af virksomheden videreføres under bl.a. navnet E.ON.

Russisk gas og Nord Stream 2

Uniper er i øvrigt et af de europæiske gasselskaber, der sammen med russiske Gazprom er i gang med at etablere den kontroversielle gasledning Nord Stream 2, der skal transportere naturgas fra Rusland til det europæiske marked.

Det overraskende er, at E.ON, der formentlig kontrollerer den største del af Europas mest klimabelastende energiforsyning, tillader sig at kritisere Danmark for at mangle ansvarlighed. E.ON i Danmark hævder selv, at firmaet tager del i den grønne omstilling og fokuserer på produktion af energi fra vedvarende energikilder, energinetværk og energieffektive kundeløsninger. E.ON’s investeringer og aktiviteter udgør ”byggeklodser til fremtidens energisystem og den omstilling, der gradvis finder sted på energimarkedet i overgangen fra fossil til vedvarende og CO2 neutrale energikilder”.

E.ON Danmark er 100 pct. ejet af E.ON Sverige AB, der er Sveriges næststørste energiselskab og tidligere kendt under navnet Sydkraft. E.ON Sverige ejes igen af Uniper i Tyskland.

Registreringsafgiften på el-biler

En af ”byggeklodserne” til fremtidens energisystem er ifølge E.ON elbiler. Direktøren for den danske del af E.ON, Tore Harritshøj, har i Altinget givet udtryk for, at regeringen må ændre kurs og lette afgiften på elbiler, hvis vi skal være vores opgave som grønt foregangsland voksen. Harritshøj belærer os om, at årsagen til, at elbiler ikke fylder så meget i bybilledet er, at vi har indrettet afgiftssystemet til at favorisere sort energi. Man fornemmer næsten det undertrykte: ”Die dumme Dänen”.

Harritshøj har tidligere i indlæg i bl.a. Berlingske Tidende belært os om, hvordan Danmark kan blive et grønt foregangsland. Nu er Harritshøj fortørnet over, at regeringen har tilladt sig at justere de mest urealistiske energi- og klimamålsætninger. Man må forstå, at Harritshøj og E.ON. gerne bidrager til den grønne omstilling, men kun hvis det kan betale sig!

Det gør det p.t. åbenbart ikke, og kortsigtede og snævre finansministerielle beregninger, sætter efter E.ON.s opfattelse uhensigtsmæssige rammer for den politiske debat.

Det er ikke længe siden Ritzau kunne oplyse, at E.ON truede med at stoppe for nye investeringer i Danmark. Den tyske private energikoncern var utilfreds med regeringens energipolitik og specielt, at million-støtten til velhaveres anskaffelse af elektriske luksusbiler blev udfaset fra 1. januar 2016.

Elbiler var tidligere helt fritaget for registreringsafgift og det betød, at frem til 1. januar blev hver eneste af den mest solgte elbil – Tesla – støttet med en afgiftsfritagelse på omkring 1 mio. kr.

Det blev herefter politisk aftalt at genindfase afgifter på elbiler begyndende med 20 procent i 2016, stigende til 40 procent i 2017, 60 procent i 2018 for at ende på 100 procent i 2020.

Afgiftsstigningen betød, at salget af elbiler næsten gik i stå, og derfor blev den politiske aftale i april 2017 justeret, således at registreringsafgiften holdes på 20 procent ind til der er solgt 5.000 elbiler.

Det bør noteres, at mens et politisk flertal var enige om at bevilge afgiftslettelser i millionklassen til Tesla-ejere, kunne partierne samtidig enes om at forhøje boligskatten for helt almindelige mennesker.

E.ON som politisk rådgiver

Når E.ON nu påtager sig at oplyse og rådgive det danske folk på Folkemødet på Bornholm om elbilernes velsignelse, ligger det i naturlig forlængelse af firmaets intense lobbyvirksomhed på Christiansborg. Det er således velkendt, at E.ON har leveret væsentlige input til de grønne profiler, som flere partier fører sig frem med.

Er ladestationer en dårlig forretning?

E.ON sælger ikke el-biler, men strøm, og i forventning om en stor fortjeneste, har E.ON overtaget nettet af ladestationer til elbiler i Danmark. Fortjenesten er imidlertid udeblevet, og det går ikke bedre for samarbejdspartneren, Clever. Firmaet har netop offentliggjort regnskabet for 2016 med et stort underskud. Det samlede underskud i Clever lyder nu samlet set på knap 150 mio. kr.