NATO-topmøde med terror og forsvarsbudgetter

Torsdag den 25. maj 2017 er der NATO-topmøde i Bruxelles. På mødet i The North Atlantic Council for stats- og regeringschefer vil det nye NATO hovedkvarter blive indviet, men det vil også være en lejlighed til at diskutere terror. “This will be an important opportunity for NATO leaders to decide how we can further strengthen our efforts, including in the fight against terrorism” har generalsekretær Jens Stoltenberg udtalt.

Præsident Donald Trump vil deltage i mødet, som uvægerligt også vil fokusere på medlemslandenes forsvarsbudgetter.

Udenrigsministermøde

NATO-landene mødtes sidst i Bruxelles den 31.marts 2017 på udenrigsministerniveau, hvor den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson deltog.

Det er ingen hemmelighed, at siden valget af Donald Trump til USA’s præsident i november har der i Europa været en vis bekymring for USA’s commitment til NATO; Donald Trumps kritik af alliancen for at være ”forældet” og præsidentens gentagelse af sin forgænger Barack Obamas krav om, at de europæiske medlemslande lever op til deres egne løfter om at afsætte to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP), har givet anledning til bekymring.

Spørgsmålet er om der på noget tidspunkt har været reel anledning til tvivl om det amerikanske commitment.

I februar blev den traditionsrige sikkerhedskonference afholdt for 53. gang i München. I konferencen deltog blandt andre 16 statsledere og 15 regeringschefer sammen med ledere af internationale organisationer som FN og NATO samt talrige forsvarsministre. Donald Trump deltog ikke selv i München. Men det gjorde nogle af de vigtigste folk i hans regering: vicepræsident Mike Pence, udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis.

USA bag NATO

På konferencen var det klare budskab, at USA står bag samarbejdet over Atlanterhavet og NATO. Endnu mere markant var forsikringen fra Donald Trumps partifælle, den tidligere republikanske præsidentkandidat og nuværende formand for forsvarskomiteen i det amerikanske senat, John McCain, der høstede bifald i München med en indfølt tale om NATO og ”bevarelse af Vesten”.

Ville der med nye toner fra USA have været grundlag for uro i europæiske – og danske – forsvarskredse?

Ja, vi bør med rette være bekymrede.

Danmark

Danmark har som bekendt et forbehold overfor et EU-forsvarssamarbejde. Selv hvis vi ikke havde forbeholdet er det et spørgsmål, om den tysk-franske snak bliver til andet end – ja, snak?

USA er derfor reelt vores bedste forsikring for, at vi kan bevare det samfund, som vi dagligt har glæde af. Og uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, så er bidragsforpligtelsen faktisk nedfældet i en gensidig aftale mellem alliancens lande, der er tiltrådt af skiftende danske regeringer og folketingsflertal. Senest af statsminister Helle Thorning ved NATO-topmødet i Wales i september 2014.

Ét er vores internationale forpligtelser, men mindst lige så væsentligt er det, at dansk forsvar har brug for at få tilført flere midler, så vores soldater kan løse deres opgaver for Danmark på betryggende vis.

Vi har uniformeret personel i Afghanistan og Iraq, men det er bekymrende, at vi åbenbart ikke længere har kræfter til at bidrage til FN’s fredsbevarende operationer.

Den danske deltagelse i koalition ens operationer er i visse partier kontroversiel, men der syntes at være bred enighed om at Danmark bør støtte op om FN’s fredsbevarende operationer.

Der er i øjeblikket 16 FN-operationer med ca. 120.000 uniformerede udsendte. Desværre er det en række udviklingslande, der med gennemgående dårligt udrustede styrker, bærer hovedansvaret.

Danmark bidrag er vel i øjeblikket på omkring 50 udsendte i Korea, Mali, Sydsudan og Mellemøsten, og samtidig kan vi passivt iagttage, at civile dræbes og såres i bl.a. Sydsudan med de efterhånden velkendte flygtningestrømme som resultat.

Det bør vi kunne gøre bedre, det fortjener de mange udsatte i konfliktområderne i bl.a. Afrika.

Er det overhovedet muligt for de europæiske alliancepartnere at leve op til kravene fra USA og NATO?

Ja, hvorfor ikke?

Danmark har faktisk tidligere anvendt mere end 2,0 pct. af BNP på forsvaret. I 1953 var tallet 3,4 pct. Herefter faldt bidraget gradvist, og siden begyndelsen af 1990’erne har forsvarsbudgettet ligget på under 2 pct. af BNP.

I øjeblikket ligger det danske forsvarsbudget som opgjort af NATO på omkring 26 mia. kr. årligt svarende til 1,17 pct. af BNP. Hvis vi skal opfylde NATO-kravet vil det kræve at forsvarsbudgettet – formentlig gradvist over en periode – øges med 20 mia. kr.

Et synligt billede på den udhulede forsvarsevne er situationen på værnepligtsområdet. Den almindelige værnepligt fremgår af Grundloven, der i §81 fastslår, at: “Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”. De nærmere bestemmelser fremgår af værnepligtsloven.

Hvor vi op i 60’erne havde langt over 20.000 værnepligtige, har forsvarsforliget for 2013-2017 fastsat antallet af årligt indkaldte værnepligtige til 4.200, der aftjener i gennemsnit 4 måneder.

Hjemmeværnet lider samtidig under begrænsede bevillinger, begrænset nytilgang og de aktives stigende gennemsnitsalder.

Hvordan med de andre medlemslande?

I Tyskland har både kansler Angela Merkel og forsvarsminister Ursula von der Leyen lovet at øge betalingerne til NATO. Angela Merkel bekræftede tilsagnet under hendes nylige besøg hos Donald Trump i Washington.

Problemet er imidlertid, at den nuværende regeringspartner SPD sammen med venstresiden i det tyske parlament, De Grønne og Die Linke, er imod at betale mere til NATO. Ifølge en opgørelse fra NATO skal Tysklands bidrag op fra det nuværende på 45 milliarder euro til 70 milliarder euro for at nå de krævede 2 procent af landets bruttonationalprodukt.

NATO-mødet i Bruxelles

Det må antages, at kampen mod terrorisme ikke mindst i lyset af de seneste attentater i Europa vil være i centrum på topmødet i Bruxelles. USA og Trump har længe insisteret på at NATO-kapaciteten i højere grad blev målrettet terror, og det må antages, at der i Bruxelles vil være opbakning til den linje.