Præsident Donald Trump har meddelt, at han i ugen op til St. Patricks dag den 17. marts 2020, den 12. marts vil modtage den irske premierminister (taoiseach) i Det Hvide Hus i forbindelse med den traditionelle årlige fejring den rige historie og stærke bånd mellem De Forenede Stater og Irland, hvor præsidenten vil modtage den obligatoriske skål med tre-bladet Hvid-Kløver, et billede på den hellige tre-enighed, og samtidig Irlands national-symbol.

I øjeblikket er Leo Varadkar, leder af partiet Fine Gael, fungerende statsminister i Irland, hvor det efter valget den 8. februar til det irske parlament, Dáil, hvor regeringen mistede sit flertal som følge af Sinn Féins stærke fremgang, endnu ikke er lykkedes at danne en ny regering.

Regeringsforhandlingerne kan ende med en regeringskoalition mellem Fianna Fáil, Fine Gael og enten Green Party eller Sinn Féin, hvor posten som taoiseach roterer mellem partilederne.

Afbuddet

Præsident Trump har samtidig besluttet at skippe Kongressens årlige St. Patrick’s Day frokost på Capitol Hill.

Afbuddet begrundes af præsidentens talsmand, vicepressesekretær Judd Deere, med, at Demokraternes leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har valgt at rive nationen fra hinanden med sine handlinger og sin retorik. Derfor vil præsidenten ikke deltage i begivenheder, hvor Pelosi vælger at fremkalde uenighed.

Udover Demokraternes forsøg på at fælde præsidenten gennem en rigsretssag, er anledningen til Trumps aversion mod Pelosis selskab, utvivlsomt Nancy Pelosis demonstrative overrivning af Trumps State of The Union-tale den 5. februar 2020.

Det er heller ikke undgået Trumps opmærksomhed, at formanden for Repræsentanternes Hus undlod de traditionelle formuleringer om, at det var ”et privilegium” og ”en meget stor ære” at introducere USA’s præsidents redegørelse for nationens tilstand.

Senest er Donald Trump blevet fortørnet over Demokraternes og visse mediers forsøg på at miskreditere indsatsen mod corona-virussen. Trump fremhæver, at tidligt lukkede grænserne til corona-ramte områder, at vicepræsident Pence leder den task force, der effektivt og resolut håndterer virus-situationen

Tradition siden 1983 og Tip O’Neill

St. Patrick-frokosten har været en fast tradition siden den navnkundige formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Thomas Phillip “Tip” O’Neill Jr. I 1983 inviterede præsident Ronald Reagan til Capitol Hill i anledning af St. Patrick.

Sidste år kunne man trods de politiske spændinger ellers iagttage en næste hjertelig stemning ved St. Patrick-frokosten på Capitol Hill med deltagelse af præsident Trump og Leo Varadkar sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pilosi.

Nancy Pelosi havde umiddelbart inden frokosten for første gang afvist tanken om en rigsretssag mod præsidenten som en mulig opfølgning på særanklager Robert Muellers Ruslands-undersøgelse. En rigsretssag ville være ødelæggende for landets sammenhæng. Hvis der ikke var tale om forhold, der var overbevisende og overvældende betydningsfulde for begge partier, mente Pilosi ikke, at det var en vej man skulle gå ned af, fordi det ville dele landet: ”Medmindre der kommer noget, der er så tungtvejende og overvældende, og som samtidig kan få tværpolitisk opbakning, så tror jeg ikke, at man skal gå den vej”.

Under frokosten i 2019 kom Donald Trump faktisk med nogle kordiale bemærkninger om de irsk-amerikanske forbindelser og om Nancy Pilosis irske bedsteforældre.

Markeringen af St. Patrick’s Day

Irland har mandag den 9. februar som følge af corona-virussen aflyst St. Patrick-parader og festivaler.

Spændingerne mellem den republikanske præsident og det demokratiske flertal i Huset ville under normale omstændigheder ikke forhindre, at der overalt i USA (og i Irland og mange andre lande) ville blive afholdt fester og parader m.v. med irske temaer.

I USA vil mange uanset hvad bringe sig i den rette stemning ved at iføre sig grønt tøj, grønne hatte, drikke irsk whiskey og (masser af) grønt øl og indtage alskens grønfarvede snacks og madvarer.

Irske pubber giver den gas og mange steder afvikles der parader og optog. Man vil også overalt se det irske grønne, orange og hvide irske flag, kløversymboler, slanger (som St. Patrick fordrev fra den grønne ø) og harper.

Leprechauns

Desuden vil man på St. Patricks Day kunne støde på gryder af ”guld” og mærkelige grønklædte alfeagtige gnomer – Leprechauns.

En leprechaun er et irsk fabelvæsen, der især i USA forbindes med St. Patrick’s Day og irsk kultur. De små grønne, skæggede mænd med de store grønne hatte spiller nogenlunde samme rolle som vores (drille)nisser, der er kendt for at have et ubehageligt temperament. De er de mest sparsommelige eventyrevæsner (bortset fra drager), og de vogter nidkært de store gryder af guld, ethvert barn ved findes for enden af alle regnbuer.

Amerikanske børsfolk er glade for illustrative betegnelser – tænk bare på “bull” and “bear” market – og på Wall Street er en Leprechaun en virksomhed, der er mindre transparent og forsøger at skjule de reelle indre værdier, og (måske) undervurderet på børsen og derfor (måske) er et godt køb.

 

 

Er du blandt de mænd, der selv på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts, ikke tog ordet i ligestillingsdebatten?

Hvis du blot passivt noterer, at der i indflydelsesrige kredse er en vis aversion mod at befordre kvinder til de absolutte topposter, og hvis du ikke oprøres over, at kvindelige iværksættere har svært ved at tiltrække risikovillig kapital, har du et problem.
Du forsvarer dig måske med, at hvis bare alle kvindelige rollemodeller var af typen Bodil Nyboe Andersen, Connie Hedegaard, Dronningen eller Ursula von der Leyen, ville du have en anden opfattelse og måske også føle dig krænket på kvinders vegne.
Du undskylder dig med, at du overalt og ustandseligt i medier og det offentlige rum udsættes for nederdrægtige kvindetyper, som anklager mænd for allehånde overgreb.
Du føler dig selv krænket og simpelthen lovligt undskyldt for ikke at have ubændig lyst til at overlade afgørende ansvar til sådanne kvinder.

Ingen lovlige undskyldninger
I dagens Danmark er der ikke nogen lovlig undskyldning for dine oprørende holdninger. Tiden er inde til at du alvorligt overvejer, allerede denne sommer at lade dig indskrive til en identitetspolitisk ø-lejr.
Her vil du ikke kun opleve en krænkelses-fri oase, men du vil blive gen-opdraget, og du kan komme af med en række af de fobier, der plager dig. F.eks. vil din bekymring for, om den omsiggribende politiske korrekthed fører til selvcensur blandt kunstnere, instruktører og teaterchefer og truer den kunstneriske ytringsfrihed, forsvinde som dug for solen.

Identitetspolitik
Du vil øge din forståelse for, at universitetsstuderende kræver færre værker skrevet af døde, hvide mænd på pensum. Du vil også opøve enighed i, at forfatteres og tænkeres hudfarve er langt mere relevante end logisk sammenhæng og rationalitet. Pludselig vil det gå op dig, hvorfor det er himmelråbende forkert og potentielt krænkende – ja overgrebsagtigt, at en hvid mand anmelder en bog af en lesbisk afroamerikaner.
Du vil også lære hvor forkert det er, at kantiner på danske læreanstalter serverer vietnamesiske specialiteter, såsom Bahn Mi og Bun Nam Bo tilberedt af ikke-vietnamesere, og du vil lære at fordømme, at kernedanske studerende anlægger ”blackface”, rastahår eller går med sombrero til rusfester.

Privilegieblindhed
På en identitetspolitisk ø-lejr vil du kunne bringe dig selv i sync med tidens krav til politisk korrekt adfærd. Du vil indse, at du hidtil har stavret privilegieblindt rundt uden at være klar over dine medfødte privilegier, der følger både køn og hudfarve, og i adskillige århundreder, hvis ikke årtusinder, historisk set har placeret den hvide mand i samfundets øverste lag. På ø-lejren vil der være mentorer, der bibringer dig viden om og forståelse for minoriteters erfaringer med den hvide mands systematiske overgreb og krænkelser.
Efter en sådan genopdragelse, vil du selv aktivt deltage i kritikken af visse teatres skammelige brug af fat suits. Det vil gå op for dig, at årsagen til dit hidtil negative syn på overvægt er, at det senkapitalistiske samfund er præget af ”tykfobiske strukturer”.

Toksisk maskulinitet
Du vil pludselig få blik for de oprørende og krænkende kvindestereotyper i forestillinger som ”Folk og røvere i Kardemomme by” og ”Skatteøen” – en indsigt, der hidtil har været blokeret, fordi du som heteroseksuel, cis-kønnet har nogle helt forskruede forestillinger om mænd og kvinder, og uforvarende udspreder ”toksisk maskulinitet”.

Bernie Sanders og socialdemokratiet
Som et ekstra-udbytte af dit identitetspolitiske sensitivitetskursus vil det pludselig gå op for dig, at Bernie Sanders – eller i hvert fald en Demokrat – langt vil være at foretrække på præsidentposten i USA.

Selvom der sikkert er meget at rette op på, er du ikke et håbløst tilfælde. Med den rette identitetspolitiske vejledning og skoling kan du stadig nå at blive en nyttig samfundsborger. Hvis det mod forventning ikke skulle ske, og du fremturer med din krænkende adfærd, har vi heldigvis set, at den socialdemokratiske regering kan tage andre metoder i anvendelse!

Siden begyndelsen af 2018 har omkring 6000 virksomheder i EU med flere end 500 ansatte været forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en ikke-finansiel redegørelse med oplysninger, der er nødvendige for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning. Rapporteringen er i vidt omfang overladt til virksomhederne selv, men redegørelsen skal som minimum vedrøre miljøforhold, sociale forhold, personaleforhold samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Det nugældende direktiv

De nærmere krav fremgår af direktiv 2014/95/EU – også kendt som “the non-financial reporting directive, NFRD”, og er en udbygning af kravene i regnskabsdirektivet 2013/34/EU.

Direktivet omfatter store virksomheder af særlig interesse for investorer, kunder og offentligheden og omfatter selskaber, banker, forsikringsselskaber og andre virksomheder af særlig interesse.

Af direktivet fremgår, at redegørelsen med hensyn til miljøspørgsmål bør indeholde nærmere oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og – hvor det er relevant – for sundheden og sikkerheden. Der skal også redegøres for brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og luftforurening.

Hvad angår sociale og personalemæssige spørgsmål kan oplysningerne i redegørelsen navnlig vedrøre de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Med hensyn til menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og bestikkelse kan den ikke-finansielle redegørelse indeholde oplysninger om forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og/eller de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Ikke særlige krav til rapporteringsform

Direktivet indeholder ikke specielle krav om formen for oplysningerne i redegørelsen og der er heller ikke krav om f.eks. indikatorer eller benchmarks.

Kritik af virksomhedernes oplysninger

Europa-Kommissionen har i løbet af 2018 gennemført offentlige konsultationer om virksomhedernes redegørelser som led i et såkaldt fitness check. Resultatet er, at virksomhedernes oplysninger om ikke-finansielle forhold slet ikke lever op til brugernes forventninger. Brugerne er blandt andre investorer, potentielle investorer og långivere samt virksomhedernes kunder. Især er der peget på følgende problemer:

Helt generelt er der ikke tilstrækkelig offentlig tilgængelig information om, hvordan ikke-finansielle forhold og herunder specielt bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhederne, og hvordan virksomhederne selv påvirker samfundet og miljøet. Specielt er de informationer, der offentliggøres, ikke I tilstrækkelig grad sammenlignelige eller troværdige. Virksomheder redegør ikke for alle de ikke-finansielle forhold, som brugerne finder nødvendige, og samtidig fremlægger mange virksomheder informationer, som brugerne finder irrelevante.

Der er samtidig en række virksomheder, hvor investorer og andre brugere er interesserede i oplysninger om ikke-finansielle forhold, men som slet ikke fremlægger sådanne informationer. Det er samtidig ofte svært for investorer og andre brugere at finde den relevante information om ikke-finansielle forhold, selv i de tilfælde, hvor sådanne informationer foreligger.

Vejledende retningslinjer

Europa-Kommissionen præsenterede allerede i 2017 vejledende og ikke-bindende retningslinjer for virksomhedernes rapportering om ikke-finansielle forhold.

Et eksempel på retningslinjernes løse karakter er følgende fra Kommissionens meddelelse:

”En virksomhed kan offentliggøre relevante oplysninger på grundlag af den forventede virkning af videnskabeligt funderede klimaændringsscenarier for dens strategier og aktiviteter. Alternativt kan den oplyse mål for reduktion af antallet af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.”

Et andet eksempel fra Kommissionens meddelelse:

” En virksomhed kan overveje at medtage særlige oplysninger, der forklarer:

• de faktiske kulstofemissioner og kulstofintensiteten
• anvendelsen af farlige kemikalier og biocider
• påvirkningen af og afhængigheden af naturkapitalsammenligning med mål og udvikling over tid
• afbødende virkninger af de gennemførte politikker
• planer om at reducere kulstofemissionerne.”

I juni 2019 offentliggjorde Kommissionen som led i The Sustainable Finance Action Plan supplerende retningslinjer for virksomhedernes rapportering af klimarelaterede informationer. I disse retningslinjer var indarbejdet anbefalingerne fra The Task Force on Climate-related Financial Disclosures.

Revision af direktiv 2014/95/EU – NFRD

Det er EU’s ambition at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. Det er utvivlsomt den største udfordring i vor tid. For at nå dette mål fremlagde Europa-Kommissionen i december 2019 en europæisk grøn pagt – The European Green Deal. I den forbindelse har Kommissionen tilkendegivet, at direktiv 2014/95/EU – the non-financial reporting directive, NFRD – vil blive revideret i løbet af 2020 som led i den overordnede strategi for at styrke grundlaget for bæredygtige investeringer i EU.

Sigtet er altså at udforme detaljerede og bindende krav til virksomhedernes oplysninger om f.eks. CO2-udledninger og andre klimaaftryk.

Derfor har Kommissionen den 20. februar 2020 igangsat en offentlig konsultation om revisionen af NFRD, og alle interesserede har mulighed for at tilkendegive deres synspunkter inden den 14. maj 2020.

Interesserede kan finde det ret omfattende spørgeskema (der endnu kun foreligger på engelsk, men senere vil være tilgængelig på alle EU-sprog) på:

https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/non-financial-reporting-directive-2020?surveylanguage=EN

Pr. 7. marts 2020 er der i Italien 197 døde som følge af coronavirus. Der er registreret 3.916 tilfælde og i øjeblikket er 523 personer i intensiv behandling – hovedparten i regionen Lombardiet. 414 tidligere smittede patienter rapporteres nu raske.

Italien har det største antal dødsfald, der er relateret til virussen uden for Kina. Italien oplever nu også den største daglige stigning i både tilfælde og dødsfald.

Torsdag blev det rapporteret, at virussen var nået Valle d’Aosta ved den franske grænse, og dermed er alle Italiens 20 regioner berørt. Der er rapporteret om døde i Lombardiet, Veneto, Emilia-Romagna, Marche, Lazio og Puglia.

Langt de fleste smittetilfælde og dødsfald har været i Lombardiet. De fleste af de afdøde var mandlige, og alle var italienske statsborgere, viser regeringsdata.

Mange var i 80’erne eller 90’erne og led allerede af alvorlige sundhedsmæssige problemer, herunder kræft, da corona-infektionen blev opdaget.

Italien har en gammel befolkning og ældre mennesker er særligt udsatte

De italienske sundhedsmyndigheder har understreget, at størstedelen af ​​de mennesker, der er døde indtil videre, har været ældre. Det giver dog ikke meget beroligelse i et land som Italien med en ældre befolkning.

Italien har den suverænt ældste befolkning i EU, og den laveste procentdel af unge mennesker. Italiens befolkning er faktisk meget ældre end den kinesiske befolkning.

Hensynet til landets ældre befolkning blev også nævnt som en faktor i regeringens beslutning onsdag om at lukke alle skoler i landet indtil den 15. marts.

Mens infektionsraten blandt unge ser ud til at være lav, er der bekymring for, at skolebørn lettere kan overføre infektioner til deres ældre familiemedlemmer, især i et land med så tætte familiebånd.

Italienske sundhedsmyndigheder råder folk over 75 år om at holde sig indendørs og begrænse social kontakt i den næste måned. Det samme råd gives til alle over 65 år, der har andre sygdomme, og til alle med en luftvejssygdom.

De globale statistikker giver indtryk af, at Italien har en særlig høj dødsrate.

WHO har opjusteret dødeligheden af coronavirus, og anslår i øjeblikket dødeligheden til 3,4 pct.

Dette tal er baseret på WHO-undersøgelser af kinesiske patienter. Eksperter siger, at dette tal sandsynligvis vil ændre sig igen, og tilføjer, at mange sager sandsynligvis ikke opdages.

Estimater fra flere kilder sætter torsdag dødeligheden i Italien til 3,8 procent – 0,4 procent højere end det estimerede globale gennemsnit.

Årsagen kan være den relativt gamle befolkning, men også det faktum, at Italien har udført titusinder af tests, er en af ​​grundene til, at antallet af opdagede tilfælde synes så stort.

WHO oplyser, at over 80 procent af patienterne, der er inficeret med virussen, oplever et forholdsvis mildt forløb og kommer over det. I omkring 14 pct. af tilfældene støder der alvorligere sygdomme som lungebetændelse til.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som Politiken andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Fra hans lidet glorværdige borgmestertid huskes, at han havde fundet det nødvendigt at indrette sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner. Han udtalte til Radio24Syv, at han ikke kunne arbejde ved et glasbord. Han havde også fundet det nødvendigt at anskaffe sig en specialdesignet daybed samt nogle bænke og borde.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

Op til kommunalvalget i 2017 fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han havde en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der var kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kunne ikke bekræfte den.

https://www.radio24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/alternativet-borgmester-har-rod-i-sit-cv

Fra USA kommer der fortsat positive økonomiske nyheder. I hvert fald blev der i februar 2020 skabt hele 273.000 job uden for landbruget. Det viser det såkaldte kongetal fra arbejdsministeriet i Washington, der blev offentliggjort den 6. marts 2020.

Kongetallet viser, hvor mange job – uden for landbruget – der blev skabt i USA i den foregående måned. Det er en strømpil for verdensøkonomien, og derfor får tallet stor opmærksomhed blandt økonomer.

Det var på forhånd forventet, at der ville blive skabt 180.000 job. Dermed overstiger tallet økonomernes forventning med næsten 100.000 job.

En række økonomer hæfter sig ved, at udbruddet af coronavirus endnu ikke er slået igennem i de amerikanske økonomiske statistikker.

Pr. 6. marts 2020 er situationen i USA imidlertid langt fra alarmerende. 14 personer er døde: 13 i staten Washington og 1 i Californien. Foreløbig er der registreret 240 tilfælde af corona-smitte over 21 delstater. Denne opgørelse omfatter 46 tilfælde, der blev evakueret fra krydstogtskibet Diamond Princess i Japan, og 3 personer, der blev evakueret fra Kina.

Psykologiske effekter

Pengepolitikken i både USA og Europa har de sidste år været målrettet mod økonomisk vækst, beskæftigelse og inflationstakten.

Den amerikanske centralbank har prøvet at vende den ekspansive pengepolitik både ved at ophøre med den såkaldte quantitative easening, QE, ved at nedbringe bankens overnormale beholdninger af værdipapirer og ved gradvise forhøjelser af renten.

Situationen i Frankrig og de sydeuropæiske medlemmer af euro-zonen afskar Den Europæiske Centralbank fra at nå frem til en situation, hvor de kunne afslutte QE-politikken. Banken har derfor i de seneste år bidraget til at presse renteniveauet helt i bund – og holde det der!

Samtidig har likviditeten været rigelig.

Bankerne tjente ingen penge og forfaldt til at flå kunderne med eksorbitante gebyrer. Investorer har ledt med lys og lygte efter investeringer med mulighed for bare et lille afkast. Pensionskasser og andre institutionelle investorer er blevet mere risikovillige og har placeret store summer i unoterede papirer og i udlån til ejendomsprojekter m.v.

Boble på aktiemarkederne

Traditionelle placeringer i stats- og (i Danmark) i realkreditobligationer har været så lidt attraktive, at mange har foretrukket placering på en anfordringskonto til 0 rente, men aktiemarkederne har især nydt godt af udviklingen.

Mange helt almindelige pensionsopsparere, der tidligere ville have holdt sig til obligationer og indlånskonti, har overvundet deres aversion mod risikable placeringer og købt aktier. Resultatet har været, at det aktiemarked, vi ser lige nu, i virkeligheden er ret absurd. Udover den efterspørgsel, der er flyttet over fra obligationsmarkederne, er væksten finansieret med billig gæld. Risikoen er derfor, at vi har en kæmpe asset-boble, fordi der er lånt penge ud til grotesk lave renter til virksomheder og lande.

Corona-virussen kan føre til, at boblen brister. Selvom effekten på den reale økonomi måtte vise sig at være begrænset, kan de psykologiske effekter på aktiemarkederne meget vel blive meget stor. Hvis det bliver tilfældet, er de seneste dages aktiekursfald bare en lille forsmag på, hvad der er i vente!

Mange sagesløse pensionsopsparere, der modvilligt har bevæget sig ind på aktiemarkedet, står derfor nu til en – desværre – mærkbar ”haircut”.

 

 

At Socialdemokratiet nu prøver at styre uafhængige forskere og organisationer er nyt. Men S har altid følt, at man som regeringsparti ejede embedsværket.

Socialdemokratiet har ifølge Berlingske Tidende i flere tilfælde kontaktet uafhængige forskere og organisationer, der har kritiseret partiets politik, og direkte advaret de pågældende. Det overrasker, at partiet prøver at disciplinere og intimidere uafhængige eksperter til at undertrykke sandheden, hvis partiets påstande og argumenter anfægtes. Men måske burde overraskelsen ikke være så stor alligevel.

I slutningen af 80´erne gik der på Christiansborg vedholdende rygter om eksistensen af såkaldte ”dødslister” – oversigter over genstridige embedsmænd, der efter Socialdemokratiets (forventede) snarlige magtovertagelse ”ville blive ført om bag laden, og der modtage nakkeskuddet”, som det blev sagt (dog med et glimt i øjet)!

Listen har aldrig været offentliggjort, men der var i slutningen af 1980’erne sikre forlydender om, at blandt andre daværende afdelingschef Torsten Gersfelt i Anders Fogh Rasmussens Skatteministerium og undertegnede, der dengang var ledende ministersekretær i Poul Schlüters Statsministerium, stod på listen. Det gav anledning til spekulationer om socialdemokratisk tilknytning, at de daværende centrale embedsmænd i Finansministeriet, Anders Eldrup og Jørgen Rosted, ikke var med på ”dødslisten”.

Sagen gav anledning til, at afdelingschef Torsten Gersfelt meldte sig ind i fagforeningen for jurister og økonomer, DJØF.

DJØF, der notorisk havde tætte forbindelser til Socialdemokratiet, foretog sig intet trods de foruroligende forlydender om en “dødsliste”.

Har selv stået på listen

Da jeg, nogle dage efter at have fået kendskab til listen, stødte på lederen af Socialdemokratiets økonomisk-politisk afdeling, Jacob Buksti, i Folketinget, kom jeg med en bemærkning om listen. Jacob Buksti, (som jeg kendte udmærket og ustandselig rendte ind i forbindelse med møder rundt i landet, hvor både statsministeren og Socialdemokratiets formand deltog), var tydeligvis lidt utilpas ved situationen, men bemærkede, at ”det jo ikke var personligt ment”.

Jacob Bukstis bemærkning og det forhold, at eksistensen af listen aldrig blev dementeret, bekræftede for mig, at Socialdemokratiet faktisk havde konkrete planer om udrensninger i embedsværket efter et regeringsskifte.

Eksisterer ”dødslisten” stadig?

Da jeg i begyndelsen af 90’erne var departementschef i Energiministeriet, lod den tidligere socialdemokratiske energiminister Poul Nielson mig tydeligt forstå, at jeg fortsat figurerede på listen, og at der ville blive gjort kort proces med mig, når han igen blev energiminister.

Efter valget i slutningen af 1994 skete det ikke, som Nielson havde tænkt sig. Han blev udnævnt til udviklingsminister, mens Energiministeriet blev absorberet af Svend Aukens Miljøministerium.

Skatteministeriets departementschef gennem 22 år, Peter Loft, blev i marts 2012 fritaget for tjeneste som følge af den opsigtvækkende skattesag mod daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock. Der var tydeligvis ikke juridisk grundlag for en disciplinærsag eller en regulær afskedigelse, men Skatteministeriet og Moderniseringsstyrelsen afsluttede alligevel sagen i 2016 med at afskedige ham i henhold til tjenestemandslovens regler, dvs. med 3 års rådighedsløn.

Loft var advaret

Omstændighederne, der ledte frem til afskedigelsen af Peter Loft, har givet ny næring til opfattelsen af, at Socialdemokratiet har fortsat med de af Jacob Buksti indførte metoder og systematisk arbejder på at udrense uønskede embedsmænd i centraladministrationen.

Peter Loft har til dagbladet Politiken 19. december 2013 oplyst, at han flere gange fra slutningen af 2010 og et år frem blev advaret om, at han stod på en ”dødsliste” over topembedsmænd, som Socialdemokratiet ville skille sig af med, hvis partiet kom i regering.

Advarslerne førte til, at Peter Loft kontaktede sin fagforening, DJØF, som åbenbart ikke var i stand til at kaste lys over sagen.

Venstremanden Claus Hjort Frederiksen sagde til Berlingske Tidende 23. maj 2015, at ”Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at vi nu oplever fuldbyrdelsen af den liste”.

I marts 2011 kom det frem, at Socialdemokraterne havde udset sig en række embedsmænd i ministerierne, som de ville af med, hvis de overtog regeringsmagten efter næste valg. Det skrev forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund i bogen ’Javel, hr. minister’. Opfattelsen i Socialdemokratiet var angiveligt, at efter ti års regering havde mange embedsmænd involveret sig for meget i VK-regeringens politiske projekt.

Sagen Sass
Henrik Sass Larsen er interessant, fordi han bl.a. ifølge ’Javel, hr. minister’ var tæt forbundet med rygterne om en ”dødsliste”.

Henrik Sass Larsen havde efter et møde den 28. september med departementscheferne i Statsministeriet (Christian Kettel Thomsen) og Justitsministeriet (Kristine Axelsson) samt daværende PET-chef Jakob Scharf følt sig tvunget til at trække sig, og han figurerede derfor ikke på ministerlisten. På mødet havde Sass Larsen fået det indtryk, at et PET-notat om ham indeholdt oplysninger, der forhindrede, at han kunne sikkerhedsgodkendes.

Henrik Sass Larsen vendte siden stærkt tilbage som erhvervs- og vækstminister, og ikke overraskende blev Kristine Axelsson og Jakob Scharf fjernet fra deres poster.

Fortsat udskiftning af embedsmænd

Ganske mange topembedsmænd – udpeget af tidligere regeringer – blev efter regeringsskifterne i 2011 og 2019 fyret/fratrådt/forflyttet under forskellige omstændigheder. Departementschefen i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, har sammen med andre fået ”tilbud, de ikke kunne afslå”. De pågældende stillinger er sammen med en række chefstillinger i ministeriernes presseafdelinger besat med folk, der antages at have sympati for det socialdemokratiske projekt.

Det vides ikke om de oprindelige stillingsindehavere har været opført på den socialdemokratiske ”dødsliste”, men det er hævet over enhver tvivl, at en sådan liste eksisterer og tilsyneladende løbende opdateres.

Forhenværende statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen skal nu være særlig rådgiver for advokatfirmaet Gorrissen Federspiel. Ifølge Børsen er det ham selv, der har rakt ud til advokatfirmaet, som nu har givet ham en deltidsstilling, hvor vederlaget skal udbetales til Lars Løkkes enkeltmandsfirma. Det skulle sikre, at honoraret ikke modregnes i Lars Løkkes fyrstelige eftervederlag.

Lars Løkke Rasmussen har haft mange ”sager”, der viser at han ikke er driftssikker, når det gælder om at overholde budgetterne. Det er vel efterhånden almindelig kendt i offentligheden, at den forhenværende statsminister er spadseret fra underskud til underskud i sit efterhånden lange politiske liv.

Lars Løkke begyndte tidligt. Ved LøkkeFondens otteårs fødselsdag på Hotel Marriot i København tirsdag den 25. februar 2020 fortalte den tidligere statsminister, at rapserier af flaskepant og cigaretter i 1978 vil blive omtalt i hans kommende erindringsværk. Hvor mange cigaretter, Lars Løkke siden har købt på skatteborgernes regning, fortaber sig.

Underskuddet i Græsted

Allerede i 1982 blev han ramt af sin første underskudssag. Niels Krause-Kjær har i bogen ”Lars Løkke” beskrevet historien:

Som 17-årig var Lars Løkke Rasmussen i 1981 med til at stifte ”Foreningen af Gamle Spejdere i Græsted”, med det formål at samle penge ind til et folkevognsrugbrød, som Lars og vennerne kunne rejse Europa rundt i.

Rocazino

For at skaffe penge til projektet hyrede Lars Løkke det populære band Rocazino til en koncert i Gribskovhallen Sankthansaften 1982. Men samtidig får Rocazino et megahit med sangen ”Elsk mig i nat”, og de dropper arrangementet.

Blast

I stedet får Lars Løkke tilbudt gruppen Blast med Hanne Boel, Tina Schäfer og Lise Dandanell. Men det er ikke noget, der rykker i Græsted. Under 100 mennesker køber billet til koncerten, og de manglende entréindtægter gør, at Lars Løkke står tilbage med en regning på 30-40.000 kr.

Til bandets overraskelse nægter den nu 18-årige Lars Løkke Rasmussen at betale regningen. Han hævder, at kontrakten er ugyldig, fordi han ikke var fyldt 18, da han skrev under på den.

Blast pudser en advokat på Løkke, men han giver sig ikke. Og til sidst må advokaten give op.

Bandmedlemmerne i Blast raser og de overvejer mange år senere, da Lars Løkke er blevet statsminister, om de kan få drevet tilgodehavendet ind.

Året efter lykkes det faktisk Lars Løkke og hans venner at skrabe penge sammen til folkevognsrugbrødet og rejsen rundt i Europa.

Bilagssagen i VU

Allerede i 1989 blev Løkke ramt af sin første bilagssag, da han var 25 år gammel. Dengang var det Løkkes kampagne til Europa-Parlamentsvalget, der endte med at blive en dyr fornøjelse for Venstres Ungdom.

Historien er, at på falderebet af nogle glade formandsdage i Venstres Ungdom fik Lars Løkke Rasmussen i 1989 den idé, at han skulle vælges til Europa-Parlamentet.

Forslaget blev mødt med en del modvilje hos de andre i VU’s ledelse, men ved hjælp af Lars Løkke Rasmussens overtalelsesevner lykkedes det ham at skaffe flertal, så han kunne stille op, og VU afsatte 200.000 kr. til projektet.

Valgkamp mod Riskær-Pedersen

Valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet var indædt. Ikke mindst mellem venstrekandidaterne blev der gået til stålet. En af årsagerne var, at Klaus Riskær Pedersen i 1989 var gået ind i politik og opstillede til Europa-Parlamentsvalget på Venstres liste.

Klaus Riskær Pedersen kastede sine egne midler (eller i hvert fald penge han rådede over) i en stort anlagt valgkampagne og brugte slogans som “Bryd Janteloven!” og “Danmark kan, hvis du vil”. Riskær udgav også op til valget et gratis nyhedsbrev.

Hans aura af succes og fandenivoldskhed gjorde ham populær blandt mange unge venstrefolk, mens han var mindre populær blandt partiets mere traditionelt indstillede medlemmer.

Lars Løkkes kampagne var også efter Græsted-forhold stor. Problemet var, at omkostningerne løb op i mere end fire hundrede tusinde kroner – omkring det dobbelte af, hvad der var afsat. Også dengang blev pengene brugt på jakkesæt, fester, rejser, hotelovernatninger, middage og leje af datidens dyre og sjældne mobiltelefoner. Resultatet blev, at kampagnen fuldstændig tørlagde kassen hos VU.

Venstre havde inden valget regnet med at få valgt mindst tre kandidater. Spidskandidaten var Niels Anker Kofoed, mens nummer 2 på listen var Tove Nielsen, der havde været medlem af Europa-Parlamentet i 10 år. Lars Løkke Rasmussen var nummer 3 på listen, mens Klaus Riskær Pedersen var opstillet som nummer 5.

Listen var sideordnet så det var de personlige stemmer, der ville afgøre hvem der i sidste ende kom ind. Nogle af de andre kandidater, blandt andet Lars Løkke, var irriterede over den store medieopmærksomhed omkring Klaus Riskær Pedersen.

Riskær sprænger listen og Lars Løkke taber

Ved valget sprængte Riskær listen og blev valgt som Venstres anden kandidat, sammen med Niels Anker Kofoed og Tove Nielsen. Riskær opnåede at blive den kandidat, der fik 5. flest stemmer ved valget – 57.114 personlige stemmer.

Lars Løkke Rasmussen blev trods de nævnte store armbevægelser en af valgets store tabere.

Skandalen omkring underskuddet i VU var oveni købet ved at koste Lars Løkke den normale plads i Venstres hovedbestyrelse som afgående VU-formand.

Det er tankevækkende, at hvis venstrefolkene ikke havde forbarmet sig, kunne det allerede dengang have været slut for Lars Løkke Rasmussen.

https://www.information.dk/indland/2019/08/loekkes-dumme-sager

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/loekke-afsloerer-var-tyveknaegt-som-barn/8031692

 

 

 

Den kontroversielle amerikanske forsker og påståede NATO-ekspert, Stanley R. Sloan, kom alligevel til Danmark. Det gjorde han i forbindelse med en konference arrangeret af Atlantsammenslutningen på Frederiksberg Slot tirsdag den 3. marts 2020.

Stanley R. Sloan var som bekendt årsagen til at Atlantsammenslutningens stort anlagte 70-års NATO-jubilæumskonference i december 2019 måtte aflyses. Konferencen, der skulle afholdes i samarbejde med den amerikanske ambassade, blev aflyst da den amerikanske ambassade nedlagde veto mod Sloans optræden på konferencen.

Stanley R. Sloan er en velkendt kritiker af præsident Donald Trump, som tillægges ”instinkter affødt af en narcissistisk personlighed, hans behov for at blive elsket, hans personlige familie og finansielle bevæggrund samt hans beundring af ‘stærke ledere’.”

Stanley R. Sloan ytrer sig jævnligt i offentligheden i hårde vendinger om præsidenten. På Sloans Twitter-profil er der kommentarer om Trump, herunder om præsidentens ”sygelige” adfærd.

Det var betegnende, at på Frederiksberg Slot, var Jørgen Dragsdahl den første Stanley R. Sloan hilste hjerteligt på. Jørgen Dragsdahl var i 1970- og 1980erne Informations indflydelsesrige skribent om sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

NATO står i sin værste krise

Stanley Sloans hovedbudskab på tirsdagens konference var det samme, som det ville have været i december. Nemlig, at NATO på grund af Trump i Det Hvide Hus står i sin værste krise siden oprettelsen i 1949.

“Det er første gang nogensinde, at en amerikansk præsident har stillet spørgsmålstegn ved USA’s forpligtelse til Artikel 5 og alliancen i det hele taget,” påpeger Stanley R. Sloan.

Artikel 5 er NATO’s såkaldte musketér-ed, der siger, at et angreb på et land er at betragte som et angreb på hele NATO.

Sloans indlæg var på ingen måde en ”upolitisk og objektiv” tale, men et partisk indlæg, der tydeligvis har det sigte at at miskreditere præsident Trump. Generalsekretær for Atlantsammenslutningen, ph.d. Lars Bangert Struwe, gjorde da også opmærksom på, at diskussionen om artikel 5 havde foregået siden optagelsen i de østeuropæiske lande i alliancen.

Det er en udokumenteret påstand, at præsident Trump skulle have udtalt en hensigt om at opgive NATO. Det er derimod velkendt, at Trump ønsker, at Europa som tidligere aftalt skal bidrage mere til alliancen, både økonomisk og militært.

Det nylige NATO-topmøde i London bekræfter, at det faktisk er ved at ske.

Sloans ”scenarier” om fremtiden for NATO er helt ude i hampen

Hans forudsigelse af, at et genvalg af Trump i 2020 vil indebære NATO’s opløsning, kan kun karakteriseres som en udokumenteret påstand. Sloan erkender da også, at enhver diskussion i NATO ikke vil forstumme, hvis USA i november vælger en demokratisk præsident (som Sloan tilkendegav, at han regnede med!). Der vil stadig være problemer for NATO, og der vil stadig være en diskussion om byrdedeling. Og den vil altid være der. For alle ledere i demokratiske lande vil altid forsøge at få mest mulig sikkerhed for deres befolkning til den lavest mulige pris.

Ingen nærmere overvejelser om NATO-alliancens nye udfordringer i Syrien

Sloans indlæg var til gengæld blottet for overvejelser om NATO-alliancens rolle i Syrien og Mellemøsten i det hele taget. Som bekendt har det danske forsvar sendt cirka 80 danske instruktører tilbage til al Asad-basen i Irak, hvor NATO-træningen af irakiske sikkerhedsstyrker genoptages efter en pause som følge af dronedrabet på Irans general Suleimani.

Udenrigsminister Jeppe Kofod kunne tirsdag den 27. november 2019 højest overraskende oplyse, at Danmark i slutningen af 2020 og halvandet år frem har overtaget ledelsen af NATO’s træningsmission i Irak, som Canada hidtil har ledet. Hovedkvarteret for den danske styrke på 200 soldater ved fuld styrke skulle ligge i Iraks hovedstad, Bagdad, og skulle udgøre ledelsen af NATO’s strategiske mission i Irak, der rådgiver irakiske officerer på strategisk niveau.

 

 

 

 

 

Corona-krisen fik tirsdag den 3. marts 2020 den amerikanske centralbank – Federal Reserve – til at sætte renten ned med et halvt procentpoint til 1,25 pct.

Det er den største rentenedsættelse siden finanskrisen, og Federal Reserve står klar med yderligere rentenedsættelser, hvis det bliver nødvendigt.

Selvom finansmarkederne havde ventet en rentenedsættelse i forbindelse med det næste ordinære møde i rentekomiteen den 18. marts 2020, kom tirsdagens nedsættelse som en overraskelse.

G-7

Tidligere tirsdag havde G7-landenes finansministre og centralbankchefer på en telefonkonference vurderet den økonomiske situation som følge af Corona-virsussen. Efter konferencen udsendte G7-sammenslutningen en fælles erklæring om at bruge alle forhåndenværende redskaber til at sikre stærk og holdbar vækst og modvirke negative risici – ”to do whatever it takes”.

De første dødsfald i USA som følge af Corona-virus blev rapporteret lørdag og onsdag er antallet stadig begrænset til 6 døde.

Federal Reserve

Centralbankchef Jerome Powell sagde på pressemødet efter rentenedsættelsen, at banken ikke forholdt sig til de sundhedsmæssige aspekter, men alene til risiciene for økonomien. Centralbanken havde noteret sig at der allerede havde været mærkbare konsekvenser i rejse- og turismeindustrien og at mange virksomheder, der var afhængige af internationale og kinesiske forsyningskæder, var urolige. Det var dog endnu for tidligt at vurdere hvor hårdt den amerikanske økonomi ville blive ramt.

Finansmarkederne stadig urolige

Finansmarkederne reagerede ikke umiddelbart positivt på den amerikanske rentenedsættelse. Børsfolkene er tydeligvis nervøse for de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen, og frygter at en rentenedsættelse på 0,5 pct.-point, ikke er tilstrækkeligt. I hvert fald faldt Dow Jones indekset med 785.9 point og fjernede dermed de fleste af mandagens kursstigninger.

Samtidig søgte investorerne ly hos de sikrere statsobligationer, hvor kurserne på U.S. Treasury steg og obligationsrenten faldt. Guldprisen steg med 2.9 pct.

Trump kræver yderligere rentenedsættelser

Præsident Donald J. Trump tilkendegav på Twitter, at han gerne havde set en større rentesænkning, og han gjorde opmærksom på at det amerikanske renteniveau var højere end i konkurrentlandene:

Jerome Powell har klart tilkendegivet, at centralbanken ikke er til sinds at lade politiske hensyn styre bankens dispositioner.