Dronningens Nytårstale berører Danmarks kaotiske exit fra et kontroversielt og blodigt engagement i Afghanistan:

”I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.

I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift”.

Dronningens omtale af en i enhver henseende rædselsfuld og kaotisk situation, der udspillede sig mens statsministeren og forsvarsministeren førte valgkamp på Fyn og Ærø, bringer mindelser om trafikminister Kaj Ikast og Storebælt.

Storebælt

I 1991 var der fortsat modstand mod den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland, og natten til den 14. oktober 1991 indtraf katastrofen. Tunnelvæggene gav efter for Storebælts pres. Piblende dråber blev til strømme af mudder, der trængte ind gennem boremaskinen “Jutlandia” med en hastighed af over 12.000 kubikmeter i timen. Kort efter stod søstermaskinen “Fiona” og dermed begge tunnelrør og hele udgravningen under vand.

Men det, mange danskere husker fra disse oktober døgn, hvor alt tydede på, at en milliardinvestering var druknet, er en stolt trafikminister. Den konservative Kaj Ikast sejlede i strid storm over til Sprogø, hvor udgravningen stod under vand, tog sikkerhedshjelm på, traskede med lyse bukser stukket ned i sorte gummistøvler ud i vandet og proklamerede på landsdækkende TV sin uforbeholdne ros til borefolkene: “Hvor er jeg dog stolt over mandskabet.”

ITWatch siger selv, at de går helt tæt på de danske it- og televirksomheder og sætter fokus på forretningerne bag produkterne, herunder strategi, ledelse, resultater, konkurrence, politik, ordrer, opkøb, innovation, profiler, karriere, jobskift og meget mere. ITWatch leverer uafhængig, kritisk og fair journalistik om de store, toneangivende virksomheder, men også om underskoven af mindre og mellemstore danske virksomheder, der udgør ryggen i dansk erhvervsliv og samfundet generelt.

ITWatch er en del af Watch Medier, der henvender sig til læsere med interesse for samfund og erhvervsliv. Watch Medier udgiver ud over ITWatch også søstermedierne AdvokatWatch, AgriWatch, AMWatch, CleantechWatch, EjendomsWatch, EnergiWatch, FinansWatch, FødevareWatch, KapitalWatch, MediaWatch, MedWatch, MobilityWatch, PolicyWatch og ShippingWatch.

Det var derfor bemærkelsesværdigt, ITWatch i en artikel den 14. oktober 2019, ikke nævner, at der er rejst sigtelse for brud på EU´s Syriens-sanktioner mod Dan-Bunkering Holding og Dan-bunkering, der er datterselskaber i USTC-koncernen (United Shipping & Trading Company er en global gruppe af firmaer med hovedsæde i Middelfart, og ejet af Torben Østergaard-Nielsen).

Dan-Bunkering sigtet af SØIK

SØIK – Bagmandspolitiet – havde endelig og langt om længe rejst sigtelse om brud på EU´s sanktioner. Straffen for brud på internationale sanktioner kan straffes med bøde eller – i grove tilfælde – fængsel op til fire år.

Det er DR, der har afsløret sagen om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det er sket på baggrund af blandt andet amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger har Dan-Bunkering Holding og Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev i 2018 af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen. Danske Bank havde herefter intet andet valg end at underrette de danske myndigheder, som dog var usædvanligt træge til at reagere.

Det ser endda ud til at Fyns Politi havde henlagt sagen, og først da skandalen når offentligheden, reagererede Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Dommen

Tirsdag den 14. december 2021 faldt dommen i Dan-Bunkering sagen, hvor det USTC-ejede Bunker Holding, datterselskabet Dan-Bunkering og topchefen i Bunker Holding, Keld R. Demant, blev dømt for overtrædelse af straffeloven og EU’s sanktioner i Syrien,

De to bunkerselskaber fik en bøde på i alt 34 mio. kr., Keld R. Demant fik fire måneders betinget fængsel og fortjenesten på 15,650 mio. kr. fra salget af 172.000 ton jetbrændstof skal konfiskeres.

Ejeren tavs

Torben Østergaard-Nielsen har tilkendegivet, at han ikke ønsker at blive interviewet om den skelsættende dom. Det vides derfor ikke, om dommen og Dan-Bunkering sagen på nogen måde vil få organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser i Middelfart-koncernen.

Sagerne om dommer Søren Holm Seerups inhabilitet i en række sager, herunder i sagen mod Morten Messerschmidt, som blev fundet skyldig i svig med EU-midler, har bekræftet, at der kan være gode grunde til at tvivle på den danske dommerstands uafhængighed. Landsretten har nu afgjort Messerschmidt-sagen, og erklæret, at sagen skal gå om ved Byretten. Hvor mange andre sager ville vi have, hvis alle domme og dommere blev kigget nærmere efter?

Er Domstolsstyrelsen den rette garant for retsstaten?

Domstolsstyrelsen / Danmarks Domstole lancerer på Europarådets årlige dag for ret og retfærdighed den 25. oktober en digital quiz. Formålet er angiveligt, at ”holde retsstaten på tæerne”.

Formålet med Europarådets ”The European Day of Justice”, der hvert år afholdes i den sidste uge af oktober, er at skabe en dag, hvor der er fokus på at informere borgere om deres rettigheder og bringe retfærdighed tættere på borgerne. Dagen har til formål at ”øge bevidstheden om og kendskab til aspekter, som handler om retsstaten”.

Domstolsstyrelsen har selv bidraget til at så tvivl om retsstaten

Et fundamentalt træk ved en retsstat er dommernes fuldstændige uafhængighed. En række sager har imidlertid givet anledning til berettiget tvivl om danske dommeres uafhængighed.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, har travlt med at dæmonisere retstilstanden i lande som Polen og Ungarn. Landenes legitime regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket og kompromitteret domstolenes uafhængighed.

I modsætning hertil karakteriserer den ivrige landsdommer det danske retssystem som ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”

Dommerforeningens formand har i det hele taget ført sig frem på en måde, der er egnet til at ryste ved tilliden til dommerstandens upartiskhed.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark har noget at lade Polen og Ungarn høre om demokrati og retsstatsprincipper?

Forsøg på statskup i Danmark

Da Uffe Ellemann-Jensens var udenrigsminister ignorerede han i perioden 1982 til 1993 ved talrige lejligheder henstillinger og pålæg fra Folketingets flertal. Kun fordi Det Radikale Venstre sikrede et blokerende flertal, blev han reddet for rigsretssager for krænkelse af de demokratiske og parlamentariske spilleregler.

Samme Uffe Ellemann-Jensen veg ikke tilbage for at forsøge et statskup ved det dramatiske regeringsskifte i 1993, da Poul Schlüter ønskede at træde tilbage som statsminister efter Tamil-rapporten. Uffe Ellemann-Jensen ønskede, at regeringen skulle fortsætte uden en Dronningerunde eller i det mindste et gruppeformandsmøde, der kunne havde afklaret det parlamentariske grundlag.

Poul Schlüter slap for at tilkendegive sin manglende støtte til Ellemann-Jensens desperate planer, da Dronningens kabinetssekretær spolerede planen om at regeringen skulle fortsætte uanset at statsministeren var trådt tilbage. En plan, der ifølge kabinetssekretæren ville have været grundlovsstridig. 

Krænkelse af magtens 3-deling

Skiftende danske Justitsministre har gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

Retsstatens tilstand i Danmark

Dommerforeningens formand var påfaldende tavs, da regeringen i Danmark – med henvisning til bekæmpelsen af Coronavirus – sikrede sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, lukke domstolene og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der gav vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kunne:

“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”

“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”

Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling

Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.

“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”

Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvidede myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænkede forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, gav anledning til løftede øjenbryn, men afholdt ikke regeringen fra yderligere forslag, der blev vedtaget i Folketinget den 31. marts 2020.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet reagerede

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet havde en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, udtalte til pressen, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun var glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse trods alt blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Dommerforeningen passiv

Det bemærkelsesværdige var, at mens Dommerforeningen har været utrættelig i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Polen og Ungarn, har foreningen været påfaldende afdæmpet i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – i Coronavirussens navn kunne frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dagbladet Informations gravearbejde afslører Grundlovsbrud

Dagbladet Information har med dokumenter og mails dokumenteret, at Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Det dokumenteres endvidere, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt. Dokumentationen giver også indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår domstolene kunne åbne igen.

Konsekvenserne af at krænke Grundloven?

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at ”retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen”, og at ”den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov”. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Spørgsmålet er, hvorfor Dommerforeningens formand desuagtet finder, at det danske retssystem er ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”?

Grønnegaard-udvalgets udredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som under ledelse af professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard, på Folketingets foranledning har gransket håndteringen af COVID-19, finder det tvivlsomt, om forårets nedlukning af domstolene var i overensstemmelse med grundloven.

Grundloven fastslår, at domstolene er uafhængige. Men, lyder det i ekspertudvalgets rapport:

”Der kan imidlertid efter udredningsgruppens vurdering sættes spørgsmålstegn ved, om de meddelelser, som er tilgået de enkelte retter fra Domstolsstyrelsen, og som for nogles vedkommende er sket på foranledning af Justitsministeriets departement, harmonerer med domstolenes grundlovssikrede uafhængighed.”

Ekspertudvalgets vurdering strider lodret mod både Domstolsstyrelsens og regeringens tidligere udlægninger af sagen. I et interview med Information i juli fastholdt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, at nedlukningen var sket ”efter bogen”, og justitsminister Nick Hækkerup afviste i et samråd i Folketingets retsudvalg i september, at regeringen skulle have krænket domstolenes uafhængighed i forløbet.

Kritik af dommerne for ikke at stå fast på domstolenes uafhængighed

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at ekspertudvalgets redegørelse indeholder en kritik af domstolene for at have forsømt at stå fast på deres uafhængighed. Situationen har været vanskelig for den enkelte dommer og den enkelte ret, men kritikken burde give anledning til alvorlige overvejelser i Dommerforeningen. Foreningen og den formand, landsdommer Mikael Sjöberg, burde klart og utvetydigt have sagt fra overfor Domstolsstyrelsen.

De Radikales tidligere retsordfører, Kristian Hegaard, kaldte sagen alvorlig. Han havde sidste år justitsminister Nick Hækkerup i samråd, og udtalte til dagbladet Information:

”Når spørgsmålstegnene ved, om grundloven blev overholdt, blandt andet skyldes nogle meddelelser foranlediget af Justitsministeriet, så skærper det sagen betydeligt, i forhold til hvad ministeren har forklaret. Det giver anledning til bekymring for mig.”

Domstolsstyrelsen retter ind

I Domstolsstyrelsen ”noterer” man sig vurderingen af, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om meddelelserne til retterne var i overensstemmelse med princippet om domstolenes uafhængighed, skriver styrelsesdirektør Kristian Hertz i en kommentar til Information.

”Samtidig gør rapporten det dog også klart, at Domstolsstyrelsen flere gange og i forskellige sammenhænge fremhævede, at det var op til den enkelte ret at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til de lokale forhold,” skriver han.

”Vi har lært af forløbet, og vi har i efteråret 2020 haft en intern proces, hvor vi har samlet op på vores erfaringer med krisehåndteringen. Vi er tilfredse med, at rapporten vurderer, at man med de tiltag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse godkendte i december 2020, nu har etableret et kriseberedskab, som tager højde for de erfaringer, vi har draget af forårets forløb.”

Justitsministerens bortforklaringer

I en skriftlig kommentar til Information afviste justitsminister Nick Hækkerup al kritik af hans ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.

”Nej, grundloven er ikke blevet brudt, og det konkluderer udredningen da heller ikke. Som sagt har Justitsministeriet opfordret til at følge de generelle retningslinjer, og det er ikke grundlovsstridigt at komme med en opfordring,” skriver han.

Tidligere har det været hævdet, at Fødevarestyrelsens håndfaste kommunikation om aflivning af alle mink, også blot var en ”opfordring”!

I 2016 havde den populære tv-vært og journalist, Cecilie Beck, sex med en fotograf-elev i forbindelse med en arbejdsrejse. Det kunne Ekstra Bladet afsløre forleden, og siden er TV 2-værten blevet mødt af både kritik og støtte, mens Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, har forsvaret Ekstra Bladets afsløring, der ifølge kritikere har kompromitteret hele MeToo-sagen.

Hvor balladen om den bizarre arbejdspladskultur på TV2 oprindeligt alene drejede sig om enkelte profilerede studieværters kritisable omgang med kvindelige kolleger, har det nu vist sig at den seksualiserede kultur ingenlunde var begrænset til nyhedsafdelingen.

Nu er også topledere på TV2 anklaget for sexkrænkelser.

Dagbladet Information bringer mandag den 20. december 2021 en artikel om en sexistisk kultur og uønsket seksuel opmærksomhed fra en tidligere leder i TV 2’s kommercielle afdeling gennem en årrække. Information har talt med 13 kvinder og bringer beretninger fra fem tidligere medarbejdere, der strækker sig over en periode på cirka ti år.

”Den leder, som omtales i Information, er ikke længere ansat på TV 2. Den nuværende ledelse af kommerciel afdeling arbejder målrettet på en sund kultur med psykologisk tryghed” siger administrerende direktør for TV2, Anne Engdal Stig Christensen.

Den ikke navngivne direktør i Informations artikel er Flemming Rasmussen, der stoppede brat som viceadministrerende direktør på TV2 den 11. august 2021. Flemming Rasmussen havde været ansat på TV 2 siden maj 2000, blandt andet som salgsdirektør, kommerciel direktør og siden september 2019 som viceadministrerende direktør.

Ph.d.-studerende på Kunstakademiet, Honey Biba Beckerlee (f. 1978), skriver den 21. december 2021 i en kronik i dagbladet Information, at ”Det er påfaldende konservativt, faktisk regressivt, at mene, at målet med en kunstuddannelse skal være at lave godt håndværk”. Beckerlee fortsætter: ”Når jeg skriver, at jeg trækker på feministiske fortolkninger af kvantemekanikken, er det en videreudvikling af Bohrs forskning i instrumentet og vidnets indvirkning på resultatet af et givent eksperiment”.

Ifølge Kunsthal Charlottenborgs udstillingskatalog optegner Honey Biba Beckerlee ”forbindelser og sammenfiltringer på tværs af geologi, teknologi og biologi, og kortlægger grundstoffernes bevægelse fra naturen ind i computeren og videre ind i kroppen. Vil vores forhold til det digitale ændres, når vi bliver vidende om, hvordan specifikke grundstoffer fra vores computer viser sig i vores kredsløb?”

Billedkunstneren Honey Biba Beckerlee har også arbejdet som colorgrader i tv-branchen. Som colorgrader arbejder man med lys og farve – teknikker, Honey Biba Beckerlee også har arbejdet med som billedkunstner.

Honey Biba kan lyde lidt mystisk, men hun har det ikke fra fremmede. Hendes far er Franz Beckerlee – en navnkundig dansk musiker og kunstmaler.

Franz Beckerlee, der blev født 15. august 1942, kom i lære som værktøjsmager efter realeksamen. Han var stærkt inspireret af Robert Jacobsen, og begyndte allerede som 16-årig at fremstille skulpturer af jern.

Dengang udstillede han på Galleri Graugaard og spillede musik i sin fritid.

Beckerlee spiller guitar og saxofon. Han begyndte at spille saxofon som 12-årig. Sammen med Hugh Steinmetz, Niels Harrit, Steffen Andersen og Bo Thrige Andersen dannede han The Contemporary Jazz Quintet, som spillede avantgardejazz. Kvintetten fik megen ros af kritikere og presse, men fik ingen større succes hos publikum.

Franz fik tildelt årets jazzlegat i 1964 og 1968.

I 1969 dannede han sammen med Willi Jønsson og Kim Larsen Gasolin’, hvor han spiller guitar a la Jimi Hendrix. Gasolin’ fyldte hele tilværelsen frem til 1978. Efter Gasolin’ var Franz Beckerlee med i Christianshavns Bluesband sammen med Søren Berlev og Lone Kellermann.

”Det går op og ned i showbizz”. Det var Franz Beckerlees berømte svar på et spørgsmål om hvad han lavede der, da han mødte op på bistandskontoret på Christianshavn tre måneder efter opløsningen af Gasolin’ i 1978.

Franz Beckerlee forsøgte sig også som forfatter og fik på forlaget Rhodos i 1984-85 udgivet ”De sjældne og truede arter. En storbykrimi”, og ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi”.

Den sidste bog er årsagen til, at den skikkelige Franz Beckerlee, altid trækkes frem, når der skal berettes om afskrifter, plagiater og litterære tyverier.

Tilbage i 1985 måtte Franz Beckerlee og forlaget Rhodos nemlig trække kriminalromanen ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi” tilbage. Bogen blev trukket tilbage, da det blev påstået, at den var et plagiat af Neville Smiths roman ”Gumshoe”.

Franz Beckerlee forsvarede sig med, at han havde set en film, der havde inspireret ham.

Hvis der stadig måtte eksistere eksemplarer af bogen, burde de i dag have en anseelig værdi.

Franz Beckerlee selv er for længe siden vendt tilbage som kunstner. I dag laver Franz primært abstrakte malerier i stærke og glødende farver. Det er ofte landskaber. Abstrakte – men med både horisont, himmel, skyer og sollys samt bjerge, kløfter og vand.

Franz Beckerlee har flere gange fået optaget sine værker på Charlottenborgs forårsudstilling.

Franz Beckerlee blev i en meget tidlig alder optaget af zenbuddhismen, og han har rejst en del i USA, Japan, Nepal, Indien, Australien og Europa og praktiserer i dag tibetansk buddhisme.

Danske skatteborgere har det højeste skattetryk i verden, men danske forbrugere bliver også flået med de højeste priser i EU.

Spritnye tal fra Danmarks Statistik, som er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse, viser, at i Danmark kostede varer og tjenester gennemsnitligt 40 pct. mere end EU-gennemsnittet i 2020.

Danmark (og Irland) har de højeste forbrugerpriser i EU. Det er kun EFTA-landene Schweiz og Island, som har et prisniveau, der er endnu højere.

Luxembourg og Finland har et prisniveau, der er henholdsvis 32 pct. og 27 pct. over EU-gennemsnittet.  Rumænien og Bulgarien har de billigste priser med et prisniveau på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet.

Moms og afgifter i den høje ende i forhold til de øvrige EU-lande bidrager til at Danmark har et højere prisniveau, men den manglende konkurrence på det lille danske marked har også betydning.

Priserne i Danmark stiger i øjeblikket med højeste hastighed i 13 år. I november steg forbrugerpriserne med 3,4 pct. sammenlignet med samme tid sidste år. Det er særligt drevet af stigende priser på energi, hvor både prisen på naturgas, strøm og brændstof er blevet mærkbart dyrere.

Prisniveauet på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark er det næsthøjeste i EU i 2020 med 21 pct. over EU-gennemsnittet kun overgået af Luxembourg med 25 pct. De poster som trækker op i prisniveauet i Danmark, er bl.a. brød- og kornprodukter som prismæssigt ligger 45 pct. over EU-gennemsnittet.

De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Polen og Rumænien.

Et af de (få) steder, hvor priserne i Danmark ligger i nærheden af EU-gennemsnittet er på kød, hvor priserne i 2020 lå 4 pct. under EU-gennemsnittet.

Lise Rønne, der siden 2002 har været en del af tv-branchen, starter den 1. februar 2022 som redaktør på det kulturradikale forlag Gyldendal.

Lise Rønne begyndte som vært på musikprogrammet “Boogie” på DR1. Siden har hun haft en række værtsjobs på TV 2 såvel som DR, hvor hun desuden var tilrettelægger og lejlighedsvist vært på “Aftenshowet”. I 2019 indstillede hun dog tv-arbejdet for at læse litteraturvidenskab.

Hun returnerede til skærmen i 2021 som værtsvikar på TV 2’s “X-Factor”. Et hverv, hun også havde i programmets første sæsoner på DR.

DR-profilers skæbne hos Gyldendal

Man må så håbe, at det ikke går Lise Rønne på Gyldendal som det gik DR-profilen Rasmus Bjerre.

I efteråret 2020 kommer det frem, at DR-chefen Rasmus Bjerre, der på daværende tidspunkt var en magtfuld redaktør, der blandt andet bestemte over indholdet i Danmarks Radios populære radiopodcasts, blev fyret fra DR.

Rasmus Bjerre havde til en fest  sagt til den unge praktikant, nuværende P3-vært, Maria Fantino: ”Du skal kneppe min kæreste, og jeg vil kigge på”.

Maria Fantino besluttede sig for at fortælle om Rasmus Bjerres invitation til sin nærmeste DR-chef. Det viste sig, at der havde været flere alvorlige sager mod Rasmus Bjerre. Sager om både krænkende og grænseoverskridende opførsel.

Efter fyringen fra DR får Rasmus Bjerre i foråret 2018 et nyt velbetalt chefjob i Podcast24syv – et søsterselskab til licenskanalen Radio24syv.

Den nu forhenværende DR-chef, Rasmus Bjerre, truer ifølge Maria Fantino, i en e-mail til hende i oktober 2019 med et sagsanlæg og et økonomisk erstatningskrav:

Nyt job på Gyldendal

Rasmus Bjerre får i januar 2020 et nyt magtfuld chefjob. Denne gang på Gyldendal, der ledes af Danmarks Radios tidligere kulturchef, Morten Hesseldahl.

I sensommeren 2020 eksploderer sagerne om sexchikane i mediebranchen. Tv-værtinden Sofie Linde fortæller om en anden højt profileret DR-medarbejder, der har truet hende med oralsex til en julefrokost på licensstationen.

Sagen fører til, at Rasmus Bjerre efterfølgende også bliver fyret fra sit nye job som chef på Gyldendal.

Sidst i september 2020 bliver ledelsen på Gyldendal kontaktet af både medarbejdere og samarbejdspartnere, der gør opmærksom på, at forlagets digitale chef efter sigende skulle have krænket flere kvinder i Danmarks Radio.

Det får Gyldendal og den tidligere DR-chef Morten Hesseldahl til at iværksætte en intern undersøgelse af Rasmus Bjerre.

Allerede kort tid efter Rasmus Bjerres ansættelse i januar 2020 gør flere personer med tilknytning til Gyldendal en forlagsredaktør opmærksom på, at der er problemer med den digitale chef, men Gyldendals ledelse foretog sig intet.

Først mandag den 5. oktober 2020 fortæller forlaget, at man har fyret den chikaneanklagede Rasmus Bjerre.

Gyldendal oplyser, at der ikke er sexchikane involveret i den pludselige fyring af Rasmus Bjerre. Forlaget har fundet andre grunde til at afskedige deres digitale chef efter cirka ni måneder i chefstolen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod opfordrer på det sociale medie Twitter Rusland til at nedtrappe situationen ved Ukraines grænse.

Det sker, efter at NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har udtrykt bekymring: ”De allierede lande i NATO er alvorligt bekymrede for den markante russiske militære oprustning ved Ukraines grænse og afviser falske påstande om provokationer fra Ukraine og NATOs side”.

I de seneste mange uger har der været meldinger om, at Rusland har flyttet store militære styrker mod Ukraines grænse. Det har givet bekymringer for, om Rusland er på nippet til at annektere dele af eller hele Ukraine.

De to lande har været i totterne på hinanden siden den fredelige revolution i Ukraine, der i 2014 førte til en mere vestligt orienteret regering.

Der er betydelige, russisktalende mindretal i det østlige Ukraine. Støttet af Rusland søger de enten uafhængighed eller optagelse i Rusland. Det har udløst militære kampe.

Rusland annekterede i 2014 Krim-halvøen fra Ukraine med spage vestlige protester til følge.

Donbass-regionen

Rusland fører nu på syvende år en skjult krig i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, herunder i udbryderrepublikkerne Donets og Lugansk, og frygten er altså, at den militære tilstedeværelse ved grænsen betyder, at Rusland vil annektere yderligere områder.

Donbass-regionen er traditionelt hjertet af Ukraines mineindustri, men klart tæt knyttet til Rusland og omkring 70 procent af indbyggerne i regionen er russisktalende.

Siden 2014 har separatister, der ønsker regionen løsrevet fra Ukraine, holdt området besat. Det anslås, at over 14.000 mennesker siden 2014 har mistet livet i kampene mellem ukrainske regeringstropper og separatisterne.

Ukraine og Vesten anklager Rusland for at støtte oprørerne med militært materiel og soldater. Rusland har konsekvent afvist beskyldningerne og betegner de russiske kæmpere i regionen som ”frivillige”.

Præsident Putin har efter at have samlet op mod 100.000 tropper ved Ukraines grænse formuleret en række krav om, at Ukraine (og Georgien) ingensinde kan blive medlem af NATO. Den vestlige forsvarsalliance må ikke udvides længere mod øst, og ”angrebsvåben” må ikke opstilles i Ruslands nabolande.

Europa-Parlamentet

I en beslutning, der blev vedtaget i Europa-Parlamentet torsdag den 16.december 2021 med 548 stemmer for, 69 imod og 54 hverken/eller, fordømmer Parlamentet den nuværende store russiske militære oprustning ved den ukrainske grænse. Europa-Parlamentets medlemmer kræver, at regeringen i Moskva straks trækker sine styrker tilbage og holder op med at true nabolandet.

Europa-Parlamentet understreger, at den militære oprustning også udgør en trussel mod fred, stabilitet og sikkerhed i Europa, men at oprustningen også anvendes som et redskab til at opnå politiske indrømmelser fra Vesten på Ukraines bekostning.

Med de ukrainske forhåbninger om NATO-medlemskab for øje understreger MEP’erne, at “intet lands valg af alliancepartnere skal godkendes af et tredjeland”, og afviser derfor Ruslands forsøg på at inddrage nogle lande i dets “indflydelsessfære” for at påvirke disse landes fremtid.

Økonomiske sanktioner

USA støtter også Ukraines militær i konflikten mod Rusland. Ikke meget, men USA har dog solgt dem våben, men der er dog ingen amerikanske tropper indsat.

Præsident Biden er påpasselig med ikke at true med militære modtræk, når han taler om mulige modtræk til et eventuelt angreb fra Rusland.

Tilbage er alene truslen om at iværksætte nye økonomiske sanktioner. Problemet er, at det kan blive ganske vanskeligt at blive enige om hvilke sanktioner, der i givet fald skal iværksættes. Efter video-mødet mellem præsident Vladimir Putin den 7. december 2021 udtalte præsident Biden, at han havde gjort det klart for den russiske leder, at en invasion af Ukraine ville resultere i økonomiske sanktioner “like nothing he’s ever seen.”

Store lande som Tyskland og Frankrig er imidlertid tydeligvis ikke forhippede på at gå den vej, og i mellemtiden har den russiske propaganda frit spil.

Propaganda-krigen

Den engelsksprogede russiske TV-station ”RT” kolporterer 24-7 russiske synspunkter og propaganda over hele verden, samtidig spenderer Rusland mange milliarder dollar på russisktalende tv i Belarus, Ukraine, Moldova og Tyskland. Her hører vi sangen om, at den nuværende optrapning i virkeligheden er Vestens skyld, fordi vestlige ledere tilbage i 1989-90 lovede Mikhail Gorbatjov, at en tysk genforening ikke ville føre til en udvidelse af NATO mod øst.

Samtidig investerer USA et lillebitte beløb på internet-tv, og så er der BBC Russia.

Der er tydeligvis brug for et alternativ til de russiske informationer og medier.

Efter møde i den amerikanske centralbanks FOMC-udvalg (Federal Open Market Committee) onsdag den 15. december 2021 blev det meddelt, at den amerikanske centralbanks rentesats ville blive fastholdt uændret på 0-procent. Finansmarkederne vurderer imidlertid, at den amerikanske centralbank i 2022 i lyset af den inflationære udvikling vil være parat til hele 3 renteforhøjelser.

Fra 1. januar 2022 vil centralbanken fortsætte sine støtteopkøb i markederne for værdipapirer men reducere opkøbene af statsobligationer med 20 mia.  dollars og realkreditobligationer med 10 mia. dollars.

Den amerikanske centralbank har især til opgave at sikre at inflationen og beskæftigelsen er under kontrol. Inflationen er i øjeblikket noget højere end målet på omkring 2 pct. Men samtidig er der også hensynet til beskæftigelsen: “With inflation having exceeded 2% for some time, the committee expects it will be appropriate to maintain this target range until labor market conditions have reached levels consistent with the committee’s assessments of maximum employment.”

Det betyder med andre ord, at hvis inflationen fortsætter på et højt niveau og hvis arbejdsløsheden fortsat falder, er den amerikanske centralbank parat til at rulle den ekspansive pengepolitik tilbage og hæve renteniveauet.

Europa

Torsdag den 16. december 2021 udsendte den Europæiske Centralbank, ECB, efter møde i bestyrelsen, Governing Council, en pressemeddelelse, der i korthed gav udtryk for, at uanset beslutningerne i USA vil ECB holde renten på nul.

ECB-chef Christine Lagarde kaldte det ”meget usandsynligt”, at ECB hæver renten i 2022.

Inflationen i eurozonen er over fire procent, og ECB har næsten fordoblet sin forventning til inflationen i 2022 til 3,2 procent. Alligevel lød det: ”The interest rate on the main refinancing operations and the interest rates on the marginal lending facility and the deposit facility will remain unchanged at 0.00%, 0.25% and -0.50% respectively”.

ECB vil dog gradvist stramme pengepolitikken. Allerede i marts 2022 vil nødprogrammet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), der i alt omfatter svimlende 1,85 billioner euro, blive udfaset. Til gengæld fortsætter det regulære Asset Purchase Programme (APP).

Ligesom i USA har ECB sikret sig handlefrihed til at reagere med rentestigninger, hvis der for eksempel kommer markante lønstigninger, som driver inflation mere opad.

Forskelle mellem Europa og USA

Økonomiske eksperter påpeger, at der er forskelle på den økonomiske situation i USA og Europa. Først og fremmest er inflationen i USA på over 7 pct. især drevet af efterspørgslen, mens Europas inflation mere handler om flere chok på udbudssiden, fordi energipriserne stiger og flaskehalse i forsyningskæderne. Ifølge ECB-chef Christine Lagarde er den europæiske inflation tidsbegrænset, fordi den især skyldes coronakrisen og ”for to tredjedeles vedkommende” de høje energipriser.

Sammenlignet med Europa er den økonomiske aktivitet i USA blevet nærmest overstimuleret af den ekspansive pengepolitik i kombination med en finanspolitik præget af præsident Bidens gigantiske investeringspakker.

I EU har genopretningsstøtte og krisekompensationer dog også været rigelig, og i en række lande, herunder Danmark, er der tegn på overophedning af dele af bolig- og arbejdsmarkederne.

Lande som Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Rumænien og Grækenland er dog endnu kriseramte, og selvom konservative tyske økonomer ikke er begejstrede for nulrentepolitikken, vil der næppe ske noget før efter det franske præsidentvalg, hvor 1. runde afholdes den 22. april 2022.

Stigende rente efter det franske præsidentvalg?

Det kan således ikke udelukkes, at der kommer en rentestigning i Europa allerede i midten af 2022 – især hvis den amerikanske rente på det tidspunkt måske er steget til 2 pct.

Et meget stort rentespænd mellem USA og Europa vil styrke dollaren. Det vil umiddelbart være til fordel for europæisk eksport, men også bidrage til lønstigninger og inflation.

På aktiemarkederne kan udsigterne til markante rentestigninger betyde nedtur. For boligejerne vil stigende rente betyde højere ydelser på lån med variabel rente, ligesom det vil lægge en dæmper på huspriserne.

Danske medier er udfordrede. Overlevelse kræver praktisk arbejde, orden i økonomien og i vores tid en radikal digital omstilling.

Det naturlige spørgsmål er derfor om det er efterspørgslen efter folk med IT-kompetencer og økonomisk sans, der er årsag til mediers langmodighed med sexkrænkere.

Det er en kendsgerning, at digitale kompetencer er stærkt efterspurgte indenfor mediebranchen. Digitale udviklere er de nye helte på redaktionerne og efterspørgslen efter kompetencer indenfor sociale medier er ligeledes i vækst under en pandemi, der tvinger folk til at blive hjemme.

Afviklingen af Melodi Grand Prix, den Europæiske Sang Konkurrence, ESC 2014, i Danmark er en helt fantastisk historie, om et projekt, der fuldstændig forblændet af de digitale muligheder ender i et tøjlesløst frådseri med samlede omkostninger på over 334 mio. kr.

Udgiften til regnbuemanifestationen blev børstet af på danske skatteborgere og licensbetalere, men kostede de ansvarlige i Wonderful Copenhagen deres velbetalte stillinger.

Forbrugeradfærden har fortsat ændret sig dramatisk i løbet af de sidste år – fokus er skiftet, og der bruges nu rigtig mange penge på digitale kanaler.

I takt hermed, har der været en enorm stigning i efterspørgslen efter mediefolk med it-kompetencer og kendskab til de betalte sociale medier med økonomisk sans, hvor efterspørgslen det sidste år ifølge data fra LinkedIn er steget med over 116 pct.

Bliver der set gennem fingre med it-kyndiges krænkelser?

Den udtalte mangel på kvalificerede it-kræfter med økonomisk forståelse er en del af forklaringen på, at notoriske sexkrænkere, når deres adfærd har umuliggjort fortsat tilstedeværelse på deres hidtidige arbejdsplads, har kunnet spadsere videre til nye velbetalte job i mediebranchen. Der er eksempler fra DR, TV2, Berlingske Media og Ekstrabladet, hvor IT-kyndige trods utilstedelig adfærd har fået meget lang snor. Flere af tilfældene er under MeToo-bølgen kommet frem i lyset.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/redaktionen-er-i-enhver-henseende-frit-stillet