Russerne kommer!

Donbass

Udenrigsminister Jeppe Kofod opfordrer på det sociale medie Twitter Rusland til at nedtrappe situationen ved Ukraines grænse.

Det sker, efter at NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, har udtrykt bekymring: ”De allierede lande i NATO er alvorligt bekymrede for den markante russiske militære oprustning ved Ukraines grænse og afviser falske påstande om provokationer fra Ukraine og NATOs side”.

I de seneste mange uger har der været meldinger om, at Rusland har flyttet store militære styrker mod Ukraines grænse. Det har givet bekymringer for, om Rusland er på nippet til at annektere dele af eller hele Ukraine.

De to lande har været i totterne på hinanden siden den fredelige revolution i Ukraine, der i 2014 førte til en mere vestligt orienteret regering.

Der er betydelige, russisktalende mindretal i det østlige Ukraine. Støttet af Rusland søger de enten uafhængighed eller optagelse i Rusland. Det har udløst militære kampe.

Rusland annekterede i 2014 Krim-halvøen fra Ukraine med spage vestlige protester til følge.

Donbass-regionen

Rusland fører nu på syvende år en skjult krig i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, herunder i udbryderrepublikkerne Donets og Lugansk, og frygten er altså, at den militære tilstedeværelse ved grænsen betyder, at Rusland vil annektere yderligere områder.

Donbass-regionen er traditionelt hjertet af Ukraines mineindustri, men klart tæt knyttet til Rusland og omkring 70 procent af indbyggerne i regionen er russisktalende.

Siden 2014 har separatister, der ønsker regionen løsrevet fra Ukraine, holdt området besat. Det anslås, at over 14.000 mennesker siden 2014 har mistet livet i kampene mellem ukrainske regeringstropper og separatisterne.

Ukraine og Vesten anklager Rusland for at støtte oprørerne med militært materiel og soldater. Rusland har konsekvent afvist beskyldningerne og betegner de russiske kæmpere i regionen som ”frivillige”.

Præsident Putin har efter at have samlet op mod 100.000 tropper ved Ukraines grænse formuleret en række krav om, at Ukraine (og Georgien) ingensinde kan blive medlem af NATO. Den vestlige forsvarsalliance må ikke udvides længere mod øst, og ”angrebsvåben” må ikke opstilles i Ruslands nabolande.

Europa-Parlamentet

I en beslutning, der blev vedtaget i Europa-Parlamentet torsdag den 16.december 2021 med 548 stemmer for, 69 imod og 54 hverken/eller, fordømmer Parlamentet den nuværende store russiske militære oprustning ved den ukrainske grænse. Europa-Parlamentets medlemmer kræver, at regeringen i Moskva straks trækker sine styrker tilbage og holder op med at true nabolandet.

Europa-Parlamentet understreger, at den militære oprustning også udgør en trussel mod fred, stabilitet og sikkerhed i Europa, men at oprustningen også anvendes som et redskab til at opnå politiske indrømmelser fra Vesten på Ukraines bekostning.

Med de ukrainske forhåbninger om NATO-medlemskab for øje understreger MEP’erne, at “intet lands valg af alliancepartnere skal godkendes af et tredjeland”, og afviser derfor Ruslands forsøg på at inddrage nogle lande i dets “indflydelsessfære” for at påvirke disse landes fremtid.

Økonomiske sanktioner

USA støtter også Ukraines militær i konflikten mod Rusland. Ikke meget, men USA har dog solgt dem våben, men der er dog ingen amerikanske tropper indsat.

Præsident Biden er påpasselig med ikke at true med militære modtræk, når han taler om mulige modtræk til et eventuelt angreb fra Rusland.

Tilbage er alene truslen om at iværksætte nye økonomiske sanktioner. Problemet er, at det kan blive ganske vanskeligt at blive enige om hvilke sanktioner, der i givet fald skal iværksættes. Efter video-mødet mellem præsident Vladimir Putin den 7. december 2021 udtalte præsident Biden, at han havde gjort det klart for den russiske leder, at en invasion af Ukraine ville resultere i økonomiske sanktioner “like nothing he’s ever seen.”

Store lande som Tyskland og Frankrig er imidlertid tydeligvis ikke forhippede på at gå den vej, og i mellemtiden har den russiske propaganda frit spil.

Propaganda-krigen

Den engelsksprogede russiske TV-station ”RT” kolporterer 24-7 russiske synspunkter og propaganda over hele verden, samtidig spenderer Rusland mange milliarder dollar på russisktalende tv i Belarus, Ukraine, Moldova og Tyskland. Her hører vi sangen om, at den nuværende optrapning i virkeligheden er Vestens skyld, fordi vestlige ledere tilbage i 1989-90 lovede Mikhail Gorbatjov, at en tysk genforening ikke ville føre til en udvidelse af NATO mod øst.

Samtidig investerer USA et lillebitte beløb på internet-tv, og så er der BBC Russia.

Der er tydeligvis brug for et alternativ til de russiske informationer og medier.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s