Når Dronningens taler dikteres fra Prins Jørgens Gård

Dronningens Nytårstale berører Danmarks kaotiske exit fra et kontroversielt og blodigt engagement i Afghanistan:

”I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.

I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift”.

Dronningens omtale af en i enhver henseende rædselsfuld og kaotisk situation, der udspillede sig mens statsministeren og forsvarsministeren førte valgkamp på Fyn og Ærø, bringer mindelser om trafikminister Kaj Ikast og Storebælt.

Storebælt

I 1991 var der fortsat modstand mod den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland, og natten til den 14. oktober 1991 indtraf katastrofen. Tunnelvæggene gav efter for Storebælts pres. Piblende dråber blev til strømme af mudder, der trængte ind gennem boremaskinen “Jutlandia” med en hastighed af over 12.000 kubikmeter i timen. Kort efter stod søstermaskinen “Fiona” og dermed begge tunnelrør og hele udgravningen under vand.

Men det, mange danskere husker fra disse oktober døgn, hvor alt tydede på, at en milliardinvestering var druknet, er en stolt trafikminister. Den konservative Kaj Ikast sejlede i strid storm over til Sprogø, hvor udgravningen stod under vand, tog sikkerhedshjelm på, traskede med lyse bukser stukket ned i sorte gummistøvler ud i vandet og proklamerede på landsdækkende TV sin uforbeholdne ros til borefolkene: “Hvor er jeg dog stolt over mandskabet.”