Udsigt til rentestigning – først i USA og senere i Europa

Efter møde i den amerikanske centralbanks FOMC-udvalg (Federal Open Market Committee) onsdag den 15. december 2021 blev det meddelt, at den amerikanske centralbanks rentesats ville blive fastholdt uændret på 0-procent. Finansmarkederne vurderer imidlertid, at den amerikanske centralbank i 2022 i lyset af den inflationære udvikling vil være parat til hele 3 renteforhøjelser.

Fra 1. januar 2022 vil centralbanken fortsætte sine støtteopkøb i markederne for værdipapirer men reducere opkøbene af statsobligationer med 20 mia.  dollars og realkreditobligationer med 10 mia. dollars.

Den amerikanske centralbank har især til opgave at sikre at inflationen og beskæftigelsen er under kontrol. Inflationen er i øjeblikket noget højere end målet på omkring 2 pct. Men samtidig er der også hensynet til beskæftigelsen: “With inflation having exceeded 2% for some time, the committee expects it will be appropriate to maintain this target range until labor market conditions have reached levels consistent with the committee’s assessments of maximum employment.”

Det betyder med andre ord, at hvis inflationen fortsætter på et højt niveau og hvis arbejdsløsheden fortsat falder, er den amerikanske centralbank parat til at rulle den ekspansive pengepolitik tilbage og hæve renteniveauet.

Europa

Torsdag den 16. december 2021 udsendte den Europæiske Centralbank, ECB, efter møde i bestyrelsen, Governing Council, en pressemeddelelse, der i korthed gav udtryk for, at uanset beslutningerne i USA vil ECB holde renten på nul.

ECB-chef Christine Lagarde kaldte det ”meget usandsynligt”, at ECB hæver renten i 2022.

Inflationen i eurozonen er over fire procent, og ECB har næsten fordoblet sin forventning til inflationen i 2022 til 3,2 procent. Alligevel lød det: ”The interest rate on the main refinancing operations and the interest rates on the marginal lending facility and the deposit facility will remain unchanged at 0.00%, 0.25% and -0.50% respectively”.

ECB vil dog gradvist stramme pengepolitikken. Allerede i marts 2022 vil nødprogrammet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), der i alt omfatter svimlende 1,85 billioner euro, blive udfaset. Til gengæld fortsætter det regulære Asset Purchase Programme (APP).

Ligesom i USA har ECB sikret sig handlefrihed til at reagere med rentestigninger, hvis der for eksempel kommer markante lønstigninger, som driver inflation mere opad.

Forskelle mellem Europa og USA

Økonomiske eksperter påpeger, at der er forskelle på den økonomiske situation i USA og Europa. Først og fremmest er inflationen i USA på over 7 pct. især drevet af efterspørgslen, mens Europas inflation mere handler om flere chok på udbudssiden, fordi energipriserne stiger og flaskehalse i forsyningskæderne. Ifølge ECB-chef Christine Lagarde er den europæiske inflation tidsbegrænset, fordi den især skyldes coronakrisen og ”for to tredjedeles vedkommende” de høje energipriser.

Sammenlignet med Europa er den økonomiske aktivitet i USA blevet nærmest overstimuleret af den ekspansive pengepolitik i kombination med en finanspolitik præget af præsident Bidens gigantiske investeringspakker.

I EU har genopretningsstøtte og krisekompensationer dog også været rigelig, og i en række lande, herunder Danmark, er der tegn på overophedning af dele af bolig- og arbejdsmarkederne.

Lande som Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Rumænien og Grækenland er dog endnu kriseramte, og selvom konservative tyske økonomer ikke er begejstrede for nulrentepolitikken, vil der næppe ske noget før efter det franske præsidentvalg, hvor 1. runde afholdes den 22. april 2022.

Stigende rente efter det franske præsidentvalg?

Det kan således ikke udelukkes, at der kommer en rentestigning i Europa allerede i midten af 2022 – især hvis den amerikanske rente på det tidspunkt måske er steget til 2 pct.

Et meget stort rentespænd mellem USA og Europa vil styrke dollaren. Det vil umiddelbart være til fordel for europæisk eksport, men også bidrage til lønstigninger og inflation.

På aktiemarkederne kan udsigterne til markante rentestigninger betyde nedtur. For boligejerne vil stigende rente betyde højere ydelser på lån med variabel rente, ligesom det vil lægge en dæmper på huspriserne.