Familien Beckerlee og kunsten

Beckerlee Honey Franz

Ph.d.-studerende på Kunstakademiet, Honey Biba Beckerlee (f. 1978), skriver den 21. december 2021 i en kronik i dagbladet Information, at ”Det er påfaldende konservativt, faktisk regressivt, at mene, at målet med en kunstuddannelse skal være at lave godt håndværk”. Beckerlee fortsætter: ”Når jeg skriver, at jeg trækker på feministiske fortolkninger af kvantemekanikken, er det en videreudvikling af Bohrs forskning i instrumentet og vidnets indvirkning på resultatet af et givent eksperiment”.

Ifølge Kunsthal Charlottenborgs udstillingskatalog optegner Honey Biba Beckerlee ”forbindelser og sammenfiltringer på tværs af geologi, teknologi og biologi, og kortlægger grundstoffernes bevægelse fra naturen ind i computeren og videre ind i kroppen. Vil vores forhold til det digitale ændres, når vi bliver vidende om, hvordan specifikke grundstoffer fra vores computer viser sig i vores kredsløb?”

Billedkunstneren Honey Biba Beckerlee har også arbejdet som colorgrader i tv-branchen. Som colorgrader arbejder man med lys og farve – teknikker, Honey Biba Beckerlee også har arbejdet med som billedkunstner.

Honey Biba kan lyde lidt mystisk, men hun har det ikke fra fremmede. Hendes far er Franz Beckerlee – en navnkundig dansk musiker og kunstmaler.

Franz Beckerlee, der blev født 15. august 1942, kom i lære som værktøjsmager efter realeksamen. Han var stærkt inspireret af Robert Jacobsen, og begyndte allerede som 16-årig at fremstille skulpturer af jern.

Dengang udstillede han på Galleri Graugaard og spillede musik i sin fritid.

Beckerlee spiller guitar og saxofon. Han begyndte at spille saxofon som 12-årig. Sammen med Hugh Steinmetz, Niels Harrit, Steffen Andersen og Bo Thrige Andersen dannede han The Contemporary Jazz Quintet, som spillede avantgardejazz. Kvintetten fik megen ros af kritikere og presse, men fik ingen større succes hos publikum.

Franz fik tildelt årets jazzlegat i 1964 og 1968.

I 1969 dannede han sammen med Willi Jønsson og Kim Larsen Gasolin’, hvor han spiller guitar a la Jimi Hendrix. Gasolin’ fyldte hele tilværelsen frem til 1978. Efter Gasolin’ var Franz Beckerlee med i Christianshavns Bluesband sammen med Søren Berlev og Lone Kellermann.

”Det går op og ned i showbizz”. Det var Franz Beckerlees berømte svar på et spørgsmål om hvad han lavede der, da han mødte op på bistandskontoret på Christianshavn tre måneder efter opløsningen af Gasolin’ i 1978.

Franz Beckerlee forsøgte sig også som forfatter og fik på forlaget Rhodos i 1984-85 udgivet ”De sjældne og truede arter. En storbykrimi”, og ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi”.

Den sidste bog er årsagen til, at den skikkelige Franz Beckerlee, altid trækkes frem, når der skal berettes om afskrifter, plagiater og litterære tyverier.

Tilbage i 1985 måtte Franz Beckerlee og forlaget Rhodos nemlig trække kriminalromanen ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi” tilbage. Bogen blev trukket tilbage, da det blev påstået, at den var et plagiat af Neville Smiths roman ”Gumshoe”.

Franz Beckerlee forsvarede sig med, at han havde set en film, der havde inspireret ham.

Hvis der stadig måtte eksistere eksemplarer af bogen, burde de i dag have en anseelig værdi.

Franz Beckerlee selv er for længe siden vendt tilbage som kunstner. I dag laver Franz primært abstrakte malerier i stærke og glødende farver. Det er ofte landskaber. Abstrakte – men med både horisont, himmel, skyer og sollys samt bjerge, kløfter og vand.

Franz Beckerlee har flere gange fået optaget sine værker på Charlottenborgs forårsudstilling.

Franz Beckerlee blev i en meget tidlig alder optaget af zenbuddhismen, og han har rejst en del i USA, Japan, Nepal, Indien, Australien og Europa og praktiserer i dag tibetansk buddhisme.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s