Efter forhandlinger mellem Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen er EU’s Ministerråd natten til søndag den 18. december 2022 blevet enig om en ny aftale for det europæiske ETS-system (Emission Trading System).

Kvotesystemet

ETS-systemet sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede. CO2-kvotehandelssystemet i EU – ETS (Emission Trading System) – er det vigtigste enkeltelement i EU’s klimapolitik. Systemet har hidtil omfattet emissioner fra omkring 10.000 kraftværker og industrianlæg i de 27 medlemsstater. Under ETS-systemet tildeles særligt konkurrenceudsatte virksomheder et vist antal gratis kvoter eller forureningskreditter og skal enten begrænse deres emissioner til denne mængde eller købe flere kreditter. Antallet af udstedte kreditter falder hvert år, og virksomheder kan sælge deres ubrugte kreditter. Køb og salg af emissionskreditter skaber en markedspris for CO2-kvoter, der tilskynder virksomhederne til investeringer i lavemissionsteknologier.

Kvotehandelssystemet sikrer i princippet en ensartet prissætning af CO2 på tværs af sektorer og produkter, og – ideelt set – garanterer systemet dermed, at de ønskede CO2-reduktioner opnås på den mest omkostningseffektive måde.

ETS-systemet har hidtil omfattet kraftværker, olieraffinaderier og anlæg, der producerer stål, aluminium, cement, papir og organiske kemikalier og andre materialer, og har haft det overordnede mål at reducere emissionerne i disse sektorer med 43 pct. i forhold til 2005-niveauet inden 2030.

Udvides med søtransport og affaldsforbrænding

Med de aftalte ændringer i ETS-systemet bliver søtransport, som tegner sig for ca. 4 pct. af EU’s emissioner, også være omfattet fra 2024 og helt indfaset i 2026. Kommunale affaldsforbrændingsanlæg bliver ligeledes omfattet af CO2-kvotesystemet, så de fra 2028 skal betale for CO2-kvoter for fortsat at kunne udlede CO2.

De mest konkurrenceudsatte virksomheder, der hidtil har modtaget gratis kvoter, skal leve med, at disse kvoter gradvist fjernes og er helt udfaset i 2034.

Ændringerne bevirker, at de omfattede sektorer nu forventes inden 2030 at have reduceret deres emissioner med 62 pct. i forhold til 2005-niveauet.

Beskyttelsen af konkurrenceudsatte virksomheder med klimatold

De gratis kvoter til industrier, der er særligt udsatte for konkurrence fra 3. lande, erstattes af en ny kulstoftold ved EU’s grænse, som har til formål at beskytte europæiske virksomheder mod import af billigere produkter fra lande med lavere miljøstandarder. Klimatolden (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM) indfases med samme hastighed, som gratiskvoterne udfases, og ventes dermed fuldt implementeret i 2034.

Den nye told vil afspejle prisen på EU’s eget kulstofmarked og vil i første omgang gælde for import, herunder jern og stål, cement, aluminium, gødning og elektricitet samt brint.

Udsigt til stigende kvotepriser

ETS-reformen betyder, at kulstofprisen ventes at stige til omkring € 100 fra de nuværende € 80-85 pr. ton CO2.

Udvidet kvotesystem – ETS II

Der oprettes også et særskilt ETS II-kulstofmarked for energiforbruget i bygninger og vejtransport. Dette andet emissionshandelssystem vil træde i kraft fra 2027 og vil blive ledsaget af etablering af en social klimafond (SCF), hvorfra medlemslandene kan få finansieret hjælpeforanstaltninger særligt sårbare borgere og små erhvervsdrivende. Finansieringen af fonden baseres på salg af CO2-kvoter. I første omgang sælges 50 mio. kvoter, der svarer til godt 30 mia. kr. Senere kommer fonden op på samlet 86,7 mia. euro (646 mia. kr.)

Provenuet skal anvendes på klimainvesteringer

Aftalen indebærer også at medlemslandene forpligtes til at alle indtægter fra ETS-kulstofmarkedet ubeskåret skal anvendes til klimavenlige investeringer. Kritikere påpeger, at efter de gældende EU-regler regnes visse investeringer i kul og gas fortsat for ”klimavenlige”.

Flere penge til grøn omstilling i de økonomisk dårligst stillede EU-lande

Der puttes flere kvoter – værdien afhænger af markedsprisen – i innovative teknologier og modernisering af energisystemet. Innovationsfonden forhøjes med 125 mio. kvoter til 575 millioner kvoter, hvilket med den aktuelle pris svarer til 359 mia. kr.

Moderniseringsfonden øges ved at bortauktionere yderligere 2,5 pct. af kvoterne, som vil støtte EU-lande med BNP pr. indbygger under 75 pct. af EU-gennemsnittet.

På mødet tirsdag-onsdag i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC, blev det besluttet at forhøje den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct.

USA

FOMC-komiteen er meget opmærksom på, at Ruslands krig mod Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske vanskeligheder. Krigen og relaterede begivenheder bidrager til et opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet.

Centralbanken har tidligere i år i flere omgange forhøjet renten med 0,75 procentpoint, men det forbrugerprisindeks, der blev offentliggjort i USA tirsdag den 13. december, har betydet, at man denne gang mente at kunne nøjes med 0,5 procentpoint.

På de amerikanske finansmarkeder er der delte meninger om behovet for fortsatte rentestigninger. Synspunktet er, at inflationen er aftagende, og at behovet for rentestigninger er aftagende.

Centralbankchef Jerome (Jay) H. Powell er imidlertid fast besluttet på at fastholde renten på et højt niveau, indtil inflationen viser konkrete tegn på at komme tilbage til centralbankens mål om en inflation i omegnen af 2 pct.

Da inflationen stadig stiger, på trods af de seneste arbejdsmarkedsrapporter, kan det meget vel indikere et renteniveau i den kommende tid, der ligger højere end 4,5 pct.

Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer flere rentestigninger i 2023 op til 5 – 5,25 pct. Skrækscenariet er situationen i begyndelsen af 1980’erne, hvor den daværende centralbankchef Paul Volcker for at imødegå den voldsomme inflationen måtte hæve renten så dramatisk, at den amerikanske økonomi blev trukket ind i recession.

Jay Powell bekendtgjorde centralbankens beslutninger på et pressemøde i Washington kl. 14.30 ET (20.30 dansk tid).

EU

Torsdag var der også rente møde i Den Europæiske Centralbanks (ECB).

Centralbankens chef, Christine Lagarde, strøg ligesom Powell i USA de finansielle markeder mod hårene. Styringsrenten blev godt nok kun hævet med 0,5 procentpoint til 2,0 pct., men samtidigt slog Lagarde fast, at renteforhøjelserne langt fra er overstået og kampen mod inflationen kommer til at fortsætte.

Renten forventes allerede til marts at være på 3,0 procent og ECB vil ydermere fra marts 2023 begynde at sælge ud af de godt 5.000 milliarder euro i obligationer, den har opkøbt de seneste otte år.

Det var det modsatte af hvad finansmarkederne håbede – at renterne snart topper.

Det bliver værre!

Det står lysende klart, at ECB i den nuværende inflationssituation ikke ønsker at markedsrenterne falder. Meldingen fra ECB betød da også, at de europæiske aktiemarkeder fredag blev presset ned.

Selvom stigningen var langt mindre end frygtet er signalerne tydelige – der kommer flere slag i fremtiden!

Aktiemarkederne har reageret ved at styrtdykke på grund af frygten for en recession, der vil påvirke virksomhedernes indtjening mere, end det allerede var forventet. Aktiemarkedet forudser en ”mild” recession, men hvis det bliver værre og mere langvarigt må yderligere fald forventes.

UK

For finansmarkederne var det også en dårlig nyhed at Bank of England i Storbritannien torsdag hævede renten med 0,5 procent til 3,5 procent.

Danmark

I Danmark er begivenhederne ikke gået upåagtet hen. Boligejerne fik endnu et slag efter ECB’s renteforhøjelse, der blev fulgt op af den danske Nationalbank, der satte renten op med et halvt procentpoint torsdag.

Af SMV-regeringens programerklæring af 14. december 2022 ”Ansvar for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks regering” fremgår, at regeringen vil føre en politik, der styrker fællesskabet og tilliden i samfundet. Derfor vil regeringen fremme åbenhed og transparens, som er vigtige forudsætninger for befolkningens tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning.

Ny offentlighedslov?

Regeringen vil nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag for, at der kan fremsættes forslag til en ny offentlighedslov, der giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Det er det første vi hører til offentlighed i forvaltningen siden Folketingets Retsudvalg den 26. januar 2022 afholdt en høring om offentlighedsloven fra 2013.

Vi har i den mellemliggende tid ikke hørt meget fra regeringen og de såkaldte ”gamle partier” om at lade offentligheden få indsigt i den offentlige forvaltning og i hvordan de politiske beslutninger træffes.

Senest kom det frem, at den tidligere regering ville afskære offentligheden fra indsigt i undersøgelse om mordbranden på Scandinavian Star.

Begrundelsen var tilsyneladende, at offentlighed kan skade undersøgelsen af den over 30-årige gamle sag. Ellers henvises der rask væk til behovet for et ”lukket rum” for politiske overvejelser.

Uanset begrundelse, bruges offentlighedsloven aktivt til at forhindre offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning.

At loven anvendes indskrænkende, er veldokumenteret. Det erindres stadig hvordan departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, opfordrede sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed. Desuden har vi haft hele balladen omkring Tibet-Kommissionen og de slettede e-mails i Politiet og Udenrigsministeriet, instrukskommissionen og Mink-skandalen og slettede SMS-beskeder.

Det Konservative Folkeparti

Sagen er penibel for partier, der traditionelt har støttet åbenhed. Det Konservative Folkepartis Landsråd har faktisk flere vedtagelser med krav om ændringer i loven og mere åbenhed.

Det skal da heller ikke glemmes, at det var justitsminister i Poul Schlüters Firkløverregering, Erik Ninn-Hansen, der i 1985 stod bag den oprindelige Offentlighedslov, som han motiverede således:

”Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver.

Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed i den offentlige forvaltning.”

Mørkelygten og lov om offentlighed

Årsagerne til den stigende ulyst til åbenhed fortaber sig, men det kan konstateres, at der siden Ninn Hansens tid i Det Konservative Folkeparti og i andre politiske kredse er blevet mindre interesse i åbenhed omkring den politiske proces og den offentlige forvaltning. Det klare bevis er den offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013 under S-SF-R-regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative. Loven blev dengang mødt af store offentlige protester, fordi den på en række centrale punkter gør det umuligt for offentligheden at opnå indsigt i beslutninger og beslutningsprocesser.

Udover paragraf 22 om åbenhed omkring kalendere er det især to paragraffer, der direkte modarbejder princippet om meroffentlighed, der – ud over offentlighedslovens hensigt om, at der skal gælde størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning – også tilsiger, at forvaltningen kan give indsigt i videre omfang, end loven egentlig tilsiger.

Princippet om ”meroffentlighed” ofres ikke den store opmærksomhed.

Tværtimod er erfaringen med offentlighedsloven, at de to kontroversielle paragraffer 24 og 27, benyttes flittigt af embedsværket. Paragraf 24 giver mulighed for at forhindre indsigt i dokumenter, når de har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister, og paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Det er værd at bemærke det lille ord ”kan” i forbindelse med paragraf 27, for det er en mulighed og ikke en pligt at benytte paragraffen. Men det er den i adskillige tilfælde blevet til overflod for at forhindre aktindsigt.

Endelig er der den såkaldte generalklausul i §33, stk. 5, der i særlige tilfælde undtager offentlighed.

Det Konservative Folkeparti fortryder

Det Konservative Folkeparti indså forholdsvis hurtigt, at det havde været en fejltagelse, at partiet i 2013 støttede stramningen af offentlighedsloven. På partiets landsråd i 2015 bebudede Søren Pape Poulsen et opgør med offentlighedsloven:

”Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage et opgør med offentlighedsloven.”

Søren Pape Poulsen erklærede i et interview i Politiken, at man er ”gået for langt” med loven, da ”det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed.”

Regeringsgrundlaget for VKLA

I regeringsgrundlaget for V, K og LA blev det mellem Venstre, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti faktisk aftalt, at ”når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler”.

Paragraf 24

Ifølge den gældende paragraf 24 kan alle dokumenter undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, ”hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”. I praksis har det med ombudsmandens ord medført, at der er sket ”væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt” ikke mindst for medierne.

Med andre ord vil alle vigtige oplysninger om beslutningsprocessen i dokumenter, selv hvis de ikke indgår i en forelæggelse for f.eks. regeringens Koordinations- eller Økonomiudvalg eller et møde mellem ministre, kunne overstreges og undtages fra aktindsigt.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens eftermæle blev sværtet af Tamilsagen, men hans kloge ord om behovet for offentlighed burde stadig være retningsgivende for Folketingets holdning til hvilke muligheder borger og pressen har for at følge med i og dermed føre kontrol med, at Folketing og offentlighed får retvisende oplysninger og sikkerhed for at alt går rigtigt til i ministeriernes udførelse af deres opgaver.

Søren Pape Poulsen gjorde intet som justitsminister

VKLA-regeringen formåede ikke at ændre offentlighedsloven, som bebudet i regeringsgrundlaget. Det er så meget mere påfaldende, fordi Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, som justitsminister havde ansvaret for den betændte sag.

Med Barbara Bertelsen som departementschef i Justitsministeriet har det været en smal sag og sabotere alle lempelser af offentlighedsloven. Spørgsmålet er også, om den uerfarne justitsminister overhovedet gjorde et behjertet forsøg på at leve op til beslutningen på Det Konservative Landsråd og løftet i regeringsgrundlaget.

I bagklogskabens lys burde alarmerne have lydt ved Søren Pape Poulsen som bannerfører for konservative værdier.

Ministeransvaret

Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab har den 13. december 2022 i Politiken skrevet:

”Vi burde tilbageføre loven om undersøgelseskommissioner til tamilsagens tid, hvor kommissionsundersøgelser kunne udtale sig om ministre eventuelle retlige ansvar.

Vi burde præcisere ministeransvarlighedsloven. Især med henblik på beslutningerne i de vigtige ministerudvalg. Koordinationsudvalgets sager burde refereres skriftligt. Ideelt set burde vi også ændre grundloven så meget, at vi ikke skal bruge næsten alle højesteretsdommere i en rigsretssag.

Tømningen af Højesteret er nemlig også et værn mod at gøre ministre ansvarlige for retsbrud. Grundlovsændringer har dog kun få politikere mod på. Alt for meget beskytter nu ministre, der begår lovbrud”.

Enig med Knudsen, men før vi kommer til undersøgelseskommissioner, ministeransvar og rigsret skal lovbruddene afdækkes. Så hvorfor har vi stadig ikke offentlighed i forvaltningen?

@JakobEllemann bør genopfriske sin romerske historie. Cæsar krydsede ikke Rubicon for at gå i krig mod gallerne.

Floden Rubicon markerede grænsen til det romerske kerneområde i syd, og efter romersk lov var det for en hærfører forbudt at krydse floden med sin hær fra nord. Loven havde således til formål at sikre den romerske republik mod militære trusler fra egne styrker.

Da Julius Cæsar i år 49 f.Kr. med ordene “jacta est alea” (terningen er kastet) havde taget beslutning om at krydse Rubicon og forfølge Pompejus med sin hær, var det klart, at en militær konflikt med det romerske senat ikke var til at undgå.

På mødet tirsdag-onsdag i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC, blev det besluttet at forhøje den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct.

FOMC-komiteen er meget opmærksom på, at Ruslands krig mod Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske vanskeligheder. Krigen og relaterede begivenheder bidrager til et opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet.

Centralbanken har tidligere i år i flere omgange forhøjet renten med 0,75 procentpoint, men det forbrugerprisindeks, der blev offentliggjort i USA tirsdag den 13. december, har betydet, at man denne gang mente at kunne nøjes med 0,5 procentpoint.

På de amerikanske finansmarkeder er der delte meninger om behovet for fortsatte rentestigninger. Synspunktet er, at inflationen er aftagende, og at behovet for rentestigninger er aftagende.

Centralbankchef Jerome (Jay) H. Powell er imidlertid fast besluttet på at fastholde renten på et højt niveau, indtil inflationen viser konkrete tegn på at komme tilbage til centralbankens 2 pct.-mål.

Da inflationen stadig stiger, på trods af de seneste rapporter, kan det meget vel indikere et renteniveau, der ligger højere end 4,5 pct.

Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer flere rentestigninger i 2023 op til 5 – 5,25 pct. Skrækscenariet er situationen i begyndelsen af 1980’erne, hvor den daværende centralbankchef Paul Volcker for at imødegå den voldsomme inflationen måtte hæve renten så dramatisk, at den amerikanske økonomi blev trukket ind i recession.

Jay Powell bekendtgjorde centralbankens beslutninger på et pressemøde i Washington kl. 14.30 ET (20.30 dansk tid).

Præsident Vladimir Putin advarede fredag om, at Rusland kan reducere olieproduktionen som reaktion på et prisloft på 60 dollar på landets olieeksport, som G7, EU og Australien er blevet enige om på grund af Moskvas Ukraine-offensiv. Putin tilføjer dog, at Rusland har en produktionsaftale med de øvrige medlemmer af Organisationen for Olieeksporterende Lande (OPEC), og reduktion af olieproduktionen er derfor stadig kun en mulighed.

Putin kalder det vestlige prisloft ”dumt” og siger, at Rusland ikke vil sælge olie til de lande, der støtter prisloftet: ”Jeg har allerede sagt, at vi simpelthen ikke vil sælge til de lande, der tager sådanne beslutninger”, sagde Putin fredag den 9. december 2022.

Prisloftet, der blev aftalt af EU, G7 og Australien, trådte i kraft mandag og søger at begrænse Ruslands indtægter og samtidig sikre, at Moskva fortsætter med at forsyne det globale marked.

EAEU

”Vi vil overveje en mulig reduktion i produktionen, hvis det bliver nødvendigt”, siger Putin til journalister i Kirgisistans hovedstad hvor Putin deltager i The Supreme Eurasian Economic Council, der er det styrende organ i The Eurasian Economic Union, EAEU.

Udover Vladimir Putin deltager Armeniens premierminister Nikol Pashinyan, Hvide Ruslands præsident Alexander Lukashenko, og præsidenten for Kazakhstan, Kassym-Jomart Tokayev.

Uzbekistan er observatør i EAEU, men premierminister Abdulla Aripov deltager i topmødet. Uzbekistans præsident, Shavkat Mirziyoyev, vil også være til stede i Bishkek, men det vil angiveligt være i forbindelse med et længe planlagt statsbesøg.

Putin sagde i Uzbekistans hovedstad, Bishkek, at prisloftet var en “dum beslutning”, der er “skadelig for de globale energimarkeder”, men “ikke påvirker” Rusland.

Markedsprisen på en tønde russisk Urals-råolie er i øjeblikket omkring 65 dollars, kun lidt højere end det aftalte loft på 60 dollars, hvilket tyder på, at foranstaltningen kun kan have en begrænset effekt på kort sigt.

Ruslands verdens næststørste olieeksportør

Rusland er verdens næststørste eksportør af olie. Kun Saudi-Arabien sælger mere olie til udlandet. Rusland er den største eksportør af gas.

Putin har sagt, at prisloftet ikke vil føre til, at Rusland taber penge – de 60 dollar, som prisloftet lyder på, stemmer nogenlunde overens med det prisniveau, Rusland på nuværende tidspunkt sælger sin olie for, siger Putin.

Putyin advarer samtidig om, at prisloftet vil føre til et globalt kollaps i olieindustrien og en himmelflugt i oliepriserne.

Salg af olie og gas til Europa har i årtier været en af de vigtigste indtægtskilder i udenlandsk valuta for Rusland og prisloftet er tænkt til at være med til at presse Rusland økonomisk. En stor del af den krig, som russerne fører i Ukraine, er finansieret af indtægter fra oliesalg.

Tre juraprofessorer – Jørn Vestergaard, Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Jørgen Albæk Jensen, Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet og Jens Elo Rytter, Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har af egen drift besluttet at foretage en juridisk vurdering af statsministerens retlige ansvar i minksagen. Deres konklusion i notat af 7. november 2022 er, at der ikke er basis for at rejse en rigsretssag:

”Sammenfattende kan det med en høj grad af sikkerhed konstateres, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter for en antagelse om, at der kunne være grundlag for alvorligt at bebrejde statsminister Mette Frederiksen, at hun på pressemødet den 4. november 2020 ikke var opmærksom på, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink eller til udbetaling af tempobonus”.

Professorerne helgarderer ved at fremhæve, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter, og det kan ifølge professorerne derfor ikke forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed.

Professorerne lægger altså ligesom Minkkommissionens i mangel af andet og bedre forklaringerne fra Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og andre til grund for vurderingen.

Problemet er, at der netop i minksagen er forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst i Minkkommissionens beretning. Sletningen af SMS og en række af de afhørtes påfaldende dårlige hukommelse betyder at kommunikationen og sagsgangen i Statsministeriet er dårlig dokumenteret.

I dansk politisk historie er der eksempler på, at ministre har været forhindret i selv at følge en bestemt sag, og umiddelbart forud for et forhandlingsmøde eller et pressemøde af betroede medarbejdere har fået stukket et helt ukendt talepapir i hånden, som ministeren herefter slavisk og kritikløst har holdt sig til.

Det ville aldrig ske med en minister som Mette Frederiksen, der er kendt for at insistere på at kende alle detaljer i de sager, der lander på hendes bord. Det samme gælder departementschef Barbara Bertelsen.

Sådan er det da heller ikke foregået i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

Det er således lidet sandsynligt, at den eksisterende viden om manglende hjemmel ikke skulle være kommet til Justitsministeriets og Statsministeriets kundskab. Det er således utænkeligt, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen ikke var vidende om hjemmelsproblematikken.

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink vurderer, at statsministeren/Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

Kommissionen lægger til grund, at statsministeren/Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødevareministeriet.

Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, og henset til den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer.

Statsministeren/Statsministeriet var bekendt med, at der på KU-mødet den 3. november 2020 blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Statsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis ressortministeriet.

Under disse konkrete omstændigheder finder kommissionen, at statsministeren/Statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet og Justitsministeriet, i hvert fald forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket imidlertid ikke skete.

Hvem har ansvaret?

Formelt set handler et eventuelt ansvar ikke udelukkende om at have haft forsæt eller ej, altså om ulovligheden er begået med vilje. For grov uagtsomhed kan også være ansvarspådragende for en minister. Ifølge ministeransvarlighedslovens paragraf 5 kan en minister således straffes, hvis han eller hun ”forsætligt eller af grov uagtsomhed” tilsidesætter sin pligt til at overholde gældende lovgivning.

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink har fundet statsministerens/Statsministeriets ageren i minksagen for særdeles kritisabelt. Kommissionen har dokumenteret de konkrete omstændigheder omkring beslutningen den 3. november 2020 om at aflive alle mink i Danmark, selvom der manglede hjemmel, om pressemødet 4. november og i de efterfølgende pressemeddelelser, hvor det blev meldt ud, at alle mink i hele landet skulle aflives – og ville blive aflivet – og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var begrundet i de påførte omkostninger, men som også manglede hjemmel.

Det er således hævet over enhver tvivl, at statsministeren ikke har udvist ”rettidig omhu”.

Om statsministeren har haft forsæt og (måske) af hensyn til ”folkesundheden” og (måske) ud fra devisen om at ”målet helliger midlerne” har ønsket at aflive alle mink i Danmark, vides ikke. Den slettede SMS-kommunikation i Statsministeriet kunne formentlig have dokumenteret, om det – på trods af viden om den manglende hjemmel – var statsministerens og departementschef Barbara Bertelsen klare overbevisning, at det var nødvendigt hurtigst muligt at aflive alle mink i Danmark. At den ulovlige aflivning fortsatte på et tidspunkt, hvor det klart er dokumenteret, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen var bekendt med den manglende hjemmel, taler for forsæt og i hvert fald for grov uagtsomhed.

Det er en oplagt fejl, at Minkkommissionen ikke i beretningen tager et explicit forbehold for, at sagsgangen og kommunikationen i statsministeriet ikke kunne dokumenteres, og at kommissionen derfor har set sig nødsaget til at lægge Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens forklaringer til grund.

Forsæt eller grov uagtsomhed?

Hvis der ikke har været forsæt, er der under alle omstændigheder tale om uagtsomhed og – henset til den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer af hele minksagen – grov uagtsomhed.

Juraprofessor Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet konkluderede i august, at efter hans skøn var der tale om grov uagtsomhed, der kunne føre til domfældelse for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5.  Professoren har understreget, at der var tale om et skøn, og at ”små nuancer” i en eventuel sag i Rigsretten ville blive afgørende for udfaldet.

Advokaterne Henrik Høpner og Morten Schwartz Nielsen, advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, præsenterede torsdag den 22. september 2022 deres vurdering, som blev bestilt og betalt af Nye Borgerlige.

Ifølge advokaterne har Mette Frederiksen handlet groft uagtsomt. Advokaterne har lagt vægt på, at statsminister Mette Frederiksen ikke spurgte direkte til hjemmel på det afgørende møde i Koordinationsudvalget eller efter mødet.

Det skulle hun ifølge advokaterne have gjort, når embedsværket ikke havde indstillet til at aflive alle mink i det skriftlige materiale.

Jørn Vestergaards, Jørgen Albæk Jensens og Jens Elo Rytters opfattelse bør derfor ikke betragtes som den endelige juridiske vurdering af Mette Frederiksens ansvar i Minksagen.

I Storbritannien har Department for Levelling Up, Housing and Communities netop godkendt at der kan åbnes en ny kulmine i Whitehave i Cumbria county i det nordlige England.

Det tyndt befolkede, bjergrige amt strækker sig fra Penninerne til Det Irske Hav og grænser mod nord til Skotland. Det administrative center er Carlisle. Amtet domineres af Cumbrian Mountains med Englands højeste punkt, Scafell Pike (977 m), hvorfra små bjergkæder strækker sig i alle retninger adskilt af lange søer, bl.a. landets største sø, Lake Windermere. En del af området indgår i nationalparken Lake District.

Selskabet West Cumbria Mining Ltd., der står for det såkaldte Woodhouse Colliery-projekt, kan med den ministerielle tilladelse nu fortsætte forberedelserne til den første nye kulminedrift i 30 år. West Cumbria Mining (WCM) er et privat britisk selskab, hvor det australske firma EMR Capital Investment er majoritetsejer.

Ministeriet begrunder tilladelsen med at minedriften i sig selv ventes at være klimaneutral og bidrage til den lokale beskæftigelse og samfundsøkonomien.

Det udvundne kul forventes primært afsat til oversøiske stålproducenter.

Tilladelsen har været 2 år undervejs anses for at være et slag i ansigtet på de britiske klimaaktivister – især efter beslutningen på COP26 i Skotland om at “udfase” kul.

Det britiske kulmineprojekt viser tydeligt dilemmaet og konflikten mellem energikrisen og den grønne omstilling.

“Denne beslutning vil øge de globale emissioner og underminere Storbritanniens bestræbelser på at opnå klimaneutralitet”, har John Gummer, formand for det uafhængige klimaråd, der rådgiver regeringen. ”Det sender et helt forkert signal til andre lande om Storbritanniens klimaprioriteter”.

Mineprojektet blev allerede i 2020 godkendt af de lokale myndigheder, og fortalerne argumenterer med, at projektet vil skabe 500 nye jobs og til en vis grad eliminere behovet for kulimport.

Hanstholm Havn slår et kæmpe hul i kommunekassen i Thisted, så budgettet for 2023 skal nu genåbnes. Havnen har en gæld på 630 mio. kr. og en begrænset omsætning på omkring 30 mio. kr.

Havnen kører derfor med dundrende underskud – i 2020-regnskabet var underskuddet på 5,4 mio. kroner, i 2021 på knap 17,6 mio. kroner og med underskuddet i 2022 kommer det akkumulerede underskud op på 63 mio. kr., der i strid med lånebekendtgørelsen er finansieret over havnens kassekredit.

Kommunal havn

Ved at omdanne havnen til kommunal havn skal Thisted kommune i første omgang indfri havnens kassekredit på 63 mio. kroner. Det skal ske med en tillægsbevilling – og pengene skal hentes i kommunekassen. Frem til udgangen af 2025 forventer kommunen, at der i alt vil være et træk på 175 mio. kroner i kommunekassen til finansiering af havnens underskud.

Siden 1967

Hanstholm Havn blev indviet den 8. september 1967 med et slag af kong Frederik IX på den nyanskaffede auktionsklokke i auktionshallen.

Hanstholm Havn kan også se tilbage på en mindeværdig dag, da Kongeskibet Dannebrog mandag den 30. august lagde til kaj i havnen, og Hendes Majestæt Dronningen med tre slag på havnens historiske auktionsklokke fra 1967 markerede indvielsen af den mere end 600 millioner kroner store havneudvidelse.

Den store udvidelse tilførte Hanstholm Havn nye ydermoler, et nyt bassin, ekstra kajkapacitet, øget vanddybde og hele 130.000 kvadratmeter baglandsareal.

Turbulent ledelse af Hanstholm Havn

I de sidste mange år har der været hyppige udskiftninger på direktørposten i Hanstholm Havn, mens det indtil for nylig har været lidt mere stabilt på bestyrelsessiden.

Martin Vestergaard var bestyrelsesformand for Hanstholm Havn 2014-20, og blev efterfulgt af Kirsten Hede Dahlgaard Nielsen, der sad i havnens bestyrelse fra 2015 til 2022.

På et møde i Thisted kommunalbestyrelse den 25. januar 2022 blev tidligere venstreminister Kristian Jensen overraskende valgt til posten som formand for Hanstholms Havns bestyrelse og officielt konstitueret i bestyrelsen den 16. marts 2022.

Ovenpå et turbulent forløb, hvor Kristian Jensen allerede få måneder efter udnævnelse meddelte sin afgang, blev tidligere branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, den 3. maj 2022 konstitueret som ny bestyrelsesformand for Hanstholm Havn.

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, er blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirschner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu nærmer sig 100 pct. og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank prøver at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar (169,5 ARS for 1 euro), men den uofficielle kurs er langt lavere.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen kæmper mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for risiko for, at regeringen vil indtage en mere populistisk politisk holdning efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

Tilliden til Argentinas økonomi er i frit fald!

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez og den venstreorienterede Frente de Todos (FdT)-koalition ved magten er Argentina vendt tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol som under det tidligere Kirchner-regime.

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper Frente de Todos (FdT)-administrationen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.