Opdateret kvotehandelssystem i EU

Efter forhandlinger mellem Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen er EU’s Ministerråd natten til søndag den 18. december 2022 blevet enig om en ny aftale for det europæiske ETS-system (Emission Trading System).

Kvotesystemet

ETS-systemet sætter et loft over, hvor meget CO2 virksomheder i medlemslandene må udlede. CO2-kvotehandelssystemet i EU – ETS (Emission Trading System) – er det vigtigste enkeltelement i EU’s klimapolitik. Systemet har hidtil omfattet emissioner fra omkring 10.000 kraftværker og industrianlæg i de 27 medlemsstater. Under ETS-systemet tildeles særligt konkurrenceudsatte virksomheder et vist antal gratis kvoter eller forureningskreditter og skal enten begrænse deres emissioner til denne mængde eller købe flere kreditter. Antallet af udstedte kreditter falder hvert år, og virksomheder kan sælge deres ubrugte kreditter. Køb og salg af emissionskreditter skaber en markedspris for CO2-kvoter, der tilskynder virksomhederne til investeringer i lavemissionsteknologier.

Kvotehandelssystemet sikrer i princippet en ensartet prissætning af CO2 på tværs af sektorer og produkter, og – ideelt set – garanterer systemet dermed, at de ønskede CO2-reduktioner opnås på den mest omkostningseffektive måde.

ETS-systemet har hidtil omfattet kraftværker, olieraffinaderier og anlæg, der producerer stål, aluminium, cement, papir og organiske kemikalier og andre materialer, og har haft det overordnede mål at reducere emissionerne i disse sektorer med 43 pct. i forhold til 2005-niveauet inden 2030.

Udvides med søtransport og affaldsforbrænding

Med de aftalte ændringer i ETS-systemet bliver søtransport, som tegner sig for ca. 4 pct. af EU’s emissioner, også være omfattet fra 2024 og helt indfaset i 2026. Kommunale affaldsforbrændingsanlæg bliver ligeledes omfattet af CO2-kvotesystemet, så de fra 2028 skal betale for CO2-kvoter for fortsat at kunne udlede CO2.

De mest konkurrenceudsatte virksomheder, der hidtil har modtaget gratis kvoter, skal leve med, at disse kvoter gradvist fjernes og er helt udfaset i 2034.

Ændringerne bevirker, at de omfattede sektorer nu forventes inden 2030 at have reduceret deres emissioner med 62 pct. i forhold til 2005-niveauet.

Beskyttelsen af konkurrenceudsatte virksomheder med klimatold

De gratis kvoter til industrier, der er særligt udsatte for konkurrence fra 3. lande, erstattes af en ny kulstoftold ved EU’s grænse, som har til formål at beskytte europæiske virksomheder mod import af billigere produkter fra lande med lavere miljøstandarder. Klimatolden (Carbon Border Adjustment Mechanism, CBAM) indfases med samme hastighed, som gratiskvoterne udfases, og ventes dermed fuldt implementeret i 2034.

Den nye told vil afspejle prisen på EU’s eget kulstofmarked og vil i første omgang gælde for import, herunder jern og stål, cement, aluminium, gødning og elektricitet samt brint.

Udsigt til stigende kvotepriser

ETS-reformen betyder, at kulstofprisen ventes at stige til omkring € 100 fra de nuværende € 80-85 pr. ton CO2.

Udvidet kvotesystem – ETS II

Der oprettes også et særskilt ETS II-kulstofmarked for energiforbruget i bygninger og vejtransport. Dette andet emissionshandelssystem vil træde i kraft fra 2027 og vil blive ledsaget af etablering af en social klimafond (SCF), hvorfra medlemslandene kan få finansieret hjælpeforanstaltninger særligt sårbare borgere og små erhvervsdrivende. Finansieringen af fonden baseres på salg af CO2-kvoter. I første omgang sælges 50 mio. kvoter, der svarer til godt 30 mia. kr. Senere kommer fonden op på samlet 86,7 mia. euro (646 mia. kr.)

Provenuet skal anvendes på klimainvesteringer

Aftalen indebærer også at medlemslandene forpligtes til at alle indtægter fra ETS-kulstofmarkedet ubeskåret skal anvendes til klimavenlige investeringer. Kritikere påpeger, at efter de gældende EU-regler regnes visse investeringer i kul og gas fortsat for ”klimavenlige”.

Flere penge til grøn omstilling i de økonomisk dårligst stillede EU-lande

Der puttes flere kvoter – værdien afhænger af markedsprisen – i innovative teknologier og modernisering af energisystemet. Innovationsfonden forhøjes med 125 mio. kvoter til 575 millioner kvoter, hvilket med den aktuelle pris svarer til 359 mia. kr.

Moderniseringsfonden øges ved at bortauktionere yderligere 2,5 pct. af kvoterne, som vil støtte EU-lande med BNP pr. indbygger under 75 pct. af EU-gennemsnittet.