Centralbankerne gennemtvinger renteforhøjelser i USA og Europa

På mødet tirsdag-onsdag i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC, blev det besluttet at forhøje den pengepolitiske styringsrente med 0,5 procentpoint til 4,5 pct.

USA

FOMC-komiteen er meget opmærksom på, at Ruslands krig mod Ukraine forårsager enorme menneskelige og økonomiske vanskeligheder. Krigen og relaterede begivenheder bidrager til et opadgående pres på inflationen og tynger den globale økonomiske aktivitet.

Centralbanken har tidligere i år i flere omgange forhøjet renten med 0,75 procentpoint, men det forbrugerprisindeks, der blev offentliggjort i USA tirsdag den 13. december, har betydet, at man denne gang mente at kunne nøjes med 0,5 procentpoint.

På de amerikanske finansmarkeder er der delte meninger om behovet for fortsatte rentestigninger. Synspunktet er, at inflationen er aftagende, og at behovet for rentestigninger er aftagende.

Centralbankchef Jerome (Jay) H. Powell er imidlertid fast besluttet på at fastholde renten på et højt niveau, indtil inflationen viser konkrete tegn på at komme tilbage til centralbankens mål om en inflation i omegnen af 2 pct.

Da inflationen stadig stiger, på trods af de seneste arbejdsmarkedsrapporter, kan det meget vel indikere et renteniveau i den kommende tid, der ligger højere end 4,5 pct.

Goldman Sachs har tilkendegivet, at de forventer flere rentestigninger i 2023 op til 5 – 5,25 pct. Skrækscenariet er situationen i begyndelsen af 1980’erne, hvor den daværende centralbankchef Paul Volcker for at imødegå den voldsomme inflationen måtte hæve renten så dramatisk, at den amerikanske økonomi blev trukket ind i recession.

Jay Powell bekendtgjorde centralbankens beslutninger på et pressemøde i Washington kl. 14.30 ET (20.30 dansk tid).

EU

Torsdag var der også rente møde i Den Europæiske Centralbanks (ECB).

Centralbankens chef, Christine Lagarde, strøg ligesom Powell i USA de finansielle markeder mod hårene. Styringsrenten blev godt nok kun hævet med 0,5 procentpoint til 2,0 pct., men samtidigt slog Lagarde fast, at renteforhøjelserne langt fra er overstået og kampen mod inflationen kommer til at fortsætte.

Renten forventes allerede til marts at være på 3,0 procent og ECB vil ydermere fra marts 2023 begynde at sælge ud af de godt 5.000 milliarder euro i obligationer, den har opkøbt de seneste otte år.

Det var det modsatte af hvad finansmarkederne håbede – at renterne snart topper.

Det bliver værre!

Det står lysende klart, at ECB i den nuværende inflationssituation ikke ønsker at markedsrenterne falder. Meldingen fra ECB betød da også, at de europæiske aktiemarkeder fredag blev presset ned.

Selvom stigningen var langt mindre end frygtet er signalerne tydelige – der kommer flere slag i fremtiden!

Aktiemarkederne har reageret ved at styrtdykke på grund af frygten for en recession, der vil påvirke virksomhedernes indtjening mere, end det allerede var forventet. Aktiemarkedet forudser en ”mild” recession, men hvis det bliver værre og mere langvarigt må yderligere fald forventes.

UK

For finansmarkederne var det også en dårlig nyhed at Bank of England i Storbritannien torsdag hævede renten med 0,5 procent til 3,5 procent.

Danmark

I Danmark er begivenhederne ikke gået upåagtet hen. Boligejerne fik endnu et slag efter ECB’s renteforhøjelse, der blev fulgt op af den danske Nationalbank, der satte renten op med et halvt procentpoint torsdag.