Mandag den 12. december besluttede EU’s udenrigsministre på et møde i Bruxelles at oprette en militær mission i Niger. Formålet er at støtte landet i kampen mod terrorgrupper med forbindelse til Islamisk Stat og al-Qaeda, der er på fremmarch i flere lande i det såkaldte Sahel-bælte syd for Saharaørkenen.

Det europæiske tiltag kommer, efter at militære styrker og specialstyrker fra bl.a. Frankrig og Danmark tidligere i år blev tvunget til at forlade Mali i Sahel-regionen på grund af en strid med landets militærjunta, der kuppede sig til magten i 2020. Det skete efter en ni år lang og mislykket vestlig militæraktion, der skulle bekæmpe terrorgrupperne.

Danske militære eventyr i Afrika

Tyskland meddelte den 22. november 2022, at den tyske deltagelse i FN-operationen MINUSMA og dermed tilstedeværelse i Mali ophører i maj 2023.

Tyskland er det seneste af en række lande, som trækker sig fra FN-operationen i det jihadist-hærgede Mali.

Tyskerne melder om tiltagende problemer i Mali. Blandt andet at de bliver modarbejdet af den regerende junta, efter at der angiveligt er kommet russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagnergruppe til landet for at styrke regeringsstyrkerne.

Tidligere uge trak Storbritannien og Elfenbenskysten sig fra MINUSMA-operationen.

Frankrig har igennem en årrække haft styrker i Mali som led i bekæmpelsen af jihadist-oprørere. Frankrig har ligeledes været den drivende kraft i MINUSMA og aktivt ledet Operation Barkhane og Task Force Takuba, men præsident Emmanuel Macron trak i august 2022 de sidste styrker ud af landet efter uenigheder med militærstyret.

Efter Frankrigs, Tysklands og UK’s exit fra Mali kan der være god grund til at reflektere over erfaringerne fra det danske forsvars indsættelser i Mali og i Sahelregionen (MINUSMA, Operation Barkhane og Task Force Takuba).

FN-operationen MINUSMA

Efter konflikten i Mali brød ud i 2012 blev MINUSMA (United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali) etableret i 2013 på baggrund af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2100.

Regionen og Mali har i en lang årrække været plaget af interne konflikter mellem regeringen og nomadiske oprørsgrupper, herunder islamistiske terrorgrupper.

Missionen har blandt andet til opgave at støtte Malis regering i kampen mod de væbnede grupper samt at sikre beskyttelsen af civile.

Danmark har bidraget til FN’s mission i Mali, MINUSMA, siden 2014 med forskellige militære bidrag og har blandt andet af tre omgange stillet et C-130J-transportfly til rådighed for missionen (2014, 2017 og 2019/2020). I 2016 var et dansk specialoperationsstyrkebidrag på ca. 30 personer del af en nederlandsk enhed i Gao-regionen i Mali. I 2019-2020 bidrog Danmark med et personelbidrag på ca. 10 personer til indhentning af oplysninger for MINUSMA. Danmark har derudover ydet substantiel finansiel støtte til MINUSMA.

Ud over Danmark støtter også andre lande missionen heriblandt Nederlandene, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

P.t. bidrager Danmark med et mindre antal danske stabsofficerer til MINUSMA i Mali.

Fransk ledede operation Barkhane og Task Force Takuba

Frankrig etablerede Operation Barkhane til bekæmpelse af terrorisme i Sahelregionen. Operationen bestod af omkring 5000 franske soldater, og der indgik desuden bidrag fra Storbritannien (helikopterbidrag) og Estland (bevogtningsbidrag). Operation Barkhanes operationsområde dækkede Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad.

Danmark bidrog i 2013 med et transportfly til den franskledede Operation Serval, som gik forud for Operation Barkhane. I 2019-2020 har Danmark bidraget med to transporthelikopter og op til ca. 70 personer til Operation Barkhane.

I maj 2021 blev regeringens beslutningsforslag om at udsende nye militære bidrag til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali, Task Force Takuba, vedtaget. Bidraget blev deployeret, men måtte hjemtages igen kort herefter pga. Malis regerings udmeldinger om, at de danske soldater ikke var velkomne.

Ifølge Mali havde Danmark ikke fulgt de nødvendige protokoller. Det blev fra dansk side afvist. Det danske bidrag blev ifølge Forsvaret hjemtaget 29. april 2022.

Har Danmarks et medansvar for situationen i Mali?

Regeringen ville med deltagelsen i Task Force Takuba udsende specialoperationsstyrker til Mali for at bidrage til bekæmpelsen af Islamisk Stat og Al-Qaeda. Terroristernes base i Vestafrika og Sahel-området udgjorde ifølge regeringen en akut fare mod lokalbefolkningen og dansk og europæisk sikkerhed.

Den 25. maj 2021 2. behandlede Folketinget B 297 Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til Operation Barkhane i Sahelregionen.

Deltagelse i Barkhane og Task Force Takuba

Regeringen fik dermed Folketingets samtykke til, at danske militære bidrag kunne indsættes til støtte for “Operation Barkhane”, herunder Task Force Takuba, i Sahelregionen.

Det danske bidrag skulle bestå af et specialoperationsstyrkebidrag, et kirurghold, stabspersonel, et nationalt logistisk støtteelement og indsættelse af dansk cyberkapacitet.

Specialoperationsstyrkebidraget skulle bestå af op til ca. 60 personer, der skulle udsendes i ca. 12 måneder fra omkring januar 2022. Bidraget kunne midlertidigt forstærkes med op til ca. 20 personer, såfremt der skulle opstå behov, eksempelvis ved imødegåelse af nye trusler mod operationen.

Kirurgholdet ville bestå af op til ca. 12 personer, der udsendes i ca. 6 måneder i 2022. Der kunne derudover udsendes et stabsbidrag på op til ca. tre personer fra medio 2021 til primo 2023.

Som logistisk støtte til de øvrige bidrag skulle et nationalt støtteelement på op til ca. 10 personer udsendes fra ultimo 2021 til primo 2023 til Mali og eventuelt Niger.

Tanken med de danske militære bidrag var at gennemføre aktiviteter inden for rammerne af operationsplaner og magtanvendelsesdirektiver gældende for “Operation Barkhane”, herunder Task Force Takuba, hvilket bl.a. ville indebære offensiv magtanvendelse. Herudover havde bidragene mandat til anvendelse af magt i selvforsvar og til forsvar af styrker under Operation Barkhane samt forsvars- og sikkerhedsstyrker fra Mali og Niger, herunder maliske partnerenheder, og FN’s MINUSMA-styrker.

Operationsområdet forventedes at være Mali og Liptako-Gourma-regionen, der ligger i grænselandet mellem Mali, Niger og Burkina Faso, og kunne også omfatte øvrige dele af Niger og Burkina Faso.

Hvad vil Danmark i Mali?

Spørgsmålet er, om militære operationer ikke vil forværre situationen. Libyen har således været præget af kaotiske tilstande, siden den daværende leder Muammar Gaddafi blev dræbt af oprørere med støtte fra Nato i 2011.

Baggrunden var det oprør, der den 15. februar 2011 – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – udbrød i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig, og som 17. marts 2011 medførte at FN’s Sikkerhedsråd vedtog at oprette en flyveforbudszone over Libyen, for at beskytte civilbefolkningen.

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011.

Borgerkrigen og det tragiske morads, vi er vidne til i Libyen og i store dele af Sahel-området i Afrika, er til dels et resultat af den franske præsident Nicholas Sarkozys og den britiske premierminister David Camerons politik, som tilskyndet af USA og præsident Barack Obama påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi uden at vide, hvad de skulle sætte i sted.

Efter Gaddafi

Fjernelsen af Gaddafi udløste en lang periode med borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet. Danmark bidrog som bekendt aktivt i fjernelsen af Gaddafi med op mod seks F-16 kampfly, der kastede 923 bomber over Libyen – 11 pct. af NATO’s samlede præcisionsguidede bomber – men indsatsen bragte hverken demokrati eller menneskerettigheder til Libyen, som man påstod. Derimod brød landets sundhedsvæsen, uddannelsessystem og selve statsmagten sammen.

Danmarks engagement i Libyen betegnes som en dansk militær succes, men den internationale indsats har også haft negative sideeffekter.

Sammenhæng med situationen i Mali

Muammar Gaddafi havde mange tuareger fra det nordlige Mali ansat i sin hær frem mod sit fald i Libyen i 2011, og de måtte grundet manglende statsborgerskab rejse til tilbage til Mali, og oprørsgrupper fik dermed adgang til våben og trænede soldater.

Islamiske militante har derfor siden begyndelsen af 2012 været aktive og har reelt kontrolleret hele den nordlige del af Mali. Frankrig har militært været til stede siden 2013 og støttet den dengang nyvalgte præsident Ibrahim Boubacar Keita. Siden parlamentsvalget i marts-april 2020 har det imidlertid været klart, at præsidenten havde mistet kontrollen over Mali.

Der er således ingen tvivl om, at Gaddafis fald har bidraget til at destabilisere hele Sahel-regionen og har forstærket Al-Qaida i det Islamiske Maghreb’s evne til at udføre terrorangreb.

Danmarks rolle i Mali

Danmark har tidligere sendt både soldater, helikoptere og et Herkules-transportfly til Mali som bidrag til FN-operationen MINUSMA og den fransk ledede operation Barkhane og Task Force Takuba

Mali er et af Afrikas største lande, præget af ekstrem fattigdom, politisk ustabilitet og terror. Men her er også betragtelige naturrigdomme, ikke mindst guld, og der er store økonomiske interesser på spil.

Danmarks militære tilstedeværelse i landet har tydeligvis ikke stabiliseret noget som helst.

Den ekstreme fattigdom og manglen på menneskerettigheder har udløst modstand mod både præsidenten og de udenlandske soldaters tilstedeværelse i landet. Siden august 2020 har Mali oplevet 2 militærkup og udviklingen er en begmand til Frankrig og præsident Macron, der har brugt mange kræfter på at overbevise Danmark og andre EU-lande om, at europæere har en fælles interesse i at forblive engageret i Mali og regionen, hvor Frankrig som tidligere kolonimagt har historiske såvel som økonomiske interesser.

Som tidligere nævnt, trak præsident Emmanuel Macron i august 2022 de sidste styrker ud af landet efter uenigheder med militærstyret.

Danmark deltager fortsat i MINUSMA i Mali med et par danske stabsofficerer.

Skal Danmark deltage i Niger?

Danmark har i Bruxelles givet fuld støtte til EU’s nye militærmission, som den danske stat efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet skal være med til at finansiere. Men det vides endnu ikke, om den nye SVM-regering ønsker at sende danske soldater afsted.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen ønsker ifølge Jyllands-Posten endnu ikke at kommentere missionen, men Forsvarsministeriet oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at Danmark med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet har ”fået mulighed for at deltage i EU’s militære missioner og operationer, herunder på det afrikanske kontinent”.

Spørgsmålet er, hvor skal et eventuelt dansk militært bidrag komme fra?

Chefen for hæren, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, siger til Berlingske, at hæren ikke har flere soldater at tage af. Det seneste år har været presset for Forsvaret og Hæren, hvor stort set alt, der har kunne kravle og gå, har været udstationeret i blandt andet Letland og Estland.

Lån med afdragsfrihed har været i kraftig vækst siden 2021. Det er ikke mindst boligejere med friværdi og førstegangskøbere, der har valgt 30 års lån med fast rente og afdragsfrihed.

Førstegangskøberne gør det for at betale hurtigere af på den dyre bankgæld.

Efter at renterne er hamret i vejret, er lysten til fast rente smuldret. Ikke mange har lyst til at binde sig til et lån og til en rente der i øjeblikket er oppe på 5 eller 6 pct i 30 år.

Udviklingen betyder, at de fleste nye lån igen ydes som rentetilpasningslån.

Pengeinstitutterne er pålagt nøje at kreditvurdere lånere, der ønsker lån med variabel rente og som hovedregel kræves, at lånerne har økonomi til at kunne betale 1 pct. mere end renten på et 30-årigt lån med fast rente og afdrag.

Låntagere i slutningen af 2022 er derfor typisk kreditvurderet til at kunne betale en rente på op til 7 pct.

Trods kravene om kreditvurdering betyder den voksende andel af rentetilpasningslån at robustheden på det danske boligmarked på sigt er truet.

Krav om øget kontrol med afdragsfrie lån

Kravene om nøje kreditvurdering af låntagere, der ønsker lån med variabel rente, er affødt af Finanstilsynets og Nationalbankens bekymringer for boligejernes økonomi. I en eventuel situation med recession, inflation og stigende renter vil der være behov for at boligejerne er tilstrækkeligt polstrede til at undgå tvangsauktioner og store tab hos kreditgiverne.

Den kraftige vækst siden 2021 i afdragsfrie lån har betydet, at Finanstilsynet og Nationalbanken opfordrer penge- og realkreditinstitutter til at følge nøjere med i de pågældende låneres økonomi.

Finanstilsynet har i et udkast til ny vækstvejledning lagt op til, at bankerne mindst hvert andet år skal gennemgå økonomien hos boligejere med de populære 30-årige afdragsfri lån, uanset hvor i landet boligejeren bor. Afdragsfri lån på 10 år skal også overvåges, mens det behøver ikke være med samme frekvens.

Udkastet fra Finanstilsynet lægger op til, at institutter, som udsteder lån med mere end ti års afdragsfrihed, mindst hvert andet år bør ”have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger”.

Nationalbanken anbefaler, at man går videre således at også boligkunder med 10-årige afdragsfri lån og høj gæld bliver vurderet mindst hvert andet år.

Konsekvensen er, at låntagere – uanset om alle betalingsvilkår overholdes – løbende skal indsende årsopgørelse og budgetter, hvis de har et realkreditlån med 10 års afdragsfrihed eller mere?

Nyt pkt. 8

I Finanstilsynets høring over vejledning om kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. (vækstvejledningen) fremhæves et nyt pkt. 8 om økonomiske oplysninger til instituttet for kunder med afdragsfrihed:

8) For lån med afdragsfrihed er der et større behov for at overvåge kundens økonomiske situation end for traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. Det skyldes, at med de lave ydelser på disse lån kan kundens økonomi være væsentligt forværret, uden at det giver anledning til faresignaler som restancer, før kundens økonomiske problemer er meget store.

Det gælder i særlig grad ved lån med mulighed for langvarig afdragsfrihed, da der her er en lang periode med lave ydelser. Det gælder også i særlig grad, hvis lånet desuden har variabel rente, da det i en periode med en lav variabel rente også medvirker til lave ydelser.

Opfylder et boliglån med mulighed for afdragsfrihed ikke kriterierne for at være et nedsparingslån, skal låntageren som udgangspunkt kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed.

Lån med afdragsfrihed, som ikke er nedsparingslån, giver derfor i den afdragsfri periode kunden mulighed for en løbende opsparing, der mindst svarer til de afdrag, som er forudsat ved beregning af rådighedsbeløbet.

I praksis vil kunden dog ofte ikke spare op, men have et højere forbrug.

Det indebærer, at der for lån med langvarig afdragsfrihed som udgangspunkt er et særligt behov for overvågning. Indebærer lånet reelt en mindre risiko for kunden og instituttet end andre tilsvarende lån, f.eks. fordi instituttet og kunden har aftalt en opsparing, som instituttet følger op på, kan instituttet dog tage højde for det.

For boliglån med mulighed for afdragsfrihed i mere end 10 år bør penge- og realkreditinstitutter derfor som udgangspunkt mindst hvert andet år have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger. Det omfatter bl.a. årsopgørelser og budgetter. Det gælder både for nedsparingslån og for øvrige lån med afdragsfrihed. Oplysningerne bør gøre instituttet i stand til at vurdere, om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret kundens evne til at servicere gælden gennem hele restløbetiden.

For kunder med afdragsfrihed i op til 10 år bør instituttet baseret på sin viden om kunderne fastsætte, hvor ofte det er nødvendigt, at kunderne giver oplysninger om deres økonomiske forhold.

Bankerne protesterer

Høringsfristen udløb den 19. august 2022, og kravet om øget kontrol af låntagere med afdragsfri lån har fået bankerne til at protestere. Bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, frygter, at det vil bringe de blandt ældre meget populære 30-årige afdragsfri lån i farezonen, fordi de bliver for administrativt tunge og dyre.

Faldende interesse for afdragsfrie lån

Spørgsmålet er om det stigende renteniveau og den faldende interesse for afdragsfrie lån vil betyde at Finanstilsynet udskyder udsendelsen af den reviderede vækstvejledning?

Mens vi har kunnet læse detaljerede og gennemgående positive beretninger om Mette Frederiksen, Løkke Rasmussens og Jakob Ellemanns rådgivere, er der påfaldende stille om Søren Pape Poulsens rådgivere.

Senest har Søren Pape i et interview med TV Midtvest oplyst, at der ingen rådgivere var inde over hans beslutning om at lade sig skille fra eksmanden.

De blev faktisk først orienterede, efter partiformanden havde offentliggjort skilsmissen på de sociale medier. Søren Pape mener faktisk i det hele taget ikke, at det er en rådgivers bord at blande sig i den slags, siger han nu.

Ingen havde i virkeligheden troet på, at Søren Pape Poulsen helt alene kunne køre Det Konservative Folkeparti i sænk. Men hvem er Pape Poulsens rådgivere?

Selvom partiets medlemmer i den nuværende katastrofale situation har forståelse for, at Søren Pape Poulsen har brug for en tænkepause for nærmere at overveje fremtiden i Det Konservative Folkeparti, er der samtidig stor interesse for hvem, der lokkede partiet ud i en fuldkommen håbløs valgkampagne., der har bevirket at partiet opnår hele 4,3 i den sidste meningsmåling inden jul.

Mens Søren Pape Poulsen i ugepressen forsøger at reparere på sit politiske og personlige eftermæle, kunne Det Konservative Folkepartis medlemmer måske forvente, at partiets ledelse indstillede den strøm af opfordringer til at købe merchandise og støtte Pape-Power kampagnen, og i stedet redeligt informerede partiets trofaste medlemmer om hvad der skal ske?

Den 22. december 2022 meddeles det, at Forsyningstilsynet har godkendt Energinets metode for vedvarende energiproducenters netbetaling.

Godkendelsen indebærer, at ejere af bl.a. solcelleparker og vindmøller fra 1. januar 2023 skal betale flere af de udgifter, som deres anlæg medfører for elnettet. Den nye såkaldte producentbetaling vil ske i overensstemmelse med en ny tarifmetode udarbejdet af den system- og transmissionsansvarlige virksomhed Energinet.

Slut med gratis tilslutning

Formålet med den nu godkendte tarifmetode for producentbetaling er at sikre en mere omkostningsægte tarifering som foreskrevet med den seneste ændring af elforsyningsloven. Samtidig indføres mulighed for geografisk differentering af indfødningstariffer og tilslutningsbidrag for elproduktion.

Tidligere sikrede det såkaldte PSO-system, at producenter af vedvarende energi (VE) var friholdt for at afholde de omkostninger, som de giver anledning til i forbindelse med deres nettilslutning.

Forsyningstilsynet har derfor som vilkår for godkendelse af metoden for beregning af netbetalingen krævet, at Energinet fra den 1. januar 2023:

1) posterer sine udgifter til netudbygning i forhold til standardtilslutningsbidraget efter kundekategorier og derved sikrer, at de enkelte kundekategorier kun opkræves de omkostninger over nettariffen, som de hver især giver anledning til, og

2) posterer de indtægter, som Energinet oppebærer gennem indfødningstariffen, efter kundekategorier og derved sikrer, at de enkelte kundekategorier kun op[1]kræves de omkostninger over indfødningstariffen, som de hver især giver anledning til.

Omkostninger ved vindmøller og tomatproduktion må ikke ende hos elforbrugerne

Forsyningstilsynet er ved lov pålagt at påse, at Energinet fra elkunder og elproducenter kun opkræver, hvad der svarer til omkostningerne ved tilslutning og for transporten af energien via nettet. Tarifferne skal derfor være omkostningsægte. Det betyder, at Energinet samlet set kun må opkræve, hvad der svarer til omkostningerne. Omvendt må producenternes betaling heller ikke blive for lav, da der så er en risiko for, at regningen ender uretmæssigt hos forbrugerne.

Bør ejerne og investorerne i vedvarende energi bidrage?

Green Power Denmark, erhvervsorganisationen for den danske energisektor, er utilfreds med Forsyningstilsynets afgørelse. Organisationen mener, at det vil bremse den grønne omstilling, når det bliver dyrere at tilslutte vindmøller og solceller til elnettet.

En investor, som vil opføre et anlæg på for eksempel 250 MW, som bliver tilsluttet 400 kV-nettet, vil opleve, at omkostningerne stiger med knap 100 millioner kroner.

”Det er en voldsom stigning, og det vil helt sikkert være med til at bremse den grønne omstilling. Den nødvendige udbygning af vedvarende energi vil ikke alene blive forsinket men også unødvendigt dyr”, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark.

Bør de almindelige elforbrugere betale for den grønne omstilling?

Det bemærkelsesværdige er, at Green Power med den tidligere Venstre-minister Kristian Jensen i spidsen, åbenbart mener, at det er den almindelige elforbruger der skal betale flere af de udgifter, som vedvarende energianlæg medfører for elnettet.

Hvorfor de investorer og ejere af solcelleparker og vindmøller, der tjener på anlæggene, ikke skal betale de omkostninger, der er forbundet med tilslutningen til elnettet, siger Green Power ikke noget om.

Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 meddeles det overraskende, at det konservative folketingsmedlem, Mette Abildgaard, bliver ny formand for Statsrevisorerne.

De 6 politisk udpegede statsrevisorer har siden Grundloven af 1849 holdt øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge. Er de kritiske over for noget i statens regnskaber, giver de Folketing og ministerier besked og er på den måde en del af Folketingets kontrol med regeringen.

Statsrevisorerne er valgt for fire år. De mødes en gang om måneden. De kan bede Rigsrevisionen undersøge et område. Statsrevisorerne udtaler kritik af ministerier og styrelser efter Rigsrevisionens beretninger (undersøgelser).

Statsrevisorer vederlægges med 330.000 kr. oven i vederlaget som medlem af Folketinget.

Folketingets kontrol forekommer svækket

I sammenligning med tidligere statsrevisorer giver de nuværende statsrevisorer umiddelbart anledning til bange anelser.

Den erfaring, der tidligere prægede statsrevisorernes arbejde, er i dag helt væk, og det vil alt andet lige betyde at Folketingets kontrol med regeringen er svækket.

I mere end 20 år var Peder Larsen fra SF, formand, og Henrik Thorup fra Dansk Folkeparti og Klaus Frandsen fra de Radikale havde også stor anciennitet. Blandt de menige statsrevisorer var der tidligere tunge folk som Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen og Helge Adam Møller og Lars Barfoed fra de Konservative.

Peder Larsen

I centraladministrationen huskes det endnu, hvordan den respekterede Peder Larsen var nådesløs i sin kritik af højtplacerede statslige ”tøsedrenge”.

Baggrunden var Rigsrevisionens kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af den statslige vaccineproduktion.

Den ærekære Per Okkels, der var den ansvarlige chef i Sundhedsministeriet, var ikke indstillet på at acceptere den hårde kritik fra Rigsrevisionen, og onsdag 24. januar 2018 erklærede Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterede ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, følte den daværende Rigsrevisor, Lone Strøm, at stillingen som Rigsrevisor ikke tillod hende at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd.

Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år havde bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene. Med tydelig adresse til blandt andre Per Okkels, sagde han: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne. Han sagde: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Den globale omstilling fra kul og andre fossile brændsler er en gigantisk opgave, og det er spørgsmålet om det er muligt inden 2050.

I 2020 blev verdens energiforbrug ifølge Statistical Review of World Energy, 2021, dækket af: olie (31.2 pct.), kul (27.2 pct.), naturgas (24.7 pct.), hydro (vedvarende) (6.9 pct.), kernekraft (4.3 pct.) og andet (vedvarende) (5.7 pct.)

Mens over 80 pct. af det globale energiforbrug stadig dækkes af fossile brændsler, faldt forbruget af naturgas i Danmark i første halvår af 2022 med næsten 30 pct. sammenlignet med samme periode året før, mens forbruget af olie og kul steg. Det fremgår af Energistyrelsens kvartalsstatistik, der viser at kulforbruget i de centrale kraftvarmeværker steg med 2,7 pct.

Verdens brug af kul vil ramme et rekordhøjt niveau i 2022 ifølge en rapport udgivet i sidste uge af Det Internationale Energiagentur (IEA), og overgå den sidste rekord, der blev sat i 2013. IEA forventer, at kulforbruget vil forblive på et højt niveau frem til 2025, før det falder igen.

Kul er langt den største enkeltkilde til de globale CO2-udledninger, og IEA har tidligere forudsagt, at kul var på vej ud af energiproduktionen.

Men der er sket meget siden.

I 2021 på COP26 i Glasgow var der blandt kulmodstandere optimisme, men tre måneder senere angreb Rusland Ukraine og udløste uro på de globale energimarkeder.

Da naturgaspriserne steg som reaktion på faldet i tilførslerne af russisk gas, skiftede Europa til kul. Tørke og hedebølger i Kina og tekniske problemer med Frankrigs atomreaktorer betød mindre vandkraft og atomkraft, som sol og vind ikke kunne erstatte, hvilket drev endnu mere efterspørgsel i retning af kul og naturgas.

Samlet set steg både Europas, Kinas og Indiens efterspørgsel efter kul i 2022, mens kulforbruget faldt i USA.

På trods af stigningen i det samlede globale kulforbrug er der forhold der trækker i den anden retning.

Høje kulpriser og opbremsningen af den økonomiske aktivitet i bl.a. Kina vil påvirke efterspørgslen efter kul negativt. Samtidig vil især de høje priser på fossil energi anspore til investeringer i vedvarende energi.

Ifølge IEA’s rapport om vedvarende energi fra 2022 forventes verden at installere 2.400 gigawatt (GW) vedvarende energi i de næste fem år. Krigen i Ukraine kan således nok have forårsaget omlægninger i energiproduktionen i retning af kul, men krigen kan også have stimuleret interessen for investeringer i vedvarende energi.

Tidligere transport-, bygnings- og boligminister for LA (28. november 2016 – 27. juni 2019), Ole Birk Olesen, fylder onsdag den 21. december 2022 50 år.

Ole Birk Olesen er gift med fotograf Sif Meincke, ægteparret har to sønner og bor i København. Han blev for Liberal Alliance genvalgt ved valget den 1. november og er i øjeblikket finansordfører og miljøordfører.

Ole Birk Olesen er søn af fhv. gårdejer Nis Olesen og fhv. kontorassistent Margit Olesen og voksede op på en gård i Gram i Sønderjylland. Forældrene stemte Venstre, og da han var 17 år, meldte Ole Birk Olesen sig ind i Venstres Ungdom. Da Venstre på et tidspunkt slog ind på en “socialdemokratisk midterkurs” forlod Birk Olesen partiet.

Da Ole Birk Olesen som 24-årig kom i praktik som journalist på Ekstra Bladet i 1997, meldte han sig ud af partipolitik, og først da Ny Alliance opstod i 2007 – og året efter blev til Liberal Alliance (LA) – sluttede han sig igen til et parti.

Ved folketingsvalget i 2011 blev han valgt ind som spidskandidat for LA i Østjyllands Storkreds. Da partiet trådte i regering i november 2016, fik han posten som Transport-, bygnings- og boligminister.

I Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog “Insider. Fire år med Løkke” fremgår det, at statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde alt for at undgå, at Ole Birk Olesen blev transportminister i VLAK-regeringen. Årssagen var ifølge Ammitzbøll-Bille, at Birk Olesen i sin tid som journalist på Ekstra Bladet havde skrevet nogle ufordelagtige artikler om udlandsrejser, som Løkke havde stået for i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg amt.

I 2019 opnåede han som et af partiets få medlemmer genvalg. Og ved folketingsvalget i år var han med til at give partiet den helt store fremgang – fra 3 til 14 mandater.

Vendekåben Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen har til tider været kontroversiel. Han er således i visse kredse blevet betegnet som “Den sorte snog” efter den britiske tv-komedieserie “Blackadder” med Rowan Atkinson,

I Rigsretssagen om integrationsminister Inger Støjberg, var Ole Birk Olesen således udsat for voldsom kritik. Mens Liberal Alliance var regeringsmedlem modsatte Ole Birk Olesen sig en dommerundersøgelse af Inger Støjberg, mens Birk Olesen siden meget aktivt argumenterede for en Rigsretssag mod Inger Støjberg.

Simon Kollerup

I slutningen af april 2020 kunne Ritzaus Bureau oplyse, at Ole Birk Olesen på Facebook havde rettet et voldsomt angreb på den socialdemokratiske erhvervsminister Simon Kollerup.

Det sker efter, at de to flere gange har haft hårde politiske diskussioner i forbindelse med erhvervsministerens handlinger under coronakrisen. Ikke mindst har Ole Birk Olesen været voldsomt imod, at erhvervsministeren har kritiseret private virksomheder, selv om de har holdt sig inden for loven.

”Som minister formår han netop at spille rollen som den politiker, som de fleste af os gerne vil have til at lede landet. Han fremstår velovervejet, rolig og med oprigtigt gode intentioner for landet. Ikke som en, der bare meler sin egen kage. Men er det sådan, Simon Kollerup i virkeligheden er som menneske? Langt fra”, skrev Ole Birk Olesen.

Minister Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen, der i perioden 2016-2019 var transport-, bygnings- og boligminister, har selv ry for at være arrogant og have svært ved at erkende egne fejl. Som minister var han igen, igen i mediernes søgelys.

Én af årsagerne var den fortsatte skandale omkring Niels Bohr Bygningen.

Den nye bygning til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der blev påbegyndt i 2015, skulle oprindeligt have kostet 1,7 mia. kr.

I december 2017 blev budgettet forhøjet til 2,9 mia. kr. Det skete efter konsulentfirmaet Ernst & Young for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet gennemførte en granskning af Bygningsstyrelsens etablering af Niels Bohr Bygningen for Københavns Universitet.

Rapporten afdækkede, at der i Bygningsstyrelsen ikke var reageret i tide på de udfordringer, som projektet var udsat for. Projektet blev fordyret med i størrelsesordenen 1,3 mia.kr. i forhold til det aktstykkegodkendte totalbudget på ca. 1,6 mia.kr. – en budgetoverskridelse på over 80 pct.!

Vejdirektoratet har siden overtaget ansvaret for byggeriet og fagbladet Ingeniøren kan nu oplyse, at byggeriet bliver endnu dyrere end forventet.

Budgetoverskridelsen i 2017 gav anledning til tvivl om ministerens og ministeriets tilsynspligt i forhold til Bygningsstyrelsen. Hvordan kunne man overse, at Bygningsstyrelsen ikke havde det nødvendige styringsmæssige grundlag for fremadrettet på betryggende vis at kunne styre større byggeprojekter? Findes der ikke resultatkontrakter og andre styringsinstrumenter i Bygnings- og Boligministeriet?

Sagen gav anledning til berettiget tvivl om Birk Olesens tilsyn med Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet.

Ole Birk Olesens anstrengte forhold til Folketinget

På Transportministeriets hjemmeside forsøgte Birk Olesen egenhændigt at give et positivt billede af hans indsats som minister. De overordnede dagsordener – Frihed, fremgang og fremtid – blev fremhævet, men realiteten var, at han som minister vaklede fra krise til krise.

Postnord

På et møde den 14. marts 2017 blev Ole Birk Olesen i absolut sidste øjeblik reddet af daværende finansminister Kristian Jensen. På mødet tilsidesatte transportministeren den sædvanlige arrogance og beklagede ydmygt, at postordførerne ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret om Postnords økonomi: ”Det skulle være sket før” lød det fra ministeren.

Når Birk Mortensen overhovedet overlevede ministerstormen, var det alene fordi finansministeren kunne bekræfte, at partierne finanslovsordførere faktisk var blevet orienteret om den katastrofale situation i Postnord.

Uber

I slutningen af marts 2017 kunne selvsamme liberale transportminister, Ole Birk Olesen, notere, at den taxilov han var blevet påtvunget af et politisk flertal for, var den direkte anledning til, at kørselsselskabet Uber kastede håndklædet i ringen og forlod landet.

Udover at Birk Olesen måtte sluge den bitre pille overfor sine egne vælgere, måtte han lide den tort at blive ydmyget internationalt. Via Reuters gik ministerens navn den halve verden rundt under overskriften ”Nye regler får Uber til at trække sig ud af Danmark”.

Ole Birk Olesen er et lysende eksempel på hvordan Liberal Alliance gang på gang opgav alle liberale positioner og kastede al anstændighed og alle valgløfter over bord, for at forblive i Lars Løkkes dysfunktionelle regering. Straffen kom ved Folketingsvalget i juni 2019, hvor partiet kun netop klarede spærregrænsen.

Kvinder er uden moral og ære

Ole Birk Olesens udfald mod Simon Kollerup er ikke enestående. Ole Birk Olesen har også lagt sig ud med alle landets feminister, der igen og igen har rippet op i hans famøse udtalelser tilbage i 2011.

Til mediet damefrokosten.com udtalte han dengang bramfrit: ”Jeg anklager kvinder for grundlæggende at være uden moral og ære. De er fyldt med kærlighed til deres nærmeste, men moral og ære besidder de ikke”!

Men hvem er Ole Birk Olesen egentlig?

Inden indvælgelsen i Folketinget i 2011 og ministerposten fra november 2016 var Birk Olesen redaktør af Netavisen 180Grader. Inden da var han i 5 år journalist ved Berlingske Tidende, og før det, journalist på Ekstra Bladet fra 1999 til 2002.

Discount-Pia

I 1998 havde Birk Olesen forfattet en artikel i Ekstra Bladet om Pia Kjærsgaard, ”Discount-Pia”. Af artiklen fremgik det, at ”Pia Kjærsgaards taktik går ud på at hoppe og springe for fotografer og journalister. Pia sad med en kold pizza i den ene hånd og greb ud efter telefonen med den anden, så det hele så ekstra travlt ud”, skrev journalistpraktikant Birk Olesen i artiklen.

Han undlod at fortælle, at det var ham selv, der havde opfordret Pia Kjærsgaard til at sidde med en daggammel pizza i hånden af hensyn til fotografen.

Det er efterhånden længe siden, men i DF har man en lang hukommelse. DF’s tidligere transportordfører, Kim Christiansen, betegnede ham som inkompetent og arrogant og kemien mellem de to var ekstremt dårlig i Birk Olesens ministertid.

Enhedslistens daværende transportordfører, Henning Hyllested, har om Birk Olesen sagt, at: ”Jeg synes at han virker arrogant, men det har jeg tilskrevet, at han er uvant i jobbet. Han kan virke lidt kantet. Jeg vil endda sige kejtet”.

Det med arrogance synes at være et karaktertræk, der har kendetegnet ham siden han som ung praktikant første gang satte sine ben på Christiansborg.

Kristian Thulesen Dahl

”Pia Kjærsgaards kronprins amok: Din luder”, hed det på forsiden af Ekstra Bladet i 2001, hvor Kristian Thulesen Dahl beskyldes for at have forfulgt en malaysisk kvinde fra det ene morgenværtshus til det andet.

Artiklen var skrevet af Ole Birk Olesen.

Konservativ Ungdom

De Konservative får også Ole Birks journalistiske krabask at mærke. På partiets landsmøde i 2004 opdager han at nogle beduggede KU’ere ved 01-tiden om natten synger ”Det var et herligt KU-møde”. Ole Birk Olesen beskrev herefter detaljeret i Berlingske Tidende hvordan KU sang fascistisk inspirerede slagsange fra 30erne.

180grader

Ole Birk Olsen var som journalist frækkere end de fleste, og startede efterfølgende den højreorienterede netavis 180grader. Efter det første leveår kommer netavisen ud med et underskud på 900.000 kr. og senere træder Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen til, skyder et ukendt beløb ind i avisen, og køber 40 pct. af selskabet igennem sit holdingselskab Seier Capital. Seier Christensen trak sig ud af foretagendet i 2016.

180 grader eksisterer i princippet fortsat som brugerstyret netavis.

I anledning af oplysninger fra Danmarks Statistik om at der er kommet 300 flere lønmodtagere fra september til oktober måned og i samme periode 1.400 flere offentligt ansatte, udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen: ”Som ny beskæftigelsesminister er det selvsagt en fuldkommen fantastisk nyhed, at beskæftigelsen nu stiger igen efter den meget flotte rekord, der blev sat tilbage i september”.

Det er fint, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer kan fastholdes på 2.098.588 omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Samtidig er det bekymrende, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger langt mere end i den private sektor. I oktober 2022 var der således 871.720 fuldtidsbeskæftigede offentligt ansatte.

Bekymringen er, at de 2.970.796 der er beskæftiget i ordinære jobs skal forsørge 297.000 på SU, 747.929 under folkepensionsalderen på offentlig forsørgelse og 1.062.234 på folkepension.

Det nyvalgte folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Christian Friis Bach, der ifølge Ritzau og andre medier sammen med Martin Lidegaard havde håbet på en plads i regeringen, har tvunget Berlingske Tidende til den 20. december 2022 at bringe en rettelse.

Berlingske Tidende beskriver i en artikel den 15. december 2022 at Christian Friis Bach i sin tid som udviklingsminister havde misinformeret Folketinget i Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag. Den ærekære Friis Bach har tvunget Berlingske Tidende til den 20.12.2022 at præcisere, at selvom Folketinget blev misinformeret kendte Friis Bach ikke til fejlen.

Realiteten i GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang som Udviklingsminister

Da sagen om Lars Løkke Rasmussens kostbare rejseaktivitet som formand for udviklingsorganisationen GGGI i efteråret 2013 rasede, oplyste den daværende udviklingsminister og bestyrelsesmedlem i GGGI, Christian Friis Bach, overfor Folketinget og pressen, at han intet kendte til rejserne.

Den 21. november 2013 meddelte Friis Bach på et pressemøde i København, at han trak sig som udviklingsminister. Det skete på baggrund af, at Folketinget kritiserede Christian Friis Bach for at have tilbageholdt informationer, men han ”var kommet i tanke om”, at han i foråret 2013 personligt havde deltaget i et bestyrelsesmøde i GGGI, hvori Lars Løkkes rejser som formand for GGGI blev godkendt, uden at han tilsyneladende havde bemærket det, selvom rejsereglerne var detaljeret beskrevet i et bilag til dagsordenen.

Friis Bach som udviklingsminister

Da S, R, SF-regeringen, hvor Friis Bach beklædte posten som udviklingsminister, tiltrådte den 3. oktober 2011, blev alle fagministerierne beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de krævede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Regeringens projekt vedrørende ”Effektiv Administration” skulle for enhver pris tvinges igennem. Bevillinger skulle målrettes mod kerneopgaverne. Det betød, at ministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Resultatet var et veritabelt blodbad i centraladministrationen., hvor ministerierne brutalt skilte sig af med i hundredvis af især ældre, erfarne (og dyre) medarbejdere. I Christian Friis Bachs eget Udenrigsministerium fik 60 medarbejdere umiddelbart marchordre og flere fulgte.

Dem, der i den periode kom tæt på Friis Bach, kunne ikke registrere den mindste fortrydelse over regeringens radikale og brutale personalepolitik – tværtimod forekom udviklingsministeren fuldstændig ubekymret over de personlige konsekvenser og den svækkelse fremfærden indebar for bistandsadministrationen.

Mens Friis Bach i Udviklingsministeriet huskes for GGGI-sagen, har han ikke efterladt sig varige spor på dansk udviklingspolitik.

Friis Bachs meritter i tiden der fulgte

Efter afgangen som udviklingsminister var Christian Friis Bach 2014-2017 undergeneralsekretær i FN og leder af FN’s økonomiske kommission for Europa, 2014-2017.

Christian Friis Bach har siden han forlod FN i Geneve i håbet om forefaldende småopgaver i FN-systemet opretholdt kordiale forbindelser til organisationen. Således mente Christian Friis Bach, at kritikken af WHO’s forhold til Kina covid-håndtering ”ramte ved siden af”. Han påpegede dog samtidig, at WHO og FN-systemet generelt er ”bureaukratisk og handlingslammet”, og at der er behov for grundlæggende reformer af struktur, finansiering og governance. En reorganiseringsopgave Friis Bach i givet fald ville være parat til at forestå, måtte man forstå.

Fyringen fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fyrede i april 2019 af generalsekretær Christian Friis Bach. Fyringen gav anledning til uro i nogle af de 28 medlemsorganisationer, og spekulationer om der måske var forhold i Bachs adfærd overfor kvindelige medarbejdere, der var årsagen til fyringen. Både FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke krævede en grundig redegørelse af både beslutningsgrundlaget og forløbet frem til fyringen.

Den officielle begrundelse for fyringen var: “Et enigt forretningsudvalg vurderer, at der er behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer, således at positionen som en af verdens førende humanitære organisationer videreføres.”

Dansk Flygtningehjælp er en såkaldte NGO – en ikke-statslig organisation. Imidlertid er det kun en mindre del af aktiviteterne, der finansieres af medlemmerne og ved indsamlinger – kun omkring 125 mio. kr. om året.

Hovedparten af de samlede aktiviteter på over 3 mia. kr. finansieres af donorer, herunder den danske stat.

Dansk Flygtningehjælp driver også indtægtsdækket virksomhed – sprogundervisning og diverse integrationsaktiviteter.

Denne del af virksomheden har givet dundrende underskud i de sidste 2 regnskabsår. Flygtningehjælpen har over 7.000 ansatte og bistås i øvrigt i Danmark af over 8.000 frivillige.

Dansk Flygtningehjælp har en vaklende økonomi, men organisationen ville ligesom fleste danske NGO’er kollapse totalt, hvis de ikke var afstivet med en kraftig, bærende konstruktion af skattekroner. Betegnelsen NGO – ikke statslig organisation – er derfor aldeles misvisende.

Samtidig er det over en årrække gået sådan, at store NGO’er som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis er blevet kapret af partipolitiske interesser. De optræder uden blusel med politiske krav, som man ellers kun finder hos de yderligtgående, venstreorienterede og radikale partier – men slipper for at stå til ansvar overfor Rigsrevision og andre tilsynsmyndigheder, som statslige og offentlige institutioner må leve op til.

Fyringen af Christian Friis Bach efter blot 18 måneder på posten tyder dog på, at organisationens ledelse i april 2019 tog konsekvensen af generalsekretærens åbenbare inadækvate ledelsesadfærd.

Radiovært

Christian Friis Bach, der i en periode havde meldt sig ud af Det Radikale venstre, var med på holdet, da den Aarhusbaserede Radio4 den 1. november 2019 overtog Radio24syvs del af FM-båndet.

Christian Friis Bach har været vært for programmet ”Den danske forbindelse”. Programmet, der med radioens egne ord var “et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder.”

I programmet var de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller -kommentatorer. Det var derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde.

Christian Friis Bach supplerede selv i programmet beretningerne fra udlandsdanskere, “som er øjenvidne til, hvad der faktisk foregår på gaden i Hong Kong eller som kan give os nye perspektiver på et Rusland, vi har svært ved at forstå.”

Programmet løb over 6 måneder, men på trods af alle værtens ”rigtige” meninger, blev programmet aldrig rigtig interessant.

Warfair

I foråret 2020 etablerede Christian Friis Bach importvirksomheden Warfair med visionen om at skabe fred gennem handel.

Warfair importerer varer fra krigs- og konfliktzoner, der skal lanceres på det europæiske marked i samarbejde med kvalitetsbrands.

Det første samarbejde er med Coffee Collective, hvis butikker skal sælge importeret kaffe fra det krigshærgede Yemen.

Christian Friis Bachs vision er, at handlen med varer fra sådanne konfliktramte områder kan skabe fred og fremgang i det pågældende land.

Christian Friis Bach og seksuelle krænkelser i Det Radikale Venstre

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Christian Friis Bach, som igen var blevet medlem af Det Radikale Venstre, blev af nogle (hvem mon?) i det radikale bagland set som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig, at han har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen (der ligeledes er radikal politiker), er forekommet.

Folketingsmedlem

I marts 2021 blev Christian Friis Bach valgt til at efterfølge Marianne Jelved som Folketingskandidat i Hjørring.

Friis Bach udtalte, at ”det går tilbage for demokrati og frihed i verden for tiende år i træk, og der er en tendens til, at lande vender sig indad mod sig selv. Det er en farlig tendens, som jeg gerne vil bidrage til at få vendt”.

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev Christian Friis Bach valgt i Nordjylland med 1.489 stemmer – og erobrede dermed den lidet prangende 25. plads på listen over de store stemmeslugere i Nordjylland.

Onsdag den 21. december bliver Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, 80 år.

Hu Jintaos besøg i Danmark i 2012

I dansk kontekst kendes Hu Jintao måske særligt for sin rolle i Tibetsagen. Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommission I og II

Sagen udløste flere undersøgelser og senest har Tibetkommission II placeret ansvaret i det, der blev kendt som Tibet-skandalen, hvor grundlovssikrede menneskerettigheder blev krænket, i Udenrigsministeriet og i Politiets Efterretningstjeneste.

Den 28. marts 2022 afgav Tibetkommissionen II sin beretning, hvor der rejses hård kritik mod både mod Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Kommissionen har Udenrigsministeriet flere gange bøjet sig for de kinesiske interesser, og har sammen med PET i årevis lagt et tungt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der var officielt besøg fra Kina.

Kommissionen har undersøgt 212 kinesiske besøg i alt og 182 millioner dokumenter, og har foretaget 108 afhøringer af bl.a. tre tidligere statsministre, højtstående embedsmænd, samt en række myndighedspersoner i både politi, forsvar og efterretningstjenester.

Udenrigsministeriet i fokus

Efterhånden som Tibet-Kommissionens undersøgelser skred frem, er der i stigende grad fokuseret på Udenrigsministeriets ansvar for den danske ordensmagts ulovlige håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Kommissionen afhørte således i flere omgange den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Mens Friis Arne Petersen var ambassadør i Kina, blev Hu Jintaos statsbesøg i København i 2012 regnet for at være den helt store diplomatiske præstation.

Fra afhøringer i Tibet-Kommissionen er det klarlagt, at Friis Arne Petersen – både som direktør i Udenrigsministeriet 1997 til 2005, som ambassadør i Kina 2010 til 2015 og som ambassadør i Tyskland 2015 til 2020 – havde den opfattelse, at for at undgå at kinesiske besøgende ”tabte ansigt” kunne det være nødvendigt at bøje reglerne.

Tidligere indhentningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, den nu pensionerede oberst Steffen Wied, har ifølge Berlingske i Tibetkommissionen berettet om et for kommissionen hidtil ukendt brev fra Københavns Politi, der beskrev en række grundlovsstridige tiltag, der skulle sikre at kineserne ikke ”tabte ansigt” – og en opsigtsvækkende ordveksling med Friis Arne Petersen, mens Wied gjorde tjeneste som forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin.

Ifølge referatet havde den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, angiveligt ikke meget til overs for Folketingets beslutning om at granske Københavns Politis krænkelser af fredelige pro-Tibet-demonstranters ytringsfrihed under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012.

”Da Tibetkommission I blev nedsat, harcelerede han (Friis Arne Petersen, red.) over, at der blev gjort så meget ud af den sag. Det var fuldstændig unødvendigt, og han mente, at når der var så betydningsfuldt et besøg som det her, så måtte man også bøje reglerne”, sagde Steffen Wied i Tibetkommissionen ifølge avisreferatet.

Folketinget har endnu ikke taget stilling til Tibetkommissionens beretning

Med en pressemeddelelse den 28. marts 2022 oplyste Justitsministeriet, at Tibetkommissionen II havde afgivet beretning, der var sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg. Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at kommissionens beretning skal behandles af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Udvalget afgiver en beretning over kommissionsberetningen.

I Folketinget forberedes sagen i Retsudvalget inden behandlingen i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Offentligheden har ikke hørt meget til Folketingets behandling af denne penible sag, og under alle omstændigheder er sagen ikke afsluttet inden Folketingsvalget den 1. november 2022.