Den grønne omstilling vil tage tid!

Den globale omstilling fra kul og andre fossile brændsler er en gigantisk opgave, og det er spørgsmålet om det er muligt inden 2050.

I 2020 blev verdens energiforbrug ifølge Statistical Review of World Energy, 2021, dækket af: olie (31.2 pct.), kul (27.2 pct.), naturgas (24.7 pct.), hydro (vedvarende) (6.9 pct.), kernekraft (4.3 pct.) og andet (vedvarende) (5.7 pct.)

Mens over 80 pct. af det globale energiforbrug stadig dækkes af fossile brændsler, faldt forbruget af naturgas i Danmark i første halvår af 2022 med næsten 30 pct. sammenlignet med samme periode året før, mens forbruget af olie og kul steg. Det fremgår af Energistyrelsens kvartalsstatistik, der viser at kulforbruget i de centrale kraftvarmeværker steg med 2,7 pct.

Verdens brug af kul vil ramme et rekordhøjt niveau i 2022 ifølge en rapport udgivet i sidste uge af Det Internationale Energiagentur (IEA), og overgå den sidste rekord, der blev sat i 2013. IEA forventer, at kulforbruget vil forblive på et højt niveau frem til 2025, før det falder igen.

Kul er langt den største enkeltkilde til de globale CO2-udledninger, og IEA har tidligere forudsagt, at kul var på vej ud af energiproduktionen.

Men der er sket meget siden.

I 2021 på COP26 i Glasgow var der blandt kulmodstandere optimisme, men tre måneder senere angreb Rusland Ukraine og udløste uro på de globale energimarkeder.

Da naturgaspriserne steg som reaktion på faldet i tilførslerne af russisk gas, skiftede Europa til kul. Tørke og hedebølger i Kina og tekniske problemer med Frankrigs atomreaktorer betød mindre vandkraft og atomkraft, som sol og vind ikke kunne erstatte, hvilket drev endnu mere efterspørgsel i retning af kul og naturgas.

Samlet set steg både Europas, Kinas og Indiens efterspørgsel efter kul i 2022, mens kulforbruget faldt i USA.

På trods af stigningen i det samlede globale kulforbrug er der forhold der trækker i den anden retning.

Høje kulpriser og opbremsningen af den økonomiske aktivitet i bl.a. Kina vil påvirke efterspørgslen efter kul negativt. Samtidig vil især de høje priser på fossil energi anspore til investeringer i vedvarende energi.

Ifølge IEA’s rapport om vedvarende energi fra 2022 forventes verden at installere 2.400 gigawatt (GW) vedvarende energi i de næste fem år. Krigen i Ukraine kan således nok have forårsaget omlægninger i energiproduktionen i retning af kul, men krigen kan også have stimuleret interessen for investeringer i vedvarende energi.