Det kinesiske Nytår falder i år søndag den 22. januar, hvor Year of the Rabbit – harens eller kaninens år – begynder. Det fejres som official helligdag med ferie fra den 21. til den 27. januar. Kaninens år slutter den 9. februar 2024.

Nytåret fejres af kinesiske samfund over hele verden. Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Det kinesiske nytår er højtid for 20 pct. af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Østasiatiske lande som Vietnam, Sydkorea, Nordkorea og Mongoliet lande fejrer også denne dag med pomp og iver. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Månekalender

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

Fejringen begynder med fremkomsten af den anden nymåne efter vintersolhverv og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne. De vigtigste dage vil i år være Nytårsaften den 21. januar, Nytårsdag den 22. januar og Lanterne Festen den 5. februar 2023, der markerer afslutningen på nytårsfesten. Overalt ophænges eller opsendes lanterner med lys og der danses i gaderne.

Kinesere har traditionelt ment, at en god – eller dårlig – start på det nye år vil påvirke hele året, og der er derfor visse ting man helst skal undgå i de første dage af det nye år: Havregrød er tabu – vil føre fattigdom, smadret porcelæn betyder ulykke, pas på sakse og knive, der beskærer rigdom, undgå bestemte ”uheldige ord” (smadre, løbe tør for, spøgelse, sygdom og død), undgå gråd, der bringer ulykke, undgå at vaske hår eller tøj på årets første dag – heldet vaskes bort, fejning vil feje rigdom bort, og lån og udlån af penge vil føre til bundløs gæld.

Det er generelt opfattelsen at disse tabuer så småt kan løftes fra nytårsfestens femte dag, uden at det får fatale konsekvenser.

Kaninens år

Nytåret markerer overgangen fra det ene dyr til det næste i de kinesiske stjernetegn.

De 12 kinesiske dyre-stjernetegn er: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris.

2022 var tigerens år, mens 2021 var oksens år. I 2023 er det kaninens år (Year of the Rabbit). Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – ventes fødselsraten at stige med omkring 5 pct. i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.

Kaninens år – 2023 – er i kinesisk kultur et symbol på lang levetid, fred og velstand. 2023 forventes at blive et håbets år.

Mennesker født i kaninens år menes at være årvågne, vittige, kvikke og opfindsomme.

Tidligere kanin-år i nyere tid omfatter bl.a. årene 2011, 1999, 1987, 1975, 1963, 1951, 1939 og 1927.

Altid mellem 21. januar og 20. februar

Når den kinesiske tidsregning afviger fra vores, er det fordi kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel. Selvom kineserne også lever i år 2022, ligesom vi gør, så lever de også i år 4720.

Månenytår falder ikke på samme dato hvert år, men følger Månekalenderen og nytåret falder normalt mellem den 21. januar og den 20. februar.

Rødt overalt

Inden Nytåret har de fleste omhyggeligt gjort rent, og man håber at blive velsignet af held og velstand i det nye år, mens alle sorger og uheld fra det forløbne år forsvinder. Farven rød har stor betydning for kineserne, og på denne dag hænger der på alle huse dekorationer med det kinesiske tegn, der betyder lykke.

Folkevandring når familierne samles

Nytåret er familiens fest, og kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier. Antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet omkring Nytåret kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten der efter traditionen afholdes enten den 21. januar om aftenen eller den 22. januar samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Overalt er røde bannere, og børn får af deres forældre og bedsteforældre penge i røde kuverter. Ansatte får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Folk udveksler gaver, er vært for store fester og sammenkomster og markerer deres nytårsfester med fyrværkeri, dansende drager og løver.

Fyrværkeri

Det kinesiske nytår siges at kunne dateres helt tilbage til det 14. århundrede f.Kr. Legender siger, at der i oldtiden var et monster kaldet Nian, der angreb folk og spredte meget terror. Han var dog rædselsslagen for farven rød, lyden af fyrværkeri og synet af fyrværkeri. Folk brugte disse ting til at skræmme ham og jage ham væk.

Fyrværkeri er derfor en særdeles vigtig ingrediens til nytårsfejringerne. Efter spisegildet fyrer næsten alle kinesere krudt af nytårsaften. Omkring 90 pct. af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end på noget andet tidspunkt eller noget andet sted i verden.

Det er stadig helt uforståeligt, hvorfor Danmark i 2011 absolut skulle indsætte danske F-16 fly og sønderbombe Libyen. Gaddafi blev fjernet, men siden har Libyen haft borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet.

Siden 2012 har Danmark støttet en række af de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion. Regionen og Mali har i en lang årrække været plaget af interne konflikter mellem regeringen og nomadiske oprørsgrupper, herunder islamistiske terrorgrupper, og de danske bidrag har næppe bidraget til at løse regionens problemer.

I begyndelsen af 2022 vendte fregatten Esbern Snare hjem fra Guineabugten ud for den afrikanske vestkyst. Her var missionen at sætte en stopper for piratangreb mod fragt- og olieskibe i området. Undervejs kom Esbern Snare blandt andet i ildkamp med formodede pirater, og det endte med at 1 pirat måtte tages med tilbage til Danmark.

Nu vil regeringen have os involveret i Rwanda i Østafrika

Regeringen holder foreløbig fast i de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika. Hensigten er tydeligvis at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. Man vil sende et signal om, at hvis man kommer til Danmark og søger asyl, så risikerer man at ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen bliver virkelighed, vil en del flygtninge i stedet, kort efter de har søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag bliver behandlet. Hvis de får bevilget asyl, vil de så kunne få permanent ophold i Rwanda.

Juridiske problemer

Flere hævder tillige, at planen er umulig at gennemføre, fordi en udsending af flygtninge fra Storbritannien til Rwanda blev stoppet, men en britisk domstolsafgørelse i slutningen af december 2022 gjorde det faktisk muligt.

Afgørelsen fandt, at indenrigsministeriets kontroversielle politik med at sende asylansøgere til Rwanda, herunder nogle, der ankommer efter at have krydset kanalen fra det nordlige Frankrig i små både, faktisk var lovlig. De afviste dermed forsøget på at forhindre Rwanda-politikken i at fortsætte.

Domstolen identificerede dog samtidig specifikke mangler i indenrigsministeriets beslutningsproces for de otte asylansøgere, som embedsmænd havde planlagt at sende til Rwanda, og ophævede disse beslutninger.

Storbritanniens plan om at deportere migranter til Rwanda er imidlertid fortsat retligt udfordret. To dommere har tilladt, at appeller til dele af den kontroversielle afgørelse vil blive overvejet.

To dommere har givet tilladelse til, at dele af december-afgørelsen kan indbringes for appelretten. De accepterede således, at de enkelte asylansøgere har juridisk ret til at forfølge en appel.

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Selvom det juridisk i den sidste ende bliver muligt at sende asylansøgere til Rwanda, kan der opstå andre problemer.

Situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo.

Siden DR Congo i 1960 opnåede uafhængighed fra Belgien har der med mellemrum været blodige borgerkrige.

Efter den første greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i et ingenmandsland fuld af guld og mineraler tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces démocratiques de libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af mænd fra tutsistammen, der ellers blev banket på plads af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, omringet Goma og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer ifølge de seneste tal nu lever som internt fordrevne.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

DR Congo foran valg

DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Kagame raser tilbage og truede i sidste uge med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.

En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år siden. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.

Opgiver Danmark nu Rwanda?

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Lars Løkke Rasmussens udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi Danmark ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet.

”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en fælles skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og det undersøgende medie Danwatch.

PFAS-forureninger er i Danmark blevet et meget debatteret emne, efter det i foråret 2021 kom frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Siden er der også fundet PFOS i oksekød fra fynske kvæg, og en kortlægning fra Danske Regioner viser, at næsten 15.000 steder i Danmark bør undersøges for forurening af de giftige fluorstoffer.

Det er således hævet over enhver tvivl, at grupper af danskere har spist fødevarer og drukket drikkevand forurenet med PFOS.

Det særlige ved PFAS (per- and polyfluorinated substances – PFAS) er, at de er en stor gruppe af forskellige, men uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer – såkaldte ”evige” kemikalier (forever chemicals).

PFAS er også kendt under navnene:

• Fluorstoffer
• Perfluorerede stoffer
• PFC’er
• Fluorcarbon

PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA, PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.

Stofferne er svært nedbrydelige, og kan derfor findes overalt i miljøet, og PFAS kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.

PFAS-stoffer udfases

PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950erne. Stofferne dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Fluorstoffernes særlige egenskaber har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne har været bredt anvendt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og kosmetik og brugt i blandt andet brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstil.

Fra 2011 blev det forbudt at anvende brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Fra 1. juli 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til mademballage af papir og pap i Danmark.

Der har i de sidste år været fokus på personer, der har været særligt udsat for stoffer fra PFAS-gruppen. Konkret har det være borgere, der i forbindelse med miljøforurening har indtaget PFAS-forurenede fødevarer eller drikkevand igennem længere tid. Desuden er der opmærksomhed på borgere, som har været særligt udsatte via deres erhverv, for eksempel brandfolk, der har arbejdet med skum til brandslukning.

PFAS og sundhed

I Danmark har Sundhedsstyrelsen gennemgået PFAS-stofferne: PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS og deres betydning for helbredet.

Man kan optage PFAS gennem fødevarer og drikkevand. Man kan også indånde det via støv fra PFAS-forurenet materiale, men der savnes viden om omfanget i Danmark.

Det er begrænset, hvor meget PFAS, men kan optage gennem huden.

Kroppen udskiller PFAS gennem afføring og urin. Halveringstiden kan være adskillige år. Hvor lang tid det tager at udskille PFAS, så man har samme niveau som befolkningen generelt, afhænger af flere ting. Blandt andet, hvor højt niveau man har i kroppen, og om man stadig udsættes for PFAS.

En svensk undersøgelse har vist, at der er en gennemsnittelig halveringstid i blodet på 2,5 – 5,3 år for PFOS.

Sundhedsstyrelsen har undersøgt helbredseffekter af PFAS og hvilken effekt høj udsættelse for PFAS kan have for helbredet.

Man har fundet, at der er en øget forekomst af følgende tilstande: Forhøjet kolesterol, Let leverpåvirkning (men ikke leversygdom), Nedsat antistofrespons på vaccination – primært hos børn, Nedsat fødselsvægt.

Man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering, sige noget om den enkeltes risiko for at få de ovennævnte tilstande. De fundne helbredseffekter forbundet med PFAS er ikke specifikke for PFAS-eksponeringer, men er i høj grad også påvirket af levevilkår og mange andre miljømæssige, sociale eller genetiske faktorer. Forhøjet kolesterol er således almindeligt forekommende også blandt personer, der ikke har været udsat for høj mængde PFAS.

Det vil for den enkelte være umuligt med sikkerhed at konkludere, at det er PFAS, der er årsagen til en af ovennævnte tilstande.

Generelt er der ikke fundet entydig sammenhæng mellem kræft og PFAS.

Nogle studier har fundet en let øget risiko på befolkningsniveau for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA – men ikke for PFOS.

En beskeden øget risiko for nyre- og testikelkræft skal ses i forhold til, at der er tale om to sjældne kræftformer, og det derfor på befolkningsniveau er meget sjældne sygdomme.

Fiskespisning

Otte søer og åer landet over er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk, der er fanget der.

De otte søer og åer, hvor indtag af fisk frarådes, er: Korsør Nor ved Slagelse, Mølleå i Nordsjælland, Furesøen ved Furesø Kommune, Egåen i Aarhus Kommune, Lille Vejleå i Greve, Herningsholm Å i Herning, Faxe Å i Faxe og Svanesø i Skanderborg.

Det er ikke bare i søer og vandløb, de uønskede stoffer findes. PFAS-stoffer er konstateret over grænseværdien i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.

USA

En ny undersøgelse tyder på, at amerikanske ferskvandsfisk er stærkt forurenet med PFAS – ”evige” kemikalier.

Én portion ferskvandsfisk kan betyde, at der indtages lige så meget PFAS, som man ville få ved at drikke PFAS-forurenet drikkevand i en måned.

Forureningen kan ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag i Environmental Research, være 2.400 gange større end det anbefalede niveau.

Undersøgelsen viser, at lokalt fangede ferskvandsfisk er langt mere forurenet med PFAS end fisk fra kommercielt havfiskeri. Forskerne undersøgte Nederst på formularen

tilstedeværelsen af forskellige typer PFAS i 501 fiskefiletprøver, indsamlet over hele USA fra 2013 til 2015.

Disse prøver blev indsamlet i forbindelse med  programmer iværksat af EPA (U.S. Environmental Protection Agency): National Rivers and Streams Assessment og 2015 Great Lakes Human Health Fish Fillet Tissue Study.

Mens prøverne omfattede mange typer evige kemikalier var den største bidragyder til de samlede PFAS-niveauer PFOS-forbindelsen.

Selvom brugen af PFOS nu stort set er blevet udfaset, var det tidligere hovedingrediensen i imprægneringsmidlet Scotchgard, og det hænger stadig fast i miljøet.

PFOS er så potent, at indtagelse af kun en portion ferskvandsfisk ifølge undersøgelsen ville svare til at drikke en måneds vand forurenet med PFOS.

Selvom forskere måske ikke ved præcis, hvordan folk bliver udsat for PFAS, viser undersøgelsen, at for mennesker, der spiser ferskvandsfisk, er det sandsynligvis en betydelig kilde til deres eksponering for PFAS.

Forureningen i søer og damme er mere udtalt end PFAS-forureningen i floder og vandløb, hvor vandudskiftningen er større.

Medianniveauerne for total påvist PFAS i ferskvandsfisk var 278 gange højere end i fisk testet fra 2019 til 2022 fra kommercielt havfiskeri, der ofte foregår langt fra land, hvor PFAS-forureningen er fortyndet.

Ifølge undersøgelsen betyder den industrielle udfasning af PFOS-anvendelsen på, at forureningsniveauet i floder og vandløb vil være faldende.

Michigan Department of Health and Human Services har opdateret retningslinjerne for fiskespisning (Eat Safe Fish) for at begrænse mængden af regnbue smelt, der skal indtages – baseret på forhøjede niveauer af PFOS. Det anbefales, at man højest spiser fisk fra Lake Huron 6 gange om året, og fra Lake Michigan højest 1 gang om måneden.

Flemming Ytzen, der i Politikens spalter skiftevis optræder som journalist, asienekspert, redaktør oig klummeskribent (tilsyneladende uden en bagvedliggende systematik) har bevaret sine prioriteter fra hans revolutionære ungdom i 1970’erne.: USA er den ”Store Satan”, Anders Fogh Rasmussen er en aggressiv og bjergsom krigsmager, det islamiske despoti i Pakistan er beundringsværdigt, Enver Halil Hoxha er den genkomne frelser, og vi skal bestemt ikke udfordre det kommunistiske og autokratiske Kina.

Flemming Ytzen har ikke holdt sig for god til i Politiken at omtale Poul Schlüters udenomsægteskabelige aktiviteter, og han har tilmed påstået, at det var Poul Schlüter, der egenhændigt i september 1988 bad Stasi om at rydde den danske ambassade i Østberlin for demonstranter.

I Ytzens seneste ”signatur” i Politiken – denne gang som redaktør og klummeskribent – den 12. januar 2022, kommer Flemming Ytzen, Fogh-kritikeren, Mogens Lykketoft, til undsætning. Ytzen rejser spørgsmålet om fhv. statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens besøg på Taiwan først og fremmest var et ”indsamlings-stunt”?

Flemming Ytzen mener selv skråsikkert, at Anders Fogh Rasmussens besøg ikke gjorde en forskel: ”så selvfølgelig var Fogh ude med raslebøssen. Mediedækningen har endnu ikke fortalt, hvor mange taiwanske dollars der er sendt til hans såkaldte demokratifond. Offentligheden venter spændt”, skriver Ytzen.

Anders Fogh Rasmussens henvisning til den russiske krigsførelse i Ukraine som forbindelsen til Taiwan-missionen betegnes af Ytzen som ”ganske bekvemt”.

Ytzen anerkender således slet ikke betydningen af erklæret international støtte til Taiwan.

Som bekendt besøgte formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, allerede sidste år Taiwan. Siden Nancy Pelosis omstridte besøg har flere amerikanske politikere og politiske ledere fra andre lande været på besøg i den lille østat.

Det er vel ikke utænkeligt, at synlig international opbakning til Ukraine på et tidligere tidspunkt kunne have gjort indtryk i Moskva og måske fået Putin til at besinde sig.

Under alle omstændigheder ved vi, at international støtte til Taiwan bliver bemærket i Beijing. Anders Fogh Rasmussen er således allerede før besøget i Taipei erklæret persona non grata i Kina.

Beskæmmende er det, at Astrid Berg, hvis største (eneste?) fortrin er en imponerende hårmanke, i DR’s Deadline den 17. januar 2022 i en samtale med Anders Fogh Rasmussen tog udgangspunkt i Flemming Ytzens perfide og ondskabsfulde klumme i Politiken.

Det afholdt dog ikke Anders Fogh Rasmussen fra at tydeliggøre budskabet om, at vi aktivt skal afskrække Kina fra at invadere Taiwan. Vi skal således true med at afkoble Kina helt fra den globale økonomi, og garantere opbakning til taiwanerne på samme måde som vi i øjeblikket demonstrerer i forhold til Ruslands overfald på Ukraine.

Selvom argumentation giver mening for de fleste danskere vil det i forhold til Flemming Ytzen være som “at slå vand på en gås”!

I begyndelsen af 2023 har der i USA raset en ophedet diskussion om gaskomfurer. Baggrunden er, at der i december 2022 i USA blev offentliggjort en undersøgelse om gaskomfurer. Ifølge undersøgelsen skulle gaskomfurer være ansvarlige for næsten 13 procent af astmatilfældene blandt børn og unge i USA.

Ligesom der i Danmark med jævne mellemrum er debat om brændeovnes skadelige indflydelse på klima og sundhed, har fortalere for sundheds- og miljø i USA længe argumenteret imod gaskomfurer og sagt, at den forurening, de udsender, gør dem ringere end elektriske eller induktionskomfurer. Den nye statistik om astma pustede nyt liv i debatten.

Et medlem af Consumer Product Safety Commission, CPSC, var ikke sen til i et interview med Bloomberg, at oplyse, at det føderale agentur kunne forbyde gaskomfurer: “Dette er en skjult fare. Alle muligheder er på bordet. Produkter, der ikke kan gøres sikre, kan forbydes,” sagde kommissær Richard Trumka Jr.

I USA anses elektrificering ligesom i Danmark at være løsningen på alle klimaproblemer. Politisk er der faktisk bestræbelser på at tilskynde amerikanere til at skrotte gas. Der er således indbygget en rabat på så meget som $840 på nye elektriske komfurer, i the U.S. Inflation Reduction Act (IRA), der blev vedtaget i august 2022.

Medlemmer af kongressen har også skriftligt foreslået CPSC, at der skulle indføres strengere regler om gaskomfurer. Et lodret forbud er imidlertid en helt anden form for reguleringstilgang. Desuden er grundlaget for et sådant forbud ganske usikkert. En nærmere gennemgang af den nye undersøgelse, viser at mens gaskomfurer giver anledning til sundheds- og miljømæssige issues, dokumenterer undersøgelsen ikke, at gaskomfurer som hævdet skulle være årsagen til den enorme andel af astmatilfælde.

En skribent i National Review advarede om, at “Biden Administration overvejer at forbyde gaskomfurer”. Påstanden var f.s.v. sand i den forstand, at en enkelt person i administrationen havde nævnt muligheden.

Forbudskravet blev af højrefløjen i USA prompte afvist.

Fox News havde en omfattende dækning af modstanden: En forpint restauratør udøste sin fortvivlelse for åben skærm på Tucker Carlsons show; en CPSC-talsmand ville ikke nævne en specifik undersøgelse da agenturet end ikke havde påbegyndt den regulatoriske proces.

Fox Business publicerede en  pressemeddelelse fra American Gas Association, der ikke uventet var modstander af et forbud, og Fox havde naturligvis den obligatoriske historie om hvordan Alexandria Ocasio-Cortez blev svinet til på Twitter.

Tilbøjeligheden til at forsvare gaskomfuret som et kerneelement i ”the american way of life” truet af den onde regering er lige så forudsigelig fra den amerikanske højrefløj, som rygmarvsreaktionen fra den amerikanske venstrefløj om at møde enhver udfordring med et forbud.

“Hvis galningerne i Det Hvide Hus kommer efter mit komfur, kommer de til at vriste apparatet ud af mine kolde døde hænder” som Ronny Jackson fra Texas skrev i et Tweet.

Diskussionen i USA er foreløbig endt med, at formanden for CPSC, har udstedt en erklæring om, at selvom forskning “indikerer, at emissioner fra gaskomfurer kan være farlige, og CPSC leder efter måder at reducere risiciene for den indendørs luftkvalitet”, har CPSC ingen som helst planer om at forbyde gaskomfurer.

I USA er der ifølge EIA (Energy Information Administration) omkring 40 millioner gaskomfurer svarende til at 38 pct. bruger gas i madlavningen, og nogle sværger til at gas er bedre (og billigere) end moderne induktionskomfurer.

Den kontroversielle demokratiske senator fra West Virginia, Joe Manchin, har på Twitter skrevet: “I can tell you the last thing that would ever leave my house is the gas stove that we cook on.”

Det Hvide Hus har også meddelt, at præsident Joe Biden ikke støtter et forbud mod gaskomfurer.

En række el- og kraftvarmeselskaber kommer ud af 2022 med gigantiske underskud, der meget vel kan koste den enkelte kunde flere tusinde kroner.

TVmidtvest beretter hvordan 7 kraftvarmeværker (Silkeborg Forsyning, Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Varmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk, og V-S-V Kraftvarmeværk) tilsammen har tabt over 100 millioner kroner på fejlslagne spekulationer i en lav elpris.

TV2 Fyn beretter om hvordan Sydfyns El Forsyning kommer ud af 2022 med et underskud på godt en kvart milliard kroner. Selskabet har tabt 60 millioner kroner på fastprisaftaler og 191 millioner kroner på vindmøller i Tyskland.

En gruppe gas- og elkunder havde i 2022 sikret sig med fastprisaftaler, der løber over flere år. Netop de aftaler har SEF Energi tabt 60 millioner kroner på i 2022, da elpriserne i steg.

I et forsøg på at indtjene det tabte satsede SEF Energi i stedet på salg af vindmøllestrøm fra selskabets 19 vindmøller i Tyskland.

Køb og salg af el foregår på børsen, og når man sælger el, så har energiproducenterne den mulighed, at de kan afdække deres salg. Det vil sige, at hvis der er købere til det, så kan producenterne sælge deres strøm på forhånd til en fastsat pris.

Strømkøber og strømsælger sikres en på forhånd kendt fast pris, så begge parter ved hvad de har at regne med.

Imidlertid kræver elbørsen, at der stilles likvid garanti så der er sikkerhed for at begge parter lever op til aftalen. Størrelsen på garantien, stiger når den aktuelle markedsprisen overstiger den aftalte pris for fremtidige strømleveringer og usikkerheden på elpriserne stiger.

SEF Energi havde ikke fantasi til at forestille sig den eksplosion i elpriserne, der indtraf da Rusland lukkede for gassen den 26. august 2022. Usikkerheden på markedet steg dramatisk, og det betød at markedspriserne og kravene til garantistillelse steg til usete højder. SEF Energi skulle derfor stille meget store beløb til sikkerhed for de indgåede handler. Selskabet kunne ovenikøbet befrygte, at elpriserne ville stige endnu mere. For dog at begrænse tabene skyndte SEF Energi at trække sig ud af aftalerne ved at købe de afdækkede strømmængder tilbage til meget høje priser og dermed realisere et stort tab på 191 millioner kroner.

Det var langt fra alene de jyske kraftvarmeværker og Sydfyns El Forsyning, der som følge af spekulation på elbørserne kom i vanskeligheder.

På nuværende tidspunkt er der næppe overblik over de samlede tab, som den danske energisektor har påført el- og varmekunderne som følge af fejlslagne spekulationer på elbørsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup indgik den 8. september 2022 en politisk aftale om en statslig garantiordning på 100 mia. kr. til elmarkedet.

Mange energiselskaber blev udfordret af de høje energipriser, og kravet om sikkerhedsstillelse, når der handles energi.

Under normale omstændigheder kan energiselskabet stille sikkerhed i egne aktiver eller i form af en bankgaranti. Udviklingen på energimarkederne fra august 2022 betød, at el-producenter ikke er i stand til overfor børsen, f.eks. Nord Pool, at stille de betydelige summer, der blev krævet i sikkerhed på deres fastpriskontrakter. Sikkerhedsstillelsen afhænger af forskellen mellem den aktuelle markedspris på el og den pris, der er indgået en fastprisaftale om. Når priserne på el stiger og er højere end i fastprisaftalerne skal selskaberne stille sikkerheder via elbørsen svarende til værdiforringelsen af fastprisaftalen.

Det kunne få store konsekvenser for elmarkederne og energiforsyningssikkerheden, hvis alle de selskaber, der ikke kunne stille den nødvendige sikkerhed selv eller via en bankgaranti fra deres normale bankforbindelse, faldt ud af markedet. Det kunne medføre, at udbuddet af elektricitet faldt, og dermed medføre risici for el-forsyningssikkerheden i det danske energisystem til ubodelig skade for virksomheder og private husholdninger.

Den statslige garanti til sikring af likviditeten på elmarkedet skulle forhindre at markedet bryder sammen. Aftalen indebar, at staten kan stille garanti for 80 pct. af sikkerhedsstillelsen mens energiselskabet eller selskabets bankforbindelse påtager sig de resterende 20 pct.

Regeringen holder foreløbig fast i de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika. Hensigten er tydeligvis at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. Man vil sende et signal om, at hvis man kommer til Danmark og søger asyl, så risikerer man at ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen bliver virkelighed, vil en del flygtninge i stedet, kort efter de har søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag bliver behandlet. Hvis de får bevilget asyl, vil de så kunne få permanent ophold i Rwanda.

Juridiske problemer

Flere hævder tillige, at planen er umulig at gennemføre, fordi en udsending af flygtninge fra Storbritannien til Rwanda blev stoppet, men en britisk domstolsafgørelse i slutningen af december 2022 gjorde det faktisk muligt.

Afgørelsen fandt, at indenrigsministeriets kontroversielle politik med at sende asylansøgere til Rwanda, herunder nogle, der ankommer efter at have krydset kanalen fra det nordlige Frankrig i små både, faktisk var lovlig. De afviste dermed forsøget på at forhindre Rwanda-politikken i at fortsætte.

Domstolen identificerede dog samtidig specifikke mangler i indenrigsministeriets beslutningsproces for de otte asylansøgere, som embedsmænd havde planlagt at sende til Rwanda, og ophævede disse beslutninger.

Storbritanniens plan om at deportere migranter til Rwanda er imidlertid fortsat retligt udfordret. To dommere har tilladt, at appeller til dele af den kontroversielle afgørelse vil blive overvejet.

To dommere har givet tilladelse til, at dele af december-afgørelsen kan indbringes for appelretten. De accepterede således, at de enkelte asylansøgere har juridisk ret til at forfølge en appel.

M23-oprørsgruppen

Selvom det juridisk i den sidste ende bliver muligt at sende asylansøgere til Rwanda, kan der opstå andre problemer.

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Gruppen består ifølge medierne af mænd fra tutsistammen, og oprørerne har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen.

Men nu udtaler Lars Løkke Rasmussen altså, at Danmark, der jo ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet, vil have Rwanda til at standse samarbejdet med M23-gruppen.

Importen af kul (og koks) til Danmark blev mere end fordoblet i 2022 i forhold til 2021. KuIimporten nåede med 1558126 tons næsten op på højniveauet fra 2014.

Det viser de seneste tal fra Energistyrelsen, som dækker 1. januar til 30. november 2022. Energistyrelsen udarbejder en månedsstatistik over energiproduktion og -forbrug, som er tilgængelig online på regneark. Tallene for hele 2022 vil være tilgængelig 13. april 2023.

Det faktiske kulforbrug på 658671 tons var dog lidt lavere end i 2021 og det muliggjorde en genopbygning af kullagrene. Kulforbruget var dog højere end de seneste tre år i gennemsnit.

De tilbageværende kulkraftværker i Danmark – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværket og Nordjyllandsværket – måtte allerede i 2021 fyre kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen var mangel på vind, mangel på vandkraft i Norge og en høj gaspris.

Tal fra Energistyrelsen og Energinet viser, at kulforbruget i de centrale værker i 2021 steg med knap 50 pct. I de første uger af 2022 kom næsten halvdelen af strøm produceret i Jylland og på Fyn fortsat fra kul.

Stigningen skyldes koldere vejr og en lavere produktion af strøm fra vindmøller, som betød større produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen faldt i 2021, da middelvindhastigheden var betydeligt lavere end tidligere.

På Nordjyllandsværket i Aalborg har man siden sidste halvdel af 2021 næsten kørt med fuld kraft. Også hos Ørsted er kulforbruget steget. Her har man fyret med mere kul end vanligt på Esbjergværket og Studstrupværkets blok 4.

På Fyn fyres der med halm og træflis, men der har været gang i kulkedlerne, fordi der har været koldt og manglet vind- og vandkraft

Det var tidligere forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

Hvis de termiske kraftværker blev lukket helt ned, ville det ifølge Energistyrelsen indebære, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem el-import fra udlandet.

I Tyskland er der bortfaldet en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker, og den planlagte indstilling af kulfyringen i 2030.

I resten af Europa må der også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden, og meget tyder på at Tyskland kan blive nødt til at revidere planerne for udfasningen af a-kraft og fossile brændsler i energiforsyningen.

I Danmark var den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, aktiv i “Global Alliance to Power Past Coal” – koalitionen af ambitiøse lande, der ville udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030. Dan Jørgensen var også fortaler for olieudfasning i ”Beyond Oil and Gas”(BOGA) og for fremme af vindmøller i ”Global Alliance for Offshore Wind” (GOWA).

På trods af Dan Jørgensens modstand mod fossil energi og hans centrale rolle som forhandlingsleder ved flere klimatopmøder, og ambitionerne om at reducere CO2-udledningerne i Danmark med mindst 70 procent, besluttede den daværende regering i oktober at lytte til Energistyrelsens advarsler om risikoen for perioder med varme- og effektmangel, og åbnede op for, at der fortsat skulle fyres med kul og olie på Studstrupværket og Kyndbyværket.

Den socialdemokratiske regering besluttede også at udskyde den planlagte lukning af Esbjergværket. En plan om helt at udfase kul på Fynsværket blev også blevet udsat.

I en pressemeddelelse i oktober begrundede daværende klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) beslutningen med, at en kold vinter kunne få betydning for den danske forsyningssikkerhed.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at danskerne kommer til at mangle strøm i stikkontakten og for at gøre os uafhængige af Putins gas, og derfor vil vi udskyde lukningen af tre kraftværker. Det er rettidig omhu,” sagde ministeren dengang.

EU-Kommissionen har i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler godkendt en dansk ordning på 8,1 mia. kr. (1,1 mia. EUR) til støtte for udbredelsen af teknologier til CO2-opsamling og -lagring (CCS – Carbon Capture and Storage).

Ordningen skal fremme udbredelsen af CCS-teknologier med henblik på at reducere udledningen af CO2 direkte i atmosfæren. Ordningen vil således bidrage til en større dekarbonisering af industriprocesser. Foranstaltningen vil støtte CCS som et bæredygtigt og effektivt middel til at afbøde klimaændringer. Den ventes at øge investorernes tillid til CCS-teknologi, mindske omkostningerne ved den fremtidige anvendelse af CCS-teknologier og derved fremme udviklingen af et kommercielt marked for CCS. Det er ikke mindst fangstdelen (capture), der giver udfordringer – ikke mindst på økonomisiden. Lagringen (storage) er næppe noget særligt problem.

Støtten under ordningen vil blive ydet gennem en konkurrencepræget udbudsprocedure, som ventes afsluttet i 2023. Udbuddet vil være åbent for virksomheder i alle industrisektorer, herunder affalds- og energisektorerne.

I Danmark har ikke mindst CCS-alliancen (et samarbejde mellem DI, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Dansk Metal, Danske Rederier og Axcelfuture) lobbyet for betydningen af CCS for at nå både Danmarks, EU’s og vores globale klimamål. I Danmark er der via brede politiske aftaler skabt rammer for at indfange ca. 3,2 mio. ton CO2 om året i 2030, men det tekniske potentiale er ifølge CCS-alliancen betydeligt større.

CCS-alliancen har agiteret for, at der hurtigt skulle træffes strategiske beslutninger om infrastruktur, transport og lagringsmuligheder, så omkostningerne ved CCS kunne reduceres og klimapotentialet maksimeres.

Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for konkurrencepolitik, udtaler den 12. januar 2023:

”Takket være denne ordning på 1,1 mia. EUR vil Danmark kunne opsamle og lagre en betydelig mængde CO2 og forhindre, at den udledes til atmosfæren. Det vil hjælpe Danmark med at nå sit ambitiøse mål om klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med målene for den europæiske grønne pagt, samtidig med at det sikres, at konkurrencen fordrejes mindst muligt”.

Der er dog endnu et stykke vej før CCS-teknologien er helt udviklet i kommerciel skala til virkelig at kunne gøre en forskel i CO2-regnskabet.

Den schweiziske startupvirksomhed Climeworks har i sidste uge meddelt, at det har succes med at række kuldioxid ud af luften og lagre det under jorden, hvor det til sidst vil blive til sten – et gennembrud, der kan hjælpe i kampen mod klimaændringer.

En lang række virksomheder – også i Danmark – arbejder på at udvikle CCS-teknologier er Climeworks det første eksempel på at der er lykkedes i større skala, der vel at mærke har kunnet verificeres af en uafhængig instans, skriver Wall Street Journal.

Climeworks-anlægget i Island kan binde 4.000 tons CO2 om året – svarende til den årlige udledning fra 800 biler.

Selvom det er en lille brøkdel af den globale CO2-udledning, der nåede op på 36,3 milliarder tons i 2021, har en række virksomheder, herunder Microsoft, Shopify og Stripe købt fremtidige CCS-tjenester fra Climeworks.

World Economic Forum, WEF, Annual Meeting – “Cooperation in a Fragmented World” – afholdes 16.–20. januar 2023 i Davos i Schweiz.

Mødet finder sted på et tidspunkt, hvor verden er i en kritisk situation. Alene antallet af igangværende kriser kræver en modig kollektiv indsats.

På årsmødet vil repræsentanter fra regeringer, erhvervsliv og civilsamfundet tale om verdens tilstand og diskutere prioriteterne for det kommende år.

WEF forventer at årsmødet vil udgøre en platform for konstruktive, fremadrettede dialoger og bidrage til at finde løsninger gennem offentlig-privat samarbejde.

Global Risks Report 2023

Forud for mødet har WEF offentliggjort Global Risks Report 2023. Rapporten fremhæver leveomkostningskrisen som den største kortsigtede risiko, som verden står over for lige nu, med klimaændringer som den største langsigtede trussel.

Rapporten, der er blevet offentliggjort forud for Davos-årsmøderne i de sidste 17 år, bygger på inputs fra 1.200 personer på tværs af den private og offentlige sektor.

Dette års udgave postulerer, at Ruslands krig i Ukraine og Covid-19-pandemien har fremdrevet energikrise, fødevareknaphed og inflation, som de mest presserende globale problemer.

Konsekvenserne af krisen på leveomkostninger for sårbare befolkningsgrupper er meget vanskelige at acceptere og den største kortsigtede trussel mod verden ifølge WEF-rapporten.

Regeringer i alle lande arbejder på at afbøde denne indvirkning, samtidig med at de forsøger at værge sig mod stigende inflation og håndtere historisk høje gældsniveauer.

WEF-rapporten siger, at verden skal samarbejde mere effektivt om afbødning af og tilpasning til klimaændringer i løbet af det næste årti for at undgå “økologisk sammenbrud” og fortsat global opvarmning.

Den tilføjer, at regeringerne vil stå over for vanskelige afvejninger i de kommende år, da samfundsmæssige udfordringer, miljø og sikkerhedsrisici alle vil lægge billet ind på begrænsede ressourcer.

De største risici i de nærmest kommende år omfatter naturkatastrofer, geoøkonomisk konfrontation, erosion af social samhørighed, udbredt cyberkriminalitet, omfattende ufrivillig migration og naturressourcekriser sammen med klimaændringer.

Cyberkriminalitet og migration vil også være risici på længere sigt.