Rwanda – Danmarks seneste afrikanske eventyr!

Rwanda DR Congo

Det er stadig helt uforståeligt, hvorfor Danmark i 2011 absolut skulle indsætte danske F-16 fly og sønderbombe Libyen. Gaddafi blev fjernet, men siden har Libyen haft borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet.

Siden 2012 har Danmark støttet en række af de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion. Regionen og Mali har i en lang årrække været plaget af interne konflikter mellem regeringen og nomadiske oprørsgrupper, herunder islamistiske terrorgrupper, og de danske bidrag har næppe bidraget til at løse regionens problemer.

I begyndelsen af 2022 vendte fregatten Esbern Snare hjem fra Guineabugten ud for den afrikanske vestkyst. Her var missionen at sætte en stopper for piratangreb mod fragt- og olieskibe i området. Undervejs kom Esbern Snare blandt andet i ildkamp med formodede pirater, og det endte med at 1 pirat måtte tages med tilbage til Danmark.

Nu vil regeringen have os involveret i Rwanda i Østafrika

Regeringen holder foreløbig fast i de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika. Hensigten er tydeligvis at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. Man vil sende et signal om, at hvis man kommer til Danmark og søger asyl, så risikerer man at ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen bliver virkelighed, vil en del flygtninge i stedet, kort efter de har søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag bliver behandlet. Hvis de får bevilget asyl, vil de så kunne få permanent ophold i Rwanda.

Juridiske problemer

Flere hævder tillige, at planen er umulig at gennemføre, fordi en udsending af flygtninge fra Storbritannien til Rwanda blev stoppet, men en britisk domstolsafgørelse i slutningen af december 2022 gjorde det faktisk muligt.

Afgørelsen fandt, at indenrigsministeriets kontroversielle politik med at sende asylansøgere til Rwanda, herunder nogle, der ankommer efter at have krydset kanalen fra det nordlige Frankrig i små både, faktisk var lovlig. De afviste dermed forsøget på at forhindre Rwanda-politikken i at fortsætte.

Domstolen identificerede dog samtidig specifikke mangler i indenrigsministeriets beslutningsproces for de otte asylansøgere, som embedsmænd havde planlagt at sende til Rwanda, og ophævede disse beslutninger.

Storbritanniens plan om at deportere migranter til Rwanda er imidlertid fortsat retligt udfordret. To dommere har tilladt, at appeller til dele af den kontroversielle afgørelse vil blive overvejet.

To dommere har givet tilladelse til, at dele af december-afgørelsen kan indbringes for appelretten. De accepterede således, at de enkelte asylansøgere har juridisk ret til at forfølge en appel.

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Selvom det juridisk i den sidste ende bliver muligt at sende asylansøgere til Rwanda, kan der opstå andre problemer.

Situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo.

Siden DR Congo i 1960 opnåede uafhængighed fra Belgien har der med mellemrum været blodige borgerkrige.

Efter den første greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i et ingenmandsland fuld af guld og mineraler tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces démocratiques de libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af mænd fra tutsistammen, der ellers blev banket på plads af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, omringet Goma og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer ifølge de seneste tal nu lever som internt fordrevne.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

DR Congo foran valg

DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Kagame raser tilbage og truede i sidste uge med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.

En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år siden. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.

Opgiver Danmark nu Rwanda?

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Lars Løkke Rasmussens udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi Danmark ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet.

”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en fælles skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og det undersøgende medie Danwatch.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s