Energikrisen og spekulation har været hård for mange el- og fjernvarmekunder

En række el- og kraftvarmeselskaber kommer ud af 2022 med gigantiske underskud, der meget vel kan koste den enkelte kunde flere tusinde kroner.

TVmidtvest beretter hvordan 7 kraftvarmeværker (Silkeborg Forsyning, Oksbøl Varmeværk, Sdr. Herreds Varmeværker, Snedsted Varmeværk, Hirtshals Fjernvarme, Vildbjerg Varmeværk, og V-S-V Kraftvarmeværk) tilsammen har tabt over 100 millioner kroner på fejlslagne spekulationer i en lav elpris.

TV2 Fyn beretter om hvordan Sydfyns El Forsyning kommer ud af 2022 med et underskud på godt en kvart milliard kroner. Selskabet har tabt 60 millioner kroner på fastprisaftaler og 191 millioner kroner på vindmøller i Tyskland.

En gruppe gas- og elkunder havde i 2022 sikret sig med fastprisaftaler, der løber over flere år. Netop de aftaler har SEF Energi tabt 60 millioner kroner på i 2022, da elpriserne i steg.

I et forsøg på at indtjene det tabte satsede SEF Energi i stedet på salg af vindmøllestrøm fra selskabets 19 vindmøller i Tyskland.

Køb og salg af el foregår på børsen, og når man sælger el, så har energiproducenterne den mulighed, at de kan afdække deres salg. Det vil sige, at hvis der er købere til det, så kan producenterne sælge deres strøm på forhånd til en fastsat pris.

Strømkøber og strømsælger sikres en på forhånd kendt fast pris, så begge parter ved hvad de har at regne med.

Imidlertid kræver elbørsen, at der stilles likvid garanti så der er sikkerhed for at begge parter lever op til aftalen. Størrelsen på garantien, stiger når den aktuelle markedsprisen overstiger den aftalte pris for fremtidige strømleveringer og usikkerheden på elpriserne stiger.

SEF Energi havde ikke fantasi til at forestille sig den eksplosion i elpriserne, der indtraf da Rusland lukkede for gassen den 26. august 2022. Usikkerheden på markedet steg dramatisk, og det betød at markedspriserne og kravene til garantistillelse steg til usete højder. SEF Energi skulle derfor stille meget store beløb til sikkerhed for de indgåede handler. Selskabet kunne ovenikøbet befrygte, at elpriserne ville stige endnu mere. For dog at begrænse tabene skyndte SEF Energi at trække sig ud af aftalerne ved at købe de afdækkede strømmængder tilbage til meget høje priser og dermed realisere et stort tab på 191 millioner kroner.

Det var langt fra alene de jyske kraftvarmeværker og Sydfyns El Forsyning, der som følge af spekulation på elbørserne kom i vanskeligheder.

På nuværende tidspunkt er der næppe overblik over de samlede tab, som den danske energisektor har påført el- og varmekunderne som følge af fejlslagne spekulationer på elbørsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup indgik den 8. september 2022 en politisk aftale om en statslig garantiordning på 100 mia. kr. til elmarkedet.

Mange energiselskaber blev udfordret af de høje energipriser, og kravet om sikkerhedsstillelse, når der handles energi.

Under normale omstændigheder kan energiselskabet stille sikkerhed i egne aktiver eller i form af en bankgaranti. Udviklingen på energimarkederne fra august 2022 betød, at el-producenter ikke er i stand til overfor børsen, f.eks. Nord Pool, at stille de betydelige summer, der blev krævet i sikkerhed på deres fastpriskontrakter. Sikkerhedsstillelsen afhænger af forskellen mellem den aktuelle markedspris på el og den pris, der er indgået en fastprisaftale om. Når priserne på el stiger og er højere end i fastprisaftalerne skal selskaberne stille sikkerheder via elbørsen svarende til værdiforringelsen af fastprisaftalen.

Det kunne få store konsekvenser for elmarkederne og energiforsyningssikkerheden, hvis alle de selskaber, der ikke kunne stille den nødvendige sikkerhed selv eller via en bankgaranti fra deres normale bankforbindelse, faldt ud af markedet. Det kunne medføre, at udbuddet af elektricitet faldt, og dermed medføre risici for el-forsyningssikkerheden i det danske energisystem til ubodelig skade for virksomheder og private husholdninger.

Den statslige garanti til sikring af likviditeten på elmarkedet skulle forhindre at markedet bryder sammen. Aftalen indebar, at staten kan stille garanti for 80 pct. af sikkerhedsstillelsen mens energiselskabet eller selskabets bankforbindelse påtager sig de resterende 20 pct.