Forud for kommunalvalget i november 2021

Gentofte

Kommunalbestyrelsen i Gentofte har for nylig igen gjort sig bemærket ved at vedtage detaljerede regler for hvordan kommunens grundejere må hegne deres grundstykke ud mod offentlig vej. Øjensynlig foretrækkes ligusterhække, mens plankeværk og mure frabedes – i hvert fald skal de i givet fald opføres langt inde på egen matrikel.

Kommunalbestyrelsen har endvidere vedtaget pejlemærker for hvordan Gentofte-borgerne skal bevæge dig mindst en time om dagen. Pejlemærkerne skal bruges til at prioritere kommunens indsatser fremover, hedder det. Foreløbig er borgerne aktiveret med endeløse spørgeskemaer.

Det kommunale selvstyre har til gengæld ikke kunnet forhindre den åbenbare urimelighed, der tvinger hver eneste af Gentoftes borgere over den kommunale udligning til hvert år at støtte det øvrige land med 21.147 kr.

Borgmester og kommunalbestyrelse har ej heller kunnet sikre, at kommunen modtog sin retmæssige andel på 1,5 mia. kr. af beskatningen af Gentofteborgeren Mærsk McKinney Møllers dødsbo.

De 75.000 borgere i Gentofte har en gennemsnitsalder på 42,5 år og med en forventet middellevetid på 83,3 år, og hver eneste borger betaler hvert år 5.337 kr. for kommunens administration.

7.696 borgere var i 2019 fuldt ud på offentlig forsørgelse betalt ud af kommunens driftsbudget på 4,7 mia. kr. og anlægsbudget på 0,4 mia. kr. Kommunen kradser til gengæld i 2021 5,7 mia. kr. ind i kommunale indkomstskatter.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at kommunerne i 2019 i alt kan udlicitere for ca. 242 mia. kr. Heraf har kommunerne i alt udliciteret 26,4 pct. Det betyder, at der ikke udliciteres opgaver for 178 mia. kr. som potentielt kunne udliciteres.

Ifølge en ny undersøgelse steg andelen af udliciterede opgaver fra 23,9 pct. i 2009 til 26,9 pct. i 2017, men er siden faldet til 26,4 pct. i 2019.

Der er stor forskel i udlicitering blandt landets 98 kommuner. I toppen ligger Gribskov kommune med 44,5 pct. udliciterede opgaver. I bunden ligger Ærø kommune med 19,6 pct.

På landsplan indtager Gentofte Kommune en lidet prangende plads som nr. 31 på listen over hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der udbydes i fri konkurrence.

Hvis alle kommuner nåede op på niveau af de 25 mest udliciterende kommuner, ville der blive udliciteret kommunale opgaver for 14 mia. kr. mere.

Ifølge undersøgelsen udliciterede Gentofte kommune i 2019 28,5 pct. af opgaverne, mens Frederiksberg kommune udliciterede 27 pct.

Når det er situationen i angiveligt veldrevne og borgerlig ledede kommuner, er spørgsmålet hvad der er at kæmpe for ved efterårets kommunalvalg?

Burde kommunens ledelse ikke fokusere på borgerne i stedet for ligusterhække? Burde de valgte repræsentanter ikke koncentrere sig om at sikre en sømmelig forvaltning af borgernes enorme bidrag til fællesskabet?

Hvis vi gerne vil have den bedste velfærd for pengene, burde pengene så ikke følge borgeren? Det giver ikke mening, at blot fordi kommunen gerne vil sikre sine borgere velfærdsydelser, skal kommunen som hovedregel levere samtlige ydelser i et monopol? Desuden med ringe muligheder for at blive stillet til ansvar, da borgerne er afskåret fra at vælge en anden udbyder af velfærdsydelser.

Burde vi ikke som borgere og vælgere fokusere på, om vi også får den ønskede effekt ud af det, vi som samfund bruger vores fælles penge på?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s