Hvor har vi præsident Biden efter de første 100 dage?

Biden kontor

Efter præsident Joe Bidens tale den 28. april 2021 til fællesmødet for de 2 kamre i den amerikanske kongres betegnes ”sleepy Joe” som alt andet end søvnig, og han sammenlignes ligefrem med præsident Franklin D. Roosevelt, der i perioden fra 1932 til 1945 stod for gennemgribende reformer i USA.

Svag opbakning i Kongressen

Det må dog ikke glemmes, at Joe Biden langt fra råder over den politiske kapital, som Roosevelt havde. Bidens demokratiske parti har ganske vist et flertal både i Repræsentanternes Hus og i Senatet, som tilsammen udgør Kongressen. Men det er et marginalt flertal, og i Senatet kun fordi vicepræsident Kamala Harris har ret til at stemme ved stemmelighed.

Roosevelt var helt anderledes velfunderet, da han tiltrådte med et flertal på knap 200 pladser i Repræsentanternes Hus og et markant flertal i Senatet.

Det er også afspejlet i resultaterne efter de første 100 dage i Det Hvide Hus. Roosevelt fik i sine første 100 dage gennemført 77 lovforslag mod Bidens 11.

Reformamok

Det skal dog ikke forklejne, at Joe Biden har lagt ud med en række enorme, dyre føderale investeringsprogrammer.

Dels en coronahjælpepakke af gigantisk størrelse – 1.900 mia. dollars, og herunder en kontant betaling på 1.400 dollars til mange amerikanere. Hånd i hånd med en succesrig vaccineudrulning er det nok det mest ukontroversielle af programmerne.

Mere diskussion vil der være om den store infrastrukturplan (som er meget mere end infrastruktur og da også officielt hedder ”The American Jobs Plan”) til 2.000 milliarder dollars og en ”familieplan” til 1.800 mia. dollars, der markant vil øge det offentliges indflydelse på de amerikanske familiers liv med investeringer i blandt andet børnepasning, orlov og gratis adgang til college-studier.

Problemerne ved den mexicanske grænse

Hvad præsident Biden vil gøre ved migrantkrisen, er mere uklart. Biden har dog skitseret en måde, der over tid kan bane vejen for et formelt statsborgerskab for 11 millioner udokumenterede indvandrere fra Mexico og Mellemamerika. Biden undlod dog i talen til kongressen at omtale den aktuelle migrantkrise ved den mexicanske grænse, selvom presset er stort og selvom Biden endnu ikke har præsenteret nogen løsning på problemet med børn, der er adskilt fra deres forældre.

Hvad betyder Bidens planer?

Med Joe Bidens foreløbige udspil tegner der sig en vision for et USA med ret til barselsorlov, offentlige daginstitutioner, gratis adgang til en række offentligt finansierede universiteter, et gennemreformeret politi, en stærkere kontrol med våben, der indebærer et forbud mod de farligste typer, en højere føderal mindsteløn, en højere selskabsskat, højere skat på de rigeste, en stærkere miljøbeskyttelse, et mere udbygget (offentligt finansieret) transportnet inklusive nye bredbåndsforbindelser samt et løfte om en bedre beskyttelse via Obamacare som sygesikring i et privat system med statslige garantier for de fattigste.

Biden understreger også, at infrastruktur-udspillet vil forbedre kvindernes situation i landet, især når det gælder mulighederne for børnepasning og ret til barselsorlov, som ikke findes i dag.

Bidens udspil i de første 100 dage indeholder mange demokratiske hjertesager, som ikke er populære i alle kredse – heller ikke nødvendigvis på demokraternes højrefløj, fordi det bliver dyrt. Meget dyrt.

Skandinavisk velfærdsstat?

Det gennemgående træk er, at reformerne tvinges igennem via historisk massive offentlige investeringer. Målet syntes at være en samfundsform – den skandinaviske velfærdsstat – således som den er udlagt af Bernie Sanders og Elizabeth Warren.

Under præsidentvalget var langt fra alle amerikanere begejstrede for Sanders og Warrens visioner, fordi planernes realisering forudsatte mere ”Big Government” og højere skatter, som normalt ikke er populært i USA – hverken hos Demokrater eller Republikanere.

Middelklasse America

Alligevel er Biden-administrationen tydeligt inspireret af tankerne, selvom Biden i talen til kongressen gjorde et stort nummer ud af at understrege, at han ikke står for det modsatte af Trumps ”America First”. Det offentlige vil gå forrest og indkøbe amerikanske varer og tjenesteydelser, og Bidens planer drejer sig om at give amerikanerne jobs:

“Independent experts estimate the American Jobs Plan will add millions of jobs and trillions of dollars in economic growth for years to come.

These are good-paying jobs that can’t be outsourced.

Nearly 90% of the infrastructure jobs created in the American Jobs Plan do not require a college degree.

75% do not require an associate’s degree.

The American Jobs Plan is a blue-collar blueprint to build America”.

De rige skal betale deres ”fair share”

Joe Biden understreger gang på gang, at det er den jævne amerikaner, han arbejder for:

“Wall Street didn’t build this country. The middle class built this country. And unions build the middle class”.

Den almindelige amerikaner friholdes også fra de skatteforhøjelser, der skal finansiere de grandiose planer. Biden lovede i sin tale til kongressen, at mens de rigeste og selskaberne skal betale deres ”fair share”, kommer der ikke skatteforhøjelser for borgere, der tjener under 400.000 dollars om året – svarende til 2,4 millioner kroner.

Smag for statsligt sikkerhedsnet?

Republikanerne er generelt forbeholdne overfor Joe Bidens udspil, som de ikke føler overhovedet imødekommer republikanske prioriteringer. Der er skepsis overfor holdbarheden af de massive investeringer, omfanget af offentlige udgifter og gældsætningen, og løftet om at friholde den almindelige amerikaner for skatteforhøjelser, giver oppositionen ikke meget for.

Republikanere beklager, at i stedet for et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, hvor hjælpen er målrettet de virkelig trængende, lægger Joe Biden og Demokraterne op til et tætmasket bistandssystem, hvor hver eneste amerikanere for ethvert skridt i livet udstyres med et gelænder, som man kan støtte sig til. Det svarer til – siges det – at udstyre alle med cykler med støttehjul, der selvom du burde være selvkørende, aldrig kan fjernes.

Bidens meningsmålinger

Trods de republikanske skræmmebilleder bliver USA næppe socialistisk, men hvis blot halvdelen af Bidens visioner bliver ført ud i virkeligheden, vil Biden meget vel i eftertiden blive sammenlignet med Lyndon B. Johnson og hans planer om the Great Society til bekæmpelse af fattigdom eller Franklin D. Roosevelts offentlige intervention med New Deal fra 1933.

Trods den Republikanske skepsis er amerikanernes umiddelbare indtryk af Biden temmelig positivt, kan man se i en meningsmåling fra POLITICO. Bidens generelle ”approval rate” var på 60 pct. – klart over Donald Trumps på 48 pct. efter hans første 100 dage i april 2017.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s