FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er lille og uanseelige Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

Køge kommune skiller sig markant ud med kommunens indtægter fra bøder for at parkere ulovligt!

Indtægter fra betalingsparkering er også høje – over 3,6 millioner kr. i 2021. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Jeg har selv netop oplevet hvordan Køge praktiserer røveri ved højlys dag:

Den 19. august 2022 kørte jeg min handicappede søster fra hendes bopæl i Roskilde til en aftalt konsultation kl.9.20 på tarmkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Min søster er i besiddelse af et gyldigt parkeringskort for handicappede personer. Min for nyligt afdøde svoger havde af sikkerhedsmæssige grunde fotokopieret det gyldige parkeringskort, og ved en beklagelig fejl anbragte min søster ikke det originale parkeringskort, men den fotokopierede kopi i forruden på min bil.

Ved afhentningen af min bil konstaterede jeg, at jeg kl. 10.35 var blevet pålagt en parkeringsafgift på 1020,00 kr. for parkering på handicapplads uden gyldig parkeringstilladelse. At betale inden 10 dage!

Umiddelbart efter hjemkomst til min søsters bopæl i Roskilde skrev jeg til Køge Kommune, ETK Drift og Parkering, og forklarede sagens rette sammenhæng, herunder om den fejlagtigt anbragte parkeringstilladelse i forruden på min bil. Jeg oplyste herunder min søsters navn og udstedelsesdato og serienr. på hendes gyldige parkeringskort for handicappede personer.

Fra Køge Kommune modtog jeg umiddelbart pr. mail en bekræftelse på min indsigelse, og ganske overraskende blev jeg få minutter senere ringet op af en medarbejder fra Parkeringskontoret.

Medarbejdere meddelte mig kontant, at parkeringsafgiften ville blive fastholdt. Jeg spurgte om mine skriftlige og verificerbare oplysninger var indgået i sagsbehandling. Mine indsigelser og henvisning til at der var sket en fejl, at min søster var indkaldt til konsultation på sygehuset, og at hun havde et gyldigt parkeringskort, blev pure afvist med oplysning om, at hvis jeg ikke betalte parkeringsafgiften inden 10 dage, ville sagen blive afgjort i Fogedretten.

Min handicappede søster har nok at tænke på, og hun er indstillet på at betale parkeringsafgiften.

Jeg er opmærksom på, at Køge ikke er den eneste kommune, der presser citronen på parkeringsområdet, men det giver anledning til eftertanke, at kommunen tilsidesætter almindelige krav til offentlig sagsbehandling i jagten på indtægter til kommunekassen.

Mens USA og Canada har indført en effektiv embargo på russisk olie og gas har EU-lande fortsat med at importere gas og olie fra Rusland. Alligevel har det især givet anledning til kritik, at Indien og Kina markant har øget importen af russisk olie.

Kina, der er verdens største råolieimportør, og Indien, der tredjestørst, tegner sig ifølge Reuters nu for godt 41 pct. af Ruslands samlede råolieeksport. Sidste år var andelen knap 22 pct.

Selvom Kina får russisk olie til en rabatpris 10 dollars lavere end prisen fra mellemøstlige leverandører, er Kinas råolieimport fra Rusland på det seneste faldet til 1,67 millioner bpd (tønder om dagen) fra et højdepunkt på knap 2 millioner bpd i maj 2022.

‎‎Der er også tegn på, at Indiens import af råolie fra Rusland har nået et højdepunkt med omkring 1,1 millioner bpd. Men det er stadig en femdobling af niveauet fra tidligere hvor importen i 2021 på intet tidspunkt oversteg 200.000 bpd.

‎‎I lande som Japan og Sydkorea har Rusland noteret faldende afsætning af olie, mens afsætningen i Nordkorea ikke kendes.

Ruslands olieeksport til Europa har siden invasionen i Ukraine været faldende, men ikke dramatisk. Inklusive Tyrkiet var Ruslands eksport til Europa i juli 2,15 millioner bpd, mens eksporten i februar – den sidste måned før virkningen af invasionen af Ukraine begyndte at mærkes – var på 2,99 millioner bpd.

‎Det overordnede billede, der tegner sig, er, at Rusland siden restriktionerne som følge af invasionen i Ukraine, stort set har været i stand til at øge sin råolieeksport til kunder i Asien, især Indien.

Udsigterne for olieprisen

Brent-prisen på olie ligger i slutningen af august 2022 på omkring 95 dollar pr. tønde. På højde med prisen på samme tid sidste år og langt under højdepunkterne umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine.

Hvis forhandlingerne om at genetablere Iran-atomaftalen fra 2015 ender med at sanktioner mod Iran ophæves, vil olieudbuddet på verdensmarkedet øges. Olieprisens faldende tendens er dog især næret af truslen om recession i toneangivende økonomier samt omfanget af Covid-nedlukninger i Kina.

I en undersøgelse publiceret af Dept. of Civil and Environmental Engineering, Stanford University, Stanford, California 94305-4020, USA, vises det, at verden med kendt teknologi inden 2050 kan omstille energiforsyningen til 100 pct. fornybar energi (WWS wind-water-solar) uden black-outs og tab af forsyningssikkerhed og med en tilbagebetalingstid for investeringerne på 6 år.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling (fra fossil energi til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. I forbindelse med den grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil kraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er elforbruget øget i takt med elektrificeringen. Desuden er fornybar energi mere uforudsigelig. Det er derfor tvingende nødvendigt at øge produktionskapaciteten af fornybar energi og transmissionskapaciteten i infrastrukturen.

Mens vindkraften absolut har betydning i Nordeuropa og andre steder med de rette vindforhold, er det klart, at solenergi er fremtidens energikilde med kernekraft som den suverænt bedste løsning i omstillingsperioden og som backup energiforsyning.

Finanstilsynet har i et udkast til ny vækstvejledning lagt op til, at bankerne mindst hvert andet år skal gennemgå økonomien hos boligejere med de populære 30-årige afdragsfri lån, uanset hvor i landet boligejeren bor.

Afdragsfri lån på 10 år skal også overvåges, mens det behøver ikke være med samme frekvens.

Udkastet fra Finanstilsynet lægger op til, at institutter, som udsteder lån med mere end ti års afdragsfrihed, mindst hvert andet år bør ”have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger”.

Nationalbanken anbefaler, at man går videre således at også boligkunder med 10-årige afdragsfri lån og høj gæld bliver vurderet mindst hvert andet år.

I Finanstilsynets høring over vejledning om kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. (vækstvejledningen) fremhæves et nyt pkt. 8 om økonomiske oplysninger til instituttet for kunder med afdragsfrihed:

8) For lån med afdragsfrihed er der et større behov for at overvåge kundens økonomiske situation end for traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. Det skyldes, at med de lave ydelser på disse lån kan kundens økonomi være væsentligt forværret, uden at det giver anledning til faresignaler som restancer, før kundens økonomiske problemer er meget store.

Det gælder i særlig grad ved lån med mulighed for langvarig afdragsfrihed, da der her er en lang periode med lave ydelser. Det gælder også i særlig grad, hvis lånet desuden har variabel rente, da det i en periode med en lav variabel rente også medvirker til lave ydelser.

Opfylder et boliglån med mulighed for afdragsfrihed ikke kriterierne for at være et nedsparingslån, skal låntageren som udgangspunkt kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed.

Lån med afdragsfrihed, som ikke er nedsparingslån, giver derfor i den afdragsfri periode kunden mulighed for en løbende opsparing, der mindst svarer til de afdrag, som er forudsat ved beregning af rådighedsbeløbet.

I praksis vil kunden dog ofte ikke spare op, men have et højere forbrug.

Det indebærer, at der for lån med langvarig afdragsfrihed som udgangspunkt er et særligt behov for overvågning. Indebærer lånet reelt en mindre risiko for kunden og instituttet end andre tilsvarende lån, f.eks. fordi instituttet og kunden har aftalt en opsparing, som instituttet følger op på, kan instituttet dog tage højde for det.

For boliglån med mulighed for afdragsfrihed i mere end 10 år bør penge- og realkreditinstitutter derfor som udgangspunkt mindst hvert andet år have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger. Det omfatter bl.a. årsopgørelser og budgetter. Det gælder både for nedsparingslån og for øvrige lån med afdragsfrihed. Oplysningerne bør gøre instituttet i stand til at vurdere, om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret kundens evne til at servicere gælden gennem hele restløbetiden.

For kunder med afdragsfrihed i op til 10 år bør instituttet baseret på sin viden om kunderne fastsætte, hvor ofte det er nødvendigt, at kunderne giver oplysninger om deres økonomiske forhold.

Bankerne protesterer

Høringsfristen udløb den 19. august 2022, og kravet om øget kontrol af låntagere med afdragsfri lån har fået bankerne til at protestere. De frygter, at det vil bringe de blandt ældre meget populære 30-årige afdragsfri lån i farezonen, fordi de bliver for administrativt tunge og dyre.

Bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, har bedt om hjælp blandt venner på Christiansborg.

Venstre har derfor kaldt erhvervsminister Simon Kollerup i samråd om sagen.

”Det virker, som om man prøver at liste lovgivning ind ad bagvejen,” siger boligordfører Heidi Bank fra Venstre.

Mens EU har forbudt direkte flyvninger fra Rusland til sit territorium, har russere kunnet rejse til de fleste stater i Shengen-området.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret lande i Vesten til at lukke deres grænser for alle russere. Et generelt stop for udstedelse af visa til russiske statsborgere, der besøger EU-lande, kan bruges som en yderligere effektiv sanktion mod Den Russiske Føderation.

Regeringerne i både Finland og Estland, der begge deler grænse med Rusland, er enige. De to lande har opfordret resten af EU-landene til at indstille alle udstedelser af turistvisa til russiske statsborgere.

‎Fra den 18. august 2022 har russiske statsborgere med et Schengen-visum udstedt af Estland til turisme, forretning, sport eller kultur ikke kunnet krydse grænsen til Estland.‎

‎Russiske statsborgere, der har et visum udstedt af et andet medlem af Schengenområdet, eller som allerede befinder sig i Schengenområdet, vil dog stadig kunne rejse ind i Estland.‎

Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavský har til det tjekkiske nyhedsbureau meddelt, at han agter at tage emnet op på EU’s udenrigsministermøde i Prag i slutningen af august.‎

I Danmark er der ingen politisk forståelse for, at russiske turister ikke skal have lov til at holde ferie i Europa, mens Rusland sønderbomber ukrainske byer.

Lykkedes det ikke at opnå enighed om fælles EU-regler, er den danske regering ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod dog klar til at se på de danske regler.

Samtidig har det givet anledning til kritik, at statsminister Mette Frederiksen har erklæret sig enig med den tyske kansler, Olaf Scholz, der har anlagt en mindre skarp kurs end de baltiske lande og Tjekkiet.

Energinet er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Energinet ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Energinet ønsker at forstærke elnettet på strækningen på cirka 170 kilometer fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse. Op til 26 kilometer af elledningerne gravet ned i jorden, men ellers bliver der tale om 400 kilovolt luftledningsanlæg med op til 35 meter høje og 35 meter brede elmaster.

Formålet er at forbedre forsyningssikkerheden og sikre bedre muligheder for at transportere den “grønne strøm” til Tyskland.

Projektet løber i to strækninger. Én fra Idomlund til Endrup, og én fra Endrup til den dansk-tyske grænse.

Den første strækning mellem Endrup ved Esbjerg og Idomlund ved Holstebro omfatter ca. 86 km 400 kV luftledningsanlæg og 11 km 400 kV jordkabler, fra den eksisterende transformerstation Endrup i Esbjerg Kommune, til den eksisterende transformerstation Idomlund i Holstebro Kommune.

Derudover omfatter projektet også en udbygning af transformerstationerne ved hhv. Endrup, Stovstrup og Idomlund, mens der vil foregå mindre ombygninger på 150 kV stationerne ved Karlsgårde og Videbæk.

I forbindelse med projektet, vil der også blive kabellagt en del eksisterende luftledninger.

På 150 kV niveau, kabellægges i alt cirka 81 km. på strækningerne Karlsgårde-Stovstrup, Stovstrup-Videbæk og Videbæk-Idomlund. Derudover kabellægges der nogle strækninger på 60 kV niveau, der hvor de krydser, eller er tæt på det nye 400 kV anlæg.

Den officielle høringsfase for strækningen Endrup-Idomlund varer frem til den 15. september 2022. Herefter forventer man, at Bolig- og Planstyrelsen kan udstede et landsplandirektiv, som er plangrundlaget for projektet, og at Miljøstyrelsen kan udstede VVM-tilladelse i november 2022.

Den første strækning af højspændingsforbindelsen forventes herefter at stå klar medio 2024.

Venstremanden Søren Gade har raset mod projektet, og i Jyllands-Posten har han betegnet det som ”det rene vanvid, at man fra statsligt niveau bevidst fører borgerne i Vestjylland bag lyset med løgne og fortielser, fordi man har sparekniven fremme og går efter den billigste løsning”, fordi Energinet har hævdet, at det ikke var muligt at grave elledningerne ned.

Gade har slået på, at for beslutningstagerne i København ”er Vestjylland et sted, der er så langt væk, at det er ligegyldigt”.

”I jagten på at spare den mindste krone er man åbenbart ligeglad med de mennesker, der bor i området. Men nu er det jo heller ikke deres bolig, der får en elektrisk motorvej hængende over taget. Det er heller ikke deres smukke natur, som bliver ødelagt af høje master, der skærer sig gennem landskabet fra horisont til horisont. Og det er ej heller deres erhvervsliv, som bliver chikaneret af de utallige høje master. Nej, for den tåbelige beslutning er selvfølgelig truffet langt væk fra borgerne”.

EU-lovgivning betyder, at ikke alle gaskunder i Danmark er garanteret at få leveret gas, hvis der opstår en krise i gassystemet.

Produktionen af biogas i Danmark udgør efterhånden over 27 pct. af det samlede danske gasforbrug, og vil derfor omtrent kunne dække forbruget hos de private husholdninger samt politistationer, sygehuse, brandvæsen og lignende.

Hvis Danmark kommer til at mangle gas, vil Energistyrelsen åbne for gassen fra Energinets to lagre i henholdsvis Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Jylland. De to nødlagre indeholder tilsammen gas nok til at kunne dække 500.000 husstandes forbrug i et år.

Nødlagrene kan imidlertid ikke dække hele det danske samt det svenske gasforbrug, der dækkes fra Danmark. Derfor vil den gas, som Danmark har til rådighed, gå til de såkaldt “beskyttede kunder”, som er private husholdninger samt politi, sygehuse, ambulancer, brandvæsen og lignende.

Hvert år udpeges de gasforbrugere, som vil være ikke-beskyttede for perioden fra 1. oktober til den 30. september det efterfølgende år. Udpegelsen foretages af Energinet og sker på baggrund af kriterier fastsat af Energistyrelsen.

Ikke-beskyttede kunder er ikke garanteret at få dækket deres gasbehov, hvis der indtræder en alvorlig forsyningskrise, og kriseniveauet Emergency erklæres i det danske gassystem. I den situation vil Energinet vurdere, om de konkrete forhold gør det nødvendigt helt eller delvist at afbryde gasforsyningen til ikke-beskyttede kunder.

Af de 73 danske virksomheder, der ikke er garanteret gasleverancer, har 22 virksomheder søgt om at få tilladelse til at droppe deres store forbrug af gas til fordel for andre fossile brændsler. Omstillingsplanerne kan ikke effektueres uden Miljøstyrelsens godkendelse – og den har virksomhederne foreløbig ventet på i 4 måneder.

Miljømyndighederne tøver tydeligvis med at tillade at fyringsolie og kul igen får indpas i større omfang i dansk energiforsyning. Dermed udstilles tydeligt det skisma, der eksisterer mellem hensynene til energiforsyningssikkerhed og klima.

Miljøministeren har torsdag den 18. august 2022 under et samråd i Folketinget oplyst, at 7 virksomheder nu er godkendt, en enkelt er på vej i høring, og de resterende 14 er stadig under behandling i Miljøstyrelsen.

Onsdag den 17. august 2022 har den gennemsnitlige pris for én kilowatt-time (kWh) ligget på 4,50 – 5,50 kroner i hele landet. Det viser data fra den nordiske elbørs Nord Pool.

Men prisen svinger i løbet af dagen, og mellem klokken 18 og 20 kom den helt op på mellem 6 og 7 kroner.

Dertil skal man lægge afgifter, transportgebyrer og moms, så prisen for forbrugeren i virkeligheden er endt på mellem 7,50 og 8,50 kroner!

Nord Pool

Det meste strøm i Nordeuropa bliver handlet på et spotmarked, hvor prisen findes ved de marginale driftsomkostninger på det sidst tændte anlæg. Kulkraft og atomkraft er under udfasning, og når de vedvarende teknologier, sol og vind, ikke kan opfylde behovet – og det kan de ofte ikke! – betyder det, at man må trække på back-up kapaciteten, der ofte er gasanlæg. Og når gaspriserne så er høje, bliver strømmen dyr.

Realiteten er derfor, at elprisen, som vi betaler i Danmark, delvist bestemmes af det tyske marked, som vi i dag er sammenkoblet med.

Lørdag den 6. august 2022 kunne vind og sol faktisk dække 117.9 pct. af det danske elforbrug. Alligevel var den såkaldte spotpris på 173 øre/kWh.

Selvom elektriciteten ved spidsbelastning kun delvist produceres på gaskraftværker, er det marginalomkostningerne for den dyreste produktionsenhed, der bestemmer udbudsprisen for hele elproduktionen. Altså også den elproduktion, der kommer fra vindmøller og solpaneler.

Gasprisen er tre-firedoblet siden sidste efterår som følge af begrænsningen af eksport af gas fra Rusland til det europæiske marked, og derfor er elprisen steget voldsomt.

Elpriserne fastsættes hver dag på elbørsen Nord Pool for el-handelen den følgende dag på markederne i de nordiske lande, i Baltikum, i det centrale Vesteuropa og i UK.

Ikke udsigt til lavere strømpriser

Allerede i sidste uge nåede den gennemsnitlige danske spotpris på Nord Pool op på det højeste i databasens historie – cirka 2,7 kroner per kilowatt-time, men den rekord er allerede slået, og det værste er, at der ikke er udsigt til lavere strømpriser!

Til sammenligning var prisen på samme tidspunkt sidste år omkring 0,6 kroner – altså en stigning på over 330 procent.

Den grønne omstilling er hovedårsagen til de høje strømpriser

Den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. Det har været forventet, at EU’s ambitiøse målsætning om 0-emission i 2050 ville føre til svingende priser i takt med at stabile energikilder som kul, gas og a-kraft blev udfaset og erstattet med ikke-regulerbar vedvarende energi. Men det var ikke ventet, at det ville  blive så slemt!

Tyskland alene går fra at have et kraftoverskud til et betydelig kraftunderskud.

De integrerede strømmarkeder i Norden og Europa og Nord Pool har sikret forsyningssikkerhed og lave strømpriser i de sidste 30 år. Samarbejdet har betydet at man har kunnet udveksle og udnytte overskudskraft, hvilket har sikret lave priser og forhindret blackouts, som er almindelige andre steder i verden.

Den grønne omstilling har afgørende ændret på mulighederne for at afbalancere kraftsituationen i Europa. Årsagen er, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang har erstattet fossil strømproduktion med vedvarende energi. Samtidig er strømforbruget øget i takt med elektrificeringen af samfundet.

Lande som Frankrig, Storbritannien og Finland planlægger at udbygge a-kraften og i lande som Norge og Sverige bør den traditionelle vandkraft udbygges.

Norges kraftoverskud vil være elimineret inden 2026, og det er høje tid at foretage nye investeringer i norsk vandkraft.

Supplerende årsager

I tillæg til den grønne omstilling er strømprisen påvirket af en historisk lav vandkraftkapacitet i Norge og tørke i andre europæiske lande. Den franske a-kraft produktion er som følge af renoveringer den laveste i 29 år. Gasprisen nåede historiske højder allerede inden Ruslands invasion i Ukraine, og forsinkelsen af Olkiluoto 3 a-kraftværket i Finland har bidraget hertil, ligesom prisen for CO2 udslip, der ligger på over 800 kr. pr. tons og samtidig er produktionen fra vind- og solkraft foreløbig begrænset og usikker.

Oven i alt dette fik vi krigen i Ukraine, som har medført at gassen er stærkt reduceret og usikker.

For Norge er der desuden det specielle, at overførselstransmissionen fra Nord til Syd er begrænset, og på det seneste har den varme og tørre europæiske sommer fået prisen på norsk vandkraft til at skyde i vejret, men tørken har også betydet, at vandstanden i de store europæiske floder er faldet så meget, at det har stukket en kæp i hjulet på transporten af kul af de vigtige vandveje.

I de gode gamle dage

Før privatiseringen af elsektoren for omkring 20 år siden kunne man ikke tjene penge på at producere strøm i Danmark.

Driften skulle hvile i sig selv.

I begrundelsen for privatiseringen og kommercialiseringen hed det sig, at konkurrence kunne sikre effektiviteten, men desværre er gevinsten ikke blevet elkunderne til del!

I dag er er det elhandlerne og vedvarende energiproducenter, der tjener kassen, mens almindelige elkunder bliver flået.

Den groteske situation i Norge

Vandkraft (og vind) betyder, at Norge har en elproduktion, der er rigelig til Norges eget forbrug. Når der er vand i magasinerne, er produktionsprisen forsvindende. I Nordnorge, hvor forbruget er begrænset, og der heller ikke er moms eller andre afgifter på strøm, er prisen pr. kWh ofte kun på nogle få ører.

I Sydnorge er situationen anderledes. Transmissionskapacitet mellem Nord- og Sydnorge er begrænset og samtidig er vandkraftkapaciteten i Sydnorge langt mindre end i Nordnorge, ligesom forbrugsefterspørgslen er langt større i de store byer Oslo, Bergen, Stavanger og Kristiansand.

Den afgørende faktor er imidlertid, at Sydnorge er kabelforbundet med Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og UK. Elprisen i Sydnorge påvirkes derfor af elprisen på elbørsen Nord Pool. Derfor ligger elprisen i Oslo og især Kristiansand ofte på det samme skyhøje niveau, vi kender i Danmark.  

Politisk debat i Norge

Den norske regering har indført en såkaldt ”strømstøtte”. Husholdninger med et forbrug på op til 5.000 kWh pr. måned får 80 pct. af prisen over 70 øre (excl. moms, transport og afgifter) pr. kWh kompenseret fra staten.

Den norske regering har tidligere på ugen præsenteret en plan for, hvilke tiltag der skal sættes i gang for at håndtere den nuværende energikrise og hvornår. I september måned ønsker regeringen at hæve den nuværende støtte til strømforbrug i husholdninger fra 80 procent til 90 procent. På samme måde varsler den norske regering med tiltag, der skal hjælpe virksomheder. Endelig vil regeringen kigge nærmere på styringsredskaber til at sikre vandmagasinerne til vandkraft har en vis beholdning, så eksport af vandkraftbaseret strøm tager højde for vandbeholdningen, og så skal der sættes ind for at forbedre energieffektiviseringen.

Hvis Norge beslutter at indføre begrænsninger på eksporten af strøm fra Norge vil det være en alvorlig situation for det europæiske strømmarked og for Nord Pool.

I Danmark

Elprisen er nogenlunde ens i hele Danmark, men regeringen har reageret på de stærkt forhøjede varmepriser for familier med gasfyr ved at give et tilskud på 6.000 skattefrie kroner til 419.0000 familier.

Desværre viser det sig, at tilskuddet er udbetalt til husstande, der for længe siden har skrottet gasfyret og tilsluttet sig et fjernvarmeanlæg!

I Danmark er det desuden besluttet at udfase alle gasfyr, og der forberedes nye krav til isolering af bygninger m.v.

De konservative foreslår, at elafgiften sænkes til EU’s mindstesats, og partiet har i deres økonomiske plan afsat 5,4 milliarder kroner i 2030 til forslaget.

Spændende om vi vil se gule veste under demonstrationer i den kommende valgkamp?

De fleste europæiske land har desuden indført strenge strømbesparende tiltag.

En række andre lande har valgt forskellige modeller for at friholde forbrugerne for konsekvenserne af de voldsomt stigende energipriser.

EU har bedt medlemslandene om at nedsætte det totale strømforbrug med 15 pct.

Der er undtagelser. Spanien, der ikke er så afhængig af russisk gas, som andre europæiske lande, kan nøjes med at begrænse strømforbruget med 7 pct. De spanske myndigheder har dekreteret, at aircondition i offentlige bygninger ikke må stå lavere end 27 grader, og rumtemperaturen må højest være 19 grader om vinteren. Det er foreløbigt frivilligt om private husstande skal følge disse retningslinjer.

De nye regler, der gælder frem til november 2023, forbyder også oplysningen af offentlige bygninger og monumenter, ligesom butikker skal slukke vinduesbelysningen kl. 22.

Generelt opfordres folk til at arbejde hjemmefra og forretninger skal have dørene lukket når aircondition kører.

Turistmyndighederne i Madrid er imidlertid ikke begejstrede: Kravene vil skabe utryghed, skade turismen og forårsage mørke, fattigdom og tristhed.

I flere tyske byer er de ophørt med at oplyse bygninger og i Hannover har myndighederne lukket for det varme vand i offentlige bygninger, ligesom byens springvand er slukket.

I Italien og Grækenland er der forbud mod at køle til under 27 grader og i Paris risikerer forretninger bøder hvis de lader dørene stå åbne mens aircondition kører. Restauranter, caféer og barer må heller ikke længere tænde for de udendørs varmelamper.

Alle der har behov for at bruge fantasien til at flygte fra hverdagens kedsomhed og uforstående kolleger, fra gasregninger, prisstigninger og et kedeligt arbejde, bør overveje at dykke ned i Benny Damsgaards og Jarl Corduas politiske analyser.

Den selvstændige public affairs- og kommunikationsrådgiver og forhenværende pressechef for Det Konservative Folkeparti, Benny Damsgaard, lever af at markedsføre sine traumatiske erfaringer som pressechef for de konservative, der ved Folketingsvalget i 2015 nærmede sig spærregrænsen med 3,4 pct. af stemmerne.

Damsgaard fremstår ofte som Tintin-seriens professor Tournesol, der er så optaget af sine geniale ideer, at han ofte glemmer tid og sted. Tournesol er yderligere karakteriseret ved at være særdeles tunghør og svarer derfor oftest helt hen i vejret. Endelig er han til tider temmelig hidsig.

Jarl Cordua er med sit rigide borgerligt-liberale-venstre-udgangspunkt ret sent slået igennem som politisk kommentator med egen klumme på Berlingske Tidende.

Cordua skriver om politik, men hans egentlige interesse er krudt, kugler, kanoner, preussisk krigsførelse og Anden Verdenskrig. Det er over 75 år siden, Danmark blev befriet 5. maj 1945, men Corduas interesse er lige så usvækket som 8-årige drenges fascination af Nerfguns, og han har siden 2015 udlevet sin krigslidenskab i radioprogrammer og podcasts under overskriften ”Hitlers Æselører”. Cordua har som Tintin-seriens kaptajn Haddock et iltert temperament, og folk, der formaster sig til kritik på de sociale medier, bliver uden videre blokeret.

Folketingets Retsudvalg afholdt den 26. januar 2022 en høring om offentlighedsloven fra 2013.

Med henvisning til behovet for et ”lukket rum” for politiske overvejelser, bruges loven aktivt til at forhindre offentlighedens indsigt i den offentlige forvaltning.

At loven anvendes indskrænkende, er veldokumenteret. Det erindres stadig hvordan departementschefen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, opfordrede sine ansatte til at tilrettelægge deres arbejde, så der sikres størst mulig lukkethed.

Desuden har vi haft hele balladen omkring Tibet-Kommissionen og de slettede e-mails i Politiet og Udenrigsministeriet, instrukskommissionen og Mink-skandalen og slettede SMS-beskeder.

Sagen er penibel for partier, der traditionelt har støttet åbenhed. Det Konservative Folkepartis Landsråd har faktisk flere vedtagelser med krav om ændringer i loven og mere åbenhed.

Ninn-Hansens oprindelige Offentlighedslov

Det skal da heller ikke glemmes, at det var justitsminister i Poul Schlüters Firkløverregering, Erik Ninn-Hansen, der i 1985 stod bag den oprindelige Offentlighedslov, som han motiverede således:

”Den nye lov om offentlighed i forvaltningen har til formål at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

Reglerne om offentlighed i forvaltningen skal ikke alene medvirke til at skabe interesse for offentlige anliggender, men også medvirke til at øge tilliden til den offentlige forvaltning. Reglerne giver således den enkelte borger og pressen adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til under forvaltningens udførelse af dens opgaver.

Jeg vil også gerne fremhæve, at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste. En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere offentligheden på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i vejledningen er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed i den offentlige forvaltning.”

Mørkelygten og lov om offentlighed

Årsagerne fortaber sig, men det kan konstateres, at der siden Ninn Hansens tid i Det Konservative Folkeparti og i andre politiske kredse er blevet mindre interesse i åbenhed omkring den politiske proces og den offentlige forvaltning. Det klare bevis er den offentlighedslov, som blev vedtaget i 2013 under S-SF-R-regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative. Loven blev dengang mødt af store offentlige protester, fordi den på en række centrale punkter gør det umuligt for offentligheden at opnå indsigt i beslutninger og beslutningsprocesser.

Udover paragraf 22 om åbenhed omkring kalendere er det især to paragraffer, der direkte modarbejder princippet om meroffentlighed, der – ud over offentlighedslovens hensigt om, at der skal gælde størst mulig åbenhed i den offentlige forvaltning – også tilsiger, at forvaltningen kan give indsigt i videre omfang, end loven egentlig tilsiger. Det princip ofres ikke den store opmærksomhed. Tværtimod er erfaringen med offentlighedsloven, at de to kontroversielle paragraffer 24 og 27, benyttes flittigt af embedsværket. Paragraf 24 giver mulighed for at forhindre indsigt i dokumenter, når de har betydning for embedsværkets rådgivning af en minister, og paragraf 27 kan mørklægge offentlighedens indsigt i dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Det er værd at bemærke det lille ord ”kan” i forbindelse med paragraf 27, for det er en mulighed og ikke en pligt at benytte paragraffen. Men det er den i adskillige tilfælde blevet til overflod for at forhindre aktindsigt.

Endelig er der den såkaldte generalklausul i §33, stk. 5, der i særlige tilfælde undtager offentlighed.

Det Konservative Folkeparti fortryder

Det Konservative Folkeparti indså forholdsvis hurtigt, at det havde været en fejltagelse, at partiet i 2013 støttede stramningen af offentlighedsloven. På partiets landsråd i 2015 bebudede Søren Pape Poulsen et opgør med offentlighedsloven:

”Vi skal tåle at kunne blive set i kortene. Derfor vil jeg gerne i dag klart og tydeligt sige, at Det Konservative Folkeparti er klar til at tage et opgør med offentlighedsloven.”

Søren Pape Poulsen erklærede i et interview i Politiken, at man er ”gået for langt” med loven, da ”det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed.”

Regeringsgrundlaget for VKLA-regeringen

I regeringsgrundlaget af 27. november 2016 for V, K og LA blev det mellem Venstre, Liberal Alliance og Der Konservative Folkeparti aftalt, at ”når offentlighedsloven skal evalueres i 2017, vil regeringen lempe ministerbetjeningsreglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces i forhold til de nuværende regler”.

Paragraf 24

Ifølge den gældende paragraf 24 kan alle dokumenter undtages fra aktindsigt, hvis de udveksles mellem myndigheder på et tidspunkt, ”hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand”. I praksis har det med ombudsmandens ord medført, at der er sket ”væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt” ikke mindst for medierne.

Med andre ord vil alle vigtige oplysninger om beslutningsprocessen i dokumenter, selv hvis de ikke indgår i en forelæggelse for f.eks. regeringens Koordinations- eller Økonomiudvalg eller et møde mellem ministre, kunne overstreges og undtages fra aktindsigt.

Tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansens eftermæle blev sværtet af Tamilsagen, men hans kloge ord om behovet for offentlighed burde stadig være retningsgivende for Folketingets holdning til hvilke muligheder borger og pressen har for at følge med i og dermed føre kontrol med, at Folketing og offentlighed får retvisende oplysninger og sikkerhed for at alt går rigtigt til i ministeriernes udførelse af deres opgaver.

Intet skete

VKLA-regeringen formåede ikke at ændre offentlighedsloven, som bebudet i regeringsgrundlaget. Det er så meget mere påfaldende, fordi Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, som justitsminister havde ansvaret for den betændte sag.

Med Barbara Bertelsen som departementschef i Justitsministeriet har det været en smal sag og sabotere alle lempelser af offentlighedsloven. Spørgsmålet er også om den uerfarne justitsminister overhovedet gjorde et behjertet forsøg på at leve op til beslutningen på Det Konservative Landsråd og løftet i regeringsgrundlaget.

Løfte om lempelser i offentlighedsloven brydes igen

På pressemødet den 1. juli 2022 om minkkommissionens beretning om forløbet, hvor regeringen beordrede alle mink i Danmark slået ihjel, bebudede statsminister Mette Frederiksen således en revision af offentlighedsloven, så det ville blive nemmere for offentligheden at få aktindsigt.

Statsministerens tilkendegivelse var bemærkelsesværdig, fordi alle krav om ændringer hidtil var blevet afvist af Socialdemokratiet uden at et flertal i Folketinget kunne tvinge ændringer igennem.

Socialistisk Folkeparti har godt nok haft opbakning til et forslag, der pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om lempelser af offentlighedsloven. Men intet er sket selvom både Danske Medier og Dansk Journalistforbund løbende har krævet ændringer – ligesom Ytringsfrihedskommissionen har anbefalet en revision.

I Mørkelygtens skær

Den 10. august 2022 overraskede regeringen med et forslag om at skærpe offentlighedsloven.

Regeringen vil med tilslutning fra Venstre og Det Konservative Folkeparti nu ændre offentlighedsloven og forvaltningsloven med henblik på at styrke ”beskyttelsen af offentligt ansatte i sager om aktindsigt”. Forslaget vil især gælde særligt ansatte med ”borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen, psykiatrien og på det sociale område”.

Udspillet er overraskende i lyset af, at statsministeren til pressemødet i anledning af Minkkomissionens rapport lovede os det modsatte. Venstre og Konservative har også talt for, at offentlighedsloven skal rulles tilbage, men nu sikrer de bizart nok regeringen flertal for et lovforslag, der vil gøre det nemmere for myndighederne at afvise ansøgninger om aktindsigt, der kan opfattes som chikane.

Vi bliver fortalt, at det handler om at beskytte fængselsbetjente mod fangerne, men i realiteten ligner det et lovforslag, der har til formål at beskytte offentligt ansatte mod borgerne og i forlængelse heraf politikerne mod pressen.

Mette Frederiksen har overfor Berlingske Tidende ikke lagt skjul på, at hun opfatter strømmen af aktindsigtsansøgninger til Statsministeriet som chikane, og hun undrer sig over, at “landets bedste jurister” skal beskæftige sig med henvendelser fra journalister, som efter Frederiksens mening har til formål at mistænkeliggøre hende.

Justitsminister Mattias Tesfaye har sagt, at de nye statutter ikke skal kunne bruges mod pressens anmodninger om aktindsigt, men lovændringen vil netop kunne bruges til at hindre almindelige borgere forsøg på at få indsigt og pressens rolle som demokratiets vagthund.