Når den grønne omstilling får elprisen til at gå grassat!

Onsdag den 17. august 2022 har den gennemsnitlige pris for én kilowatt-time (kWh) ligget på 4,50 – 5,50 kroner i hele landet. Det viser data fra den nordiske elbørs Nord Pool.

Men prisen svinger i løbet af dagen, og mellem klokken 18 og 20 kom den helt op på mellem 6 og 7 kroner.

Dertil skal man lægge afgifter, transportgebyrer og moms, så prisen for forbrugeren i virkeligheden er endt på mellem 7,50 og 8,50 kroner!

Nord Pool

Det meste strøm i Nordeuropa bliver handlet på et spotmarked, hvor prisen findes ved de marginale driftsomkostninger på det sidst tændte anlæg. Kulkraft og atomkraft er under udfasning, og når de vedvarende teknologier, sol og vind, ikke kan opfylde behovet – og det kan de ofte ikke! – betyder det, at man må trække på back-up kapaciteten, der ofte er gasanlæg. Og når gaspriserne så er høje, bliver strømmen dyr.

Realiteten er derfor, at elprisen, som vi betaler i Danmark, delvist bestemmes af det tyske marked, som vi i dag er sammenkoblet med.

Lørdag den 6. august 2022 kunne vind og sol faktisk dække 117.9 pct. af det danske elforbrug. Alligevel var den såkaldte spotpris på 173 øre/kWh.

Selvom elektriciteten ved spidsbelastning kun delvist produceres på gaskraftværker, er det marginalomkostningerne for den dyreste produktionsenhed, der bestemmer udbudsprisen for hele elproduktionen. Altså også den elproduktion, der kommer fra vindmøller og solpaneler.

Gasprisen er tre-firedoblet siden sidste efterår som følge af begrænsningen af eksport af gas fra Rusland til det europæiske marked, og derfor er elprisen steget voldsomt.

Elpriserne fastsættes hver dag på elbørsen Nord Pool for el-handelen den følgende dag på markederne i de nordiske lande, i Baltikum, i det centrale Vesteuropa og i UK.

Ikke udsigt til lavere strømpriser

Allerede i sidste uge nåede den gennemsnitlige danske spotpris på Nord Pool op på det højeste i databasens historie – cirka 2,7 kroner per kilowatt-time, men den rekord er allerede slået, og det værste er, at der ikke er udsigt til lavere strømpriser!

Til sammenligning var prisen på samme tidspunkt sidste år omkring 0,6 kroner – altså en stigning på over 330 procent.

Den grønne omstilling er hovedårsagen til de høje strømpriser

Den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. Det har været forventet, at EU’s ambitiøse målsætning om 0-emission i 2050 ville føre til svingende priser i takt med at stabile energikilder som kul, gas og a-kraft blev udfaset og erstattet med ikke-regulerbar vedvarende energi. Men det var ikke ventet, at det ville  blive så slemt!

Tyskland alene går fra at have et kraftoverskud til et betydelig kraftunderskud.

De integrerede strømmarkeder i Norden og Europa og Nord Pool har sikret forsyningssikkerhed og lave strømpriser i de sidste 30 år. Samarbejdet har betydet at man har kunnet udveksle og udnytte overskudskraft, hvilket har sikret lave priser og forhindret blackouts, som er almindelige andre steder i verden.

Den grønne omstilling har afgørende ændret på mulighederne for at afbalancere kraftsituationen i Europa. Årsagen er, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang har erstattet fossil strømproduktion med vedvarende energi. Samtidig er strømforbruget øget i takt med elektrificeringen af samfundet.

Lande som Frankrig, Storbritannien og Finland planlægger at udbygge a-kraften og i lande som Norge og Sverige bør den traditionelle vandkraft udbygges.

Norges kraftoverskud vil være elimineret inden 2026, og det er høje tid at foretage nye investeringer i norsk vandkraft.

Supplerende årsager

I tillæg til den grønne omstilling er strømprisen påvirket af en historisk lav vandkraftkapacitet i Norge og tørke i andre europæiske lande. Den franske a-kraft produktion er som følge af renoveringer den laveste i 29 år. Gasprisen nåede historiske højder allerede inden Ruslands invasion i Ukraine, og forsinkelsen af Olkiluoto 3 a-kraftværket i Finland har bidraget hertil, ligesom prisen for CO2 udslip, der ligger på over 800 kr. pr. tons og samtidig er produktionen fra vind- og solkraft foreløbig begrænset og usikker.

Oven i alt dette fik vi krigen i Ukraine, som har medført at gassen er stærkt reduceret og usikker.

For Norge er der desuden det specielle, at overførselstransmissionen fra Nord til Syd er begrænset, og på det seneste har den varme og tørre europæiske sommer fået prisen på norsk vandkraft til at skyde i vejret, men tørken har også betydet, at vandstanden i de store europæiske floder er faldet så meget, at det har stukket en kæp i hjulet på transporten af kul af de vigtige vandveje.

I de gode gamle dage

Før privatiseringen af elsektoren for omkring 20 år siden kunne man ikke tjene penge på at producere strøm i Danmark.

Driften skulle hvile i sig selv.

I begrundelsen for privatiseringen og kommercialiseringen hed det sig, at konkurrence kunne sikre effektiviteten, men desværre er gevinsten ikke blevet elkunderne til del!

I dag er er det elhandlerne og vedvarende energiproducenter, der tjener kassen, mens almindelige elkunder bliver flået.

Den groteske situation i Norge

Vandkraft (og vind) betyder, at Norge har en elproduktion, der er rigelig til Norges eget forbrug. Når der er vand i magasinerne, er produktionsprisen forsvindende. I Nordnorge, hvor forbruget er begrænset, og der heller ikke er moms eller andre afgifter på strøm, er prisen pr. kWh ofte kun på nogle få ører.

I Sydnorge er situationen anderledes. Transmissionskapacitet mellem Nord- og Sydnorge er begrænset og samtidig er vandkraftkapaciteten i Sydnorge langt mindre end i Nordnorge, ligesom forbrugsefterspørgslen er langt større i de store byer Oslo, Bergen, Stavanger og Kristiansand.

Den afgørende faktor er imidlertid, at Sydnorge er kabelforbundet med Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og UK. Elprisen i Sydnorge påvirkes derfor af elprisen på elbørsen Nord Pool. Derfor ligger elprisen i Oslo og især Kristiansand ofte på det samme skyhøje niveau, vi kender i Danmark.  

Politisk debat i Norge

Den norske regering har indført en såkaldt ”strømstøtte”. Husholdninger med et forbrug på op til 5.000 kWh pr. måned får 80 pct. af prisen over 70 øre (excl. moms, transport og afgifter) pr. kWh kompenseret fra staten.

Den norske regering har tidligere på ugen præsenteret en plan for, hvilke tiltag der skal sættes i gang for at håndtere den nuværende energikrise og hvornår. I september måned ønsker regeringen at hæve den nuværende støtte til strømforbrug i husholdninger fra 80 procent til 90 procent. På samme måde varsler den norske regering med tiltag, der skal hjælpe virksomheder. Endelig vil regeringen kigge nærmere på styringsredskaber til at sikre vandmagasinerne til vandkraft har en vis beholdning, så eksport af vandkraftbaseret strøm tager højde for vandbeholdningen, og så skal der sættes ind for at forbedre energieffektiviseringen.

Hvis Norge beslutter at indføre begrænsninger på eksporten af strøm fra Norge vil det være en alvorlig situation for det europæiske strømmarked og for Nord Pool.

I Danmark

Elprisen er nogenlunde ens i hele Danmark, men regeringen har reageret på de stærkt forhøjede varmepriser for familier med gasfyr ved at give et tilskud på 6.000 skattefrie kroner til 419.0000 familier.

Desværre viser det sig, at tilskuddet er udbetalt til husstande, der for længe siden har skrottet gasfyret og tilsluttet sig et fjernvarmeanlæg!

I Danmark er det desuden besluttet at udfase alle gasfyr, og der forberedes nye krav til isolering af bygninger m.v.

De konservative foreslår, at elafgiften sænkes til EU’s mindstesats, og partiet har i deres økonomiske plan afsat 5,4 milliarder kroner i 2030 til forslaget.

Spændende om vi vil se gule veste under demonstrationer i den kommende valgkamp?

De fleste europæiske land har desuden indført strenge strømbesparende tiltag.

En række andre lande har valgt forskellige modeller for at friholde forbrugerne for konsekvenserne af de voldsomt stigende energipriser.

EU har bedt medlemslandene om at nedsætte det totale strømforbrug med 15 pct.

Der er undtagelser. Spanien, der ikke er så afhængig af russisk gas, som andre europæiske lande, kan nøjes med at begrænse strømforbruget med 7 pct. De spanske myndigheder har dekreteret, at aircondition i offentlige bygninger ikke må stå lavere end 27 grader, og rumtemperaturen må højest være 19 grader om vinteren. Det er foreløbigt frivilligt om private husstande skal følge disse retningslinjer.

De nye regler, der gælder frem til november 2023, forbyder også oplysningen af offentlige bygninger og monumenter, ligesom butikker skal slukke vinduesbelysningen kl. 22.

Generelt opfordres folk til at arbejde hjemmefra og forretninger skal have dørene lukket når aircondition kører.

Turistmyndighederne i Madrid er imidlertid ikke begejstrede: Kravene vil skabe utryghed, skade turismen og forårsage mørke, fattigdom og tristhed.

I flere tyske byer er de ophørt med at oplyse bygninger og i Hannover har myndighederne lukket for det varme vand i offentlige bygninger, ligesom byens springvand er slukket.

I Italien og Grækenland er der forbud mod at køle til under 27 grader og i Paris risikerer forretninger bøder hvis de lader dørene stå åbne mens aircondition kører. Restauranter, caféer og barer må heller ikke længere tænde for de udendørs varmelamper.