De fleste har nok bemærket, at det er blevet dyrere at tage en tur i supermarkedet.

Men prisstigninger er ikke det eneste, som forbrugere skal være opmærksomme på. Også størrelsen på de produkterne er værd at holde øje med.

Blandt økonomer går fænomenet, hvor varen skrumper eller pakningen indeholder færre stykker, eller i nogle tilfælde bliver omformuleret eller reduceret i kvalitet, mens de holder samme pris, under betegnelsen skrumpeflation eller shrinkflation.  

I Danmark har ARLA reduceret de traditionelle 250 grams smørpakker til 200 gram, og op til Halloween er det i USA blevet bemærket, at slik nu også er udsat for shrinkflation.

Washington Post kan rapportere, at chokoladepakker fra Hershey er mindre end de plejer at være, Reese’s Peanut Butter Cups er ligeledes mindre og Cadbury Chocolate bars er 10 procent mindre end de plejer at være.

Alle, der i Danmark har opbygget sliklagre forud for invasionen af Halloween-besøgende mandag aften den 31. oktober, kan også bekræfte at shrinkflation trives i bedste velgående på det danske slikmarked.

Shrinkflations fænomenet har nu bredt sig til dansk politik. Mens skattetrykket allerede er det højeste indenfor OECD, udsættes skatteborgerne for stadig nye skatter, afgifter og gebyrer. Samtidig forekommer boniteten af ydelserne på social-, sundheds- og undervisningsområderne at blive stadig ringere.

Brasiliens tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – Lula – besejrede søndag den nuværende præsident, Jair Bolsonaro fra Det Liberale Parti (The Liberal Party – Partido Liberal, PL), i et ophedet præsidentvalg, der har splittet Brasilien.

Den venstreorienterede Lula fra Arbejderpartiet (The Workers’ Party – Partido dos Trabalhadores, PT) opnåede 50,9 procent af stemmerne, mens den liberale højrepolitiker Bolsonaro (med tilnavnet ”Trump of the Tropics”) fik 49,1 procent i det tætteste præsidentvalg i Brasilien, siden landet i 1985 overgik fra militærdiktatur til demokrati.

Brasiliens venstrefløj og specielt Arbejderpartiet har ellers haft en periode med problemer. Arbejderpartiets Dilma Rousseff efterfulgte Lula som præsident, men i maj 2016 blev hun afsat, efter at der blev indledt en rigsretssag mod hende efter at hun var blevet anklaget for at have manipuleret med regeringens udgifter. Inden valget af Jair Bolsonaro i 2018 var den stærkt upopulære socialkonservative Michel Miguel Elias Temer Lulia, fra partiet Movimento Democrático Brasileiro, PMDB, præsident i perioden fra 2016 til 2018.

Søndagens sejr er et dramatisk politisk comeback for Lula, der tidligere var præsident mellem 2003 og 2010. Han huskes i høj grad for at lede Brasilien i en periode med økonomisk velstand og lavere fattigdom – og mere kontroversielt for sin involvering i en omfattende korruptionsskandale, der i sidste endeførte til en fængselsdom på 22 år.

Efter kun at have afsonet 580 dage blev dommen imidlertid annulleret af den brasdilianske Højesteret af proceduremæssige årsager.

Dermed var vejen banet for hans tilbagevenden til magten.

Brasilien er plaget af stigende inflation og dystre økonomiske udsigter, og Lula kørte en effektiv kampagne for at hæve at hæve mindstelønnen, love flere penge til fattigere samfundsgrupper og bremse den ulovlige skovhugst i Amazonas.

På selve valgdagen opstod der frygt for forstyrrelse af valghandlingen, da der gik rygter om at Brasiliens føderale motorcykelbetjente, der har været beskyldt for at støtte Bolsonaro – angiveligt etablerede vejspærringer i pro-Lula-regioner, formodentlig for at forhindre folk i at stemme på ham.

Den brasilianske højesteretsdommer, Alexandre de Moraes, beordrede politiet til at ophæve vejspærringerne og udtalte senere, at  vejspærringerne kun havde forsinket vælgerne.

Efter planen vil Lula Brasiliens 39. præsident overtage præsidentposten den 1. januar 2023.

Det fremgår af publikationen, at andelen af fossile brændstoffer i det globale energimiks vil falde fra de nuværende omkring 80 pct. til lige over 60 pct. i 2050.

De globale CO2-emissioner vil langsomt falde til 32 milliarder ton i 2050. Dette vil være forbundet med en stigning på ca. 2,5 °C i de globale gennemsnitstemperaturer inden år 2100, hvilket langt fra er nok til at undgå alvorlige virkninger af klimaændringerne. Selv med fuld opfyldelse af alle de klimaløfter, der hidtil er afgivet, er det langt fra tilstrækkeligt til at begrænse stigningen i de globale temperaturer til omkring 1,5 °C.

Det er nemlig kunde færreste FN-lande, der har revideret deres klimaplaner, selvom FN på COP26 i Glasgow opfordrede til det. En ny rapport fra FN’s klimasekretariat (UNFCCC) bekræfter vurderingen fra IEA, at vi er på vej mod en stigning i temperaturen på omkring 2,5 grader ved udgangen af dette århundrede. På trods af udbredt skepsis, er der i Egypten store forventninger til klimatopmødet – COP27 – som Egypten er vært for fra 6. november til 18. november 2022. Landets udenrigsminister, Sameh Shoukry, der også er udpeget som formand for topmødet, tror, at det vil blive et skelsættende øjeblik for klimaindsatsen.

Tirsdag den 25. oktober 2022 offentliggjorde Standard & Poor det seneste indeks for udviklingen i de amerikanske huspriser. Et mål for priserne i 20 store amerikanske byer viste, at priserne i august faldt med 1,3 pct. i forhold til juli – det største fald siden 2009!

Udviklingen på boligmarkedet hænger sammen med at den amerikanske centralbank – Federal Reserve – hæver renten for at bremse den galoperende inflation. Huspriserne ligger dog i gennemsnit stadig højere end sidste år, men med en pantebrevsrente på omkring 7 pct. har mange potentielle købere forladt markedet, og hussælgere har udsat salget. Det er nu forventningen, at boligpriserne meget vel kan fortsætte med at falde.

Efter offentliggørelsen af det overraskende store fald i boligpriserne i USA steg kursen på Euro i forhold til dollar. Den fælleseuropæiske valuta kostede onsdag eftermiddag 1,0044 dollar mod 0,9957 dollar tirsdag.

Torsdag den 27. oktober 2022 er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), og her ventes en stor renteforhøjelse på 0,75 procent.

Finansmarkederne vil også holde øje med, hvad ECB-chefen Christine Lagarde måtte sige om centralbankens milliardbeholdning af obligationer, der blev opkøbt under Covid-krisen. Hvis ECB begynder at sælge ud eller undlader at geninvestere ved udløb, vil det få mærkbar indflydelse på kurserne og føre til mærkbare renteforhøjelser på ikke mindst de sydeuropæiske landes store statsgæld.

Mens Meloni-regeringen i Rom vil rase, vil man i eurolandenes banksektor gnide sig i hænderne. Med en forventet indskudsrente på 1,5 pct. kan forretningsbankerne se frem til et større positivt afkast på deres overskudslikviditet.

Når ECB strammer pengepolitikken er årsagen den fortsatte høje inflation, og frygten for en ukontrollerbar pris-lønspiral.

Der skal indføres en CO2e-afgift på landbruget – koste hvad det vil!

Sådan lyder udmeldingerne fra en række af Folketingets partier. Den 16. oktober meldte Socialdemokratiet sig parat til en CO2e-afgift. Senest har Det Konservative Folkeparti i det klimaudspil, de har lanceret den 26. oktober 2022, meddelt, at partiet er parat til at indføre en CO2e-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger i begyndelsen af 2023.

”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen”, står der i det konservative udspil, der forekommer velegnet til at skræmme de sidste vælgere væk fra partiet.

Udover CO2e-afgift er partierne parate til en række andre indgreb overfor dansk landbrug: det økologiske areal skal fordobles, udledningen fra husdyrenes fordøjelse skal reduceres, bedre håndtering af gylle og gødning skal mindske udslippet af drivhusgasser, og op mod 200.000 hektar såkaldt lavbundsjord svarende til Lolland-Falster og Møn skal tages ud af landbrugsproduktionen.

Det foruroligende er, at de politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af ”uafhængige eksperter” og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats.

Klimarådets visioner for dansk landbrug

Hvis der måtte være nogle i dansk landbrug, der på baggrund af minkskandalen, er nervøse ved de politiske processer i regeringen og på Christiansborg, er det fuldt forståeligt. Hvis partierne får gennemført de indgreb overfor landbruget, der er bebudet under valgkampen, er det spørgsmålet om dansk landbrug overhovedet kan overleve som erhverv.

Klimarådet har allerede i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra marts 2020 redegjort for deres visioner for dansk landbrug:

”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.

Presset fra De Økonomiske Råd

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har trukket i samme retning som Klimarådet.

Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at i teorien er en afgift på udledningen af drivhusgasser den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger. Ifølge den økonomiske ekspertise vil en CO2e-afgift og ”markedskræfterne” mirakuløst arbejde for den grønne omstilling og gøre den billigst for samfundet.

De teoretiske betragtninger tager ikke hensyn til, at vi ikke aner hvordan reglerne vil være for at modvirke lækager og udflytning af produktionen til udlandet, ligesom hverken økonomerne eller landmændene aner, hvordan den konkrete afgiftsberegning i den animalske og vegetabilske landbrugsproduktion skal foregå. Alligevel mener Vismændene sig i stand til at anbefale indførelsen af en CO2e-afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

De Miljøøkonomiske Vismænd er om muligt endnu mere nonchalante. I deres rapport DANSK KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 fra den 9. marts 2021, mener de frejdigt, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne vælger at nå 70-procentsmålet med en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2 på al drivhusgasudledning i Danmark. Tværtimod er det den bedste samfundsøkonomiske løsning, mener Det Miljøøkonomiske Råd.

Koster arbejdspladser i landbrug og fødevareindustri

De statsansatte miljøokonomer ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.

Vismændene påstår, at en stor del af jobbene og eksportindtægterne vil genopstå i andre uspecificerede, mindre klimabelastende erhverv, og fra deres lune universitetskontorer mener de, at det samfundsøkonomiske tab, der bliver tilbage, er til at leve med: Fire milliarder kroner om året eller 0,15 procent af BNP.

De dystre udsigter

Selvom en række partier åbenbart er indstillet på blindt at følge Klimarådets og Vismændenes anbefalinger, skal det nævnes, at fagbevægelsen dog er opmærksom på konsekvenserne for borgerne – ikke mindst i disse tider med galopperende inflation og skyhøje el- og varmeregninger, der truer med at tvinge almindelige lønmodtagere fra hus og hjem.

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, siger hun til Finans.

En afgift på drivhusgasser vil ikke kun skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere – også inden de flyafgifter de fleste partier også vil indføre.

Om kun 10 dage kan Egyptens præsident, Abdel Fattah El-Sisi, byde 35.000 deltagere velkommen til COP27, der afholdes i feriebyen Sharm El-Sheikh ved Det Røde Hav 6. – 18. november 2022.

COP27 markerer 30-året for vedtagelsen af UNFCC – United Nations Framework Convention on Climate Change – og COP står for: “Conference Of the Parties to the UN Framework Convention on Climate Change”.

Konferencen kommer på et tidspunkt, hvor klimaet er blevet skubbet noget væk fra den geopolitiske dagsorden af Ruslands krig i Ukraine. Krigen har bidraget til uro på de globale energimarkeder, og lande verden over – herunder Egypten – har været tilskyndet til at underskrive nye olie- og gasaftaler.

Spørgsmålet er derfor om virksomheder og regeringer holder deres højstemte løfter fra COP26, der blev afholdt i Glasgow, Skotland i Storbritannien, fra 31. oktober til 13. november 2021.

Målsætningen om 1,5 grader

På COP26 i Glasgow kæmpede det britiske formandskab en hård kamp ”to keep 1.5C alive”.

Afgørende for om det lykkes at holde temperaturstigningen under 1,5 grader er brugen af fossile brændsler. Det internationale energiagentur, IEA, har ment, at forudsætningen for at holde temperaturstigningen i ave er, at 40 pct. af verdens 8.500 kulfyrede kraftværker lukkes inden 2030, og at der ikke bygges nye kulværker. Forbruget af olie og gas skal tilsvarende reduceres.

Af sluterklæringen fra COP26 fremgår, at 196 lande tilsluttede sig ”accelerating efforts towards the phase-down of unabated coal power and inefficient fossil fuel subsidies, recognizing the need for support towards a just transition”.

Vil kulkraft forsvinde?

I Danmark er målsætningen, at Danmark skal være uafhængig af de fossile brændsler – kul, olie og gas – i 2050. Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.

Kulkraft har siden den 1. oliekrise i begyndelsen af 1970’erne været hjørnesten i dansk el- og varme­forsyning, men i 2030 er målet, at det endegyldigt er slut med at forbrænde det fossile brændstof i Danmark.

Ørsted, der ejer kulkraftværkerne i Asnæs og i Esbjerg, er blevet pålagt at udskyde lukningen af værkerne, der således vil fortsætte kulfyringen sammen med de kommunalt ejede kulfyrede kraftværker, Nordjyllandsværket i Aalborg og Fynsværket i Odense. De øvrige kraftværker har tidligere erstattet kul med biomasse.

I en række energiforbrugende industrier bruges som f.eks. Aalborg Portland bruges der også fortsat kul.

Under COP26 i Glasgow var den danske energi- og klimaminister aktiv i bestræbelserne for at begrænse kulfyring. Flere end 40 lande blev således enige om at udfase deres brug af kulkraft og ikke bygge eller investere i nye kulkraftværker. I et såkaldt “Global Coal to Clean Power Transition Statement” forpligtede landene sig også til at sikre ”a just transition away from coal”. 

For de store økonomier gælder det, at kulkraft skal udfases i 2030’erne, mens de mindre økonomier skal udfase kul i løbet af 2040’erne.

Af udtalelsen fremgår det, at landene forpligter sig til at stoppe med at investere i kul både i ind- og udland. Derudover skal produktionen af vedvarende energi skrues i vejret. Med i aftalen er blandt andet Polen, Indonesien, Vietnam, Syd Korea, Egypten, Spanien, Nepal, Singapore, Chile, Ukraine og Chile, der er blandt 18 lande, der for første gang har sagt ja til at udfase eller stoppe nye investeringer i kul.

De store kulproducenter og kulforbrugere er dog ikke med i aftalen – fra Kina over Indien til USA og Australien.

EU’s mest kulafhængige nation, Polen, har understreget, at kul først vil være udfaset i 2049.

I Indien, Kina og andre steder bygges der fortsat nye kulkraftværker.

Vil olie og gas blive udfaset?

Med Nordsøaftalen fra 2020 besluttede regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier at aflyse alle fremtidige udbudsrunder, så der ikke længere vil foregå nogen form for ny efterforskning efter kulbrinter på statslig invitation i Danmark, samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas i 2050.

Som en del af Nordsøaftalen var partierne desuden enige om, at Danmark bør følge op på aftalen ved at ”tage globalt lederskab” i udarbejdelsen af et initiativ, der kan udgøre en platform til at lægge pres på og gå i dialog med andre lande for at udbrede planer om udfasning af fossil produktion for dermed at opnå størst mulig klimaeffekt.

Den internationale forpligtelse blev sammen med Costa Rica realiseret gennem Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som fik betydelig opmærksomhed på COP26. Kernemedlemmer af BOGA, herunder Danmark, forpligter sig til at afslutte ”nye koncessioner, licens- eller leasingrunder” samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.

Alliancen består udover Danmark kun af Costa Rica, Sverige, Frankrig, Irland, New Zealand og Portugal samt delstater som Californien og Quebec samt hjemmestyret på Grønland.

Store olie- og gasproducenter som Norge og OPEC-landene har ikke tilkendegivet tidsplaner om hvornår de vil indstille olie- og gasproduktionen.

COP27-værtens forhold til olie og gas

‎Olie- og gassektoren er en af de mest vitale industrier i Egypten, og der er konstateret betydelige olie- og gasressourcer i undergrunden.

På nuværende tidspunkt er der mere end 60 internationale virksomheder, der har olie- og gasoperationer 183 steder i Middelhavet, Nildeltaet, i ørkenområder både vest og øst for Nilen på Sinai-halvøen og i Øvre Egypten.‎

Ifølge den egyptiske minister for olie og mineralressourcer, Tarek El Molla, er der i de seneste år investeret mere end 1,16 trillioner egyptiske pund i olie- gassektoren, og sektoren er helt afgørende for landets handelsbalance og økonomi i det hele taget.

Det er derfor tvivlsomt at Egypten på COP27 vil gå foran i bestræbelserne hurtig udfasning af olie- og gas.

Præsident Abdul Fattah al-Sisi

Den 3. juli 2013 kom general Abdul Fattah El-Sisi til magten i Egypten ved et statskup.

El-Sisi blev Egyptens præsident ved valget i 2014.

Sisi har kørt en hård linje over for det nu forbudte Muslimske Broderskab og alle kritikere af regimet. Offentlige protester er forbudt, og tusindvis af islamister sidder fængslet sammen med sekulære aktivister og kendte bloggere. Menneskerettighedsorganisationer har udnævnt al-Sisi som en af Mellemøstens strengeste despoter. Fængslerne er fyldt med såkaldte afvigere. Hundreder af web-sites er blokerede, og landets presse er under nøje overvågning af sikkerhedstjenester.

Kritikken af al-Sisi

Præsident al-Sisi kritiseres for den udbredte korruption i Egypten. Sisi kritiseres også for en forfatningsændring, der vil tillade ham at blive siddende som præsident til 2030, hvor han ellers skulle være trådt tilbage i 2022.

Samtidig er de generelle levevilkår i Egypten harske. Fødevarepriserne er steget voldsomt efter al-Sisi efter aftale med IMF indførte en række kriseforanstaltninger, der reducerede tilskuddene til fødevarer og brændstof. Indgrebene kom efter at Egypten havde måttet søge hjælp hos den Internationale Valutafond, IMF, efter en valutakrise i 2016.

Egyptens officielle statistiske departement oplyste i juli 2019, at 33 pct. af egypterne lever under fattigdomsgrænsen – en stigning fra 28 pct. i 2015 og 17 pct. i 2000.

Danmarks holdning til Egypten

Det er velkendt i Danmark hvordan Egyptens præsident, Abdul Fattah al-Sisi, slår hårdt ned på menneskerettighedsaktivister og oppositionelle elementer. Dagbladet Information har beskrevet hvordan tre ægyptiske menneskerettighedsaktivister blev anholdt efter et møde med 13 ambassadører fra blandt andet Danmark, men løsladt igen efter en international protestkampagne.

Alligevel har vi kordiale forbindelser med Egypten. Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte selv i slutningen af september 2020 Egypten, hvor han blandt andet drøftede migration og menneskesmugling med den ægyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry.

Ifølge landets udenrigsministerium løber danske investeringer i Egypten inden for de seneste år op i omkring en million dollar.

Bekymring blandt klimaaktivister for COP27

Egyptens egen klimaindsats bliver vurderet som utilstrækkelig, og aktivister har påpeget landets dårlige resultater med hensyn til menneskerettigheder og tilbagevendende indgreb mod miljøgrupper og andre civilsamfundsgrupper.

Blandt repræsentanter for klimaorganisationer, NGO’er og menneskerettighedsaktivister er der bekymring for, om der under COP27 under det restriktive egyptiske regime bliver mulighed at gennemføre de sædvanlige demonstrationer og aktiviteter, der skal lægge pres på de officielle klimaforhandlere og regeringsrepræsentanter for de knap 200 lande, der ventes at deltage i klimakonferencen.

Storbritannien skifter premierministre hurtigere end Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre skiftede partibetalte underbukser. Den nye partileder for de britiske konservative og fra tirsdag den 25. oktober 2022 Storbritanniens nye premierminister, er hindu med en britisk/indisk baggrund – begge hans forældre har deres baggrund i Indiens Punjab-provins. Sunak er den første farvede person, der indtager Downing Street 10, og med sine 42 år er han også den yngste premierminister, der er udnævnt siden Lord Liverpool i 1812.

Som Storbritanniens første hinduistiske premierminister vil han blot være Storbritanniens anden premierminister efter Benjamin Disraeli, der åbent har en religion, der ikke er en afart af kristendommen.

Rishi Sunak er godt uddannet. Han har gået på den prestigiøse kostskole Winchester og har akademiske grader i økonomi fra Oxford og Stanford universiteterne. Sunak har arbejdet for Goldman Sachs og som investment banker, og han er velhavende – sammen med hans hustru, Akshata Murty (arving til medstifteren af det globale it-konglomerat, Infysos) er de gode for adskillige milliarder kroner.

I foråret truede en skatteskandale, der involverede Akshata Murty, faktisk Sunaks lovende politiske fremtid. I dagspressen blev det kritiseret, at ved at deklarere en status som non-resident i Storbritannien, undgik Murty potentielt en skattebetaling på op mod 150 millioner pund af udenlandske indtægter.

Rishi Sunak står over for kolossale udfordringer – især med hensyn til revitaliseringen af Storbritanniens økonomi og med at dæmpe uroen på finansmarkederne, med energikrisen og med indvandring. Indenrigspolitisk sakker de Konservative bag Labour med over 30 pct. i meningsmålingerne, og selvom mange briter kræver et nyt parlamentsvalg her og nu, kan Sunak vente et par år med at udskrive valg.

Den 42-årige Rishi Sunak har haft en kometkarriere. Fra succesfuld Goldman Sachs bankmand kom han ind i Underhuset i 2015 og avancerede til finansminister – Chancellor – under Boris Johnson i 2020. I løbet af sin tid som finansminister opkrævede han de højeste skatter i syv årtier – angiveligt for at betale den enorme gæld, den britiske regering oparbejdede ved at uddele checks for at holde arbejdere hjemme og virksomheder lukket under Coronakrisen.

Tre gange om året valfarter italienske nyfascister til Benito Amilcare Andrea Mussolinis fødeby, Predappio, i Emiglia-Romagna-regionen: For at markere hans fødselsdag (29. juli 1883), og for at markere hans død (28. april 1945, Giulino, Azzano) og endelig for at markerer marchen mod Rom (28. oktober 1922).

Nyfacisterne samles ved Mussolini-familiens mausoleum på kirkegården San Cassiano, hvor diktatoren er stedt til hvile.

Benito Mussolini og Partito Nazionalista Fascista, PFN

Det var dog som journalist, at den unge Mussolini slog igennem, bl.a. som redaktør fra 1909 af den sydtyrolske avis l’Avvenire del lavoratore. Kontakten med den antiøstrigske Cesare Battisti (1873-1916) fik imidlertid de østrigske myndigheder til at udvise ham. Tilbage i Italien indledte han en opstigning i det italienske socialistparti Partito Socialista Italiano, PSI.

Som eksponent for partiets venstrefløj var Mussolini en drivende kraft i eksklusionen af højrereformisterne Leonida Bissolati og Ivanoe Bonomi på PSI’s kongres i Reggio Emilia i 1912. Kort efter overtog han posten som chefredaktør på partiavisen Avanti!

Da 1. Verdenskrig brød ud, agiterede Benito Mussolini for at Italien skulle intervenere i krigen på Ententemagternes (de allierede) side mod Centralmagterne, dvs. Tyskland og Østrig-Ungarn med forbundsfæller.

Dermed trodsede han PSI’s neutralitetslinje og måtte trække sig tilbage som chefredaktør for partiorganet. I stedet grundlagde han avisen Il Popolo d’Italia, der senere skulle blive fascismens officielle organ. Kort efter, i november 1914, blev han ekskluderet af partiet og meldte sig så til aktiv tjeneste ved fronten, hvor han i februar 1917 blev lettere såret.

Efter krigen var Italien præget af politisk og borgerlig uro med hyppige strejker og sammenstød mellem forskellige grupperinger. I finansverdenen og i borgerlige og royale kredse var der en udbredt frygt for at den russiske revolution skulle brede sig til Italien.

Mussolini dannede den 23. februar 1919 Fasci di Combattimento (“Kampforbundet”), opkaldt efter revolutionstidens revolutionære bønder. Mussolini udråbte sig i november 1921 som leder af Partito Nazionalista Fascista, PNF.

Marchen mod Rom

Den 24. oktober 1922 holdt fascisterne deres sædvanlige efterårskongres i Napoli.

Man anslog antallet af partimedlemmer til 800.000, og omkring 200.000 var mødt frem i Napoli, hvor Mussolini i brandtaler meddelte, at nu gjaldt det bare dage, måske timer – ”enten skal regeringen overgives til os, eller også marcherer vi til Rom og tager den!”

”Til Rom! Til Rom!” lød råbet blandt de sorte legioner.

Statskuppet var således indledt allerede den 24. oktober 1922.

Fascisterne samlede deres hovedstyrke i Civitavecchia nord for Rom, og den 28. oktober satte toget sig i bevægelse under paroler som:

”Fascismen trækker sit sværd for at hugge de alt for mange gordiske knuder over som binder og hæmmer livet i Italien. Vi anråber Gud i det Høje og vores femhundredetusind døde vil være vidner på, at der er én eneste kraft, som driver os, én eneste vilje som samler os, én eneste lidenskab, som sporer os: at kæmpe sammen for vores lands redning og dets storhed!

Alle fascister i Italien! Vis jer i mod og kraft som Romere! Vi må sejre. Vi skal sejre. Viva Italia. Viva il Fascismo!”

De marcherende fascister mødte ingen modstand. Hæren, særlig officererne, stod på fascismens side og kunne ikke bruges til at bekæmpe fascisterne. Hæren øverstkommanderende, general Diaz, hyldede allerede den 27. oktober fascisterne i en begejstret tale fra en balkon i Firenze. Kongens fætter, hertugen af Aosta, var en åbenlys støtte, og selvom regeringen kunne have erklæret undtagelsestilstand, var alle kommunikationsmidler allerede uden større modstand blevet besat af fascister, så det ville bare være blevet en papirbeslutning.

Den 28. oktober bad Kong Victor Emmanuel III Mussolini om at danne regering. og allerede den 24. november 1922 fik Mussolini for et år diktatoriske beføjelser af det italienske parlament.

Mussolini blev udråbt til Il Duce (leder af den fascistiske stat) den 3. januar 1925.

Hvordan det endte

Efter de allieredes invasion af Sicilien 9. juli – 17. august 1943, og det italienske hovedland med invasionerne i Salerno og Taranto 3. – 16. september 1943 var den italienske krigslykke afgørende vendt, og Mussolini blev afsat på et møde 24.-25. juli 1943 i det fascistiske storråd.

På kong Victor Emanuel III.s foranledning blev Mussolini arresteret og ført bort og interneret. Først på La Maddalena, Sardinien, og herefter den 28. august 1943 til et hotel i Gran Sasso d’Italia i Abruzzerne.

Herfra blev Mussolini den 13. september befriet af tyske faldskærmstropper under Otto Skorzeny’s ledelse og fløjet til Tyskland.

Den 23. september 1943 dannede Mussolini et fascistisk styre – Repubblica Sociale Italiana (RSI, Den Italienske Socialrepublik), den såkaldte Salòrepublik – i Norditalien.

Den 25. april 1945 forsøgte Mussolini sammen med elskerinden Claretta Petacci at flygte til Schweiz, men blev pågrebet og den 28. april 1945 skudt af italienske partisaner mellem Giulino og Azzano i nærheden af Comosøen. Ligene blev fragtet til Milano, hvor de blev hængt med hovedet nedad fra en jernbjælke på Piazzale Loreto.

Krigen i Italien endte officielt den 3. maj 1945, i henhold til den våbenstilstand, der blev indgået mellem tyskerne og amerikanerne.

Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg har ved flere lejligheder på spørgsmål om beliggenhed oplyst, at ”de fine københavnske saloner” ikke som sådan, er et bestemt sted. I sin franske oprindelse beskriver ordet en kreds af aristokrater, der mødtes omkring højkulturelle oplæsninger, politiske diskussioner eller musikalsk underholdning.

Det er i den betydning Støjbergs københavnske saloner refererer til, fordi de illustrerer en stemning af, at i hovedstaden taler man om ting, som folk ”som de er flest” ikke går op i. Til gengæld kan Inger Støjbergs tilhængere sagtens genkende billedet af de københavnske snakkeklubber. Støjberg har selv sag, at ”hvis man ikke kan se salonerne, er det, fordi man selv sidder inde i dem”.

Inger Støjbergs modstand mod ”mod de fine københavnske saloner” har fået ny aktualitet. Årsagen er at Berlingske-podcasten ”Østergaards salon”, for nylig havde besøg af Karin Riis-Jørgensen.

I podcasten erklærer den mangeårige Venstre-politiker, at det er et udtryk for ”forræderi”, at både Inger Støjberg og den tidligere partiformand Lars Løkke Rasmussen har vendt det liberale parti ryggen og derfor med al sandsynlighed kommer til at trække Venstre-vælgere i hobetal med sig over i deres nye projekter ved det forestående folketingsvalg.

Karin Riis-Jørgensen mener, at det er et ”svigt” af Venstre og dets mange frivillige:

Ifølge Berlingske er Inger Støjberg på ingen måde parat til at tage imod kritikken: ”Jeg kan forstå, at Karin Riis-Jørgensen er voldsomt vred på mig over, at jeg har dannet Danmarksdemokraterne, men jeg har dog svært ved at forstå hendes forbavselse over det, når man nu tænker på, at vi politisk ligger meget langt fra hinanden, og at hun før har irettesat mig for mine holdninger. Hun repræsenterer en meget stor EU-begejstring, ønsker en lempelig udlændingepolitik og er decideret storbyelitær. Jeg har mange gange følt, at netop den del af Venstre har set ned på os, der kommer fra landet”. Støjberg tilføjer, at ”det er da klart, at endnu et meget personligt og nedladende angreb fra Venstre ikke gør det nemmere at finde fælles fodslag”.

Venstrepolitikeren cand.jur. Karin Riis-Jørgensen var medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 2009. Siden har hun været lønnet rådgiver i det kæmpestore kommunikations- og rådgivningsbureau, Kreab Worldwide, hvor den tidligere svenske stats- og udenrigsminister Carl Bildt er næstformand i bestyrelsen.

Karin Riis-Jørgensen er gift med tidligere ambassadør Birger Riis-Jørgensen, der siden sin afgang fra udenrigstjenesten i 2016 har været lønnet rådgiver for Rasmussen Global og for Terma.

Selvom parret Riis Jørgensen har base på Fyn, er de indbegrebet af den gruppe af storbyelitære og bedrevidende folk, som Støjberg tænker på med udtrykket ”fine københavnske saloner”.

I 2007 blev politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Lars Findsen, udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet, hvor han bl.a. gjorde sig uheldigt bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Socialdemokratiet var efterhånden grundigt upopulært i forsvarskredse, og det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE. Findsen byttede simpelthen plads med den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Ahrenkiel overtog ved Findsens afgang hans stilling som departementschef i Forsvarsministeriet.

Fortilfældet Anders Munk Jensen                  

Mange blev overraskede, da departementschefen og FE-chefen i Forsvarsministeriet byttede stilling, men i Fødevareministeriet er der nærmest historisk tradition for, at embedsmænd blev flyttet rundt, når den hidtidige placering blev uholdbar.

Pr.1. januar 2009 byttede de hidtidige chefer i Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet stilling. Direktør i Fødevarestyrelsen, Anders Munk Jensen, blev direktør i Fiskeridirektoratet og Espen Egede Rasmussen fra Fiskeridirektoratet blev chef for Fødevarestyrelsen.

Der er grund til at antage, at det var den lidet charmerende, men snu embedsmand – Anders Munk Jensen – der havde udtænkt dette ”gårdbytte”.

Baggrunden var, at Anders Munk Jensen, allerede som administrationschef i Fødevareministeriet under den indadvendte departementschef Poul Ottosen stod for implementeringen af en række brutale reorganiseringer i Fødevareministeriet. Da Ib Byrge Sørensen efter Poul Ottosens fyring blev departementschef, blev Anders Munk Jensen udnævnt til direktør for Fødevarestyrelsen – en stilling han var aldeles uegnet til.

Anders Munk Jensen kostede Lars Barfoed ministerposten

I 2006 mente Pia Kjærsgaard ikke, at Lars Barfoed, Fødevare- og Forbrugerminister og ansvarlig for Fødevarestyrelsen, var en mand, befolkningen kunne have tillid til. Kort før jul sørgede hun for, at Lars Barfoed blev fyret som Familie- og Forbrugerminister.

Lars Barfoed var for så vidt ganske uskyldig, men fyringen skete efter måneder med kødskandaler, der regelmæssigt blev oprullet i pressen. Firma efter firma blev afsløret i at sælge gammelt kød og giftige hindbær. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol, der er sat i verden for at forhindre den slags, klagede over regeringens besparelser, der gjorde det svært at føre ordentligt tilsyn med virksomhederne. Men især led styrelsen af eklatant mangel på ansvarlig ledelse.

Dansk Folkeparti påstod ikke, at Barfoed kunne gøres ansvarlig for kødskandalerne, men han blev kritiseret for ikke at følge med i, hvad Anders Munk Jensen foretog sig i Fødevarestyrelsen.

Sagerne resulterede efterfølgende i en rapport fra Rigsrevisionen, der konkluderede, at Lars Barfoed havde fejlet som minister, idet han både havde undladt at føre tilsyn med Fødevarekontrollen og havde undladt at informere Folketinget om problemerne.

Men hvem var den egentlige ansvarlige: Fødevarestyrelsens direktør Anders Munk Jensen!

Bytte gårde

Det var bare et spørgsmål om tid, før det – der stod lysende klart for Fødevarestyrelsen personale – også ville være almindelig kendt i Folketinget, og en fyring af Anders Munk Jensen på gråt papir ville være uundgåeligt.

Anders Munk Jensen er imidlertid en snu ræv, og inden den endelige og definitive afslutning af hans karriere kunne iværksættes, blev det i løbet af 2008 internt i Fødevareministeriet aftalt, at Fiskeridirektoratets direktør Esben Egede Rasmussen og Fødevarestyrelsens direktør Anders Munk Jensen byttede job per 1. januar 2009.

I 2011 blev Fiskeridirektoratet nedlagt og inkorporeret i den daværende NaturErhvervsstyrelse, der senere blev omdannet til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvor Anders Munk Jensen for en tid indtog direktørstillingen som kontrol- og fiskeridirektør og chef for styrelsens godt 200 medarbejdere på fiskeriområdet.