COP27 i Den Arabiske Republik Egypten

Egypten

Om kun 10 dage kan Egyptens præsident, Abdel Fattah El-Sisi, byde 35.000 deltagere velkommen til COP27, der afholdes i feriebyen Sharm El-Sheikh ved Det Røde Hav 6. – 18. november 2022.

COP27 markerer 30-året for vedtagelsen af UNFCC – United Nations Framework Convention on Climate Change – og COP står for: “Conference Of the Parties to the UN Framework Convention on Climate Change”.

Konferencen kommer på et tidspunkt, hvor klimaet er blevet skubbet noget væk fra den geopolitiske dagsorden af Ruslands krig i Ukraine. Krigen har bidraget til uro på de globale energimarkeder, og lande verden over – herunder Egypten – har været tilskyndet til at underskrive nye olie- og gasaftaler.

Spørgsmålet er derfor om virksomheder og regeringer holder deres højstemte løfter fra COP26, der blev afholdt i Glasgow, Skotland i Storbritannien, fra 31. oktober til 13. november 2021.

Målsætningen om 1,5 grader

På COP26 i Glasgow kæmpede det britiske formandskab en hård kamp ”to keep 1.5C alive”.

Afgørende for om det lykkes at holde temperaturstigningen under 1,5 grader er brugen af fossile brændsler. Det internationale energiagentur, IEA, har ment, at forudsætningen for at holde temperaturstigningen i ave er, at 40 pct. af verdens 8.500 kulfyrede kraftværker lukkes inden 2030, og at der ikke bygges nye kulværker. Forbruget af olie og gas skal tilsvarende reduceres.

Af sluterklæringen fra COP26 fremgår, at 196 lande tilsluttede sig ”accelerating efforts towards the phase-down of unabated coal power and inefficient fossil fuel subsidies, recognizing the need for support towards a just transition”.

Vil kulkraft forsvinde?

I Danmark er målsætningen, at Danmark skal være uafhængig af de fossile brændsler – kul, olie og gas – i 2050. Det betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug.

Kulkraft har siden den 1. oliekrise i begyndelsen af 1970’erne været hjørnesten i dansk el- og varme­forsyning, men i 2030 er målet, at det endegyldigt er slut med at forbrænde det fossile brændstof i Danmark.

Ørsted, der ejer kulkraftværkerne i Asnæs og i Esbjerg, er blevet pålagt at udskyde lukningen af værkerne, der således vil fortsætte kulfyringen sammen med de kommunalt ejede kulfyrede kraftværker, Nordjyllandsværket i Aalborg og Fynsværket i Odense. De øvrige kraftværker har tidligere erstattet kul med biomasse.

I en række energiforbrugende industrier bruges som f.eks. Aalborg Portland bruges der også fortsat kul.

Under COP26 i Glasgow var den danske energi- og klimaminister aktiv i bestræbelserne for at begrænse kulfyring. Flere end 40 lande blev således enige om at udfase deres brug af kulkraft og ikke bygge eller investere i nye kulkraftværker. I et såkaldt “Global Coal to Clean Power Transition Statement” forpligtede landene sig også til at sikre ”a just transition away from coal”. 

For de store økonomier gælder det, at kulkraft skal udfases i 2030’erne, mens de mindre økonomier skal udfase kul i løbet af 2040’erne.

Af udtalelsen fremgår det, at landene forpligter sig til at stoppe med at investere i kul både i ind- og udland. Derudover skal produktionen af vedvarende energi skrues i vejret. Med i aftalen er blandt andet Polen, Indonesien, Vietnam, Syd Korea, Egypten, Spanien, Nepal, Singapore, Chile, Ukraine og Chile, der er blandt 18 lande, der for første gang har sagt ja til at udfase eller stoppe nye investeringer i kul.

De store kulproducenter og kulforbrugere er dog ikke med i aftalen – fra Kina over Indien til USA og Australien.

EU’s mest kulafhængige nation, Polen, har understreget, at kul først vil være udfaset i 2049.

I Indien, Kina og andre steder bygges der fortsat nye kulkraftværker.

Vil olie og gas blive udfaset?

Med Nordsøaftalen fra 2020 besluttede regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier at aflyse alle fremtidige udbudsrunder, så der ikke længere vil foregå nogen form for ny efterforskning efter kulbrinter på statslig invitation i Danmark, samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas i 2050.

Som en del af Nordsøaftalen var partierne desuden enige om, at Danmark bør følge op på aftalen ved at ”tage globalt lederskab” i udarbejdelsen af et initiativ, der kan udgøre en platform til at lægge pres på og gå i dialog med andre lande for at udbrede planer om udfasning af fossil produktion for dermed at opnå størst mulig klimaeffekt.

Den internationale forpligtelse blev sammen med Costa Rica realiseret gennem Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som fik betydelig opmærksomhed på COP26. Kernemedlemmer af BOGA, herunder Danmark, forpligter sig til at afslutte ”nye koncessioner, licens- eller leasingrunder” samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.

Alliancen består udover Danmark kun af Costa Rica, Sverige, Frankrig, Irland, New Zealand og Portugal samt delstater som Californien og Quebec samt hjemmestyret på Grønland.

Store olie- og gasproducenter som Norge og OPEC-landene har ikke tilkendegivet tidsplaner om hvornår de vil indstille olie- og gasproduktionen.

COP27-værtens forhold til olie og gas

‎Olie- og gassektoren er en af de mest vitale industrier i Egypten, og der er konstateret betydelige olie- og gasressourcer i undergrunden.

På nuværende tidspunkt er der mere end 60 internationale virksomheder, der har olie- og gasoperationer 183 steder i Middelhavet, Nildeltaet, i ørkenområder både vest og øst for Nilen på Sinai-halvøen og i Øvre Egypten.‎

Ifølge den egyptiske minister for olie og mineralressourcer, Tarek El Molla, er der i de seneste år investeret mere end 1,16 trillioner egyptiske pund i olie- gassektoren, og sektoren er helt afgørende for landets handelsbalance og økonomi i det hele taget.

Det er derfor tvivlsomt at Egypten på COP27 vil gå foran i bestræbelserne hurtig udfasning af olie- og gas.

Præsident Abdul Fattah al-Sisi

Den 3. juli 2013 kom general Abdul Fattah El-Sisi til magten i Egypten ved et statskup.

El-Sisi blev Egyptens præsident ved valget i 2014.

Sisi har kørt en hård linje over for det nu forbudte Muslimske Broderskab og alle kritikere af regimet. Offentlige protester er forbudt, og tusindvis af islamister sidder fængslet sammen med sekulære aktivister og kendte bloggere. Menneskerettighedsorganisationer har udnævnt al-Sisi som en af Mellemøstens strengeste despoter. Fængslerne er fyldt med såkaldte afvigere. Hundreder af web-sites er blokerede, og landets presse er under nøje overvågning af sikkerhedstjenester.

Kritikken af al-Sisi

Præsident al-Sisi kritiseres for den udbredte korruption i Egypten. Sisi kritiseres også for en forfatningsændring, der vil tillade ham at blive siddende som præsident til 2030, hvor han ellers skulle være trådt tilbage i 2022.

Samtidig er de generelle levevilkår i Egypten harske. Fødevarepriserne er steget voldsomt efter al-Sisi efter aftale med IMF indførte en række kriseforanstaltninger, der reducerede tilskuddene til fødevarer og brændstof. Indgrebene kom efter at Egypten havde måttet søge hjælp hos den Internationale Valutafond, IMF, efter en valutakrise i 2016.

Egyptens officielle statistiske departement oplyste i juli 2019, at 33 pct. af egypterne lever under fattigdomsgrænsen – en stigning fra 28 pct. i 2015 og 17 pct. i 2000.

Danmarks holdning til Egypten

Det er velkendt i Danmark hvordan Egyptens præsident, Abdul Fattah al-Sisi, slår hårdt ned på menneskerettighedsaktivister og oppositionelle elementer. Dagbladet Information har beskrevet hvordan tre ægyptiske menneskerettighedsaktivister blev anholdt efter et møde med 13 ambassadører fra blandt andet Danmark, men løsladt igen efter en international protestkampagne.

Alligevel har vi kordiale forbindelser med Egypten. Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte selv i slutningen af september 2020 Egypten, hvor han blandt andet drøftede migration og menneskesmugling med den ægyptiske udenrigsminister, Sameh Shoukry.

Ifølge landets udenrigsministerium løber danske investeringer i Egypten inden for de seneste år op i omkring en million dollar.

Bekymring blandt klimaaktivister for COP27

Egyptens egen klimaindsats bliver vurderet som utilstrækkelig, og aktivister har påpeget landets dårlige resultater med hensyn til menneskerettigheder og tilbagevendende indgreb mod miljøgrupper og andre civilsamfundsgrupper.

Blandt repræsentanter for klimaorganisationer, NGO’er og menneskerettighedsaktivister er der bekymring for, om der under COP27 under det restriktive egyptiske regime bliver mulighed at gennemføre de sædvanlige demonstrationer og aktiviteter, der skal lægge pres på de officielle klimaforhandlere og regeringsrepræsentanter for de knap 200 lande, der ventes at deltage i klimakonferencen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s