Er danske banker tilstrækkeligt polstrede til at modstå corona-krisen?

FinansDanmark

Danske Banks generalforsamling tirsdag den 17. marts 2020 blev aflyst som følge af coronakrisen. Dermed er beslutningen om udbyttebetaling til bankens aktionærer udskudt. Bestyrelsen havde ellers lagt op til, at der skulle udbetales et samlet udbytte til bankens i alt 280.000 aktionærer – herunder A.P. Møller Holding – på: 7,3 mia. kr.

Danske Bank havde i 2019 et overskud på niveau med sidste år: 15,1 mia. kr.

Banken angiver selv at indtjeningen i væsentligt omfang kommer fra gebyrer og stiftelsesprovisioner m.v. i forbindelse med lånekonverteringer. Der var angiveligt også en god kundeudvikling og udlånsvækst på andre områder.

Kapitalkrav

Siden finanskrisen i 2008 er kapitalkravene til pengeinstitutter skærpet, men centralbankerne er optaget af at minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009, og efter deres opfattelse, var vi endnu ikke i mål, da coronakrisen brød ud.

De såkaldte Basel IV-reformer lægger op til nye internationale kapitalkrav, der meget nemt kan betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter meget snart skal sætte væsentligt større beløb til side.

Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker øges med 24,4 procent.

I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027. Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til.

Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til, at man kan tillade at de går ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.

Modstand mod nye kapitalkrav

Pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er ikke begejstret ved udsigten til nye kapitalkrav. Basel IV-kravene er efter FinansDanmarks opfattelse helt unødvendige, da danske institutter i dag allerede har polstret sig med mere end 100 milliarder kr. siden finanskrisen.

Baggrunden for øgede kapitalkrav

Den Europæiske Bankmyndighed og Basel-komiteen har næppe noget særskilt ønske om at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

Insolvente banker

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens. Den naturlige bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, og det endelige regnskab viser, at staten faktisk tjente på bankpakkerne. Dermed kunne myten om, at bankerne tørrede tabet ved den finansielle krise af på staten og lod skatteborgerne betale regningen, til dels manes i jorden, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Kriser koster på den økonomiske vækst

Det må ej heller glemmes, at Finanskrisen førte dansk økonomi ind i en dyb lavkonjunktur, som vi først for nylig er kommet ud af igen. En nylig analyse fra Nationalbanken viser, at finansielle kriser også har permanente nationaløkonomiske effekter, og vi kommer således næppe nogensinde til at indhente den økonomiske vækst, vi ville have haft uden finanskrisen.

Man kan håbe, at den danske økonomi og verdensøkonomien hurtigt kommer op i omdrejninger igen efter coronakrisen, men vi skal ikke regne med at kunne indhente de økonomiske tab vi påføres under krisen.

Mens vi venter på coronavaccinen, kan vi spekulere på, om det var fornuftigt at sælge den statslige vaccineproduktion

Corona vaccine

Verden over knokler forskere i døgndrift for at blive de første til at producere en vaccine mod coronavirussen. Kapløbet skyldes først og fremmest den alvorlige situation, som pandemien har medført, hvor Danmark og en lang række andre lande er i undtagelsestilstand, og tusindvis af borgere verden over med al sandsynlighed vil dø af virussen i den kommende tid.

Hvis det lykkes, frygter forskere, at det land, der kommer først med en vaccine, først og fremmest vil bruge den på sine egne borgere. Desuden kan de være styret af økonomiske interesser.

I den situation kan danskere og andre europæere blive hårdt ramt, fordi vi har afhændet vores vaccineproduktion.

Vaccineproduktionen solgt

For fire år siden solgte den danske stat sin vaccineproduktion til Saudi-Arabien. Flere andre lande i EU har også solgt eller outsourcet vaccineproduktionen til Asien.

Derfor er Danmark og hele EU på længere sigt meget sårbare, når vi ikke har en national eller regional basisproduktion af vacciner.

Hvis det faktisk lykkedes et forskerhold på f.eks. Københavns Universitet at udvikle en vaccine mod corona, så ville det forhold, at vi ikke længere har en statslig vaccineproduktion betyde, at den nyopdagede vaccine formentlig ville blive solgt til en større privat vaccineproducent.

Afhængighed af private virksomheder

Kristeligt Dagblad beskriver den 17. april 2020 det afhængighedsforhold, Danmark og andre lande har bragt sig i som følge af, at de vacciner, der anvendes, produceres og sælges af private virksomheder.

En række ekspertudtalelser, der refereres af Kristeligt Dagblad, anfører at corona-smitten demonstrerer, at beslutningen om at sælge den statslige vaccineproduktion i Danmark og andre lande, kan have store konsekvenser for sygdomsbekæmpelse i Danmark og EU.

Baggrunden for salget af SSI Vaccine

Allerede i 2011 blev Statens Seruminstitut, SSI, pålagt at yde rabatter på vacciner. Rabatten skulle stige år for år og i 2016 nå 72 mio. kr.

Det betød en belastning af Seruminstituttets økonomi, der i 2013 førte til, at konsulentfirmaet PwC blev bedt om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Kritik fra Rigsrevisionen

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

Rigsrevisionen kritiserede også det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frankrig, Belgien, Spanien og Italien griber nu ind på aktiemarkederne

Lars Tvede

Corona-krisen har nu ført til, at det i en række lande nu er forbudt at spekulere i et kursfald på aktiemarkedet. I finansjargonen hedder det at ”gå short i en aktie”, og det sker, ved at spekulanten for en aftalt periode låner aktier og så sælger dem. Det sker i håb om, at på det tidspunkt hvor aktierne skal returneres til ejeren, er det muligt at købe dem tilbage til en lavere pris for at score differencen.

Lars Tvede

Det har vakt opmærksomhed, at iværksætteren og rigmanden Lars Tvede fra sit skattely i Schweiz beredvilligt til flere aviser har fortalt, at han i forbindelse med corona-krisen faktisk har scoret en af sit livs hurtigste fortjenester. Efter at have læst to økonomiske analyser om coronavirussen tilbage i februar gik Tvede fra at være ikke-bekymret til at være voldsomt bekymret. Resolut solgte han sin aktier og begyndte i stedet at handle short, har han forklaret.

Frankrig og Belgien kan nu føres til listen af lande, hvor børsmyndighederne har forbudt shortsalg i bestemte aktier, hvilket kommer, efter at de spanske børsmyndigheder tidligere tirsdag, og Italien fredag har forbudt shortsalg i en række aktier. Det skriver Blomberg News.

Bear market

Shortsalg bidrager i sig selv til at forstærke faldet i et vigende marked – et såkaldt ”bear market”. Forbuddene mod shortsalg indføres i et forsøg på at afskærme de nationale aktiemarkeder fra de store udsving og især fald, der er forårsaget af corona-virussen.

Corona får folk i USA til at bevæbne sig

Guns corona

Fra USA kan Los Angeles Times rapportere, at corona-virussen har fået folk til at bestorme udsalgssteder for våben, spiritus og marihuana.

Ifølge avisen har mange i Californien reageret på coronavirussen ved at efterspørger håndvåben. Ifølge LA Times var der allerede lørdag den 14. marts en lang kø foran Martin B. Retting Gun Shop i Culver City. Mange ventede tålmodigt i o til 5 timer på deres mulighed for at købe en pistol.

En læge, der ville købe en pistol i butikken, sagde: ”Jeg vil købe en pistol, jeg tror, ​​de kalder det en Glock, men jeg er ikke sikker. Jeg har et hus og en familie, og de har brug for beskyttelse, hvis tingene bliver værre. Min bekymring er at de civile systemer og ordensmagten bryder sammen. ”

En anden kunde, 39-årige John Grove, sagde til avisen: ”Politikere og anti-våbenorganisationerne har fortalt os i længere tid, at vi ikke har brug for pistoler. Men lige nu er mange mennesker virkelig bange, og de kan tage den beslutning selv. ”

I Californien er der krav om en omfattende baggrundskontrol, registreringskrav og en 10-dages ventetid før et våbenkøb kan gennemføres. Så de, der lørdag nået frem til disken i Martin B. Retting Gun Shop, bliver nødt til at vente i en uge på at tage et skydevåben i besiddelse.

Ejeren af ​​Laguna Guns & Accessories i Elk Grove, Californien, fortalte LA Times, at han ikke har set pistoler sælge i dette tempo siden lige efter skoleskyderiet i Sandy Hook i 2012.

Salget af marihuana og spiritus er ifølge LA Times også stigende som følge af corona-virussen.

 

Centralbankerne og corona-krisen

yuan dollar

Aflyste rejser, begrænsning i turisme og restaurationsliv, lukninger af skoler og universiteter, aflysning af begivenheder og hjemsendelser af offentligt ansatte og hjemmearbejde samt inden- og udenlandske leverandørers leveringsproblemer kan ikke undgå at betyde, at corona-situationen vil få økonomiske konsekvenser, der øger risikoen for at sidste års vækst vendes til egentlig recession i  verdensøkonomien.

USA

I USA pumpede den amerikanske centralbank torsdag og fredag likviditet for 1,5 billion – 1.500 milliarder – dollars ud på finansmarkederne.

Federal Reserve Bank of New York, som er den del af det amerikanske centralbanksystem, the Fed, der står for markedsoperationer, meddelte torsdag den 12. marts 2020, at den vil tilføre det såkaldte repo-marked 1,5 billion dollars i øget likviditet på det amerikanske obligationsmarked. I erklæringen blev markedsinterventionerne begrundet med et forsøg på ”at tackle de meget usædvanlige forstyrrelser på finansmarkederne som følge af coronavirus-udbruddet.”

På repo-markedet opkøber the Fed statsobligationer og andre værdipapirer med en tilknyttet aftale om, at sælger efterfølgende mod betaling af en mindre rente kan tilbagekøbe (repo) papirerne til samme kurs.

Allerede torsdag tilbød the Fed repoforretninger for 500 milliarder dollars, og fredag den 13. marts har the Fed fulgt op med tilbud på 1 billion (1000 milliarder) dollars i repo-forretninger.

Beslutningen om dramatisk at øge omfanget af Fed-repo-operationer kom “efter instruktion” fra Federal Reserve formanden, Jerome Powell, sagde New York Fed i en erklæring.

Feds initiativ til at tilføre de finansielle markeder likviditet kommer midt i bekymringen blandt økonomer og investorer for de potentielle økonomiske konsekvenser af coronavirus-udbruddet, som Verdenssundhedsorganisationen, WHO, torsdag den 12. marts 2020 formelt erklærede var en pandemi.

Alle tre store amerikanske aktieindekser faldt næsten 8 procent torsdag, efter at præsident Trump forbød alle rejser fra Den Europæiske Union til USA og lovgiverne i Kongressen baksede med en økonomisk redningsplan.

Den amerikanske centralbank sænkede renten i sidste uge, og Feds indgriben i de finansielle markeder repræsenterer et markant skift i centralbankens plan om at nedbringe de beholdninger af gælds- og værdipapirbeholdninger, der blev opbygget i forbindelse med finanskrisen og recessionen i 2008.

I løbet af 2018 og 2019 var Fed begyndt at sælge de mere end 4.000 milliarder dollars i aktiver, der blev købt for at stimulere økonomien efter finanskrisen i 2008.

Fed intervenerede kortvarigt på repo-markedet mod slutningen af ​​2019 og igen i februar 2020 for at holde obligationsmarkedet flydende.

Banker og talsmænd for den finansielle sektor har under hele coronavirus-panikken forsikret, at de har kapital nok og likviditet til at holde det finansielle system stabilt. Præsident Trump mødtes onsdag med administrerende direktører for de fleste af de største amerikanske banker og han understregede bankernes finansielle styrke i hans tale til nationen onsdag aften: “Dette er ikke en finanskrise. Dette er bare en midlertidig krise, som vi som nation sammen vil overvinde”, sagde Trump. “Vores banker og finansielle institutioner er fuldt kapitaliserede og utroligt stærke, og vores arbejdsløshed er på et historisk lavpunkt”, fortsatte Trump. “Denne enorme økonomiske velstand giver os fleksibilitet, reserver og ressourcer til at håndtere enhver trussel, der kommer vores vej.”

Europa

Den Europæiske Centralbank (ECB) meddelte torsdag den 12. marts 2020, at banken er klar med et låneprogram til banker, som kan låne til en lavere rente end normalt. Programmet er særligt målrettet til at sikre flere udlån til små og mellemstore virksomheder.

Desuden vil ECB ligesom the Fed i USA øge sit opkøbsprogram af obligationer med 120 milliarder euro frem mod slutningen af 2020. Det kan betyde, at store virksomheder, som skal låne penge, får det til en lidt lavere rente end i dag. Til gengæld har ECB ikke nedsat renten, som nogle økonomer ellers på forhånd havde ventet. Renten er allerede negativ på minus 0,50 procent, og vurderingen har været, at en yderligere nedsættelse ikke ville have realøkonomisk effekt.

– ECB sikrer med dagens pengepolitiske pakke, at bankerne har tilstrækkelig likviditet til at øge udlånet til de virksomheder der oplever tab i forbindelse med virusudbruddet, siger han i en skriftlig kommentar.

Med paletten af tiltag følger ECB i hælene på flere andre centralbanker, der også har sat tiltag i søen for at mindske de økonomiske konsekvenserne af virusset.

I Storbritannien er der også indført et låneprogram, som især er tiltænkt små og mellemstore virksomheder.

Det danske aktiemarked har mistet mellem 25 og 30 pct. af sin kursværdi siden starten af corona-krisen og finansanalytikere sammenligner med situationen i 2008 og Black Monday tilbage i 1987.

Danmark

I Danmark har Folketinget fredag den 13. marts godkendt en hjælpepakke til erhvervslivet, der bl.a. omfatter udskydelse af A- og B-skat og AM-bidrag for samlet over 90 milliarder kroner. Udskydelse af moms for store virksomheder for estimeret 30 milliarder kroner og en forøgelse af det beløb, firmaer må have stående på deres skattekonto hos staten. Virksomheder, der har måttet aflyse arrangementer med over 1.000 deltagere, kan i et vist omfang få kompensation. Samtidig er mulighederne for løn- og sygedagpengekompensation udvidet, ligesom der er etableret garantiordninger for 70 pct. af nye lån til henholdsvis små og store virksomheder og ordningen om arbejdsfordeling er gjort mere fleksibel.

For de store systemiske pengeinstitutter er den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer frigivet. Den skal understøtte bankernes mulighed for med at låne penge ud til nødlidende virksomheder i krisetider. Dermed vil der være 200 milliarder kroner mere til udlån.

 

Donald Trump modtager den irske taoiseach i Det Hvide Hus

Leo Varadkar

Præsident Donald Trump har torsdag den 12. marts 2020 forud for St. Patricks Day den 17. marts modtaget den irske premierminister (taoiseach) i West Wing lobbyen i Det Hvide Hus i forbindelse med den traditionelle årlige fejring den rige historie og stærke bånd mellem De Forenede Stater og Irland, hvor præsidenten modtog den obligatoriske skål med tre-bladet Hvid-Kløver (shamrocks), et billede på den hellige tre-enighed, og samtidig Irlands national-symbol.

I øjeblikket er Leo Varadkar, leder af partiet Fine Gael, fungerende statsminister i Irland, hvor det efter valget den 8. februar til det irske parlament, Dáil, hvor regeringen mistede sit flertal som følge af Sinn Féins stærke fremgang, endnu ikke er lykkedes at danne en ny regering.

Regeringsforhandlingerne kan ende med en regeringskoalition mellem Fianna Fáil, Fine Gael og enten Green Party eller Sinn Féin, hvor posten som taoiseach roterer mellem partilederne.

Præsident Trump og Leo Varadkar havde også et møde i Det Ovale Værelse efterfulgt af et længere bilateralt møde.

Det må antages, at COVID-19 og det amerikanske indrejseforbud af personer fra Schengen – og altså ikke Storbritannien – har været vendt på mødet med den irske premierminister.

Afbuddet

Præsident Trump har samtidig besluttet at springe Kongressens årlige St. Patrick’s Day frokost på Capitol Hill.

Afbuddet begrundes af præsidentens talsmand, vicepressesekretær Judd Deere, med, at Demokraternes leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har valgt at rive nationen fra hinanden med sine handlinger og sin retorik. Derfor vil præsidenten ikke deltage i begivenheder, hvor Pelosi vælger at fremkalde uenighed.

Udover Demokraternes forsøg på at fælde præsidenten gennem en rigsretssag, er anledningen til Trumps aversion mod Pelosis selskab, utvivlsomt Nancy Pelosis demonstrative overrivning af Trumps State of The Union-tale den 5. februar 2020.

Det er heller ikke undgået Trumps opmærksomhed, at formanden for Repræsentanternes Hus undlod de traditionelle formuleringer om, at det var ”et privilegium” og ”en meget stor ære” at introducere USA’s præsidents redegørelse for nationens tilstand.

Senest er Donald Trump blevet fortørnet over Demokraternes og visse mediers forsøg på at miskreditere indsatsen mod corona-virussen. Trump fremhæver, at tidligt lukkede grænserne til corona-ramte områder, at vicepræsident Pence leder den task force, der effektivt og resolut håndterer virus-situationen

Tradition siden 1983 og Tip O’Neill

St. Patrick-frokosten har været en fast tradition siden den navnkundige formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Thomas Phillip “Tip” O’Neill Jr. I 1983 inviterede præsident Ronald Reagan til Capitol Hill i anledning af St. Patrick.

Sidste år kunne man trods de politiske spændinger ellers iagttage en næste hjertelig stemning ved St. Patrick-frokosten på Capitol Hill med deltagelse af præsident Trump og Leo Varadkar sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pilosi.

Nancy Pelosi havde umiddelbart inden frokosten for første gang afvist tanken om en rigsretssag mod præsidenten som en mulig opfølgning på særanklager Robert Muellers Ruslands-undersøgelse. En rigsretssag ville være ødelæggende for landets sammenhæng. Hvis der ikke var tale om forhold, der var overbevisende og overvældende betydningsfulde for begge partier, mente Pilosi ikke, at det var en vej man skulle gå ned af, fordi det ville dele landet: ”Medmindre der kommer noget, der er så tungtvejende og overvældende, og som samtidig kan få tværpolitisk opbakning, så tror jeg ikke, at man skal gå den vej”.

Under frokosten i 2019 kom Donald Trump faktisk med nogle kordiale bemærkninger om de irsk-amerikanske forbindelser og om Nancy Pilosis irske bedsteforældre.

Markeringen af St. Patrick’s Day

Både i Irland er markeringen af St. Patricks Day med parader og festivaler blevet aflyst, men spændingerne mellem den republikanske præsident og det demokratiske flertal i Huset ville ikke under normale omstændigheder have forhindret, at der overalt i USA (og i Irland og mange andre lande) ville være afholdt fester og parader m.v. med irske temaer. Mange vil uanset COVID-19 og hvad bringe sig i den rette stemning ved at iføre sig grønt tøj, grønne hatte, drikke irsk whiskey og (masser af) grønt øl og indtage alskens grønfarvede snacks og madvarer.

Irske pubber giver den gas og selvom de traditionelle enorme parader i New York og Chicago er aflyst, vil man overalt se det irske grønne, orange og hvide irske flag, kløversymboler, slanger (som St. Patrick fordrev fra den grønne ø) og harper.

Leprechauns

Desuden vil man på St. Patricks Day kunne støde på gryder af ”guld” og mærkelige grønklædte alfeagtige gnomer – Leprechauns.

En leprechaun er et irsk fabelvæsen, der især i USA forbindes med St. Patrick’s Day og irsk kultur. De små grønne, skæggede mænd med de store grønne hatte spiller nogenlunde samme rolle som vores (drille)nisser, der er kendt for at have et ubehageligt temperament. De er de mest sparsommelige eventyrevæsner (bortset fra drager), og de vogter nidkært de store gryder af guld, ethvert barn ved findes for enden af alle regnbuer.

Amerikanske børsfolk er glade for illustrative betegnelser – tænk bare på “bull” and “bear” market – og på Wall Street er en Leprechaun en virksomhed, der er mindre transparent og forsøger at skjule de reelle indre værdier, og (måske) undervurderet på børsen og derfor (måske) er et godt køb.

I den nuværende situation hvor kurserne på Wall Street og verdens finansmarkeder falder som men sten, vil det imidlertid være svært at finde en ægte Leprechaun-virksomhed.

 

 

Når mandschauvinisme bekæmpes med alle midler

Peter Aalbæk Jensen

Nanna Frank Rasmussen, der er formand for Danske Filmkritikere, anklagede i 2018 Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen for sexchikane. Senere fulgte Politiken op med ni kvinder, der gik frem og fortalte om grænseoverskridende opførsel på Zentropa.

Zentropa

Den efterfølgende debat om mandschauvinisme i dansk film sendte specielt Peter Aalbæk Jensen og Zentropa ud i massiv #MeToo-modvind.

Da Arbejdstilsynet undersøgte arbejdsforholdene på Zentropa, fandt man dog ikke nogen anledning til at udtale kritik, og Peter Aalbæk Jensen kom herefter tilbage på filmselskabet.

Peter Aalbæk Jensen

I en række blogindlæg på det danske filmmagasin Ekkos site, ekkofilm.dk, har Peter Aalbæk Jensen siden anmeldt filmanmeldere, men det er slut nu, efter at han er blevet mødt med kritik efter et indlæg, hvor han skriver om filmkritikeren Nanna Frank Rasmussen. Peter Aalbæk Jensen er stoppet som skribent hos Ekko, men har i en mail til Ekko forsvaret sig med, at han i bloggen blot giver Nanna Frank Rasmussen igen med samme mønt.

Selvangivelse om kønsfordeling

Kvinders ligestilling og bekæmpelse af mandschauvinisme fylder noget i den danske filmverden. Det har således givet anledning til kritik, at filmbranchens organisationer, heriblandt Producentforeningen og Danske Filminstruktører, sammen med Det Danske Filminstitut, har besluttet at gøre en ”Selvangivelse om kønsfordeling” obligatorisk for filmproducenter, der ønsker at modtage støtte.

Selvangivelsen har været en forsøgsordning gennem et års tid, men bliver nu en forudsætning for at kunne modtage produktionsstøtte. Den skal rumme oplysninger om køn på alle centrale funktioner på filmholdet bag filmen, på hvem der siger replikkerne i handlingen, og endelig skal der også redegøres for lønforskelle.

Blekingegadebanden

Peter Øvig Knudsen har i bogen om Blekingegade-banden dokumenteret hvordan kvinderne i Kommunistisk Arbejdskreds, KAK, i 1977 indledte en kønskampagne som reaktion på en påstået udbredt mandschauvinisme i gruppen. Mænd brød sammen under “bønnemøder”, og der blev uddelt hjemmeopgaver i kvindelitteratur – og tørre tæsk. Det berettes således, at en af beboerne i Godthåbsvejkollektivet havde vist sig uimodtagelig for kritik af hans mandschauvinisme. Kvinderne anklagede ham for, at de havde set ham ”glo tomt og uforstående” på et fotografi af et indisk forældrepar med en velnæret dreng og hans udsultede tvillingesøster på skødet.

Raseriet i kvindegruppen voksede: ”Hans infame tilsvininger af kvinder – fordi de er kvinder – runger endnu i vores ører, så vi ikke kan sove for dem,” skrev én. Det endte med at hele flokken af kvinder korporligt afstraffede den afstumpede bavian. Der foreligger intet præcist om omfanget af tævene. En beboer i kollektivet fortæller dog, at misdæderen blødte efter overfaldet.

Fra et kollektiv på Vesterbro i 1970’erne

Det var en tid, hvor der var 0-tolerance overfor enhver påstået kvindeundertrykkelse. Forfatteren Erling Jepsen beskriver i romanen ”Hjemmefra – Familiehemmeligheder 2” et kollektiv på Vesterbro i 1970’erne, hvor de kvindelige beboere på husmødet beklager sig over, at en mandlig beboer har for tidlig sædafgang, og en anden opfordrede til, at de i solidaritet skulle spise som de hungerramte i den tredje verden.

https://www.berlingske.dk/aok/filminstruktoers-telefon-holdt-op-med-at-ringe-foeler-sig-mobbet-ud-af-sin

 

Trump melder afbud til St. Patrick-frokost på Capitol Hill

St Patrick Shamrock

Præsident Donald Trump har meddelt, at han i ugen op til St. Patricks dag den 17. marts 2020, den 12. marts vil modtage den irske premierminister (taoiseach) i Det Hvide Hus i forbindelse med den traditionelle årlige fejring den rige historie og stærke bånd mellem De Forenede Stater og Irland, hvor præsidenten vil modtage den obligatoriske skål med tre-bladet Hvid-Kløver, et billede på den hellige tre-enighed, og samtidig Irlands national-symbol.

I øjeblikket er Leo Varadkar, leder af partiet Fine Gael, fungerende statsminister i Irland, hvor det efter valget den 8. februar til det irske parlament, Dáil, hvor regeringen mistede sit flertal som følge af Sinn Féins stærke fremgang, endnu ikke er lykkedes at danne en ny regering.

Regeringsforhandlingerne kan ende med en regeringskoalition mellem Fianna Fáil, Fine Gael og enten Green Party eller Sinn Féin, hvor posten som taoiseach roterer mellem partilederne.

Afbuddet

Præsident Trump har samtidig besluttet at skippe Kongressens årlige St. Patrick’s Day frokost på Capitol Hill.

Afbuddet begrundes af præsidentens talsmand, vicepressesekretær Judd Deere, med, at Demokraternes leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har valgt at rive nationen fra hinanden med sine handlinger og sin retorik. Derfor vil præsidenten ikke deltage i begivenheder, hvor Pelosi vælger at fremkalde uenighed.

Udover Demokraternes forsøg på at fælde præsidenten gennem en rigsretssag, er anledningen til Trumps aversion mod Pelosis selskab, utvivlsomt Nancy Pelosis demonstrative overrivning af Trumps State of The Union-tale den 5. februar 2020.

Det er heller ikke undgået Trumps opmærksomhed, at formanden for Repræsentanternes Hus undlod de traditionelle formuleringer om, at det var ”et privilegium” og ”en meget stor ære” at introducere USA’s præsidents redegørelse for nationens tilstand.

Senest er Donald Trump blevet fortørnet over Demokraternes og visse mediers forsøg på at miskreditere indsatsen mod corona-virussen. Trump fremhæver, at tidligt lukkede grænserne til corona-ramte områder, at vicepræsident Pence leder den task force, der effektivt og resolut håndterer virus-situationen

Tradition siden 1983 og Tip O’Neill

St. Patrick-frokosten har været en fast tradition siden den navnkundige formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Thomas Phillip “Tip” O’Neill Jr. I 1983 inviterede præsident Ronald Reagan til Capitol Hill i anledning af St. Patrick.

Sidste år kunne man trods de politiske spændinger ellers iagttage en næste hjertelig stemning ved St. Patrick-frokosten på Capitol Hill med deltagelse af præsident Trump og Leo Varadkar sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pilosi.

Nancy Pelosi havde umiddelbart inden frokosten for første gang afvist tanken om en rigsretssag mod præsidenten som en mulig opfølgning på særanklager Robert Muellers Ruslands-undersøgelse. En rigsretssag ville være ødelæggende for landets sammenhæng. Hvis der ikke var tale om forhold, der var overbevisende og overvældende betydningsfulde for begge partier, mente Pilosi ikke, at det var en vej man skulle gå ned af, fordi det ville dele landet: ”Medmindre der kommer noget, der er så tungtvejende og overvældende, og som samtidig kan få tværpolitisk opbakning, så tror jeg ikke, at man skal gå den vej”.

Under frokosten i 2019 kom Donald Trump faktisk med nogle kordiale bemærkninger om de irsk-amerikanske forbindelser og om Nancy Pilosis irske bedsteforældre.

Markeringen af St. Patrick’s Day

Irland har mandag den 9. februar som følge af corona-virussen aflyst St. Patrick-parader og festivaler.

Spændingerne mellem den republikanske præsident og det demokratiske flertal i Huset ville under normale omstændigheder ikke forhindre, at der overalt i USA (og i Irland og mange andre lande) ville blive afholdt fester og parader m.v. med irske temaer.

I USA vil mange uanset hvad bringe sig i den rette stemning ved at iføre sig grønt tøj, grønne hatte, drikke irsk whiskey og (masser af) grønt øl og indtage alskens grønfarvede snacks og madvarer.

Irske pubber giver den gas og mange steder afvikles der parader og optog. Man vil også overalt se det irske grønne, orange og hvide irske flag, kløversymboler, slanger (som St. Patrick fordrev fra den grønne ø) og harper.

Leprechauns

Desuden vil man på St. Patricks Day kunne støde på gryder af ”guld” og mærkelige grønklædte alfeagtige gnomer – Leprechauns.

En leprechaun er et irsk fabelvæsen, der især i USA forbindes med St. Patrick’s Day og irsk kultur. De små grønne, skæggede mænd med de store grønne hatte spiller nogenlunde samme rolle som vores (drille)nisser, der er kendt for at have et ubehageligt temperament. De er de mest sparsommelige eventyrevæsner (bortset fra drager), og de vogter nidkært de store gryder af guld, ethvert barn ved findes for enden af alle regnbuer.

Amerikanske børsfolk er glade for illustrative betegnelser – tænk bare på “bull” and “bear” market – og på Wall Street er en Leprechaun en virksomhed, der er mindre transparent og forsøger at skjule de reelle indre værdier, og (måske) undervurderet på børsen og derfor (måske) er et godt køb.

 

 

Identitetspolitisk genopdragelse

Identitetspolitik
Er du blandt de mænd, der selv på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts, ikke tog ordet i ligestillingsdebatten?

Hvis du blot passivt noterer, at der i indflydelsesrige kredse er en vis aversion mod at befordre kvinder til de absolutte topposter, og hvis du ikke oprøres over, at kvindelige iværksættere har svært ved at tiltrække risikovillig kapital, har du et problem.
Du forsvarer dig måske med, at hvis bare alle kvindelige rollemodeller var af typen Bodil Nyboe Andersen, Connie Hedegaard, Dronningen eller Ursula von der Leyen, ville du have en anden opfattelse og måske også føle dig krænket på kvinders vegne.
Du undskylder dig med, at du overalt og ustandseligt i medier og det offentlige rum udsættes for nederdrægtige kvindetyper, som anklager mænd for allehånde overgreb.
Du føler dig selv krænket og simpelthen lovligt undskyldt for ikke at have ubændig lyst til at overlade afgørende ansvar til sådanne kvinder.

Ingen lovlige undskyldninger
I dagens Danmark er der ikke nogen lovlig undskyldning for dine oprørende holdninger. Tiden er inde til at du alvorligt overvejer, allerede denne sommer at lade dig indskrive til en identitetspolitisk ø-lejr.
Her vil du ikke kun opleve en krænkelses-fri oase, men du vil blive gen-opdraget, og du kan komme af med en række af de fobier, der plager dig. F.eks. vil din bekymring for, om den omsiggribende politiske korrekthed fører til selvcensur blandt kunstnere, instruktører og teaterchefer og truer den kunstneriske ytringsfrihed, forsvinde som dug for solen.

Identitetspolitik
Du vil øge din forståelse for, at universitetsstuderende kræver færre værker skrevet af døde, hvide mænd på pensum. Du vil også opøve enighed i, at forfatteres og tænkeres hudfarve er langt mere relevante end logisk sammenhæng og rationalitet. Pludselig vil det gå op dig, hvorfor det er himmelråbende forkert og potentielt krænkende – ja overgrebsagtigt, at en hvid mand anmelder en bog af en lesbisk afroamerikaner.
Du vil også lære hvor forkert det er, at kantiner på danske læreanstalter serverer vietnamesiske specialiteter, såsom Bahn Mi og Bun Nam Bo tilberedt af ikke-vietnamesere, og du vil lære at fordømme, at kernedanske studerende anlægger ”blackface”, rastahår eller går med sombrero til rusfester.

Privilegieblindhed
På en identitetspolitisk ø-lejr vil du kunne bringe dig selv i sync med tidens krav til politisk korrekt adfærd. Du vil indse, at du hidtil har stavret privilegieblindt rundt uden at være klar over dine medfødte privilegier, der følger både køn og hudfarve, og i adskillige århundreder, hvis ikke årtusinder, historisk set har placeret den hvide mand i samfundets øverste lag. På ø-lejren vil der være mentorer, der bibringer dig viden om og forståelse for minoriteters erfaringer med den hvide mands systematiske overgreb og krænkelser.
Efter en sådan genopdragelse, vil du selv aktivt deltage i kritikken af visse teatres skammelige brug af fat suits. Det vil gå op for dig, at årsagen til dit hidtil negative syn på overvægt er, at det senkapitalistiske samfund er præget af ”tykfobiske strukturer”.

Toksisk maskulinitet
Du vil pludselig få blik for de oprørende og krænkende kvindestereotyper i forestillinger som ”Folk og røvere i Kardemomme by” og ”Skatteøen” – en indsigt, der hidtil har været blokeret, fordi du som heteroseksuel, cis-kønnet har nogle helt forskruede forestillinger om mænd og kvinder, og uforvarende udspreder ”toksisk maskulinitet”.

Bernie Sanders og socialdemokratiet
Som et ekstra-udbytte af dit identitetspolitiske sensitivitetskursus vil det pludselig gå op for dig, at Bernie Sanders – eller i hvert fald en Demokrat – langt vil være at foretrække på præsidentposten i USA.

Selvom der sikkert er meget at rette op på, er du ikke et håbløst tilfælde. Med den rette identitetspolitiske vejledning og skoling kan du stadig nå at blive en nyttig samfundsborger. Hvis det mod forventning ikke skulle ske, og du fremturer med din krænkende adfærd, har vi heldigvis set, at den socialdemokratiske regering kan tage andre metoder i anvendelse!

Skærpelse af EU-kravene til store virksomheders pligt til at oplyse om ikke-finansielle forhold

Non-financial reporting

Siden begyndelsen af 2018 har omkring 6000 virksomheder i EU med flere end 500 ansatte været forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en ikke-finansiel redegørelse med oplysninger, der er nødvendige for forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning. Rapporteringen er i vidt omfang overladt til virksomhederne selv, men redegørelsen skal som minimum vedrøre miljøforhold, sociale forhold, personaleforhold samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Det nugældende direktiv

De nærmere krav fremgår af direktiv 2014/95/EU – også kendt som “the non-financial reporting directive, NFRD”, og er en udbygning af kravene i regnskabsdirektivet 2013/34/EU.

Direktivet omfatter store virksomheder af særlig interesse for investorer, kunder og offentligheden og omfatter selskaber, banker, forsikringsselskaber og andre virksomheder af særlig interesse.

Af direktivet fremgår, at redegørelsen med hensyn til miljøspørgsmål bør indeholde nærmere oplysninger om aktuelle og forudsigelige påvirkninger af en virksomheds aktiviteter for miljøet, og – hvor det er relevant – for sundheden og sikkerheden. Der skal også redegøres for brugen af vedvarende og/eller ikke-vedvarende energikilder, drivhusgasemissioner, vandforbrug og luftforurening.

Hvad angår sociale og personalemæssige spørgsmål kan oplysningerne i redegørelsen navnlig vedrøre de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre beskyttelsen og udviklingen af disse samfund.

Med hensyn til menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og bestikkelse kan den ikke-finansielle redegørelse indeholde oplysninger om forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og/eller de instrumenter, der er indført til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Ikke særlige krav til rapporteringsform

Direktivet indeholder ikke specielle krav om formen for oplysningerne i redegørelsen og der er heller ikke krav om f.eks. indikatorer eller benchmarks.

Kritik af virksomhedernes oplysninger

Europa-Kommissionen har i løbet af 2018 gennemført offentlige konsultationer om virksomhedernes redegørelser som led i et såkaldt fitness check. Resultatet er, at virksomhedernes oplysninger om ikke-finansielle forhold slet ikke lever op til brugernes forventninger. Brugerne er blandt andre investorer, potentielle investorer og långivere samt virksomhedernes kunder. Især er der peget på følgende problemer:

Helt generelt er der ikke tilstrækkelig offentlig tilgængelig information om, hvordan ikke-finansielle forhold og herunder specielt bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhederne, og hvordan virksomhederne selv påvirker samfundet og miljøet. Specielt er de informationer, der offentliggøres, ikke I tilstrækkelig grad sammenlignelige eller troværdige. Virksomheder redegør ikke for alle de ikke-finansielle forhold, som brugerne finder nødvendige, og samtidig fremlægger mange virksomheder informationer, som brugerne finder irrelevante.

Der er samtidig en række virksomheder, hvor investorer og andre brugere er interesserede i oplysninger om ikke-finansielle forhold, men som slet ikke fremlægger sådanne informationer. Det er samtidig ofte svært for investorer og andre brugere at finde den relevante information om ikke-finansielle forhold, selv i de tilfælde, hvor sådanne informationer foreligger.

Vejledende retningslinjer

Europa-Kommissionen præsenterede allerede i 2017 vejledende og ikke-bindende retningslinjer for virksomhedernes rapportering om ikke-finansielle forhold.

Et eksempel på retningslinjernes løse karakter er følgende fra Kommissionens meddelelse:

”En virksomhed kan offentliggøre relevante oplysninger på grundlag af den forventede virkning af videnskabeligt funderede klimaændringsscenarier for dens strategier og aktiviteter. Alternativt kan den oplyse mål for reduktion af antallet af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme.”

Et andet eksempel fra Kommissionens meddelelse:

” En virksomhed kan overveje at medtage særlige oplysninger, der forklarer:

  • de faktiske kulstofemissioner og kulstofintensiteten
  • anvendelsen af farlige kemikalier og biocider
  • påvirkningen af og afhængigheden af naturkapitalsammenligning med mål og udvikling over tid
  • afbødende virkninger af de gennemførte politikker
  • planer om at reducere kulstofemissionerne.”

I juni 2019 offentliggjorde Kommissionen som led i The Sustainable Finance Action Plan supplerende retningslinjer for virksomhedernes rapportering af klimarelaterede informationer. I disse retningslinjer var indarbejdet anbefalingerne fra The Task Force on Climate-related Financial Disclosures.

Revision af direktiv 2014/95/EU – NFRD

Det er EU’s ambition at blive verdens første klimaneutrale kontinent i 2050. Det er utvivlsomt den største udfordring i vor tid. For at nå dette mål fremlagde Europa-Kommissionen i december 2019 en europæisk grøn pagt – The European Green Deal. I den forbindelse har Kommissionen tilkendegivet, at direktiv 2014/95/EU – the non-financial reporting directive, NFRD – vil blive revideret i løbet af 2020 som led i den overordnede strategi for at styrke grundlaget for bæredygtige investeringer i EU.

Sigtet er altså at udforme detaljerede og bindende krav til virksomhedernes oplysninger om f.eks. CO2-udledninger og andre klimaaftryk.

Derfor har Kommissionen den 20. februar 2020 igangsat en offentlig konsultation om revisionen af NFRD, og alle interesserede har mulighed for at tilkendegive deres synspunkter inden den 14. maj 2020.

Interesserede kan finde det ret omfattende spørgeskema (der endnu kun foreligger på engelsk, men senere vil være tilgængelig på alle EU-sprog) på:

https://ec.europa.eu/eusurvey/runner/non-financial-reporting-directive-2020?surveylanguage=EN