Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere

Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)

Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.

Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.

Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen

Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

Uenighed i EU betyder, at plan for fælles økonomisk nødhjælp udskydes to uger

EU’s stats- og regeringschefer afholdt torsdag et virtuelt topmøde – forbundet via videokameraer, computere og skærme.

Der var ifølge iagttagere en “intens politisk debat”, men den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU’s redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Konklusionen blev, at eurozonens finansministre nu er pålagt “i løbet af to uger” at udarbejde en pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus.

Den Internationale Valutafond, IMF, udbetaler coronavirus-støtte

Kirgistan modtager 120,9 millioner dollar, som skal hjælpe det centralasiatiske land. I kroner svarer beløbet til omkring 820 millioner.

Pandemien har skabt et hul i betalingsbalancen på anslået 400 millioner dollar og svækket udsigterne for Republikken Kirgistan, der blev det første af 80 ansøgerlande, der har modtaget coronastøtte fra IMF.

IMF forudser, at coronavirus vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som eller værre end finanskrisen i 2009. Det ventes imidlertid, at udviklingen vil vende i 2021, vurderede IMF mandag.

G20 vil bekæmpe coronakrisen med 5000 milliarder dollar

G20-landene, der er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, varsler efter en videokonference torsdag den 26. marts fælles front mod corona og lover en koordineret indsats mod økonomiske og sociale følger. Der vil blive skudt 5000 milliarder dollar ind i den globale økonomi som en del af en målrettet finanspolitik, økonomiske tiltag og garantiordninger for at modvirke de sociale, økonomiske og finansielle effekter af pandemien, lyder det i meddelelsen.

Finansministre og centralbankchefer i G20-landene vil koordinere og arbejde tæt sammen med blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det nærmere indhold af fællesindsatsen er ikke oplyst, men G20-lederne har tilkendegivet, at de vil udvide produktionen af medicinsk udstyr, så den kan leve op til den stigende efterspørgsel.

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere
Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)
Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.
Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.
Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen
Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

I slutningen af 2019 blev USA vurderet til at være det bedst forberedte land i verden til at håndtere en pandemi. Vurderingen og udarbejdelsen af Global Health Security Index blev foretaget fra 2018 til 2019 af Nuclear Threat Initiative (NTI) og Johns Hopkins Center for Health Security (JHCHS) med vejledning fra et internationalt panel af eksperter fra 13 lande og Economist Intelligence Unit.

Mere end 100 forskere brugte et år på at indsamle og validere offentligt tilgængelige data. Rapporten bemærker, at selvom USA samlet set ligger på 1. pladsen, er pandemi-forberedelserne ikke perfekte, og faktorer, der kan påvirke vurderingen, inkluderer ”risikoen for social uro og terrorisme og lav offentlig tillid til regeringen”.

Rapporten er gravet frem igen som led i det politiske slagsmål mellem Demokrater og Republikanere, hvor præsident Trumps kritikere har påstået, at administrationens passivitet skulle have gjort USA sårbart over for den igangværende coronavirus-pandemi.

Den gennemsnitlige samlede GHS-indeks score er 40,2 ud af en mulig 100. Mens OECD-lande med høj indkomst opnår en gennemsnitlig score på 51,9, viser indekset, at den samlede internationale beredskab for epidemier og pandemier samlet er meget svag.

Danmark nr. 8

Danmark ligger pænt i en international sammenligning. Med en index-score på 70.4 ligger Danmark som nr. 8 af de 195 lande.

Det bemærkes dog, at Danmark kun ligger på en 19. plads i kategorien “RAPID RESPONSE TO AND MITIGATION OF THE SPREAD OF AN EPIDEMIC”, og helt nede som nr. 28 i kategorien ”COMMITMENTS TO IMPROVING NATIONAL CAPACITY, FINANCING AND ADHERENCE TO NORMS”.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

Den 27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

De nyeste tal om corona (25. marts 2020):

Smittede: Mindst 1.715 er eller har været smittet i alt (derudover 132 på Færøerne og 5 i Grønland).

Indlagte: 301 er indlagt på hospitalet. 69 af dem på intensiv afdeling – heraf 58 i respirator.

Døde: 32 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.

Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Italien hårdt ramt af corona-krisen

I Italien er situationen langt værre. Der er nu konstateret, at 69176 er bekræftet smittet med coronavirus. 6820 er døde mens 8326 er kommet sig efter at have været syge Covid-19.

Antonio Gramsci

Italiens kommunistiske parti – Partito Comunista Italiano – blev grundlagt den 18. januar 1921 i Livorno af Amadeo Bordiga og Antonio Gramsci.

Antonio Gramsci (født 23. januar 1891 i Ales på Sardinien, Italien, død 27. april 1937 i Rom) var forfatter, journalist, politiker og filosof, en socialistisk teoretiker, kommunist og antifascist.

Fra den 6. april 1924 til sin tilfangetagelse af fascisterne den 8. november 1926 var han medlem af det italienske parlament. Gramsci blev idømt 20 års straffearbejde, men blev løsladt i 1937 pga. sygdom. Han døde kort efter.

Under sit fængselsophold forfattede Gramsci i alt 32 fængselsskrifter også kaldet Gramscis fængselsoptegnelser. Disse skrifter er blevet nogle af de mest indflydelsesrige marxistisk filosofiske værker i eftertiden.

Antonio Gramsci udviklede teorien om “cultural hegemony”, hvor de fremherskende kulturelle normer og værdier var etableret af den herskende klasse, bourgeoisiet.

Modkulturens Gramsciske March

Selvom det vist nok var 68-eren, Rudi Dutschke, der argumenterede for, at hvis den dominerende kultur skulle ændres, ville det kræve en ”lang march” gennem alle samfundets institutioner, er udtrykket ”Modkulturens Gramsciske March Gennem Institutionerne” ofte tillagt Antonio Gramsci.

Antonio Gramsci er under alle omstændigheder blevet berømt for at udvikle en strategi for hvordan borgerlige vestlige kapitalistiske systemer kan ødelægges indefra. I stedet for at satse på, at den troløse arbejderklasse skulle gøre oprør, så burde man, ifølge Gramsci, satse på ”den lange march gennem institutionerne”. Marxisterne skulle erobre skolerne, medierne, kirkerne og i det hele taget alle institutioner som kunne bevare den vestlige, borgerlige og kapitalistiske kultur.

Marxisterne er overalt

Antonio Gramscis strategi har været særdeles vellykket, og relativt upåvirket af Sovjetunionens sammenbrud er mange offentlige institutioner nu tilsyneladende erobret af marxisterne.

Den danske ambassade i Rom

Kvarteret Parioli, der er kendt som et af Roms mest fashionable overklassekvarterer, har fået sit navn efter et bakket område – Monti Parioli – der indtil begyndelsen af 1900-tallet faktisk lå udenfor Rom. Under Fascist-regimet residerede mange højtstående partifunktionærer og ledende embedsmænd i kvarteret. En række ambassader er i dag placeret i Parioli, herunder den danske ambassade i Rom, der er placeret mellem Via dei Monti Parioli og Via Antonio Gramsci.

Afhængigheden af marxisterne i danske institutioner

Det er interessant, at befolkningen under corona-krisen er afhængig af såkaldte uafhængige medier. Medierne ses som en vigtig brik i et åbent, demokratisk samfund og kaldes ”den fjerde statsmagt” fordi de supplerer de tre officielle statsmagter: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Mads Kastrup

Ekstra Bladet, der ofte fremstiller sig selv som borgernes vagthund overfor myndighederne, har en kommentator – Mads Kastrup, der ved flere lejligheder har været kritisk overfor myndighedernes håndtering af coronakrisen.

Mads Kastrup var i sin ungdom kommunist og slæbte stole til Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Så blev han journalist og skiftede politisk ham til en slags venstresocialistisk revanchisme med hang til reaktionære holdninger

Forleden skrev han i Ekstra Bladet, at ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskift, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den”.

Søren Brostrøm

På myndighedssiden indtager Sundhedsstyrelsen en helt central rolle i det, der kan blive den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig. Netmediet Altinget har bragt et detaljeret portræt af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Portrættet – Fra Risskov til det dybe Syden og fra DKP til toppen af Sundhedsstyrelsen – viser, at Søren Brostrøm er alt andet end den almindelige læge eller typiske embedsmand. Han siger tingene ligeud – også når han bliver kørt over politisk. I portrættet vurderes det, at Søren Brostrøms bevæggrund for at vælge Sundhedsstyrelsen er formentlig er den samme, som for at han også en overgang var international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom.

Søren Brostrøm vil gøre en forskel og forandre verden til det bedre. Og til det skal man bruge magt – eller i hvert fald indflydelse. Den kommunistiske vej viste sig som en blindgyde. Men i ungdomspolitikken mødte han ungdomspolitikere, som i de seneste år har været centrale ministre. Folk, som han igen senere skulle støde ind i sin færd i offentlige danske institutioner.

Den amerikanske centralbank – the Fed – annoncerede mandag morgen inden børsen åbnede (mandag eftermiddag, dansk tid), at den var parat til at støtte virusramte amerikanske økonomi i hidtil uset omfang.

Federal Reserve tager nu de helt tunge våben i brug i kampen mod de ødelæggende økonomiske og finansielle konsekvenser af Corona-virussen. Det betyder at Centralbanken nu bevæger sig ind på områder, som den i de sidste mere end 100 år har holdt sig fra.

Først og fremmest vil Centralbanken vil købe ubegrænsede mængder statsobligationer og realkreditobligationer for at holde låneomkostningerne nede, og for at sikre, at børserne overhovedet kan fungere.

Centralbanken ville også understøtte de føderale bestræbelser på at sikre fortsat kredit til virksomheder såvel som statslige og lokale myndigheder.

Uenighed i Kongressen om hjælpepakke

Feds banebrydende initiativer blev offentliggjort samtidig med, at børserne forgæves ventede på at Demokrater og Republikanere i den amerikanske Kongres skulle blive enige om en pakke med flere billioner dollars i Coronavirus-støtte.

Demokraterne modsatte sig pakken, som løber op i omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt.

Påstanden er, at pakken ikke gør nok for almindelige amerikanere, men favoriserede virksomhederne med milliarder i støtte: “Præsident Trump og den republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, prøver at redde de store virksomheder på bekostning af millioner af amerikanske familier” lød det fra Demokraterne.

Til beskyldningerne om at Republikanerne ville etablere en særlig støttefond på 500 mia. dollars til regeringens virksomhedsvenner, sagde finansminister Steven Mnuchin mandag til Fox Business, at det bestemt ikke var en ”slushfund” (fond til korrupte eller ulovlige formål), men en mekanisme, vi kan bruge til sammen med Centralbanken at øge likviditeten på lånemarkedet med yderligere 4000 mia. dollars. Vi taler om noget, der står øverst på Centralbankens ønskeliste – det er et massivt likviditetsprogram”.

Grænsen mellem finans- og pengepolitik ophæves

I fortsættelse af tidligere annoncerede støtteforanstaltninger bevæger Centralbanken sig nu ind på nyt territorium ved at yde direkte støtte til amerikanske arbejdsgivere, kommuner og husholdninger – en støtte som efter den traditionelle lærebog ville høre under finanspolitikken.

Et tegn på dybden af den krise, som Corona-virussen har påført den amerikanske økonomi, er at Centralbankens initiativer kun havde en meget begrænset umiddelbar effekt på kurserne på Wall Street. Efter et kortvarig opsving faldt kurserne på aktier og obligationer tilbage igen.

Aktier faldt mandag 4,5 pct. i New York. Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldt umiddelbart, men steg igen til omkring 0,74 pct.

Mandagens Fed-aktion var opfølgning på tidligere dristige dispositioner, som formand Jerome Powell har taget i de sidste tre uger – skridt, der ville have været utænkelige for få måneder siden.

Amerikansk økonomi i frit fald

Vurderingen er, at alt skal gøres i en situation, hvor den amerikanske økonomi står over for dystre tider. James Bullard fra Federal Reserve Bank of St. Louis, forudsagde mandag, at den amerikanske ledighed kan stige til 30 pct. i andet kvartal sammen med et fald på 50 pct. i bruttonationalproduktet.

Morgan Stanley forventer, at den amerikanske økonomi vil falde med 30 pct. i andet kvartal.

Den amerikanske centralbanks nye kreditfaciliteter på lempelige rentevilkår forudsætter begrænsninger på bankernes udbetaling af udbytter og for opkøb af egne aktier, men indeholder ikke krav om at lånerne ikke må afskedige medarbejdere.

Centralbanken parat til ”whatever it takes”!

I sidste uge meddelte Centralbanken, at den som led i Quantitative Easening, QE, ville intervenere i markedet og opkøbe for mindst 500 mia. dollars statsobligationer og 200 mia. dollars erhvervsobligationer.

Den beslutning blev mandag overhalet – nu er der ingen – ligesom i ingen overhovedet – grænser for de opkøb Centralbanken kan foretage.

Fed vil nu gøre disse køb ubegrænsede og har samtidig etableret faciliteter, der er rettet mod direkte hjælp til arbejdsgivere, husholdninger samt byer og stater.

Desuden har centralbanken lanceret en række andre målrettede kreditfaciliterer til fordel for studielån, autolån, kreditkortlån og særlige lån til helt små virksomheder.

Markedet hilser det velkomment at Centralbanken er parat til ubegrænset QE. Udspillet opfattes som en garanti for, at the Fed ikke sparer på krudtet eller har tømt værktøjskassen, men tværtimod er parat til at gøre ”whatever it takes”.

Til nogles forundring og manges forargelse har Klimaminister Dan Jørgensen ansat forfatter Kaspar Colling Nielsen som taleskriver. Han skal angiveligt sætte ord på de klimavisioner og pipe dreams, ministeren og hans nyorganiserede storrumsministerium arbejder på.

Kristian Ditlev Jensen

Daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, der også var optaget af klodens varme luft, havde i 2008-09 ansat kogebogsforfatter (og nu præst i Skagen) Kristian Ditlev Jensen som taleskriver. Kristian Ditlev Jensen blev så optaget af fiktionen hos Hedegaard, at han fratrådte stillingen 1. april 2009 for at hellige sig arbejdet som forfatter.

Anita Furu

Anita Furu er blandt Danmarks mest talentfulde forfattere, hvilket blev slået fast, da hun i 2018 vandt Bogforums debutantpris på 50.000 kroner. Det for bogen ”Mit halve liv”, der omhandlede en forældreløs, jødisk piges kamp for at finde sin egen plads i livet.

Samtidig er Anita Furu ansat som taleskriver i Statsministeriet. Her skriver hun de taler, som Mette Frederiksen holder i Folketinget, og når den socialdemokratiske regeringschef kommer rundt i landet.

Jobbet som taleskriver for Mette Frederiksen, er et særdeles godt lønnet et af slagsen. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet, at Anita Furus løn inklusive pensionsindbetalinger, årligt står skatteyderne i lige under 900.000 kroner.

Der spekuleres på, om det er Anita Furu, der har fundet på Mette Frederiksens Corona-mantra: ”Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand”.

Hun har muligvis været inspireret af det amerikanske udtryk ”Living apart together” eller ”Living together – apart”.

Peder Frederik Jensen

Miljøminister Lea Wermelin har også sikret sig professionel hjælp til hendes taler. Det er forfatter Peder Frederik Jensen, der siden slutningen af sidste år har betjent Lea Wermelin. Peder Frederik Jensen er forfatter til en række romaner og novellesamlinger og vandt i oktober sidste år den litterære pris Timbuktuprisen. Foreløbig har samarbejdet dog ikke ført til, at Wermelins taler er fundet værdige til referat i landsdækkende medier.

I Ungarn præsenterede premierminister Viktor Orbans regering fredag den 20. marts et lovforslag, der vil gøre det muligt for regeringen at forlænge den nuværende nødretstilstand med henvisning til Corona-nødsituationen.

Partierne i Ungarns parlament drøfter mandag den 23. marts forslaget med det regerende Fidesz parti.

De særlige beføjelser vil gøre det muligt for premierminister Viktor Orbans regering at “suspendere anvendelsen af visse love, fravige lovbestemmelser og træffe ekstraordinære foranstaltninger” med henblik på at garantere borgernes liv, sundhed, personlige og materielle sikkerhed såvel som samfundsøkonomien.

Under en udvidet og ubegrænset nødretssituation kan enhver, der offentliggør falske eller forvrængede kendsgerninger, der hæmmer forsvaret af folkesundheden eller skaber “forvirring eller uro” straffes med op til fem års fængsel.

Kritik af Ungarn

Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”. Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.

Danske foranstaltninger

I Danmark har det også givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kan fremover:

• “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
• “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
• Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
• Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bekymring for friheds- og menneskerettigheder

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.

Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til, at myndighederne – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

https://www.berlingske.dk/globalt/lykke-friis-om-orbans-coronalovforslag-det-er-de-facto-en-afvikling-af

For at hjælpe virksomheder og selvstændige, der er ramt økonomisk, har regeringen lanceret en række hjælpepakker til erhvervslivet:

• Større virksomheder kan udskyde betaling af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.
• Små og mellemstore virksomheder kan udskyde betaling af skat og moms.
• Arbejdsgivere kan få pengene retur fra staten for sygedagpenge, hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af coronavirusset.
• Bankerne får mere spillerum til at låne penge til danske virksomheder med frigivelsen af “den kontracykliske kapitalbuffer”.
• Arrangører som spillesteder og sportsklubber kan få kompensation for aflysning af arrangementer med flere end 1000 deltagere.
• Virksomheder kan få kompensation for 75 til 90 procent af den løn, som virksomheden betaler fyringstruede medarbejdere, der sendes hjem på grund af økonomisk nedgang som konsekvens af coronaudbruddet.
• Virksomheder, hvis indtægter er ramt som følge af spredningen af coronavirusset, kan låne penge af staten til at dække almindelige udgifter.
• Små virksomheder, der er særligt hårdt ramt på grund af coronavirusset, skal kunne få dækket op til 80 procent af de faste udgifter. Det er et forslag fra regeringen, der onsdag endnu ikke er vedtaget i Folketinget.
• Selvstændige med op til 10 ansatte skal kunne få op til 23.000 kroner om måneden i kompensation for tab i omsætningen. Det er ligeledes et forslag fra regeringen.

Statsgarantier til SAS

For at undgå, at flyselskabet SAS ender i en økonomisk ruin, har den danske og svenske stat stillet garantier for i alt tre milliarder svenske kroner svarende til godt to milliarder danske kroner for SAS.

Begrundelsen er ifølge finansminister Nicolai Wammen, at SAS har stor betydning for både Skandinaviens og Danmarks tilgængelighed. Det vedrører i høj grad også arbejdspladser, virksomheder og hele økonomien generelt. Finansministeren har kaldt sikkerhedsstillelsen “det første skridt” og understreget, at den danske stat er klar til at gøre “hvad end der er nødvendigt” for at sikre SAS’ overlevelse.

Den danske stat ejer 14,2 procent mens den svenske regering ejer 14,8 procent af SAS. Den tredjestørste aktionær er den svenske Knut and Alice Wallenberg’s foundation, som ejer 6,5 procent af SAS. Den svenske forretningsmand Gerald Engström ejer knap fem procent af aktierne i SAS.

Forsøget på at bremse coronavirussets udbredelse har den sidste uges tid ført til tomme lufthavne kloden rundt. Derfor meldte SAS sidste søndag ud, at det nu går på vågeblus og sender 10.000 svarende til 90 procent af arbejdsstyrken hjem.

I Danmark sendes 4.000 ud af 4.200 medarbejdere hjem. Udover statsgarantierne skal den statslige lønkompensationsordning dække en del af medarbejdernes løn.

Norsk milliardgaranti klar til kriseramte Norwegian og SAS

Den 20. marts 2020 blev det oplyst, at den norske regering ligeledes er klar med en lånegaranti på 6 mia. norske kroner, heraf 1,5 mia. til SAS og 3 mia. til Norwegian.

Hvem skal hjælpes?

SAS og andre luftfarts- og transportselskaber er i vanskeligheder. Hoteller og restauranter og mange andre virksomheder er ligeledes i vanskeligheder.

Bør staten udover de generelle hjælpeforanstaltninger holde hånden under alle?

Under finanskrisen i 2008-9 holdt de såkaldte bankpakker liv i de større pengeinstitutter og i lande med en væsentlig automobilindustri som f.eks. USA, blev bilfabrikkerne holdt flydende med statsstøtte. Begrundelsen var bankernes og bilfabrikkernes systemiske betydning. Hvis bankerne gik ned, ville det berøre ikke kun ejerne, men også indlånskunder og mindre virksomheders kassekreditter og lamme hele det økonomiske liv. Bilfabrikkerne i USA var en del af et enormt netværk af større og mindre underleverandører og fallitter ville sprede sig over hele det økonomiske system.

Systemiske risici ved flyselskaber, restaurant- og hotelkæder?

I dagens Danmark er der ikke lignende systemiske risici, hvis SAS, andre flyselskaber, restauranter og hotelkæder skulle gå bankerot.

Ligesom på andre områder er der selvfølgelig god grund til at være bekymrede for de ansatte og leverandørerne, som søges afhjulpet med de generelle hjælpepakker.

Statslige garantier eller anden direkte statsstøtte vil ikke få kunderne tilbage i flysæderne, ved restaurantbordene eller på hotelværelserne.

Hvad med Jensens Bøfhus?

Hvis SAS skal reddes for enhver pris, hvad så med Jensens Bøfhus og hotelkæderne Best Western, Choice og First Hotels?

Kontanter når krisen kradser – og helst dollars!

Nationalbanken hævede torsdag den ledende rente med 0,15 procentpoint. Nationalbanken oplyser, at ændringen af renten sker ”på baggrund af salg af valuta”.

Kronen er under pres

Den virkelige årsag er, at den danske krone længe har stået svagt i forhold til euroen, der selv har haft besvær med at holde kursen over for amerikanske dollar.

Danmark er næppe hårdere ramt end så mange andre af corona-krisen, men under ekstreme kriser er der en tendens til, at små valutaer bliver presset fordi mange foretrækker den sikkerhed som placeringer i amerikanske dollar giver.

Umiddelbart forestiller man sig skumle udenlandske sammensværgelser, der gennemføre koordinerede angreb på den danske krone. Realiteten er, at hovedparten af ”spekulanterne” er skikkelige danske virksomheder og private, der udviser rettidig omhu og veksler deres kronekonti til – typisk – dollarkonti.

Men hvorfor er små valutaer særligt udsatte i den nuværende situation?

Realiteten er, at bunden er gået ud af oliemarkedet, der onsdag kollapsede til sit laveste niveau i 18 år. Oliepriserne er i frit fald. På oliebørsen i London er prisen på råolie fra Nordsøen nede på 24 dollars pr. tønde, mens amerikansk råolie på oliebørsen i New York er faldet til godt 20 dollar pr. tønde – den laveste pris i dette årtusinde.

På børserne for aktier ser det ikke meget bedre ud. Både i USA og Europa er kurserne faldet som en sten. På Wall Street har handelen flere gange været suspenderet, fordi kursfaldene var for store. Det brede S&P 500-indeks har tabt omkring 30 pct. af sin værdi på under en måned. Dow Jones og Nasdaq er ligeledes faldet med omkring 30 pct. i forhold til de seneste toppe.

Årsagen til de store kursfald er den altomsiggribende coronavirus, som får investorerne til at sælge ud af deres aktie- og obligationsbeholdninger. Normalt ville fald i kurserne på værdipapirer være ledsaget af stigende priser på guld, sølv og visse råvarer. Det er ikke tilfældet denne gang – ikke engang guld vil investorerne vide noget af. Guldprisen er faldet med 2,5 pct.

Når både aktier, obligationer og råvarer falder på samme tid, er det ifølge analytikere udtryk for, at investorer hurtigt forsøger at skaffe kontanter til at stå imod den økonomiske turbulens, som corona-krisen fører med sig.

Verden befinder sig allerede i en global recession, mener kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings, og pandemien har ikke engang toppet endnu. I USA skal vi måske helt frem til juli eller august, før udbruddet er under kontrol, advarer præsident Donald Trump.

Hjælpepakker

Både i USA og i Europa er der vedtaget gigantiske hjælpepakker, hvor vi taler om adskillige tusinde milliarder kroner.

Også den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Bank of England og den europæiske centralbank, ECB, har hjulpet til ved at sænke renten og lancere en række kvantitative lempelser og omfattende programmer for opkøb af stats- og erhvervsobligationer. Samtidig har regeringer og centralbanker forsikret, at man er parat til mere – whatever it takes!

Kontanter er den sikre havn!

Problemet er, at investorerne åbenbart frygter, at det ikke er nok.

I den situation er der simpelthen ingen andre steder at gemme sig end i kontanter og helst amerikanske dollars. Derfor ser vi nu, at alle, der har mulighed for det, flytter deres placeringer fra norske kroner, danske kroner, svenske kroner, engelske pund og euro til amerikanske dollars.

I Kina var corona-virussens hastige udbredelse betinget af kinesernes intense rejseaktivitet i forbindelse med Det Kinesiske Nytår (chūnjié) eller månenytår/forårsfestival.

Det kinesiske nytår startede den 25. januar 2020, og nytårsfesten varer frem til fuldmåne 15 dage senere – den 11. februar, hvor nytårsfesten slutter med en fest der kaldes Lanternefestival, som fejres om aftenen med lys i røde lanterner og børn der går rundt med lanterner i en parade.

Nytåret markerer begyndelsen på Rottens år.

Nytåret er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Denne traditionelle festival har en historie på mere end 4000 år.

Nytårsaften og nytårsdag fejres som en familiefest, hvor familier genforenes. Der bliver ofret til familiens forfædre, og det er her man forener de levende familiemedlemmer med dem, der var døde. I Kina fejres forfædre med stor respekt, fordi de var ansvarlige for at lægge fundamentet til familiens rigdom og berømmelse.

Persisk nytår – Nowruz

Fredag den 20. marts 2020 truer det Persiske Nytår – Nowruz, der også kaldes Irans Nytår. Nytåret har været festligholdt i mere end 3000 år af forskellige trosretninger. I Iran er dagen især noget særligt i shiamuslimske kredse. I 2010 anerkendte FN officielt Nowruz som “International Day of Nowruz”.

Nowruz falder ikke på eksakt samme tidspunkt hvert år, men markeres i det døgn, hvor dag og nat er lige lange – altså forårsjævndøgnet, der er det ene af to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator, og i Danmark er det eksakte tidspunkt i år kl. 4.49 fredag den 20. marts.

Nowruz har sin oprindelse i Iran og og i Zoroastra-religionen og markerer forårets komme på den nordlige halvkugle, og den første dag i den iranske kalender. Familier samles på dagen til de traditionelle ritualer, der også omfatter besøg på hellige steder og templer.

Coronaepidemien i Iran

Iran er blevet hårdt ramt af corona-pandemien, og ligesom i de fleste andre lande er der indført restriktioner på befolkningens bevægelsesfrihed og moskeer og offentlige institutioner er lukket.

De første tilfælde af coronavirus i Iran blev annonceret 19. februar i den hellige by, Qom, hvor embedsmænd antydede, at en inficeret forretningsmand havde bragt sygdommen fra Kina. Virussen har siden spredt sig over hele landet med mere end 17.000 bekræftede tilfælde – et antal, der antages at være alvorligt undervurderet.

Den politiske elite i Iran har ikke undgået covid-19. Snesevis af embedsmænd er inficeret og parlamentsmedlemmer og en rådgiver for Irans øverste leder blandt de døde.

Dødstallet i Iran fra covid-19-infektioner steg til over 1.000 onsdag og pessimistiske fremskrivninger forudsiger at infektionerne ikke vil toppe før i slutningen af maj. Det samlede dødstal kan blive så højt som 3,5 millioner.

Økonomiske sanktioner og en dysfunktionel ledelse

Iran er stadig underlagt skarpe amerikanske økonomiske sanktioner, og der er næppe tvivl om, at sanktionerne har udstillet en i forvejen dysfunktionel regering, der har tøvet med at træffe de nødvendige samfundsmæssige foranstaltninger og frygt for yderligere at forværre den økonomiske situation.

Den iranske regerings fejlhåndtering af corona-krisen kan dog ikke bortforklares. Det oprindelige afslag på at lukke samfundsaktiviteter ned og myndighedernes vægring ved at offentliggøre præcise dødstal har svækket regimets troværdighed.

Der har været tegn på en magtkamp mellem præsident Hassan Rouhanis regering og Ayatollah Ali Khamenei, Irans øverste leder, som har bestyrkethar kun tilføjet følelsen af dysfunktion i landet.

Fortsatte angreb på amerikanske styrker i Irak

Trods corona-krisen i Iran har regimet ikke indstillet angrebene på amerikanske styrker i Irak. Præsident Rouhani har tilkendegivet, at Iran planlægger yderligere gengældelsesaktioner for amerikanernes likvidering af general Qasem Soleimani i januar. Så sent som i denne uge blev der genn emført et raketangreb på en base i Irak, hvor adskillige amerikanske soldater blev kvæstet.

Oprør over lukningen af shiamuslimske helligdomme

Allerede fredag den 20. marts under Nowruz kan situationen i Iran blive langt værre. I mandags tvang shiamuslimske tilbedere sig fysisk adgang til to shiitiske helligdomme, der blev lukket ved udbruddet. Folkemængden stormede forgårdene til Imam Reza templet i Mashhad og Fatima Masumeh templet i Qom.  I Qom plejer der døgnet rundt på alle ugens dage at være mange besøgende i helligdommen, hvor de berører og kysser figurerne. Sundhedsmyndighederne har ikke været trygge ved den trafik har presset på overfor præstestyret for at få lukket helligdommene.

Mandag blev det så over det iransk stats-TV annonceret, at templerne ville være lukket som følge af covid-19 faren. Meddelelsen udløste massive protester og demonstranter brød gennem afspærringerne. Politiet måtte tage hårdhændede metoder i brug og arrestere folk for at genskabe roen. Spørgsmålet er om fredagens nytårsfest, hvor de shiamuslimske helligdomme traditionelt tiltrækker pilgrimme fra hele landet, kan gennemføres uden uroligheder.

Sunnimuslimske Saudi Arabien

Saudi Arabien har lukket alle sunni-muslimske hellige steder. og tirsdag blev det meddelt, at den traditionelle fredagsbøn var aflyst indtil videre.