Corona-krisen har afsløret, at vi har en udygtig ledelse i Sundhedsministeriet, og at det danske sundhedsberedskab ikke er godt nok.

Berlingske Tidende kunne i begyndelsen af august oplyse, at hidtil ukendte e-mails fra sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afslører, at først efter at regeringen i marts 2020 havde besluttet at lukke landet, blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, orienteret i en e-mail. Det udløste en storm af protester fra Brostrøm, der tre gange henviste til en »proportionalitetsvurdering«, som Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afviste at bringe videre til regeringen.

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven, har præget håndteringen af den danske corona-krise.

Mange myndigheder

Sundhedsministeriet har det overordnede koordineringsansvar, men beredskabet viser sig at være spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige opgaver. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille. Sundhedsministeriet har under krisen ikke været i stand til at løfte det overordnede koordineringsansvar, og over det hele svæver regeringen med en tvetydig Sundhedsminister, og ikke mindst en statsminister med egne meninger, om hvordan situationen skal håndteres.

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19.

Vi har set en regionsdirektør, der var af den opfattelse, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne. Samtidig viser det sig, at krisen har afsløret, at sundhedsministeriets departementschef slet ikke lever op til kravene om adækvat ledelse.

Svigtende ledelse, manglende tilsyn og gamle beredskabsplaner

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

Sundhedsvæsenet har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning. Sundhedsstyrelsen har været underkastet idelige omorganiseringer og sparekrav – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af SSI Diagnostica i marts 2016 til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr. og SSI Vaccineproduktion til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines for 15 mio. kr. i juni 2016. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

Når Sundhedsministeriet og sundhedsministeren samtidig har forsømt sin tilsynsforpligtelse og ledelsesopgave, er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

Krav om kommission

Et bredt politisk flertal i Folketinget har krævet, at en kommission skal undersøge en række emner omkring håndteringen af coronakrisen for at sikre, at Danmark i fremtiden er bedre forberedt på epidemier.

Coronakrisen har ikke kun skabt tvivl om pandemi-beredskabet men om det samlede sundhedsvæsens funktionalitet, og Idéen om en kommission får opbakning fra Enhedslisten, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Departementschef Per Okkels i søgelyset

En brutal og enerådig departementschef, der ikke tænker på sundhedsvæsenet, men blot nyder magtspillet i centraladministrationen.

Sådan blev Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, blandt andet portrætteret i Weekendavisen den 17. april 2020. Artiklen kredser om det mystiske sagsforløb omkring hjemsendelsen af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melby. Til Weekendavisen har Seruminstituttets tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, intet godt at sige om Per Okkels: ”Man skal bestemt ikke komme på tværs af Okkels, og det kan man komme bare ved at sige sin mening,” siger Nils Strandberg Pedersen til Weekendavisen, hvor han tilføjer: ”Jeg oplevede ham som en person, man ikke kunne stole på, og som rev benene væk under én fuldstændig uden varsel. Per Okkels skalter og valter med mennesker, og det gør han også med sine chefer. Det ligger i hans karakter.”

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, bakker op om Nils Strandbergs vurdering af Per Okkels: ”Han er uden tvivl velbegavet, men han er et magtmenneske, der ikke tåler modsigelser,” siger Else Smith til Weekendavisen.

Artiklen vakte opsigt i Sundhedsdanmark, og det fik netmediet Altinget på barrikaderne. Den 1. maj 2020 bragte man her et noget mere positivt portræt af Per Okkels.

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, vurderer, at Per Okkels er bredt respekteret blandt de mange forskellige aktører på sundhedsområdet. KL’s direktør, Kristian Wendelboe, har været ven med Per Okkels i omkring 20 år og han kan heller ikke genkende Weekendavisens portræt af Per Okkels som en ubehagelig personaleleder, der vil bestemme alt selv: ”Men det er et unfair portræt. Per Okkels er grundlæggende en dygtig departementschef. Han kan sit stof og er god til at følge sine ministres kurs. Og han er generelt respekteret på sundhedsområdet,” vurderer Kristian Wendelboe.

S-SF-RV-regeringens ansvar

Kort efter dannelsen af S-SF-RV-regeringen den 3. oktober 2011 blev Per Okkels den 22. november 2011 udnævnt til ny departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kom fra en stilling som administrerende direktør i Danske Regioner.

Den nye sundhedsminister Astrid Krag og Per Okkels var indstillede på at vise at deres udnævnelser ikke var fejltagelser, og de kastede sig villigt over opgaven med at levere på den nye regerings drakoniske spareplan i centraladministrationen.

Det var mens Bjarne Corydon og David Hellemann huserede i Finansministeriet, og de havde ingen betænkeligheder ved at pålægge Sundhedsministeriet besparelser på omkring 108 millioner stigende til 125 millioner i 2015. Ministeriet skulle effektiviseres og fokusere på kerneområder. 140 medarbejdere i ministeriet, styrelser og andre institutioner blev afskediget.

I Sundhedsministeriets departement blev antallet af afdelinger reduceret fra 3 til 2, og opgavevaretagelse mellem departement og styrelser blev justeret, idet DRG-området (Diagnose Relaterede Grupper – DRG) blev overført til Statens Serum Institut, SSI. Samtidig blev sundhedsdokumentation og infektionsberedskab fra National Sundheds-IT – NSI, samt opgaver vedrørende dokumentation og overvågning mv. fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samlet i Statens Serum Institut.

Lægemiddelstyrelsen blev nedlagt og opgaverne indlagt i Sundhedsstyrelsen bortset fra opgaverne vedrørende dokumentations- og statistikopgaver, der blev overført til SSI.

Desuden blev der foretaget en række sammenlægninger af administrative opgaver m.v., og de hidtidige sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité blev lagt sammen til ét fælles sekretariat.

Statens Serum Institut, SSI

Seruminstituttets økonomi var en belastning for Sundhedsministeriets budget, og i 2013 bad Per Okkels konsulentfirmaet PwC om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

VKLA-regeringens sundhedsreform

I marts 2015 fyrede sundhedsminister Nick Hækkerup, der havde afløst Astrid Krag, da SF forlod regeringen, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Else Smith. Begrundelsen blev oplyst til at være, at der var brug for at få ryddet op og moderniseret Sundhedsstyrelsen efter at en række sager under skiftende direktører og ministre havde skabt usikkerhed om tilsynet med det danske sundhedsvæsen.

Venstres Sophie Løhde

Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 dannede Lars Løkke Rasmussen en Venstre-regering med Sophie Løhde som sundhedsminister. Som sine forgængere blev hun af departementschef Per Okkels rådet til at gøre sig synlig ved at reorganisere ministerområdet. I slutningen af 2015 meddelte Løhde, at med henblik på at styrke fokus på kerneopgaver, sagsbehandling og udviklingen af sundhedsområdet blev der etableret fire nye styrelser i Sundheds- og Ældreministeriet: Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Omorganiseringen blev gennemført på basis af anbefalingerne fra en styregruppe, hvor departementschef Per Okkels havde siddet for bordenden.

Søren Brostrøm og Anne-Marie Vangsted blev udnævnt til direktører for henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Lisbeth Nielsen blev direktør for Sundhedsdatastyrelsen.

 Stillingen som direktør for den nye Lægemiddelstyrelse blev pr. 1. april 2016 besat med Thomas Senderovitz.

Sundhedsreform

I de følgende år blev sundhedsvæsenet og specielt sygehusvæsenet jævnligt udsat for offentlig kritik. Samtidig havde regeringen, der i mellemtiden var udvidet med LA og Det Konservative Folkeparti, en bunden opgave i forhold til at nedlægge regionerne.

I slutningen af marts 2019 præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti efter mere end to måneders forhandlinger en aftale om en ny sundhedsreform.

Hvis reformen var blevet realiseret, ville de nuværende fem regioner være erstattet med fem sundhedsforvaltninger ledet af en udpeget bestyrelse. Samtidig skulle der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen. Hele det nye sundhedsvæsen skulle kontrolleres af en ny myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – placeret i Aarhus.

Oplægget til sundhedsreform, der var udtænkt i en snæver kreds omkring Per Okkels i Sundhedsministeriet med inddragelse af de sædvanlige eksterne konsulenter, men uden involvering af sundhedsfaglig kompetence fra sygehusvæsen eller praktiserende læger, blev kritiseret sønder og sammen. Efter valget i juni 2019 blev der ikke talt mere om den reform.

Kritik fra Rigsrevisionen

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

Rigsrevisionen kritiserede også, at det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

Den ærekære Per Okkels var ikke indstillet på at acceptere den hårde kritik fra Rigsrevisionen, og onsdag 24. januar 2018 erklærede Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterede ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Bortset fra Rigsrevisionens kritik af håndteringen af de med salget af Seruminstituttet forbundne it-problemer afviste sundhedsminister Ellen Trane Nørby blankt alle Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritikpunkter. Ellen Trane Nørby, der ikke var ansvarlig sundhedsminister på tidspunktet for det kritiserede salg af Seruminstituttet, blev tydeligvis presset af Per Okkels til at føre krigen på embedsværkets vegne.

Så i stedet for at sige pænt undskyld og love bod og bedring gik Ellen Trane Nørby sammen med finansminister Kristian Jensen til modangreb og beskyldte Rigsrevisionen for at blande sig i den politiske beslutning om at sælge vaccineproduktionen. Det skete både mundtligt i et samråd i Folketinget og i et officielt svar til Statsrevisorerne.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år har bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene. Med tydelig adresse til blandt andre Per Okkels, sagde han: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne. Han sagde: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Det ville have været interessant hvis Weekendavisen eller Altinget havde fundet anledning til interviewe Peder Larsen til portrætartiklerne om departementschef Per Okkels.

Berlingske Tidende vælger den 11. oktober 2020 at stille 2 hele sider til rådighed for den såkaldte krigsfotograf Jan Grarup. Her bliver vi oplyst om, at han fortryder, at han ”ikke har formået at være det menneske, jeg gerne ville være”. Det fremgår også, at Grarup slet ikke kan arbejde med ”racisme og den grimme nationalisme”, og at han har 28 udgaver af Joseph Conrads bog ”Heart of Darkness”, der var forlæg for Francis Ford Coppolas film ”Apocolypse Now”.

Jan Grarup er angiveligt en fremragende fotograf, men alligevel udsættes vi hele tiden for hans ulidelige snak om hans egne følelser. Det fremgår, at Grarup i øjeblikket bruger meget tid på at overveje, om han selv har kommenteret eller været sexistisk.  

Jan Grarup sluttede den 22.juni 2020 som vært på Radio4-programmet ”I Orkanens Øje”, hvor Grarup hver mandag beskæftigede sig med konflikter og krige. Når man tager hans baggrund i betragtning, som han supplerer med livlig og malerisk fantasi og name-dropping, har radioprogrammerne været bemærkelsesværdigt kedelige – ligesom mangen andre Radio4-programmer er.

Grarup truer med fortsat at lave radio, ”men på en anden platform”.

Krigsfotografen Jan Grarup og krigskorrespondenten Jan Stage

Fotografen Jan Grarup har også i 2019 udgivet en bog. Bogen ”Hvor jernkorsene gror” fortalt til Jakob Fälling giver angiveligt et deprimerende indblik bag facaden af danske såkaldte krigsfotografer og krigskorrespondenter, der tidligere førte sig frem i kakiveste og pralerier og havde et fantasifuldt forhold til fakta.

Bogen blev suppleret med at filmen ”Krigsfotografen”, der havde biografpremiere den 19. september 2019. Filmen er om og med Jan Grarup (født 1968), der er blevet kendt som krigsfotograf. Han har med sine billeder rapporteret fra en række af verdens brændpunkter: Folkemordet i Rwanda i 1994, Haiti efter jordskælvet i 2010, borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik 2014, og Mosul i 2017.

Narrative friheder

Jan Grarup erkender selv, at han har haft et ”fantasifuldt forhold til fakta” og at hans billeder ikke altid viste det, han påstod de viste.

En anden fantasifuld reporter – journalist Jeppe Nybroe, udgav i 2015 en bog om hans 28 dage som gidsel i Libanon, ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”. Bogen blev af eksperter gransket minutiøst for fejltolkninger og fejl. Gravearbejdet var igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR-værten Adam Holm.

Fagbladet Journalisten beskriver den 2. februar 2015 sagen: I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:

”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”

Når Adam Holm omtaler “narrative friheder” som en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter tænkte han måske blandt andre på krigsfotografen Jan Grarup og krigskorrespondenten Jan Stage?

Opgør med Jan Stage

Jan Grarup gør i sin bog op med den mest feterede af datidens korrespondenter, Jan Stage. Ham er titlen på Grarups bog et citat fra: ”Hvor jern­korsene gror” var Stages udtryk for de vildeste og farligste steder – det var altid dér, han søgte hen; og unge Grarup søgte med. Han så op til Stage, skriver han.

Grarups opgør med Stage er opsigtsvækkende. For selvransagelsen fra kredsen omkring Stage har hidtil været minimal – selvom Stage blev afsløret i at opfinde citater og oplevelser, ja, sågar i at rapportere fra steder, hvor han ikke befandt sig. Resten af generationen har bagatelliseret hans usandheder: Han tog sig små friheder for at indkredse de store sandheder, hævder de. Mangeårig chef på TV Avisen Lasse Jensen kalder i sin ikke særligt selvransagende selv­biografi fra 2017 stadig Jan Stage for ”en slags førerhund i vores miljø af alfahanner”.

Herbert Pundik erkendte i 2007, at han som chef­redaktør på Politiken kendte til Stages digteri, men blev ved at bringe det, for ”det var altid bedre end det, der ellers var skrevet”.

Vennen og DR-koryfæet Jens Nauntofte kaldte i sin nekrolog i 2003 Jan Stage, og den lige så utroværdige Ryszard Kapuściński, for ”det udenrigs­politiske essays store mestre”.

Dagbladet Information og kommunistiske efterretningstjenester

Dagbladet Information, modstandsbevægelsens og senere i slutningen af 1960’erne ungdomsoprørets fremmeste organ, var fra 1970’erne og længe efter Murens fald i 1989 et markant talerør for den yderste venstrefløj i Danmark og dens internationale forbindelser. Avisen var ikke anfægtet af, at den militante venstrefløj åbenlyst og voldeligt kæmpede forat afskaffe demokratiet, indføre et socialistisk diktatur og henrette folkefjender – som det hed: træffe ”særlige foranstaltninger for at forhindre gamle økonomiske og politiske magthavere i på ny at komme til magten”.

I dag kan vi møde mange folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, juraprofessor Ole Krarup, forfatterne Ulrich Horst Petersen og Erik Nørgaard, litteraten Jørgen Knudsen, VS’eren Per Bregengaard samt mange andre.

Børnebogsforfatteren og tegneren Jakob Martin Strid, der i 2012 fik Kronprinsparrets kulturpris, var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har sagt, at de dengang øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser under en revolution.

Avisen Information, var i 1970erne og 1980erne en stor avis med markant indflydelse, og avisen var en rede for påvirkningsagenter. Der var journalister på Information, der velvilligt gik Cubas og Sovjetunionens ærinde.

Avisens journalist og chefredaktør, Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte. Avisen brugte den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl avisens indflydelsesrige skribent i sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

Avisens Latinamerika-skribent, Jan Stage, havde tidligt været aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og siden lod han sig rekruttere af Cubas hemmelige efterretningstjeneste, alt imens han sendte latterligt lobhudlende reportager hjem fra den virkeliggjorte socialisme i Cuba. Som han selv har berettet i en artikel i Information blev han siden – i 1971 – involveret i drabet på den bolivianske konsul i Hamburg, Roberto Quintanilla Pereiras, idet han kørte den flugtbil, som terroristen Monika Ertl benyttede efter at have skudt konsulen til døde. (En hævn for dennes medvirken ved tilfangetagelsen og likvideringen af revolutionshelten Che Guevara). Hvornår – om nogensinde? – Stage stoppede med at være en del af revolutionens fortrop er ikke belyst.

Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu.

På dagbladet Information var Lasse Ellegaard i første ombæring fra 1968 til 1978, senere igen fra 1990 til 1997 – heraf de fire år som chefredaktør. Lasse Ellegaard har erkendt, at han var vidende om Jan Stages agentvirksomhed for Cuba. Ellegaard var også chefredaktøren, der stoppede Lars Villemoes’ kritiske dækning af Blekingegadebanden og retsopgøret fra september 1990 til domfældelsen den 2. maj 1991. Villemoes kendte personer i miljøet, og var hermed ifølge Ellegaard inhabil i forhold tidens største terrorsag. Den socialdemokratiske avis, Det Fri Aktuelt, var også generet af retsopgøret med den radikale venstrefløj. Det Fri Aktuelts chefredaktør, Lisbeth Knudsen, lod i 1990 journalist Peter Kramer føre an i en kampagne rettet mod Lars Villemoes’ journalistiske hæderlighed. Kramer, der frem til 1. december 2015 var chef for TV 2 | ØSTJYLLAND, var tidligere dømt som medlem af den såkaldte Trotylbande, der planlagde voldshandlinger i slutningen af 1960erne for at fremme revolutionen. Nu forsøgte han i Aktuelt at mistænkeliggøre hele sagen mod Blekingegadebanden og hænge Lars Villemoes ud som en fordækt person, der fungerede som politistikker og Israel-agent.

Lasse Ellegaard er i øvrigt tilbage på Information i en halvtidsstilling, hvor han senest har gjort sig bemærket med en grotesk leder omkring en tyrkisk rapport on danskernes syn på Tyrkiet.

Eva Kjer Hansen er Venstres nye borgmesterkandidat i Kolding. Ifølge JydskeVestkysten løb Eva Kjer Hansen med sejren, da Venstres medlemmer i Kolding torsdag den 8. oktober 2020 stemte om hvem der skal stå i spidsen for partiet til kommunalvalget i november 2021.

På trods af nogle kedelige personlige egenskaber og totale mangel på charme fik hun 245 stemmer, mens modkandidaten, Jakob Ville, fik 235. Jakob Ville er i øjeblikket Venstres gruppeformand i Kolding byråd, og han har i kampen om borgmesterkandidaturet især slået sig op på at være mere lokal end Eva Kjer Hansen.

Kjer Hansen har indtil for nyligt boet i Aabenraa, men nu er hun flyttet til Kolding. Hun begrunder dog sit tilhørsforhold med, at hun siden 1990 har været Venstre i Koldings folketingskandidat og- medlem.

Dermed ser det ud til at slaget om borgmesterposten den 16. november 2021 kommer til at stå mellem Eva Kjer Hansen og SF’s Villy Søvndal.

Mystisk person

Eva Kjer Hansen er en mystisk politiker. Hun har været minister flere gange, men blev væltet som miljø- og fødevareminister i februar 2016, efter at støttepartiet Konservative Folkeparti mistede tilliden til hende i forbindelse med arbejdet med at udarbejde en ny landbrugspakke, hvor Kjer Hansen havde leveret forkerte oplysninger til Folketinget.

Siden blev Eva Kjer Hansen igen udnævnt til minister den 2. maj 2018 hvor hun blev minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Eva Kjer Hansen er også mystisk pga. hendes uddannelse. Hun opnåede angiveligt bachelor-graden på polit.studiet i 1989, men blev først cand.polit. i 2012. Hvordan det kunne, ske skylder hun stadig en god forklaring på!

Tankevirksomheden ophørte da Arzrouni forlod hende

Eva Kjer Hansen kunne tidligere støtte sig til sin særlige rådgiver, Christopher Arzrouni. I 2015 besluttede Arzrouni at satse på den kommende Venstre-leder, Kristian Jensen. Han lod sig derfor ansætte som særlig rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen. Han fortsatte som særlig rådgiver for Kristian Jensen, da denne blev finansminister i november 2016.

Arzrouni satsede åbenlyst forkert, og efter Kristian Jensen detronisering har Christopher Arzrouni siden 2019 været kommunikationschef hos tobaksvirksomheden Philip Morris.

Siden Christopher Arzrounis bistand til Eva Kjer Hansen ophørte, er der ikke registreret én eneste original tanke, endsige politisk forslag fra Eva Kjer Hansen, men det må antages, at det i Kolding er andre kvaliteter, der efterspørges.

Konkurrencen i advokatbranchen hævdes undertiden at være begrænset. Hertil kommer kritik af arrangementet med en statslig kammeradvokat. Ordningen angribes løbende af andre advokater, der gerne vil have del i de mere lukrative statslige advokatopgaver. Hertil kommer kritik af Kammeradvokaten fra et anseeligt antal private borgere, der er onde i sulet, fordi de har tabt f.eks. skattesager, som Kammeradvokaten har ført for staten.

Politisk tilslutning til den nuværende ordning

Forud for den nuværende kammeradvokataftale, gennemførte staten allerede i 2012 en undersøgelse af Kammeradvokat-ordningen.

Arbejdet med undersøgelsen sluttede den 4. december 2012, og konklusionen var en anbefaling om “at løsning af statens advokatopgaver også fremtidigt sker som led i en centralt koordineret aftale med ét privat advokatkontor. Dette er i overensstemmelse med den konklusion, som er draget i forbindelse med tidligere overvejelser om tilrettelæggelsen af opgaveløsningen, herunder ved etableringen af ordningen, ved de undersøgelser, der er gennemført i af Rigsrevisionen i 1980’erne og 2005-2006, og ved indgåelsen af den nuværende kammeradvokataftale i 2004”.

Anbefalingen, som alle partier, på nær Enhedslisten, tilsluttede sig, var at fastholde ordningen pga. af de mange fordele, som denne indebærer for staten, herunder stordriftsfordele, faglige synergier på tværs af ministerierne, mindre administration samt vidensopbygning- og forankring.

I forhold til den tidligere aftale, skulle den nye aftale tilpasses for at sikre større transparens og fleksibilitet for staten.

Som en del af undersøgelsen indgik faktisk en vurdering af modeller i andre lande, men der var dengang ikke politisk tilslutning til at ændre ordningen.

Konkurrencerådets analyse

Konkurrencerådet er på baggrund af kritikken i gang med en generel analyse af konkurrencen i advokatbranchen, og herunder af kammeradvokatordningen. Foreløbig har et fortroligt udkast til rapport og anbefalinger været i ekstern høring med frist den 31. august 2020.

Den eksterne høring var begrænset til relevante parter og er udsendt til en række kommercielle organisationer og aktører i og uden for markedet samt til offentlige myndigheder, der har berøring med advokatbranchen. Formålet med den eksterne høring har bl.a. været at korrigere evt. fejl og give involverede parter mulighed for at fremlægge evt. modargumenter, før den endelige rapport offentliggøres.

Analysen foreligger endnu kun som et udkast, og Konkurrencerådet er stadig ikke fremkommet med anbefalinger vedrørende konkurrencen i advokatbranchen.

Statens brug af Kammeradvokaten

Statens forbrug af Kammeradvokaten var i 2013 på 338 millioner kroner, 480 millioner i 2018, og i 2019 på 530 millioner kroner, hvilket er en stigning på 9 procent. Men fraregner man de store sagskomplekser hos Skatteministeriet, så er forbruget faktisk generelt set faldet i staten med 2 procent i forhold til 2018.

Det viser en rapport fra Økonomistyrelsen.

En af de helt store klienter hos Kammeradvokaten har de seneste år – udover Skatteministeriet – været Forsvarsministeriet, hvor skandalerne florerer i departement og styrelser.

Kammeradvokataftalen

1. januar 2015 trådte en ny kammeradvokataftale i kraft mellem Advokatfirmaet Poul Schmith og Finansministeriet.

Formålet med aftalen er at sikre statslige institutioner en nem og stabil adgang til juridiske tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og på tidssvarende og gennemsigtige vilkår. Aftalen skal give staten mulighed for at udnytte de tværgående faglige synergier, der følger af, at statens advokatopgaver som udgangspunkt løses samme sted. Kammeraftalen skal dermed understøtte, at der sker en tværgående vidensopbygning med det formål, at kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen er høj. Aftalen skal endvidere bidrage til ensartethed i sagsbehandling til gavn for retssikkerheden.

Aftalen omfatter retssager og andre advokatopgaver, herunder juridisk rådgivning, for samtlige statsinstitutioner. Undtaget er deciderede “advokatundersøgelser” og statens inkassovirksomhed, ligesom enkelte statslige institutioner er holdt uden for aftalen.

Advokatfirmaet Poul Schmith, der er Danmarks største advokatfirma og organiseret som et I/S med 35 ejere, har også andre klienter end staten, men må ikke påtage sig opgaver, som indebærer risiko for interessekonflikt med staten i noget omfang af betydning.

Kammeradvokaten honoreres af staten fra sag til sag med 2/3 af sædvanligt advokatsalær. Herudover modtager Kammeradvokaten et fast årligt honorar for løbende telefonisk og anden kortvarig mundtlig rådgivning. Den type rådgivning er således gratis for de statslige klienter.

Økonomistyrelsen varetager statens relationer til Kammeradvokaten og påser herunder, om honorargrænsen overholdes i forhold til staten som sådan, og om ordningen i øvrigt er økonomisk forsvarlig.

Tibetkommissionens undersøgelse af begivenheder, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014 trækker ud, men Tibetkommissionen genoptager dog afhøringerne i Retten på Frederiksberg, retssal 003, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg fra 7. januar 2021.

Helle Thorning-Schmidt, der var socialdemokratisk statsminister fra 2011 til 2015, skal afhøres som vidne i Tibetkommissionen 29. januar 2021. Det fremgår af en vidneplan, som Tibetkommissionen har offentliggjort den 8. oktober 2020.

Friis Arne Petersen

Afhøringen den 28. januar 2021 af Danmarks daværende ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, er dog nok så interessant.

Tibet-kommissionen har foreløbig afdækket nogle af omstændighederne omkring præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, og omkring andre officielle kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, havde fået statsbesøget i stand, og han deltog i foråret 2012 i flere møder med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing om det kommende besøg.

Ambassadøren, der selvklart havde en både professionel og personlig interesse i et vellykket statsbesøg, fortalte Udenrigsministeriet og Statsministeriet i København, at kineserne var meget optaget af ting som sikkerhed og “ansigt”. Kineserne frygtede også “manifestationer”. Spørgsmålet er hvad Friis Arne Petersen under den intense kommunikation med København forud for besøget helt præcist instruerede, der skulle gøres for at sikre et vellykket besøg.

Jette Nordam

Daværende protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam viderebragte Friis Arne Petersens oplysninger om den kinesiske bekymring for at miste værdighed til daværende politidirektør i København Johan Reimann.

Jette Nordam skal afhøres i Tibetkommissionen den 7. januar 2021, og det vil være oplagt at få klarlagt helt præcist hvilke oplysninger fra ambassadør Friis Arne Petersen om de kinesiske krav til et vellykket kinesisk statsbesøg, der blev videregivet til politiet.

Baseret på oplysningerne fra Friis Arne Petersen og Udenrigsministeriet skrev Politiet Efterretningstjeneste (PET) i en trusselsvurdering, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer …”, og på denne baggrund fratog Københavns Politi aktivister deres Tibet-flag og skånede Hu Jintao for synet af dem, selv om det er i strid med reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed. Ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet, ligesom politiet forsøgte at skjule en demonstration for præsidenten.

https://sorenskafte.com/2020/08/05/kina-tolererer-ikke-kritik/

Den amerikanske landbrugsminister, Sonny Perdue, har ifølge EURACTIV advaret om, at USA eventuelt ville klage til Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvis EU fremturer med en ”protektionistisk” landbrugs- og fødevarestrategi.

“The impact on transatlantic trade can be extremely problematic”, fortalte Perdue en række europæiske journalister under en virtuel pressekonference onsdag den 7. oktober. Perdue understregede, at han allerede havde advaret EU-Kommissionen om de amerikanske betænkeligheder.

Baggrunden for de amerikanske trusler (selvom Perdue sagde, at han ikke brød sig om at true) er den Jord til Bord-strategi, som Kommissionen har foreslået.

Jord til Bord-strategien – Farm to Fork på engelsk – blev præsenteret af EU-Kommissionen i marts.

Strategien er en del af den europæiske grønne pagt – The European Green Deal – der har som overordnet mål at gøre Europa klimaneutralt i 2050.

Derfor indeholder jord til bord-strategien en del krav til landmændene blandt andet mål for reduceret brug af pesticider, gødning og antibiotika og positive incitamenter for økologiens udvikling i EU. Ligesom de hidtidige af forsigtighedsprincippet dikterede begrænsninger på brugen af genmodificerede afgrøder og klorskylning af fjerkræ m.v. opretholdes sammen med de europæiske ordninger for oprindelsesbeskyttelse m.v.

Europæisk landbrugs konkurrenceevne

“Hvis europæiske landmænd afholdes fra at bruge moderne værktøjer, som det er blevet anført i Farm to Fork-strategien, kan europæisk landbrugs manglende konkurrenceevne føre til protektionistiske tiltag”, sagde Sonny Perdue.

“Enhver suveræn nation har ret til at bestemme deres egne regler og forskrifter vedrørende deres mad og landbrugsproduktion. Det gør vi, og det gør Europa. Men når der forsøges indført standarder for international handel, der er baseret på subjektive kriterier snarere end evidensbaserede, reelle sundheds- og sikkerhedsforhold, så bliver det ekstremt problematisk,” sagde Sonny Perdue under interviewet.

USA frygter, at den europæiske Jord til Bord-strategi kan lede til at amerikanske produkter, der er produceret efter andre standarder, ikke vil blive tilladt i EU.

“Hvis vi eksporterer tydeligt mærkede fødevarer til EU og forbrugerne ikke vil have dem, så er det markedskræfternes afgørelse. Det vi beder om, er at lade forbrugerne vælge”, sagde Sonny Perdue.

Ifølge Perdue er EU helt galt afmarcheret, når man for eksempel har forbud mod genmodificerede afgrøder. Udnyttelsen af moderne genteknologier og pesticider “have been fabulously successful in the United States – we produce more food with less acres,” understregede Perdue.

Forhandlingerne mellem EU og USA om Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)

Uenighed om håndteringen af de forhold Sonny Perdue nu advarer mod, samt generelt det, der i handelsforhandlinger benævnes som non-tariff barriers (NTB), var i høj grad årsagen til, at forhandlingerne mellem EU og USA om en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), i slutningen af 2016 brød sammen efter mere end 3 års forhandlinger.

Ambitionen var ellers at nå en aftale, der stort set ville fjerne de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse.

Selvom de økonomiske fordele for såvel EU som USA ville have været betydelige. EU-Kommissionen beregnede dengang, at en frihandelsaftale med USA kunne have styrket EU’s økonomi med 120 mia. euro (900 mia. kr.), give en gennemsnitlig EU-familie en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) samt skabe hundredtusinder af europæiske job. I en dansk kontekst vurderede Dansk Industri, at aftalen kunne have øget Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere.

Folkelig modstand

I Europa var der betydelig folkelig modstand mod den TTIP-aftale, der tegnede sig.

I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam og senere krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, blev der arrangeret såkaldte Folkehøringer om EU’s frihandelsaftaler.

Fra disse høringer og fra organisationerne, der påtog sig at artikulere den folkelige bekymring, lød det, at man ikke ville have en handelsaftale, som begrænsede demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier og fødevarer – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

I Danmark var især venstrefløjen kritisk, og det blev påstået, at en aftale ville betyde opgivelsen af forsigtighedsprincippet, accept af klordesinficeret salmonellafrit fjerkræ og tilladelse til GMO.

Klordesinficering af fjerkræ har konstant været et konfliktpunkt i handelsforhandlinger mellem EU og USA. I EU blev klorbehandling af kyllinger forbudt i EU i 1997 på grund af bekymringer omkring fødevaresikkerhed.

I USA er det – også af hensyn til fødevaresikkerheden – som led i bekæmpelsen af colibakterier, enterokokker og salmonella og andre sundhedsskadelige stoffer tilladt at vaske kyllinger i bakteriedræbende midler som klor.

Metoden er meget udbredt i USA, og derfor har amerikanerne stort set ingen kyllingeeksport til EU-landene.

EU’s modstand omhandler ikke frygten for at indtage stoffet klor. Klorvask er blandt andet tilladt, når det kommer til salat. EU frygter i stedet, at brugen af klor i slutningen af forarbejdningsprocessen kan blive en måde at opveje dårlige hygiejnestandarder.

USA har stedse efterspurgt evidens og videnskabeligt grundlag for EU’s forbud mod klorskylning af kyllinger og hormonopdrættet oksekød. Hårdt presset har EU henvist til ”forsigtighedsprincippet”, som af USA betragtes som en undskyldning for en klokkeklar teknisk handelshindring.

UK’s handelsaftale med USA efter Brexit

I UK er man begyndt at forberede sig på klorkyllinger og hormonbehandlet oksekød.

Nu må hysteriet omkring klorkyllinger høre op, udtaler formanden for den handels- og landbrugskommission (Trade and Agriculture Commission), den britiske regering netop har nedsat.

Regeringen har nedsat kommissionen for at hjælpe med at sikre, at britiske landmænd ikke underløbes af import af fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af metoder, der er ulovlige i Det Forenede Kongerige.

I britiske landbrugskredse har der floreret advarsler om at produkter som klorbehandlede kyllinger og hormonbehandlet oksekød ville oversvømme det britiske marked efter en kommende handelsaftale med USA.

Formanden for handels- og landbrugskommissionen, Tim Smith, skriver i det britiske dagblad The Telegraph, at der var brug for et nøgternt perspektiv (“clear-eyed perspective”) på handelsaftalers konsekvenser for forbrugerne.

Regeringens handelspolitik bør baseres på evidens og ekspertvurderinger, sagde han: “Den alarmisme og det hysteri, der har været omkring spørgsmål som import af klorbehandlede kyllinger og hormon-opdrættet oksekød – som begge i øjeblikket i henhold til EU-regler er forbudt i Storbritannien – er hverken i fødevareindustriens eller offentlighedens interesse”.

Tim Smith udelukkede i den forbindelse ikke muligheden for, at sådanne produkter fremover vil kunne importeres til UK som led i en handelsaftale med USA, men han lovede at bidrage til at sikre, at de britiske landmænd ikke udsættes for illoyal konkurrence, og at de britiske høje dyrevelfærds- og produktionsstandarder ikke undermineres.

Handelsaftale med USA kan betyde skærpede mærkningskrav i UK

Den britiske regering har tidligere afvist, at en britisk handelsaftale med USA vil betyde, at amerikanske klorbehandlede kyllinger ville finde vej til de britiske supermarkeder. Nu er Boris Johnson øjensynlig klar til at lade det ske, har blandt andet The Telegraph og Financial Times berettet.

Det forlyder, at den britiske regering overvejer at ophæve importforbuddet af de pågældende produkter og i stedet indføre krav om tydelig mærkning og en toldafgift, der skal opveje de amerikanske producenters konkurrencefordel.

Der uafhængige netmedie POV – POINT of VIEW International –, anmelder teaterstykket ”Spejlmanden – et mesterværk af ”smoke and mirrors”, der åbner sæsonen på teatret Mungo Park.

Teaterstykket bygger på en sand historie fra det virkelige liv – Der Spiegels Claas Relotius.

Det tyske nyhedsmagasin, Der Spiegel, blev i december 2018 kastet ud i kaos efter, efter afsløringen af, at en af magasinets topreportere i årevis havde fiflet med nyhedshistorier. Det chokerede medieverdenen, at den prisvindende journalist Claas Relotius havde “opfundet” historier i foreløbig 14 ud af 60 artikler, som er undersøgt.

Relotius blev overøst med priser i Tyskland og USA. TV-stationen CNN udnævnte ham i 2014 til årets journalist for artikler om USA. Det viste sig, at artiklerne var så populære, fordi han gav de etablerede medier lige, hvad de ville have. Hans reportager om USA var gennemsyret af antiamerikanisme og had til præsident Trump.

Der Spiegel har undskyldt og været i en lille flække i USA, som Relotius beskrev som Verdens Røvhul fyldt af Trump-vælgere. Alt var løgn. Mens medierne fordømmer hans opdigtede historier, er de uvillige til at se dem i en større politisk sammenhæng. For Relotius var aldrig kommet i nærheden af en journalistisk pris, hvis han havde skrevet positivt om Trump.

Om POV

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 1000 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.

Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun oplyser selv, at hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad – bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 18. år som udlandsdansker.

Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.

Annegrethe Rasmussen har samme baggrund som Claus Relotius

Anmeldelsen i POV af ”Spejlmanden” er interessant. Baggrunden for etableringen af POV er nemlig det samme tema som i ”Spejlmanden” – journalistisk fifleri.

Den 16. december 2015 kunne netavisen Altinget på foranledning af fagbladet Journalisten oplyse, at man øjeblikkelig havde afbrudt samarbejdet med USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, der også var redaktør af Altingets USA-portal.

Årsagen var, at Annegrethe Rasmussen angiveligt i en klumme, Altinget publicerede fredag den 11. december, havde plagieret en leder i det britiske ugemagasin, The Economist, der blev offentliggjort torsdag den 10. december 2015.

Den 17. december 2015 oplyste dagbladet Information, at man havde fyret Annegrethe Rasmussen som freelancer ved Information. Opsigelsen begrundes med Annegrethe Rasmussens klumme i Altinget.

Sagen om klummen i Altinget gav anledning til at minde om, at Annegrethe Rasmussen tidligere har gjort sig skyldig i afskrift. I 2001 blev hun fyret fra stillingen som chefredaktør ved Berlingske Tidende, da det viste sig, at en leder, hun havde skrevet, indeholdt flere passager, der var nøjagtige kopier af ledere, der havde været trykt i Politiken.

Annegrethe Rasmussen startede POV International i 2016 efter fyringen fra Information.

I anledning af Hans Engells 72-års fødselsdag den 8. oktober 2020 kan der være anledning til at minde om Engells anstrengte forhold til en anden kommentator – Uffe Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann-Jensen, der ligesom sin søn lider af en svaghed i rygraden, har i sine erindringer – ”Fodfejl” omtalt Hans Engell.

Ellemann skriver, at han under Poul Schlüters 1. Firkløverregering ikke havde den store tillid til forsvarsminister Hans Engell: ”Jeg havde mistanke om, at han i sikkerhedspolitiske spørgsmål ville prøve at smutte uden om problemerne og gå uden om mig og direkte til sin partiformand, statsministeren, for at hente støtte hertil – selv om det var mig, der sad med ansvaret for NATO-politikken”.

Statsminister Mette Frederiksen mødtes mandag den 28. september 2020 med Indiens premierminister Narendra Modi til et virtuelt topmøde.

På mødet indgik Danmark og Indien et grønt strategisk partnerskab.

I regeringens omtale af partnerskabet får den ikke for lidt. Partnerskabet er ” vidtrækkende”, og det vil ”placere Danmark i en særposition i forhold til at levere de grønne løsninger, som Indien efterspørger”.

Det hævdes samtidig, at ”danske løsninger inden for blandt andet vindkraft, vandteknologi og energieffektivitet i høj grad bliver efterspurgt i Indien, og dagens aftale kan derfor bane vejen for øget dansk eksport og investeringer”.

Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, følger op på statsministerens videomøde, og han spår som ”førstehåndsvidne til den grønne omstilling i verdens største demokrati, Indien”, at der er store muligheder for danske virksomheder i Indien. Danmarks nye strategiske partnerskab vil betyde, at der er et ”kæmpe eksportpotentiale” i det nye grønne partnerskab.

Det er dog uklart, hvordan eksportpotentialet skal realiseres.

Rejsevejledningen

I Udenrigsministeriets rejsevejledning frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Indien på grund af coronavirus/COVID-19. Indien står heller ikke på EU’s liste over lande uden for EU og Schengenområdet, som det kan overvejes at åbne for, så det har lange udsigter med at øge samhandelen. Folk der trodser advarslerne og alligevel rejser til Indien, skal indstille sig på 14 dages isolation ved hjemkomsten til Danmark.

400-års jubilæum for Tranquebar

I 1620 indgik den danske admiral Ove Giedde på vegne af Christian den 4. en aftale med fyrsten af Thanjavur en aftale om leje af land og etablering af en handelsstation i Tranquebar 250 km syd for Chennai (Madras) i det sydligste Indien.

Det danske Ostindisk Kompagni etablerede her et støttepunkt for handel og søfart mellem København og Indien. Et eller to skibe ankom årlig fra København, men i 1639 ophørte sejladsen. Tranquebar forblev dog på danske hænder, og i 1670 genoptog det reorganiserede Ostindisk Kompagni farten, men først med etableringen i 1732 af Asiatisk Kompagni blev den regelmæssig med et skib årlig.

Den dominerende vare var indiske bomuldsstoffer, men efter ca. 1750 flyttede centret for produktionen til Bengalen.

På højden af aktivitetsniveauet i 1700-tallet boede der et par hundrede danske embedsmænd, soldater og handelsfolk i Tranquebar, som aldrig blev et økonomisk aktiv for Danmark.

Under Napoleonskrigene 1801-02 og 1808-15 var byen besat af briterne, og efter nogle årtier med hensygnende handel købte Storbritannien den i 1845.

Kastellet Dansborg og enkelte bygninger er bevaret.

Markering af jubilæet

Foreningen Trankebar havde planlagt en større markering af jubilæet for Gieddes ankomst til Tranquebar den 13. september 2020. Indien er imidlertid sammen med USA og Brasilien hårdt ramt af Coronavirussen med over 1 mio. tilfælde og antallet af døde er på over 25.600. Arrangementet i september er derfor aflyst, men foreningen Trankebar planlægger at arrangere en rejse til Indien og markering den 13. februar 2021.

Den ambitiøse danske klimaindsats i Indien

Danmark har af uforståelige grunde etableret et kulturinstitut i Indien. Kulturinstituttet er reelt en del af ambassaden og sammen med Indian-Danish Chamber of Commerce foregøgler ambassadør Freddy Svane, at der er store eksportmuligheder i Indien.

Selvom der ikke er nogen væsentlig samhandel mellem Indien og Danmark, agiterer ambassadør, kulturinstitut og Dansk-Indisk Handelskammer for, at den indiske regering har sat sig ambitiøse klimamål, der vil give muligheder for danske miljø- og klimateknologi.

Samhandlen mellem Danmark og Indien er begrænset. I øjeblikket udgør den danske eksport mindre end 0,5 pct. af den samlede eksport, og i 2018 havde Danmark et mindre handelsoverskud i forhold til Indien på 200 mio. kr. Det var hverken dansk svinekød eller miljøteknologi, der trak op. Overskuddet stammede især fra overskuddet på tjenestebalancen (søtransport).

Udsigterne for eksport af dansk klimateknologi

Når inderne erfarer, at hver dansker udleder mere end 6 gange så meget CO2 som en inder, må det nødvendigvis give anledning til spørgsmål om Danmark virkelig er i den ”grønne førertrøje” i forhold til Paris-målsætningerne.

Det må også forventes, at inderne tøver med at skrive under på store købsaftaler, når de bliver informeret om, at almindelige danskere betaler over 60 kr. pr. m3-vand, at benzinprisen er på over 12 kr. pr. liter oktan 95, at el koster cirka 2,40 kr. pr. kWh. inklusive skatter og afgifter, at renovationsudgifterne er tårnhøje, og at et typisk parcelhus på 130 m2. koster omkring 14.000 kr. at varme op om året.

Inderne vil også stille spørgsmålet, om ikke Danmark har valgt nogle meget dyre løsninger, når de erfarer at ganske almindelige lønmodtagere er udsat for verdens højeste skatte- og afgiftstryk, og at prisniveauet for ganske almindelige dagligvarer i Danmark ligger 38 pct. over EU-gennemsnittet?

Et bredt flertal i Folketinget blev den 6. december 2019 enige om en aftale om en ny klimalov, der slår fast, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Formentlig den mest ambitiøse klimalov i verden, sagde klimaminister Dan Jørgensen dengang.

Efter klimaloven skal ministeren hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.

Klimaprogrammet skal give en status på klimaindsatsen og pege frem mod klimamålet i 2030. Med klimaprogrammet skal regeringen også forholde sig til Klimarådets anbefalinger – blandt andet anbefalinger til et klimamål i 2025 og en CO2-skat.

I Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget den 6. oktober 2020 hævdes det, at regeringen har knækket koden: Den socialdemokratiske klimapolitik skaber arbejdspladser i stedet for at lukke dem. Uligheden må ikke stige. Og vi skal fortsat have råd til velfærd.

Mette Frederiksen erklærede sig også parat til at indgå en kontrakt: Grønne ambitioner, social retfærdighed, sund erhvervspolitik og råd til velfærd.

Som forventet er støttepartierne ikke tilfredse med klimaprogrammet og Mette Frederiksens vage løfter i åbningstalen i Folketinget den 6. oktober 2020. De har brugt den kortvarige medieinteresse i deres synspunkter til at sige, at regeringen ikke gør nok. I de kommende forhandlinger vil partierne bruge klimaprogrammet til at lægge ekstra pres på regeringen i klimaforhandlingerne om transport, landbrug og en grøn skattereform.

Det kan ikke udelukkes, at uenigheden om klimapolitikken kan udløse et Folketingsvalg inden jul.