Hvem sætter en stopper for Birgitte Erhardtsen?

Birgitte Erhardtsen

I en såkaldt erhvervskommentar kritiserer Birgitte Erhardtsen den behandling konkursramte udsættes for. Erhardtsen illustrerer sine synspunkter med iværksætteren og mønsterbryderen Lisbeth Zornigs case: ”Alligevel kan Lisbeth Zornigs case tjene som eksempel på, hvordan en lille erhvervsdrivende tumler gennem en personlig konkurs uden nogen hjælp og vejledning fra myndighederne”.

Berlingske Tidendes Birgitte Erhardtsen har tydeligvis tabt sin sunde fornuft, og hun er hinsides pædagogisk rækkevidde fra sin ægtefælle, den tidligere socialdemokratiske politiker og minister, Carsten Koch.

Efter konkursen tilbyder Lisbeth Zornig og hendes mand Michael Lindholm ”foredrag og formidling af viden, der forandrer” gennem et selskab – Soft Talk Communications – etableret af Zornigs eksmand.

Torben Bagge, der leder skatteafdelingen i advokatfirmaet TVC, er kritisk overfor konstruktionen: ”Det virker, som om man gør, hvad man kan, for ikke at betale en gæld til det offentlige og dermed bidrage til vores alles bedste via samfunds kassen”, siger han ifølge Ekstrabladet.

Lisbeth Zornig og hendes mand er desuden et rigtigt dårligt eksempel på, ”hvordan en lille erhvervsdrivende tumler gennem en personlig konkurs uden nogen hjælp og vejledning fra myndighederne”.

Iværksætteren og mønsterbryderen Lisbeth Zornig Andersen er student fra Haslev Gymnasium og cand.polit. fra Københavns Universitet, hun har været administrerende direktør i den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, formand for Børnerådet og stiftede siden Huset Zornig, der arbejdede på at forny og forbedre indsatsen over for samfundets socialt mest udsatte mennesker. Hun har været formand for tænketanken Social Innovations Forum og er stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn. Hun har været bestyrelsesmedlem blandt andet på IT Universitet, i Det Sociale Netværk og herberget Overførstergaarden.

Lisbeth Zornig Andersens mand, Mikael Rauno Lindholm, er shippinguddannet i A.P. Møller, uddannet journalist fra DJH og har arbejdet som redaktør på en række medier, blandt andet Mandag Morgen, Børsen og Computerworld. Han er medlem af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, VL-gruppe 67 og han har skrevet en lang række bøger om ledelse, strategi, innovation, globalisering og samfundsøkonomi, blandt andet Hvad skal Danmark leve af?, Slip innovationen løs – Danmark som kreativ stormagt og Den danske ledelseskanon. Han stiftede i 2008 udviklingshuset Innovation Inside og har rådgivet myndigheder, institutioner, organisationer og virksomheder om innovation og innovationsledelse. Er nu manager i Soft Talk Kommunikation.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s