WTO får sin første afrikanske generalsekretær

Ngozi WTO

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve, skulle efter den oprindelige køreplan på en generalforsamling den 9. november 2020 have valgt ny generalsekretær for organisationen.

WTO begyndte allerede i juni processen med at vælge en ny generalsekretær til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo, der trådte tilbage 1 år før beskikkelsesperiodens udløb til fordel for et vellønnet job i PepsiCo.

Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men har nu været tvunget til at korte processen ned til 3 måneder, og datoen for den afgørende generalforsamling var oprindelig fastsat til mandag den 9. november 2020, men mødet blev udskudt på ubestemt tid.

Generalforsamling udsat

Udsættelsen af generalforsamlingen betød samtidig, at den forventede udnævnelse af Nigerias Ngozi Okonjo-Iweala, som den første afrikanske og første kvinde til at lede organisationen i sin 25-årige historie, blev forsinket.

Den 15. februar 2021 kunne WTO-landenes faste repræsentanter i enighed udpege Ngozi Okonjo-Iweala som generalsekretær for WTO.

Det stod klart, at WTO’s næste chef blev Ngozi Okonjo-Iweala, da hendes konkurrent, Yoo Myung-hee, handelsminister i Sydkorea, trak sit kandidatur fredag den 5. januar, og administrationen for USA’s præsident Joe Biden udtrykte ”stor støtte” til Okonjo-Iweala.

Dermed bliver hun ikke bare den første kvinde, men også den første afrikaner, der kan sætte sig i spidsen for den magtfulde organisation.

Generalforsamlingen blev udsat dels som følge af Corona pandemien og dels som følge af det amerikanske præsidentvalg.

Mødets udsættelse blev besluttet en uge efter, at Trump-administrationen meddelte, at den ville modsætte sig Okonjo-Iwealas udnævnelse, fordi USA foretrak den sydkoreanske handelsminister Yoo Myung-hee til jobbet.

USA stod før præsidentvalget ret alene med modstanden mod Okonjo-Iweala. WTO’s udvælgelseskomité har fastslået, at hun “klart er den kandidat, der har den største støtte fra medlemmerne” og “at hun nyder bred støtte fra medlemmer på alle udviklingstrin og fra alle geografiske regioner”.

Trump-administrationen kunne alligevel sætte en kæp i hjulet på udvælgelsesproceduren, fordi alle WTO-beslutninger normalt træffes ved konsensus blandt dens 164 medlemmer, hvilket betyder, at et enkelt land af den ene eller anden grund kan modsætte sig en beslutning.

Formanden for WTO’s styrelse, David Walker, udsatte generalforsamlingen med begrundelsen, at “Jeg er blevet opmærksom på, at delegationerne af hensyn til sundhedssituationen og de aktuelle begivenheder ikke vil være i stand til at træffe en formel beslutning den 9. november 2020. Jeg udsætter derfor dette møde indtil videre, og i den mellemliggende periode vil jeg fortsætte med at afholde konsultationer med delegationerne.”

WTO-problemer og det amerikanske præsidentvalg

Blandt de akutte problemer er WTO’s appeldomstol, som skulle afgøre internationale handelstvister, men som er blevet lammet, fordi udnævnelsen af nye dommere har været blokeret.

Donald Trump og hans handelsrådgivere var kritiske overfor WTO, som blev set som et redskab for USA-fjendtlige globalister, der tillod at Kina krænkede spillereglerne. Trump foreslog endda at forlade WTO, selv om der ikke blev annonceret nogen faste planer. Hvis præsident Donald Trump havde gjort alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det givet have betyde enden på organisationen.

Det bør dog ikke glemmes, at det faktisk var Barack Obama, der startede med at undlade at udnævne amerikanske dommere til WTO, der nu er lammet selvom europæiske lande havde ønsket at styrke organisationen.

Præsident Joe Biden har foreløbig ladet tilkendegive, at man ”glæder sig til at samarbejde med en ny WTO-Generalsekretær”.

Den usikre situation omkring WTO har givet anledning til bekymring i Danmark, der traditionelt har set multilateralisme og internationalt regulerende organisationer som en fordel for en lille og åben økonomi som den danske.

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at WTO er rygraden i det globale handelssystem, og Danmark er ifølge diplomaterne på Asiatisk Plads en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem.

EU-kompetence men Jeppe Kofod har alligevel en mening

I forhold til WTO er Danmark repræsenteret af EU, men den danske regering har dog sin egen opfattelse. Den 16. juni 2020 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget om WTO:
”Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien. Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO’s regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO’s medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.”

WTO

Ngozi Okonjo-Iweala kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutningskompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.

WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – ”General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.

Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.

Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.

Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.

Krav om reformer i WTO

Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.

Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.

Kina

I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Det var ikke kun Trump-administrationens opfattelse, men sådan ser man det faktisk også – efter års tøven – i EU. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Nærmere om den kommende generalsekretær for WTO

Ngozi Okonjo-Iweala (Nigeria), der er den foretrukne blandt de oprindelige 8 kandidater, er bestyrelsesformand for den globale vaccinealliance Gavi. Hun er 65, økonom og udviklingsspecialist, og hun har fungeret som Nigerias udenrigsminister og finansminister og som administrerende direktør for Verdensbanken. Den tidligere Harvard- og MIT-studerendes arbejde har involveret bestræbelser på at gøre immuniseringsprogrammer økonomisk bæredygtige.

Ngozi Okonjo-Iweala, der den 27. juni 2020 i Berlingske Tidende nærmere har redegjort for sit syn på WTO, har opfordret til en tilbagevenden til “et multilateralt system. Lad os styrke det – det er det, der vil tjene verden, og lad os gøre mindre ud af de bilaterale handelsaftaler”, sagde hun under en videokonference.

Okonjo-Iweala har under valgkampen fået stærk støtte fra Den Afrikanske Union med 55 medlemmer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet. EU har ligeledes støttet hendes kandidatur.

Ms Yoo Myung-hee (Republic of Korea) var den nærmeste konkurrent. Som handelsminister i Sydkorea var Yoo Myung-hee’s store plus en omfattende erfaring med det internationale handelssystem.

USA’s tidligere handelsrepræsentant Robert Lighthizer ville – hvis Donald Trump havde vundet valget i USA – givet have modsat sig Ngozi Okonjo-Iweala som generalsekretær. Lighthizer er en mangeårig WTO-skeptiker, og folk tæt på ham siger, at han ville have foretrukket en mere teknokratisk kandidat som Sydkoreas handelsminister Yoo som Generaldirektør for WTO. Hun har 25-års erfaring og har bidraget til at udvide sit lands kommercielle netværk gennem bilaterale aftaler med Kina, EU, Storbritannien og USA. Lighthizer kender koreaneren personligt fra deres samarbejde om en genforhandling af en handelsaftale tidligt i Trump-administrationen.

Okonjo-Iweala har under valgkampen bearbejdet medlemslandene med henblik på at opnå deres støtte. Det skal nu blive spændende at se hvem der belønnes med de 4 poster som Vicegeneraldirektører i WTO.

One thought on “WTO får sin første afrikanske generalsekretær

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s