Hvad kan vi forvente fra Tibetkommission II?

Tibet Friis

Tibetkommissionens undersøgelse af begivenheder, der fandt sted i 2012, 2013 og 2014, trækker ud, men Tibetkommissionen har dog fra 7. januar 2021 genoptaget afhøringerne i Retten på Frederiksberg, retssal 003, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Ambassadør Friis Arne Petersen i Beijing

Tibet-kommissionen har foreløbig afdækket nogle af omstændighederne omkring præsident Hu Jintaos statsbesøg i juni 2012, og omkring andre officielle kinesiske besøg i 2013 og i 2014.

Danmarks ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, havde fået statsbesøget i stand, og han deltog i foråret 2012 i flere møder med højtstående kinesiske embedsmænd i Beijing om det kommende besøg.

Ambassadøren, der selvklart havde en både professionel og personlig interesse i et vellykket statsbesøg, fortalte Udenrigsministeriet og Statsministeriet i København, at kineserne var meget optaget af ting som sikkerhed, ”værdighed” og “ansigt”. Kineserne frygtede også “manifestationer”.

Udenrigsministeriet i København

Spørgsmålet er hvad Friis Arne Petersen under den intense kommunikation med København forud for besøget helt præcist insisterede på, der skulle gøres for at sikre et vellykket besøg.

Under alle omstændigheder ligger det klart, at Udenrigsministeriet agerede på ambassadørens indtrængende opfordringer til at sikre at ”manifestationer” ikke bevirkede at den kinesiske præsident skulle ”tabe ansigt”. 2 dage før præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark 14. – 16. juni, sendte departementschef Claus Grube en mail til daværende protokolchef Jette Nordam og andre kolleger:

”Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet – en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe PET og især Reimann i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”.

Jette Nordam havde på det tidspunkt allerede til daværende politidirektør i København Johan Reimann viderebragt Friis Arne Petersens advarsler og bekymring for at demonstrationer skulle resultere i at kineserne fik indtryk af at den kinesiske præsident ikke blev modtaget i København med den nødvendige ”værdighed” og dermed ”tabe ansigt”.

Baseret på de foreliggende oplysninger, herunder ikke mindst fra Friis Arne Petersen via Udenrigsministeriet og Statsministeriet, skrev Politiet Efterretningstjeneste (PET) i en trusselsvurdering, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund fratog Københavns Politi aktivister deres Tibet-flag og skånede Hu Jintao for synet af dem, selv om det er i strid med reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed. Ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet, ligesom politiet forsøgte at skjule en demonstration for præsidenten.

Under de genoptagne afhøringer i Tibetkommissionen, har Claus Grube om ”ansigtstab” forklaret, at han mente et dansk ansigtstab, mens alle andre opfattede det som kinesisk ansigtstab.

Genafhøring af Friis Arne Petersen

Danmarks daværende ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, blev den 29. januar 2021 genafhørt i Tibetkommissionen, men han fralagde sig ethvert ansvar for den krisestemning, der i Udenrigsministeriet, i PET og i Københavns Politi resulterede i en opfattelse af, at det var afgørende for kineserne under statsbesøget, at de ”ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer…”, og på denne baggrund negligerede reglerne om forsamlings- og ytringsfrihed, fjernede ord som “FREE” og “FRIHED” tegnet med kridt på asfalten foran et hotel, og forsøgene på at skjule en demonstration for præsidenten.   

Er det troværdigt?

Selvom det er åbenbart usandsynligt, at den opfattelse kunne komme fra andre end Danmarks Kina-ambassadør, havde Friis Arne Petersen intet at tilføje til den forklaring, han allerede havde givet i Tibetkommission I i 2016.

Af beretningen fra 2017 fra den første Tibetkommission fremgår det vedrørende afhøringen af Friis Arne Petersen den 16. december 2016, at:

”Afhørte syntes, det var trist, som politiet havde ageret under besøget. Det var ganske små demonstrationer. Afhørte troede slet ikke, at den kinesiske præsident har været opmærksom på dem i det meget tætte og travle program. Det var demonstranter, der havde et helt legitimt budskab, og de fik ikke lov at ytre sig. Afhørte vidste ikke, hvorfor politiet har ageret, som de gjorde. Mails med omtale af kinesernes bekymringer gik til Udenrigsministeriet og Statsministeriet, men ikke til andre. Om mails’ene er blevet videresendt, er ikke ambassadens anliggende. Afhørte havde ikke indsigt i, om Protokollen har videregivet mails til PET. Afhørte kunne derfor ikke forklare, hvorfor politiet agerede, som det skete”.

Friis Arne Petersen placerer således ansvaret for de stedfundne krænkelser af den grundlovssikrede ytringsfrihed og forsamlingsret hos politiet. Han eller ambassaden i Beijing har ikke sendt mails til politiet om kinesernes bekymring for ”ansigtstab”. Om Protokollen havde videregivet mails til PET havde Friis Arne Petersen ”ikke indsigt i”.

Hvis Friis Arne Petersen virkelig mente, at det var ”trist”, som politiet havde ageret under besøget, kan det undre, at han ikke reagerede på de overgreb mod demonstranter, der blev omtalt i pressen efter besøget, og i forbindelse med de efterfølgende kinesiske besøg i 2013 og 2014, sikrede respekt af de basale rettigheder for ”demonstranter, der havde et helt legitimt budskab”?

Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt, der var socialdemokratisk statsminister fra 2011 til 2015, blev afhørt den 29. januar 2021. Statsministeren havde bemærket, at politiet havde grebet ind overfor demonstranter, men havde intet foretaget i den anledning.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s