40 procent af EU’s energiforbrug sker i bygninger, som også er årsag til 36 procent af unionens drivhusgasudledning.

For at nå EU’s klimamål, skal unionens bygningsmasse ifølge EU-Kommissionen være CO2-neutral i 2050.

Det kræver en forceret fremrykning af renoveringen af bygningsmassen.

Derfor foreslår Kommissionen som led i arbejdsprogrammet “Fit for 55” en revidering af det såkaldte EPDB-direktiv (Energy Performance of Buildings Directive).

Direktiv-forslaget

Det reviderede direktiv, der blev offentliggjort den 15. december 2021, skal godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene. Hvis forslaget godkendes, vil det være lovpligtigt at opgradere de mindst energieffektive bygninger i hvert medlemsland inden 2033. De kontante krav om energirenovering indebærer, at de mindst energieffektive bygninger i hvert medlemsland skal energirenoveres, så de rykker mindst to energiklasser op inden 2033.

Allerede nu er der i Danmark energikrav, som skal overholdes, når man renoverer. Men ifølge det nye forslag fra EuropaKommissionen skal bygningsejere renovere deres bygninger indenfor de kommende 11 år – uanset om de havde planlagt det eller ej – hvis deres bygning hører til de mindst energieffektive.

Selv om den danske bygningsmasse i et europæisk perspektiv er relativ energieffektiv, så lægger EU-Kommissionen op til, at det er den samme andel af bygninger, der skal renoveres i alle medlemslande.

De mindst energieffektive bygninger skal opgraderes

De foreslåede nye minimumsstandarder for energimærker vil kræve, at de 15 procent mindst energieffektive bygninger i hver medlemsstat skal opgraderes.

Direktivforslaget indebærer, at der indføres et nyt fælleseuropæisk energimærke for bygninger. Skalaen skal stadig være fra A til G – men inddelingen skal ændres, så G svarer til de 15 procent mindst energieffektive bygninger, og A svarer til en nul-emissions-bygninger.

Bygninger, der på den nye skala har energimærke G og F, skal opgraderes, så de som minimum når op på energimærke F i 2027 og energimærke E i 2030. Hvis der er tale om boliger, vil kravene gælde for 2030 og 2033.

Udgifter for ejere og lejere

Direktivforslaget betyder, at mange danske bygningsejere pålægges store udgifter til renovering. Mindst 100.000 bygninger i Danmark er energimærket i de to dårligste klasser F og G. Det er ikke mindst kommuner, regioner og staten, der har den højeste andel af bygninger i de dårlige energiklasser, og ikke mindst vil kommunerne kunne se frem til udgifter til energirenovering.

Udgifterne til den EU-krævede energirenovering vil før eller siden blive overvæltet på lejerne. I Danmark er det påfaldende, at hverken Klimaministeriet eller Boligministeriet har tilkendegivet, hvad regeringen mener om forslaget. Ministerierne har endnu ikke forholdt sig til forslaget og konsekvenserne for danske lejere.

Europa-kommissionens forslag lægger imidlertid op til, at både EU og medlemsstaterne kan støtte renoveringerne for netop at undgå, at de får en social slagside. Ifølge en pressemeddelelse har EU afsat 150 mia. euro til formålet.

Lobbyorganisationer

Lobbyorganisationen Synergi har på vegne af medlemmer som Rockwool, Velux, Danfoss og Grundfos kæmpet indædt for krav til energieffektivesering. Formanden Bendt Bendtsen havde gerne set skrappere krav – at den dårligste del af bygningsmassen med F- og G-mærker opgraderes ikke kun til energimærke E, men til energimærke C.

Frygt for lejeeksplosion

I Tyskland er der en helt anden opmærksomhed på EU-Kommissionens forslag. Ifølge den tyske avis BILD frygter tyske lejere en “huslejeeksplosion” for helt almindelige mennesker som følge af det nye EU-direktiv.

Det er muligt, at renoveringer er godt for klimaet, men det er dårligt for pengepungen advarer lejerorganisationer og byggesagkyndige advarer i BILD. “Vi er truet af en massiv inflationsbølge,” siger topøkonomen Hans-Werner Sinn i BILD.

Eksperter advarer om en forestående lejeeksplosion. “Det er rigtigt at hæve byggestandarderne for fast ejendom for at beskytte klimaet,” sagde Axel Gedaschko, formand for den tyske sammenslutning af tyske bolig- og ejendomsselskaber (GDW), til BILD. Men EU’s forslag er “uklogt og foruroligende”, fortsatte Gedaschko. Årsagen er, at direktivet vil gennemtvinge renovering af millioner af huse i ét hug i de kommende år. Håndværkere har allerede travlt i dag. “Resultatet vil være, at byggepriserne vil eksplodere,” sagde Gedaschko fordi bygherrerne tvinges til at overbyde hinanden.

Lukas Siebenkotten fra den tyske lejerforening advarer også om “betydelige omkostninger” for udlejere. Han henviser til lovbestemmelser, som begrænser stigningen i huslejen. “Disse grænser skal konsekvent observeres og anvendes,” siger Siebenkotten og dermed ender noget af regningen hos udlejeren.

Europa-Kommissionen har indledt konsultationer om et udkast til en såkaldt EU-taksonomi (sustainable finance taxonomy), der skal være vejledende for private og offentlige investeringer i bæredygtige aktiviteter, der kan bidrage til at nå målet om, at CO2-udledningerne skal reduceres med 55 procent i forhold til 1990 inden 2030, og målet om klimaneutralitet i 2050.

Taksonomien skal bidrage til, at medlemsstaterne fra forskellige udgangspunkter bevæger sig hen imod klimaneutralitet.

EU-Kommissionen går ind til de tekniske konsultationer med et kontroversielt forslag om, at investeringer i naturgas og atomkraft kan defineres som ”grønne”, fordi naturgas og a-kraft spiller en rolle i overgangen mod vedvarende energi. Kommissionen forudsætter dog, at disse ”overgangsanlæg” lever op til klare og stramme betingelser. For at sikre gennemsigtighed vil Kommissionen desuden sikre, at der bliver en oplysningspligt, så investorer kan afgøre, om konkrete investeringer omfatter gas- eller nukleare aktiviteter, og i hvilket omfang, så de kan træffe et informeret valg.

Det ventes, at EU-Kommissionen i januar vil præsentere den endelige liste over økonomiske aktiviteter og de miljøkriterier, de skal opfylde for at blive stemplet som grønne investeringer. Ved at begrænse det “grønne” stempel til virkelig klimavenlige projekter, sigter systemet mod at gøre disse investeringer mere attraktive for privat kapital og samtidig blokere for “greenwashing”, hvor virksomheder eller investorer oversælger projekternes miljøvenlighed.

EU-Kommissionen vil også foreslå, at taksonomien indgår i disponeringen af EU-midler, hvilket betyder, at reglerne kan afgøre, hvilke projekter der er berettiget til offentlig støtte.

Atomkraft

Ifølge Kommissionens udkast kan investeringer i atomkraftværker klassificeres som ”grønne”, hvis projektet har en plan for sikker bortskaffelse af radioaktivt affald. For at blive betragtet som grønne skal nye atomkraftværker have byggetilladelse inden 2045. Det vil også være muligt at betragte levetidsforlængelse af ​​eksisterende kraftværker som en ”grøn” investering, hvis projektet inkluderer opgraderinger til de højest opnåelige sikkerhedsstandarder.

Naturgas

Investeringer i naturgaskraftværker vil også blive betragtet som grønne, hvis emissionerne kan holdes under 270 g CO2-ækvivalenter pr. kilowatt-time, erstatter et mere forurenende fossilt brændselsanlæg og modtager en byggetilladelse senest 31. december 2030. Desuden kræves det, at sådanne anlæg skal være teknisk forberedt til at brænde kulstoffattige gasser. EU’s ekspertrådgivere har ellers anbefalet, at naturgaskraftværker ikke blev mærket som grønne investeringer, medmindre de nåede en lavere emissionsgrænse på 100 g CO2/kWh.

EU’s medlemslande har frist til den 12. januar til at kommentere på forslaget.

Når EU-Kommissionen senere offentliggør det endelige forslag, kan et flertal af EU-landene eller Europa-Parlamentet nedlægge veto, men der er ikke mulighed for at stille ændringsforslag.

Lobbyvirksomhed

Taksonomi-forslaget har været debatteret i mere end et år, og EU-landene er uenige om, hvilke brændstoffer der virkelig er ”grønne” og bæredygtige.

Naturgas udleder i forhold til kul kun halvt så meget ​​CO2, men hertil kommer lækager af den potente drivhusgas metan fra gasinfrastrukturen.

Kernekraft producerer meget lave CO2-emissioner, men modstandere peger på den potentielle miljøpåvirkning ved bortskaffelse af radioaktivt affald.

EU har allerede defineret taksonomien og lister over ”grønne” investeringer for sektorer som bygninger og transport, og fra januar 2022 kan investeringer, der ikke er inkluderet i taksonomien, ikke markedsføres som klimavenlige i EU.

Reglerne for energisektoren og herunder reglerne for naturgas- og atomkraftværker skal træde i kraft senere.

EU-lande, herunder Tjekkiet, Finland og Frankrig, som får omkring 70 pct. af elproduktionen fra a-kraftværker, ser det som afgørende at udfase den CO2-forurenende kulkraft.

Andre lande, som Luxembourg, Tyskland og Østrig, er dog stærkt imod atomenergi.

Holdningen i Danmark

Fortalerne for den grønne omstilling og for at øge investeringerne i vedvarende energi som sol og vind erkender, at det er helt urealistisk, at alle EU-landenes energiforbrug inden 2030 kan dækkes af vedvarende energi.

I Danmark er der udsigt til, at kul kan være udfaset fra kraftværkerne inden 2030. På trods af indædt modstand fra miljø- og klimaorganisationer, vil vi fortsat med biomasse være i overensstemmelse med EU-taksonomiens krav til ”grønne” investeringer. Selvom Danmark betragter sig selv som værende i front på den grønne omstilling, er det en kendsgerning, at den besluttede energi-ø i Nordsøen ikke vil være på plads før i 2032-33.

Samtidig udfases kul- og kernekraft i Tyskland, og disse beslutninger afspejles allerede i stærkt forhøjede gas- og elpriser i hele Europa – også i Danmark.

Realiteten er, at hvis naturgas og kernekraft ikke i en overgangsperiode kan dække stigningen i energiforbruget, vil økonomierne gå i stå med katastrofale konsekvenser for beskæftigelse og velfærd.

Frankrig og Tyskland afgør sagen

Uanset holdningen i Danmark er det også en kendsgerning, at store kræfter i nationalstaterne har lagt deres lod i vægtskålen i forhold til at presse EU-Kommissionen. Når naturgas og a-kraft er med i EU-forslaget, afspejler det den realitet, at Frankrig under ingen omstændigheder vil opgive a-kraften og at Tyskland under ingen omstændigheder kan undvære naturgas.

Eurostat kunne den 17. december 2021 oplyse, at inflationen på årsbasis i eurolandene i november 2021 var på steget fra 4,1 pct. i oktober til 4,9 pct. i november. Dermed blev der registreret den højeste inflation siden euro blev indført.

Det er ikke mindst høje energipriser og prisstigninger på importvarer, der ligger bag inflationstallene, der varierer mellem landene. I Frankrig er inflationen pt. på 3,4 pct. mens den i Tyskland er på 6 pct. Estland har en inflation på 8,4 pct. mens den i Litauen er på 9,3 pct. I UK er inflationen på 4,2 pct. og i USA nåede inflationen med den største stigning siden 1990 i oktober 2020 op på 6,2 pct.

Eurostats næste inflationsopgørelse offentliggøres den 7. januar, men det er klart, at den fulde opdrift i prisniveauerne endnu ikke er afspejlet i de officielle opgørelser.

Den svenske møbelgigant Ikea har således oplyst, at varepriserne i den kommende tid vil stige. Prisen på nogle produkter vil stige med op til 50 procent, men i gennemsnit ventes prisstigninger på godt 9 pct.

Hvordan vil ECB reagere?

Den europæiske centralbank, ECB, der styrer efter et inflationsmål på omkring 2 pct., har hidtil ment, at prisstigningerne var midlertidige og knyttet til genåbningen efter Corona-pandemien. Mere og mere tyder på at banken må revurdere sin opfattelse, og spørgsmålet er hvilke konsekvenser det vil få for pengepolitikken i euro-området.

Hvis inflationen fortsat holder sig på et højt niveau, er det svært at se, hvordan markante renteforhøjelser kan undgås.

Da statsminister Mette Frederiksen i 2020 og i 2021 holdt sine Nytårstaler fra Marienborg, kunne man i baggrunden se et lille maleri af en høstarbejder. Billedet var L.A. Rings ”I høsten” som indgår i Statsministeriets samling af L.A. Ring-malerier.

Malerierne er en testamentarisk arv til Statsministeriet fra forretningsmanden O.P. Christensen, der var en nær ven af statsminister H.C. Hansen. O. P. Christensen forærede midten af 1950’erne sin malerisamling til ministeriet. Han mente, at L.A. Rings virkelighedsnære og socialt engagerede malerier ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes gerning.

Laurits Andersen Ring (født Laurits Andersen den 15. august 1854 i Ring, Hammer Sogn, Næstved, død 10. september 1933 i Skt. Jørgensbjerg, Roskilde) var en af dansk kunsts fremmeste malere ved indgangen til det 20. århundrede. I 1881 tog han navn efter sin fødeby, landsbyen Ring syd for Næstved, og kendes siden som L.A. Ring. (Vennen, maleren Hans Andersen tog ligeledes navn efter sin fødeby, landsbyen Brændekilde, og kom til at hedde H.A. Brendekilde).

Danmark befandt sig i perioden 1875 til 1894 under konseilspræsident Estrup og hans provisorielove i en politisk turbulent tid. L. A. Ring var politisk aktiv i en revolutionær gruppe, og det berettes at Ring i en periode gik rundt med en skarpladt pistol i baglommen.

Ring var optaget af de fattiges vanskelige vilkår og social retfærdighed for underklassen, som han har skildret i sin kunst, der især består af landsby- og landskabsmotiver fra Sjælland. L. A. Ring var kendt både som naturalistisk maler af landskaber, mennesker og miljøer og som repræsentant for symbolismen.

Trods ungdommens revolutionære tilbøjeligheder, var Ring i begyndelsen af 1900-tallet blevet et anerkendt medlem af det danske kunstliv og sad i bedømmelsesudvalget ved de årlige censurerede Charlottenborgudstillinger. Han fik i 1913 bygget et hus ved Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden – her tilbragte han de sidste år af sit liv, før sin død i 1933.

I Brøndgade på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde ligger i dag et lille besøgscenter for L.A. Ring. Besøgscentret er malerens tidligere atelier, som han ejede fra 1915-25.

Maleriet ”Kunstnerens hustru ved familiens sommervogn” en sommerdag ved Greve Strand fra 1911 indgår også i Statsministeriets samling. Kvinden på billedet er altså Rings hustru, Sigrid Kähler, som var kunstmaler og datter af keramikeren Herman Kähler.

Nytårstalen 2022

I lighed med tidligere blev Mette Frederiksens Nytårstale 2022 optaget på Marienborg. Man bemærker, at L.A. Rings billede ”I høsten” er udskiftet med et værk af kunstneren Milena Bonifacini.

Billedet er udlånt af Statens Kunstfond, der erhvervede værket på kunstudstillingen Art Herning i 2017. Milena Bonifacini fortæller i en video om sit kunstneriske virke på en video, der kan ses her.

Dronningens Nytårstale berører Danmarks kaotiske exit fra et kontroversielt og blodigt engagement i Afghanistan:

”I det gamle år har særligt situationen i Afghanistan fyldt meget. Vi har alle set de rystende billeder fra Kabuls lufthavn af desperate mennesker på flugt.

I de hektiske dage lykkedes det at evakuere flere hundrede under meget vanskelige forhold udført af vore udsendte sammen med de danske myndigheder. Det var en imponerende bedrift”.

Dronningens omtale af en i enhver henseende rædselsfuld og kaotisk situation, der udspillede sig mens statsministeren og forsvarsministeren førte valgkamp på Fyn og Ærø, bringer mindelser om trafikminister Kaj Ikast og Storebælt.

Storebælt

I 1991 var der fortsat modstand mod den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland, og natten til den 14. oktober 1991 indtraf katastrofen. Tunnelvæggene gav efter for Storebælts pres. Piblende dråber blev til strømme af mudder, der trængte ind gennem boremaskinen “Jutlandia” med en hastighed af over 12.000 kubikmeter i timen. Kort efter stod søstermaskinen “Fiona” og dermed begge tunnelrør og hele udgravningen under vand.

Men det, mange danskere husker fra disse oktober døgn, hvor alt tydede på, at en milliardinvestering var druknet, er en stolt trafikminister. Den konservative Kaj Ikast sejlede i strid storm over til Sprogø, hvor udgravningen stod under vand, tog sikkerhedshjelm på, traskede med lyse bukser stukket ned i sorte gummistøvler ud i vandet og proklamerede på landsdækkende TV sin uforbeholdne ros til borefolkene: “Hvor er jeg dog stolt over mandskabet.”

ITWatch siger selv, at de går helt tæt på de danske it- og televirksomheder og sætter fokus på forretningerne bag produkterne, herunder strategi, ledelse, resultater, konkurrence, politik, ordrer, opkøb, innovation, profiler, karriere, jobskift og meget mere. ITWatch leverer uafhængig, kritisk og fair journalistik om de store, toneangivende virksomheder, men også om underskoven af mindre og mellemstore danske virksomheder, der udgør ryggen i dansk erhvervsliv og samfundet generelt.

ITWatch er en del af Watch Medier, der henvender sig til læsere med interesse for samfund og erhvervsliv. Watch Medier udgiver ud over ITWatch også søstermedierne AdvokatWatch, AgriWatch, AMWatch, CleantechWatch, EjendomsWatch, EnergiWatch, FinansWatch, FødevareWatch, KapitalWatch, MediaWatch, MedWatch, MobilityWatch, PolicyWatch og ShippingWatch.

Det var derfor bemærkelsesværdigt, ITWatch i en artikel den 14. oktober 2019, ikke nævner, at der er rejst sigtelse for brud på EU´s Syriens-sanktioner mod Dan-Bunkering Holding og Dan-bunkering, der er datterselskaber i USTC-koncernen (United Shipping & Trading Company er en global gruppe af firmaer med hovedsæde i Middelfart, og ejet af Torben Østergaard-Nielsen).

Dan-Bunkering sigtet af SØIK

SØIK – Bagmandspolitiet – havde endelig og langt om længe rejst sigtelse om brud på EU´s sanktioner. Straffen for brud på internationale sanktioner kan straffes med bøde eller – i grove tilfælde – fængsel op til fire år.

Det er DR, der har afsløret sagen om de påståede overtrædelser af de internationale sanktioner mod Syrien. Det er sket på baggrund af blandt andet amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder.

Ifølge disse oplysninger har Dan-Bunkering Holding og Dan-Bunkering været involveret i leverancer af jetbrændstof til Syrien, som er fragtet til landet via overførsler til russiske tankskibe. Kunden, der betalte Dan-Bunkering for overførslerne, har ifølge Ruslands udenrigsministerium stået for at forsyne russiske kampfly i Syrien med jetbrændstof.

Dan-Bunkerings bank, Danske Bank, blev i 2018 af amerikanske myndigheder orienteret om Dan-Bunkerings mulige brud på EU’s jetbrændstofforbud i forbindelse med transaktioner for samlet over 420 millioner kroner fra to russiske selskaber, der er involveret i sagen. Danske Bank havde herefter intet andet valg end at underrette de danske myndigheder, som dog var usædvanligt træge til at reagere.

Det ser endda ud til at Fyns Politi havde henlagt sagen, og først da skandalen når offentligheden, reagererede Justitsministeriet og Bagmandspolitiet.

Dommen

Tirsdag den 14. december 2021 faldt dommen i Dan-Bunkering sagen, hvor det USTC-ejede Bunker Holding, datterselskabet Dan-Bunkering og topchefen i Bunker Holding, Keld R. Demant, blev dømt for overtrædelse af straffeloven og EU’s sanktioner i Syrien,

De to bunkerselskaber fik en bøde på i alt 34 mio. kr., Keld R. Demant fik fire måneders betinget fængsel og fortjenesten på 15,650 mio. kr. fra salget af 172.000 ton jetbrændstof skal konfiskeres.

Ejeren tavs

Torben Østergaard-Nielsen har tilkendegivet, at han ikke ønsker at blive interviewet om den skelsættende dom. Det vides derfor ikke, om dommen og Dan-Bunkering sagen på nogen måde vil få organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser i Middelfart-koncernen.

Sagerne om dommer Søren Holm Seerups inhabilitet i en række sager, herunder i sagen mod Morten Messerschmidt, som blev fundet skyldig i svig med EU-midler, har bekræftet, at der kan være gode grunde til at tvivle på den danske dommerstands uafhængighed. Landsretten har nu afgjort Messerschmidt-sagen, og erklæret, at sagen skal gå om ved Byretten. Hvor mange andre sager ville vi have, hvis alle domme og dommere blev kigget nærmere efter?

Er Domstolsstyrelsen den rette garant for retsstaten?

Domstolsstyrelsen / Danmarks Domstole lancerer på Europarådets årlige dag for ret og retfærdighed den 25. oktober en digital quiz. Formålet er angiveligt, at ”holde retsstaten på tæerne”.

Formålet med Europarådets ”The European Day of Justice”, der hvert år afholdes i den sidste uge af oktober, er at skabe en dag, hvor der er fokus på at informere borgere om deres rettigheder og bringe retfærdighed tættere på borgerne. Dagen har til formål at ”øge bevidstheden om og kendskab til aspekter, som handler om retsstaten”.

Domstolsstyrelsen har selv bidraget til at så tvivl om retsstaten

Et fundamentalt træk ved en retsstat er dommernes fuldstændige uafhængighed. En række sager har imidlertid givet anledning til berettiget tvivl om danske dommeres uafhængighed.

Formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, har travlt med at dæmonisere retstilstanden i lande som Polen og Ungarn. Landenes legitime regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket og kompromitteret domstolenes uafhængighed.

I modsætning hertil karakteriserer den ivrige landsdommer det danske retssystem som ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”

Dommerforeningens formand har i det hele taget ført sig frem på en måde, der er egnet til at ryste ved tilliden til dommerstandens upartiskhed.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark har noget at lade Polen og Ungarn høre om demokrati og retsstatsprincipper?

Forsøg på statskup i Danmark

Da Uffe Ellemann-Jensens var udenrigsminister ignorerede han i perioden 1982 til 1993 ved talrige lejligheder henstillinger og pålæg fra Folketingets flertal. Kun fordi Det Radikale Venstre sikrede et blokerende flertal, blev han reddet for rigsretssager for krænkelse af de demokratiske og parlamentariske spilleregler.

Samme Uffe Ellemann-Jensen veg ikke tilbage for at forsøge et statskup ved det dramatiske regeringsskifte i 1993, da Poul Schlüter ønskede at træde tilbage som statsminister efter Tamil-rapporten. Uffe Ellemann-Jensen ønskede, at regeringen skulle fortsætte uden en Dronningerunde eller i det mindste et gruppeformandsmøde, der kunne havde afklaret det parlamentariske grundlag.

Poul Schlüter slap for at tilkendegive sin manglende støtte til Ellemann-Jensens desperate planer, da Dronningens kabinetssekretær spolerede planen om at regeringen skulle fortsætte uanset at statsministeren var trådt tilbage. En plan, der ifølge kabinetssekretæren ville have været grundlovsstridig. 

Krænkelse af magtens 3-deling

Skiftende danske Justitsministre har gang på gang set bort fra grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling. De har alle næsten uden undtagelse som repræsentant for den udøvende magt blandet sig i verserende sager for domstolene – blandt andet ved upassende tilkendegivelser på de sociale medier.

Retsstatens tilstand i Danmark

Dommerforeningens formand var påfaldende tavs, da regeringen i Danmark – med henvisning til bekæmpelsen af Coronavirus – sikrede sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, lukke domstolene og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der gav vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kunne:

“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”

“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”

Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling

Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.

“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”

Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvidede myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænkede forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, gav anledning til løftede øjenbryn, men afholdt ikke regeringen fra yderligere forslag, der blev vedtaget i Folketinget den 31. marts 2020.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet reagerede

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet havde en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, udtalte til pressen, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun var glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse trods alt blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Dommerforeningen passiv

Det bemærkelsesværdige var, at mens Dommerforeningen har været utrættelig i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Polen og Ungarn, har foreningen været påfaldende afdæmpet i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – i Coronavirussens navn kunne frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dagbladet Informations gravearbejde afslører Grundlovsbrud

Dagbladet Information har med dokumenter og mails dokumenteret, at Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Det dokumenteres endvidere, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt. Dokumentationen giver også indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår domstolene kunne åbne igen.

Konsekvenserne af at krænke Grundloven?

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at ”retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen”, og at ”den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov”. Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

Spørgsmålet er, hvorfor Dommerforeningens formand desuagtet finder, at det danske retssystem er ”et smidigt og velfungerende system, der nyder befolkningens tillid.”?

Grønnegaard-udvalgets udredning sætter spørgsmålstegn ved, om nedlukningen af domstolene var lovlig

Det uafhængige ekspertudvalg, som under ledelse af professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard, på Folketingets foranledning har gransket håndteringen af COVID-19, finder det tvivlsomt, om forårets nedlukning af domstolene var i overensstemmelse med grundloven.

Grundloven fastslår, at domstolene er uafhængige. Men, lyder det i ekspertudvalgets rapport:

”Der kan imidlertid efter udredningsgruppens vurdering sættes spørgsmålstegn ved, om de meddelelser, som er tilgået de enkelte retter fra Domstolsstyrelsen, og som for nogles vedkommende er sket på foranledning af Justitsministeriets departement, harmonerer med domstolenes grundlovssikrede uafhængighed.”

Ekspertudvalgets vurdering strider lodret mod både Domstolsstyrelsens og regeringens tidligere udlægninger af sagen. I et interview med Information i juli fastholdt Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, at nedlukningen var sket ”efter bogen”, og justitsminister Nick Hækkerup afviste i et samråd i Folketingets retsudvalg i september, at regeringen skulle have krænket domstolenes uafhængighed i forløbet.

Kritik af dommerne for ikke at stå fast på domstolenes uafhængighed

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter mener, at ekspertudvalgets redegørelse indeholder en kritik af domstolene for at have forsømt at stå fast på deres uafhængighed. Situationen har været vanskelig for den enkelte dommer og den enkelte ret, men kritikken burde give anledning til alvorlige overvejelser i Dommerforeningen. Foreningen og den formand, landsdommer Mikael Sjöberg, burde klart og utvetydigt have sagt fra overfor Domstolsstyrelsen.

De Radikales tidligere retsordfører, Kristian Hegaard, kaldte sagen alvorlig. Han havde sidste år justitsminister Nick Hækkerup i samråd, og udtalte til dagbladet Information:

”Når spørgsmålstegnene ved, om grundloven blev overholdt, blandt andet skyldes nogle meddelelser foranlediget af Justitsministeriet, så skærper det sagen betydeligt, i forhold til hvad ministeren har forklaret. Det giver anledning til bekymring for mig.”

Domstolsstyrelsen retter ind

I Domstolsstyrelsen ”noterer” man sig vurderingen af, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om meddelelserne til retterne var i overensstemmelse med princippet om domstolenes uafhængighed, skriver styrelsesdirektør Kristian Hertz i en kommentar til Information.

”Samtidig gør rapporten det dog også klart, at Domstolsstyrelsen flere gange og i forskellige sammenhænge fremhævede, at det var op til den enkelte ret at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til de lokale forhold,” skriver han.

”Vi har lært af forløbet, og vi har i efteråret 2020 haft en intern proces, hvor vi har samlet op på vores erfaringer med krisehåndteringen. Vi er tilfredse med, at rapporten vurderer, at man med de tiltag, som Domstolsstyrelsens bestyrelse godkendte i december 2020, nu har etableret et kriseberedskab, som tager højde for de erfaringer, vi har draget af forårets forløb.”

Justitsministerens bortforklaringer

I en skriftlig kommentar til Information afviste justitsminister Nick Hækkerup al kritik af hans ministeriums ageren. Han fastholder, at Justitsministeriet ikke pålagde Domstolsstyrelsen eller domstolene noget, men alene kom med opfordringer.

”Nej, grundloven er ikke blevet brudt, og det konkluderer udredningen da heller ikke. Som sagt har Justitsministeriet opfordret til at følge de generelle retningslinjer, og det er ikke grundlovsstridigt at komme med en opfordring,” skriver han.

Tidligere har det været hævdet, at Fødevarestyrelsens håndfaste kommunikation om aflivning af alle mink, også blot var en ”opfordring”!

I 2016 havde den populære tv-vært og journalist, Cecilie Beck, sex med en fotograf-elev i forbindelse med en arbejdsrejse. Det kunne Ekstra Bladet afsløre forleden, og siden er TV 2-værten blevet mødt af både kritik og støtte, mens Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, har forsvaret Ekstra Bladets afsløring, der ifølge kritikere har kompromitteret hele MeToo-sagen.

Hvor balladen om den bizarre arbejdspladskultur på TV2 oprindeligt alene drejede sig om enkelte profilerede studieværters kritisable omgang med kvindelige kolleger, har det nu vist sig at den seksualiserede kultur ingenlunde var begrænset til nyhedsafdelingen.

Nu er også topledere på TV2 anklaget for sexkrænkelser.

Dagbladet Information bringer mandag den 20. december 2021 en artikel om en sexistisk kultur og uønsket seksuel opmærksomhed fra en tidligere leder i TV 2’s kommercielle afdeling gennem en årrække. Information har talt med 13 kvinder og bringer beretninger fra fem tidligere medarbejdere, der strækker sig over en periode på cirka ti år.

”Den leder, som omtales i Information, er ikke længere ansat på TV 2. Den nuværende ledelse af kommerciel afdeling arbejder målrettet på en sund kultur med psykologisk tryghed” siger administrerende direktør for TV2, Anne Engdal Stig Christensen.

Den ikke navngivne direktør i Informations artikel er Flemming Rasmussen, der stoppede brat som viceadministrerende direktør på TV2 den 11. august 2021. Flemming Rasmussen havde været ansat på TV 2 siden maj 2000, blandt andet som salgsdirektør, kommerciel direktør og siden september 2019 som viceadministrerende direktør.

Ph.d.-studerende på Kunstakademiet, Honey Biba Beckerlee (f. 1978), skriver den 21. december 2021 i en kronik i dagbladet Information, at ”Det er påfaldende konservativt, faktisk regressivt, at mene, at målet med en kunstuddannelse skal være at lave godt håndværk”. Beckerlee fortsætter: ”Når jeg skriver, at jeg trækker på feministiske fortolkninger af kvantemekanikken, er det en videreudvikling af Bohrs forskning i instrumentet og vidnets indvirkning på resultatet af et givent eksperiment”.

Ifølge Kunsthal Charlottenborgs udstillingskatalog optegner Honey Biba Beckerlee ”forbindelser og sammenfiltringer på tværs af geologi, teknologi og biologi, og kortlægger grundstoffernes bevægelse fra naturen ind i computeren og videre ind i kroppen. Vil vores forhold til det digitale ændres, når vi bliver vidende om, hvordan specifikke grundstoffer fra vores computer viser sig i vores kredsløb?”

Billedkunstneren Honey Biba Beckerlee har også arbejdet som colorgrader i tv-branchen. Som colorgrader arbejder man med lys og farve – teknikker, Honey Biba Beckerlee også har arbejdet med som billedkunstner.

Honey Biba kan lyde lidt mystisk, men hun har det ikke fra fremmede. Hendes far er Franz Beckerlee – en navnkundig dansk musiker og kunstmaler.

Franz Beckerlee, der blev født 15. august 1942, kom i lære som værktøjsmager efter realeksamen. Han var stærkt inspireret af Robert Jacobsen, og begyndte allerede som 16-årig at fremstille skulpturer af jern.

Dengang udstillede han på Galleri Graugaard og spillede musik i sin fritid.

Beckerlee spiller guitar og saxofon. Han begyndte at spille saxofon som 12-årig. Sammen med Hugh Steinmetz, Niels Harrit, Steffen Andersen og Bo Thrige Andersen dannede han The Contemporary Jazz Quintet, som spillede avantgardejazz. Kvintetten fik megen ros af kritikere og presse, men fik ingen større succes hos publikum.

Franz fik tildelt årets jazzlegat i 1964 og 1968.

I 1969 dannede han sammen med Willi Jønsson og Kim Larsen Gasolin’, hvor han spiller guitar a la Jimi Hendrix. Gasolin’ fyldte hele tilværelsen frem til 1978. Efter Gasolin’ var Franz Beckerlee med i Christianshavns Bluesband sammen med Søren Berlev og Lone Kellermann.

”Det går op og ned i showbizz”. Det var Franz Beckerlees berømte svar på et spørgsmål om hvad han lavede der, da han mødte op på bistandskontoret på Christianshavn tre måneder efter opløsningen af Gasolin’ i 1978.

Franz Beckerlee forsøgte sig også som forfatter og fik på forlaget Rhodos i 1984-85 udgivet ”De sjældne og truede arter. En storbykrimi”, og ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi”.

Den sidste bog er årsagen til, at den skikkelige Franz Beckerlee, altid trækkes frem, når der skal berettes om afskrifter, plagiater og litterære tyverier.

Tilbage i 1985 måtte Franz Beckerlee og forlaget Rhodos nemlig trække kriminalromanen ”De gamle aber er de sjoveste. En storbykrimi” tilbage. Bogen blev trukket tilbage, da det blev påstået, at den var et plagiat af Neville Smiths roman ”Gumshoe”.

Franz Beckerlee forsvarede sig med, at han havde set en film, der havde inspireret ham.

Hvis der stadig måtte eksistere eksemplarer af bogen, burde de i dag have en anseelig værdi.

Franz Beckerlee selv er for længe siden vendt tilbage som kunstner. I dag laver Franz primært abstrakte malerier i stærke og glødende farver. Det er ofte landskaber. Abstrakte – men med både horisont, himmel, skyer og sollys samt bjerge, kløfter og vand.

Franz Beckerlee har flere gange fået optaget sine værker på Charlottenborgs forårsudstilling.

Franz Beckerlee blev i en meget tidlig alder optaget af zenbuddhismen, og han har rejst en del i USA, Japan, Nepal, Indien, Australien og Europa og praktiserer i dag tibetansk buddhisme.

Danske skatteborgere har det højeste skattetryk i verden, men danske forbrugere bliver også flået med de højeste priser i EU.

Spritnye tal fra Danmarks Statistik, som er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse, viser, at i Danmark kostede varer og tjenester gennemsnitligt 40 pct. mere end EU-gennemsnittet i 2020.

Danmark (og Irland) har de højeste forbrugerpriser i EU. Det er kun EFTA-landene Schweiz og Island, som har et prisniveau, der er endnu højere.

Luxembourg og Finland har et prisniveau, der er henholdsvis 32 pct. og 27 pct. over EU-gennemsnittet.  Rumænien og Bulgarien har de billigste priser med et prisniveau på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet.

Moms og afgifter i den høje ende i forhold til de øvrige EU-lande bidrager til at Danmark har et højere prisniveau, men den manglende konkurrence på det lille danske marked har også betydning.

Priserne i Danmark stiger i øjeblikket med højeste hastighed i 13 år. I november steg forbrugerpriserne med 3,4 pct. sammenlignet med samme tid sidste år. Det er særligt drevet af stigende priser på energi, hvor både prisen på naturgas, strøm og brændstof er blevet mærkbart dyrere.

Prisniveauet på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark er det næsthøjeste i EU i 2020 med 21 pct. over EU-gennemsnittet kun overgået af Luxembourg med 25 pct. De poster som trækker op i prisniveauet i Danmark, er bl.a. brød- og kornprodukter som prismæssigt ligger 45 pct. over EU-gennemsnittet.

De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Polen og Rumænien.

Et af de (få) steder, hvor priserne i Danmark ligger i nærheden af EU-gennemsnittet er på kød, hvor priserne i 2020 lå 4 pct. under EU-gennemsnittet.