Europa-Kommissionen har indledt konsultationer om et udkast til en såkaldt EU-taksonomi (sustainable finance taxonomy), der skal være vejledende for private og offentlige investeringer i bæredygtige aktiviteter, der kan bidrage til at nå målet om, at CO2-udledningerne skal reduceres med 55 procent i forhold til 1990 inden 2030, og målet om klimaneutralitet i 2050.
Taksonomien skal bidrage til, at medlemsstaterne fra forskellige udgangspunkter bevæger sig hen imod klimaneutralitet.
EU-Kommissionen går ind til de tekniske konsultationer med et kontroversielt forslag om, at investeringer i naturgas og atomkraft kan defineres som ”grønne”, fordi naturgas og a-kraft spiller en rolle i overgangen mod vedvarende energi. Kommissionen forudsætter dog, at disse ”overgangsanlæg” lever op til klare og stramme betingelser. For at sikre gennemsigtighed vil Kommissionen desuden sikre, at der bliver en oplysningspligt, så investorer kan afgøre, om konkrete investeringer omfatter gas- eller nukleare aktiviteter, og i hvilket omfang, så de kan træffe et informeret valg.
Det ventes, at EU-Kommissionen i januar vil præsentere den endelige liste over økonomiske aktiviteter og de miljøkriterier, de skal opfylde for at blive stemplet som grønne investeringer. Ved at begrænse det “grønne” stempel til virkelig klimavenlige projekter, sigter systemet mod at gøre disse investeringer mere attraktive for privat kapital og samtidig blokere for “greenwashing”, hvor virksomheder eller investorer oversælger projekternes miljøvenlighed.
EU-Kommissionen vil også foreslå, at taksonomien indgår i disponeringen af EU-midler, hvilket betyder, at reglerne kan afgøre, hvilke projekter der er berettiget til offentlig støtte.
Atomkraft
Ifølge Kommissionens udkast kan investeringer i atomkraftværker klassificeres som ”grønne”, hvis projektet har en plan for sikker bortskaffelse af radioaktivt affald. For at blive betragtet som grønne skal nye atomkraftværker have byggetilladelse inden 2045. Det vil også være muligt at betragte levetidsforlængelse af eksisterende kraftværker som en ”grøn” investering, hvis projektet inkluderer opgraderinger til de højest opnåelige sikkerhedsstandarder.
Naturgas
Investeringer i naturgaskraftværker vil også blive betragtet som grønne, hvis emissionerne kan holdes under 270 g CO2-ækvivalenter pr. kilowatt-time, erstatter et mere forurenende fossilt brændselsanlæg og modtager en byggetilladelse senest 31. december 2030. Desuden kræves det, at sådanne anlæg skal være teknisk forberedt til at brænde kulstoffattige gasser. EU’s ekspertrådgivere har ellers anbefalet, at naturgaskraftværker ikke blev mærket som grønne investeringer, medmindre de nåede en lavere emissionsgrænse på 100 g CO2/kWh.
EU’s medlemslande har frist til den 12. januar til at kommentere på forslaget.
Når EU-Kommissionen senere offentliggør det endelige forslag, kan et flertal af EU-landene eller Europa-Parlamentet nedlægge veto, men der er ikke mulighed for at stille ændringsforslag.
Lobbyvirksomhed
Taksonomi-forslaget har været debatteret i mere end et år, og EU-landene er uenige om, hvilke brændstoffer der virkelig er ”grønne” og bæredygtige.
Naturgas udleder i forhold til kul kun halvt så meget CO2, men hertil kommer lækager af den potente drivhusgas metan fra gasinfrastrukturen.
Kernekraft producerer meget lave CO2-emissioner, men modstandere peger på den potentielle miljøpåvirkning ved bortskaffelse af radioaktivt affald.
EU har allerede defineret taksonomien og lister over ”grønne” investeringer for sektorer som bygninger og transport, og fra januar 2022 kan investeringer, der ikke er inkluderet i taksonomien, ikke markedsføres som klimavenlige i EU.
Reglerne for energisektoren og herunder reglerne for naturgas- og atomkraftværker skal træde i kraft senere.
EU-lande, herunder Tjekkiet, Finland og Frankrig, som får omkring 70 pct. af elproduktionen fra a-kraftværker, ser det som afgørende at udfase den CO2-forurenende kulkraft.
Andre lande, som Luxembourg, Tyskland og Østrig, er dog stærkt imod atomenergi.
Holdningen i Danmark
Fortalerne for den grønne omstilling og for at øge investeringerne i vedvarende energi som sol og vind erkender, at det er helt urealistisk, at alle EU-landenes energiforbrug inden 2030 kan dækkes af vedvarende energi.
I Danmark er der udsigt til, at kul kan være udfaset fra kraftværkerne inden 2030. På trods af indædt modstand fra miljø- og klimaorganisationer, vil vi fortsat med biomasse være i overensstemmelse med EU-taksonomiens krav til ”grønne” investeringer. Selvom Danmark betragter sig selv som værende i front på den grønne omstilling, er det en kendsgerning, at den besluttede energi-ø i Nordsøen ikke vil være på plads før i 2032-33.
Samtidig udfases kul- og kernekraft i Tyskland, og disse beslutninger afspejles allerede i stærkt forhøjede gas- og elpriser i hele Europa – også i Danmark.
Realiteten er, at hvis naturgas og kernekraft ikke i en overgangsperiode kan dække stigningen i energiforbruget, vil økonomierne gå i stå med katastrofale konsekvenser for beskæftigelse og velfærd.
Frankrig og Tyskland afgør sagen
Uanset holdningen i Danmark er det også en kendsgerning, at store kræfter i nationalstaterne har lagt deres lod i vægtskålen i forhold til at presse EU-Kommissionen. Når naturgas og a-kraft er med i EU-forslaget, afspejler det den realitet, at Frankrig under ingen omstændigheder vil opgive a-kraften og at Tyskland under ingen omstændigheder kan undvære naturgas.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 