Vi bør ikke glemme, at Mette Frederiksen på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser, der nu i løbende priser er vokset til 806,9 mia. euro. Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hente finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån. I lande som Italien vil en del af pengene gå til skattelettelser, Arne-pension og erhvervstilskud m.v.

Ét er, at danske skatteborgere skal finde sig i stærk kritisabel forvaltning af deres penge i f.eks. Skatteministeriet og Energiministeriet og samtidig tvinges til at understøtte dansk erhvervsliv i en krise. Noget andet er, hvis hårdt plagede danske skatteydere også skal hæfte for EU’s låntagning, der bruges til at holde fejlslagne og dysfunktionelle stater og lidet konkurrencedygtige sydeuropæiske virksomheder flydende.

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020. Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer har mulighed for at forlade EU.

Den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. Det har nok af folk med et minimum af indsigt i energimarkedernes funktion været forventet, at EU’s ambitiøse målsætning om 0-emission i 2050 ville føre til svingende priser i takt med at stabile energikilder som kul, gas og a-kraft blev udfaset og erstattet med ikke-regulerbar vedvarende energi. Men det var ikke ventet, at det ville blive så slemt!

Tyskland alene går fra at have et kraftoverskud til et betydelig kraftunderskud.

Krigen i Ukraine har afsløret, at ingen steder er hverken regeringer eller befolkninger parat til at gennemføre den grønne omstilling så drastisk, så hurtigt og så radikalt, som efterlevelse af de forhastede klimamålsætninger ville kræve.

Italien har været kastet ud i uro, siden Mario Draghi trak sig som premierminister den 21. juli. Konsekvensen er nyvalg til parlamentet til afholdelse den 25. september.

Italiensk gældskrise

Den italienske regeringskrise indtræder mens Italien befinder sig i en regulær gældskrise. Investorer sætter med rette spørgsmålstegn ved om Italien (og andre stærkt forgældede lande i eurozonen), kan fortsætte med at refinansiere deres gæld, som er vokset under COVID-krisen og som bliver betragtelig dyrere at finansiere I takt med at ECB efter den seneste rentehævning på 0,5 pct. som forventet vil hæve renten yderligere.

Den direkte anledning til krisen for Mario Draghis 17-måneder gamle koalitionsregering i Italien var at koalitionspartneren, 5Stjernebevægelsen, trak støtten til regeringens håndtering af inflation og stigende energiomkostninger.

Draghis fortjenester

Da Mario Draghi i februar 2021 påtog sig regeringsansvaret i Italien havde han 2 store udfordringer: Den første var Covid-krisen og implementering af en effektiv vaccinationskampagne. Den opgave blev løst takket være general Francesco Paolo Figliuolo, der blev udnævnt til vaccine Zar.

Den anden udfordring var at sikre den størst mulige andel af ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”. Genopretningsfonden, der var på 750 mia. euro i 2018-priser, da programmet blev vedtaget på EU Topmødet den 21. juli 2020, er nu vokset til 806,9 mia. euro.

Draghi udnyttede den enorme prestige han havde opbygget gennem 8 år som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, og det lykkedes ham at få godkendt Italiens nationale plan – The National Recovery and Resilience Plan (Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza, NRRP).

Hovedelementet i NGEU-programmet is “The Recovery and Resilience Facility, RRF”, der løber I 6 år fra 2021 til 2026 med en total størrelse på 672,5 mia. euro, hvoraf 316,5 mia. er tilskud mens de resterende 360 mia. euro er i form af lavt forrentede lån.

Den italienske genopretningsplan, NRRP, tænkes finansieret med 191,5 mia. euro fra EU, mens 30,6 mia. euro finansieres af nationale midler.

5Stjernebevægelsen

Tidligere premierminister Giuseppe Conte, 5Stjernebevægelsens nuværende leder, har den 6. juli 2022 i et brev til Draghi tilkendegivet, at bevægelsen lider under regeringssamarbejdet (”il profondo disagio politico” – suffer deep political discomfort).

Bevægelsen stillede en række krav til Draghi som betingelse for fortsat opbakning til regeringen og til implementeringen af NRRP-genopretningsplanen. Kravene omfattede en garanteret minimumsløn, en væsentlig forhøjelse af udgiftsbudgettet og garantier for, at bevægelsens mærkesager vedrørende især velfærd og miljø i højere grad vil blive tilgodeset.

Mario Draghi havde faktisk tilkendegivet at han var parat til visse indrømmelser – herunder at regeringen var parat til at overveje en minimumsløn. Draghi har dog lodret afvist kravet om øgede offentlige udgifter.

Valgkampens temaer

Den voldsomme inflation og især de stigende energipriser og mulig udsigt til energimangel fylder meget i valgkampen. Næsten alle partier lufter forslag om forskellige tiltag, der kan beskytte italienernes realindkomst, der har været stagnerende i snart 20 år. I visse kredse tales åbent om indførelse af en decideret borgerløn.

Tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet og pensionsalder er et tema, som ikke mindst Salvinis parti, Lega, slår på.

Fratelli d’Italia foreslår at virksomhedernes lønomkostninger lettes ved at en del af virksomhedernes sociale bidrag overvæltes på staten. Partiet foreslår også et skattefradrag for virksomheder der øger nettobeskæftigelsen. Det foreslås også at indføre en skattefri nettomånedsløn finansieret 50/50 af virksomhederne og staten.

Enrico Lettas parti, Partito Democratico, PD, insisterer på indførelsen af maksimalpriser på el og gas.

Berlusconis Forza Italia foreslår skattelettelser og indførsel af en flad skat (på 25 pct.?)

Højreorienteret regeringskoalition?

Efter valget den 25. september 2022, er der udsigt til fremgang til højre og til en regering bestående af Matteo Salvinis højreorienterede parti, Lega, Berlusconis parti, Forza Italia, og Fratelli d’Italia.

Fratelli d’Italia, der ledes af den 45-årige Giorgia Meloni, er det eneste parti, der har stået uden for samlingsregeringen, og partiets kritiske linje har fået betydelig opbakning i meningsmålingerne.

Partiet ligger nu forrest med opbakning fra 23 pct. af vælgerne. (Lega og Forza Italia har henholdsvis 16 og 6 pct.). På venstrefløjen har Partito Democratico under ledelse af Enrico Letta, 25 pct. mens 5Stjernebevægelsen – Movimento 5 Stelle – under ledelse af Giuseppe Conte – har oplevet vigende tilslutning og nu er nede på 10 pct.

FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er lille og uanseelige Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

Køge kommune skiller sig markant ud med kommunens indtægter fra bøder for at parkere ulovligt!

Indtægter fra betalingsparkering er også høje – over 3,6 millioner kr. i 2021. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Jeg har selv netop oplevet hvordan Køge praktiserer røveri ved højlys dag:

Den 19. august 2022 kørte jeg min handicappede søster fra hendes bopæl i Roskilde til en aftalt konsultation kl.9.20 på tarmkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Min søster er i besiddelse af et gyldigt parkeringskort for handicappede personer. Min for nyligt afdøde svoger havde af sikkerhedsmæssige grunde fotokopieret det gyldige parkeringskort, og ved en beklagelig fejl anbragte min søster ikke det originale parkeringskort, men den fotokopierede kopi i forruden på min bil.

Ved afhentningen af min bil konstaterede jeg, at jeg kl. 10.35 var blevet pålagt en parkeringsafgift på 1020,00 kr. for parkering på handicapplads uden gyldig parkeringstilladelse. At betale inden 10 dage!

Umiddelbart efter hjemkomst til min søsters bopæl i Roskilde skrev jeg til Køge Kommune, ETK Drift og Parkering, og forklarede sagens rette sammenhæng, herunder om den fejlagtigt anbragte parkeringstilladelse i forruden på min bil. Jeg oplyste herunder min søsters navn og udstedelsesdato og serienr. på hendes gyldige parkeringskort for handicappede personer.

Fra Køge Kommune modtog jeg umiddelbart pr. mail en bekræftelse på min indsigelse, og ganske overraskende blev jeg få minutter senere ringet op af en medarbejder fra Parkeringskontoret.

Medarbejdere meddelte mig kontant, at parkeringsafgiften ville blive fastholdt. Jeg spurgte om mine skriftlige og verificerbare oplysninger var indgået i sagsbehandling. Mine indsigelser og henvisning til at der var sket en fejl, at min søster var indkaldt til konsultation på sygehuset, og at hun havde et gyldigt parkeringskort, blev pure afvist med oplysning om, at hvis jeg ikke betalte parkeringsafgiften inden 10 dage, ville sagen blive afgjort i Fogedretten.

Min handicappede søster har nok at tænke på, og hun er indstillet på at betale parkeringsafgiften.

Jeg er opmærksom på, at Køge ikke er den eneste kommune, der presser citronen på parkeringsområdet, men det giver anledning til eftertanke, at kommunen tilsidesætter almindelige krav til offentlig sagsbehandling i jagten på indtægter til kommunekassen.

Mens USA og Canada har indført en effektiv embargo på russisk olie og gas har EU-lande fortsat med at importere gas og olie fra Rusland. Alligevel har det især givet anledning til kritik, at Indien og Kina markant har øget importen af russisk olie.

Kina, der er verdens største råolieimportør, og Indien, der tredjestørst, tegner sig ifølge Reuters nu for godt 41 pct. af Ruslands samlede råolieeksport. Sidste år var andelen knap 22 pct.

Selvom Kina får russisk olie til en rabatpris 10 dollars lavere end prisen fra mellemøstlige leverandører, er Kinas råolieimport fra Rusland på det seneste faldet til 1,67 millioner bpd (tønder om dagen) fra et højdepunkt på knap 2 millioner bpd i maj 2022.

‎‎Der er også tegn på, at Indiens import af råolie fra Rusland har nået et højdepunkt med omkring 1,1 millioner bpd. Men det er stadig en femdobling af niveauet fra tidligere hvor importen i 2021 på intet tidspunkt oversteg 200.000 bpd.

‎‎I lande som Japan og Sydkorea har Rusland noteret faldende afsætning af olie, mens afsætningen i Nordkorea ikke kendes.

Ruslands olieeksport til Europa har siden invasionen i Ukraine været faldende, men ikke dramatisk. Inklusive Tyrkiet var Ruslands eksport til Europa i juli 2,15 millioner bpd, mens eksporten i februar – den sidste måned før virkningen af invasionen af Ukraine begyndte at mærkes – var på 2,99 millioner bpd.

‎Det overordnede billede, der tegner sig, er, at Rusland siden restriktionerne som følge af invasionen i Ukraine, stort set har været i stand til at øge sin råolieeksport til kunder i Asien, især Indien.

Udsigterne for olieprisen

Brent-prisen på olie ligger i slutningen af august 2022 på omkring 95 dollar pr. tønde. På højde med prisen på samme tid sidste år og langt under højdepunkterne umiddelbart efter Ruslands invasion i Ukraine.

Hvis forhandlingerne om at genetablere Iran-atomaftalen fra 2015 ender med at sanktioner mod Iran ophæves, vil olieudbuddet på verdensmarkedet øges. Olieprisens faldende tendens er dog især næret af truslen om recession i toneangivende økonomier samt omfanget af Covid-nedlukninger i Kina.

I en undersøgelse publiceret af Dept. of Civil and Environmental Engineering, Stanford University, Stanford, California 94305-4020, USA, vises det, at verden med kendt teknologi inden 2050 kan omstille energiforsyningen til 100 pct. fornybar energi (WWS wind-water-solar) uden black-outs og tab af forsyningssikkerhed og med en tilbagebetalingstid for investeringerne på 6 år.

Direktøren for elbørsen Nord Pool har den 17. august 2022 fastslået, at den forhastede grønne omstilling (fra fossil energi til vedvarende energi) er en hovedårsag til de nuværende høje strømpriser. I forbindelse med den grønne omstilling er det forsømt at erstatte fossil kraftproduktion med fornybar energi i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er elforbruget øget i takt med elektrificeringen. Desuden er fornybar energi mere uforudsigelig. Det er derfor tvingende nødvendigt at øge produktionskapaciteten af fornybar energi og transmissionskapaciteten i infrastrukturen.

Mens vindkraften absolut har betydning i Nordeuropa og andre steder med de rette vindforhold, er det klart, at solenergi er fremtidens energikilde med kernekraft som den suverænt bedste løsning i omstillingsperioden og som backup energiforsyning.

Finanstilsynet har i et udkast til ny vækstvejledning lagt op til, at bankerne mindst hvert andet år skal gennemgå økonomien hos boligejere med de populære 30-årige afdragsfri lån, uanset hvor i landet boligejeren bor.

Afdragsfri lån på 10 år skal også overvåges, mens det behøver ikke være med samme frekvens.

Udkastet fra Finanstilsynet lægger op til, at institutter, som udsteder lån med mere end ti års afdragsfrihed, mindst hvert andet år bør ”have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger”.

Nationalbanken anbefaler, at man går videre således at også boligkunder med 10-årige afdragsfri lån og høj gæld bliver vurderet mindst hvert andet år.

I Finanstilsynets høring over vejledning om kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. (vækstvejledningen) fremhæves et nyt pkt. 8 om økonomiske oplysninger til instituttet for kunder med afdragsfrihed:

8) For lån med afdragsfrihed er der et større behov for at overvåge kundens økonomiske situation end for traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. Det skyldes, at med de lave ydelser på disse lån kan kundens økonomi være væsentligt forværret, uden at det giver anledning til faresignaler som restancer, før kundens økonomiske problemer er meget store.

Det gælder i særlig grad ved lån med mulighed for langvarig afdragsfrihed, da der her er en lang periode med lave ydelser. Det gælder også i særlig grad, hvis lånet desuden har variabel rente, da det i en periode med en lav variabel rente også medvirker til lave ydelser.

Opfylder et boliglån med mulighed for afdragsfrihed ikke kriterierne for at være et nedsparingslån, skal låntageren som udgangspunkt kunne godkendes til at optage et 30-årigt lån med fast rente uden afdragsfrihed.

Lån med afdragsfrihed, som ikke er nedsparingslån, giver derfor i den afdragsfri periode kunden mulighed for en løbende opsparing, der mindst svarer til de afdrag, som er forudsat ved beregning af rådighedsbeløbet.

I praksis vil kunden dog ofte ikke spare op, men have et højere forbrug.

Det indebærer, at der for lån med langvarig afdragsfrihed som udgangspunkt er et særligt behov for overvågning. Indebærer lånet reelt en mindre risiko for kunden og instituttet end andre tilsvarende lån, f.eks. fordi instituttet og kunden har aftalt en opsparing, som instituttet følger op på, kan instituttet dog tage højde for det.

For boliglån med mulighed for afdragsfrihed i mere end 10 år bør penge- og realkreditinstitutter derfor som udgangspunkt mindst hvert andet år have oplysninger om kundens økonomiske forhold, der svarer til de krævede oplysninger ved bevillinger. Det omfatter bl.a. årsopgørelser og budgetter. Det gælder både for nedsparingslån og for øvrige lån med afdragsfrihed. Oplysningerne bør gøre instituttet i stand til at vurdere, om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret kundens evne til at servicere gælden gennem hele restløbetiden.

For kunder med afdragsfrihed i op til 10 år bør instituttet baseret på sin viden om kunderne fastsætte, hvor ofte det er nødvendigt, at kunderne giver oplysninger om deres økonomiske forhold.

Bankerne protesterer

Høringsfristen udløb den 19. august 2022, og kravet om øget kontrol af låntagere med afdragsfri lån har fået bankerne til at protestere. De frygter, at det vil bringe de blandt ældre meget populære 30-årige afdragsfri lån i farezonen, fordi de bliver for administrativt tunge og dyre.

Bankernes og realkreditinstitutternes interesseorganisation, Finans Danmark, har bedt om hjælp blandt venner på Christiansborg.

Venstre har derfor kaldt erhvervsminister Simon Kollerup i samråd om sagen.

”Det virker, som om man prøver at liste lovgivning ind ad bagvejen,” siger boligordfører Heidi Bank fra Venstre.

Mens EU har forbudt direkte flyvninger fra Rusland til sit territorium, har russere kunnet rejse til de fleste stater i Shengen-området.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har opfordret lande i Vesten til at lukke deres grænser for alle russere. Et generelt stop for udstedelse af visa til russiske statsborgere, der besøger EU-lande, kan bruges som en yderligere effektiv sanktion mod Den Russiske Føderation.

Regeringerne i både Finland og Estland, der begge deler grænse med Rusland, er enige. De to lande har opfordret resten af EU-landene til at indstille alle udstedelser af turistvisa til russiske statsborgere.

‎Fra den 18. august 2022 har russiske statsborgere med et Schengen-visum udstedt af Estland til turisme, forretning, sport eller kultur ikke kunnet krydse grænsen til Estland.‎

‎Russiske statsborgere, der har et visum udstedt af et andet medlem af Schengenområdet, eller som allerede befinder sig i Schengenområdet, vil dog stadig kunne rejse ind i Estland.‎

Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavský har til det tjekkiske nyhedsbureau meddelt, at han agter at tage emnet op på EU’s udenrigsministermøde i Prag i slutningen af august.‎

I Danmark er der ingen politisk forståelse for, at russiske turister ikke skal have lov til at holde ferie i Europa, mens Rusland sønderbomber ukrainske byer.

Lykkedes det ikke at opnå enighed om fælles EU-regler, er den danske regering ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod dog klar til at se på de danske regler.

Samtidig har det givet anledning til kritik, at statsminister Mette Frederiksen har erklæret sig enig med den tyske kansler, Olaf Scholz, der har anlagt en mindre skarp kurs end de baltiske lande og Tjekkiet.

Energinet er en selvstændig, offentlig virksomhed, der ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Energinet ejes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Energinet ønsker at forstærke elnettet på strækningen på cirka 170 kilometer fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse. Op til 26 kilometer af elledningerne gravet ned i jorden, men ellers bliver der tale om 400 kilovolt luftledningsanlæg med op til 35 meter høje og 35 meter brede elmaster.

Formålet er at forbedre forsyningssikkerheden og sikre bedre muligheder for at transportere den “grønne strøm” til Tyskland.

Projektet løber i to strækninger. Én fra Idomlund til Endrup, og én fra Endrup til den dansk-tyske grænse.

Den første strækning mellem Endrup ved Esbjerg og Idomlund ved Holstebro omfatter ca. 86 km 400 kV luftledningsanlæg og 11 km 400 kV jordkabler, fra den eksisterende transformerstation Endrup i Esbjerg Kommune, til den eksisterende transformerstation Idomlund i Holstebro Kommune.

Derudover omfatter projektet også en udbygning af transformerstationerne ved hhv. Endrup, Stovstrup og Idomlund, mens der vil foregå mindre ombygninger på 150 kV stationerne ved Karlsgårde og Videbæk.

I forbindelse med projektet, vil der også blive kabellagt en del eksisterende luftledninger.

På 150 kV niveau, kabellægges i alt cirka 81 km. på strækningerne Karlsgårde-Stovstrup, Stovstrup-Videbæk og Videbæk-Idomlund. Derudover kabellægges der nogle strækninger på 60 kV niveau, der hvor de krydser, eller er tæt på det nye 400 kV anlæg.

Den officielle høringsfase for strækningen Endrup-Idomlund varer frem til den 15. september 2022. Herefter forventer man, at Bolig- og Planstyrelsen kan udstede et landsplandirektiv, som er plangrundlaget for projektet, og at Miljøstyrelsen kan udstede VVM-tilladelse i november 2022.

Den første strækning af højspændingsforbindelsen forventes herefter at stå klar medio 2024.

Venstremanden Søren Gade har raset mod projektet, og i Jyllands-Posten har han betegnet det som ”det rene vanvid, at man fra statsligt niveau bevidst fører borgerne i Vestjylland bag lyset med løgne og fortielser, fordi man har sparekniven fremme og går efter den billigste løsning”, fordi Energinet har hævdet, at det ikke var muligt at grave elledningerne ned.

Gade har slået på, at for beslutningstagerne i København ”er Vestjylland et sted, der er så langt væk, at det er ligegyldigt”.

”I jagten på at spare den mindste krone er man åbenbart ligeglad med de mennesker, der bor i området. Men nu er det jo heller ikke deres bolig, der får en elektrisk motorvej hængende over taget. Det er heller ikke deres smukke natur, som bliver ødelagt af høje master, der skærer sig gennem landskabet fra horisont til horisont. Og det er ej heller deres erhvervsliv, som bliver chikaneret af de utallige høje master. Nej, for den tåbelige beslutning er selvfølgelig truffet langt væk fra borgerne”.

EU-lovgivning betyder, at ikke alle gaskunder i Danmark er garanteret at få leveret gas, hvis der opstår en krise i gassystemet.

Produktionen af biogas i Danmark udgør efterhånden over 27 pct. af det samlede danske gasforbrug, og vil derfor omtrent kunne dække forbruget hos de private husholdninger samt politistationer, sygehuse, brandvæsen og lignende.

Hvis Danmark kommer til at mangle gas, vil Energistyrelsen åbne for gassen fra Energinets to lagre i henholdsvis Stenlille på Sjælland og Lille Torup i Jylland. De to nødlagre indeholder tilsammen gas nok til at kunne dække 500.000 husstandes forbrug i et år.

Nødlagrene kan imidlertid ikke dække hele det danske samt det svenske gasforbrug, der dækkes fra Danmark. Derfor vil den gas, som Danmark har til rådighed, gå til de såkaldt “beskyttede kunder”, som er private husholdninger samt politi, sygehuse, ambulancer, brandvæsen og lignende.

Hvert år udpeges de gasforbrugere, som vil være ikke-beskyttede for perioden fra 1. oktober til den 30. september det efterfølgende år. Udpegelsen foretages af Energinet og sker på baggrund af kriterier fastsat af Energistyrelsen.

Ikke-beskyttede kunder er ikke garanteret at få dækket deres gasbehov, hvis der indtræder en alvorlig forsyningskrise, og kriseniveauet Emergency erklæres i det danske gassystem. I den situation vil Energinet vurdere, om de konkrete forhold gør det nødvendigt helt eller delvist at afbryde gasforsyningen til ikke-beskyttede kunder.

Af de 73 danske virksomheder, der ikke er garanteret gasleverancer, har 22 virksomheder søgt om at få tilladelse til at droppe deres store forbrug af gas til fordel for andre fossile brændsler. Omstillingsplanerne kan ikke effektueres uden Miljøstyrelsens godkendelse – og den har virksomhederne foreløbig ventet på i 4 måneder.

Miljømyndighederne tøver tydeligvis med at tillade at fyringsolie og kul igen får indpas i større omfang i dansk energiforsyning. Dermed udstilles tydeligt det skisma, der eksisterer mellem hensynene til energiforsyningssikkerhed og klima.

Miljøministeren har torsdag den 18. august 2022 under et samråd i Folketinget oplyst, at 7 virksomheder nu er godkendt, en enkelt er på vej i høring, og de resterende 14 er stadig under behandling i Miljøstyrelsen.