Den italienske valgkamp

Italien har været kastet ud i uro, siden Mario Draghi trak sig som premierminister den 21. juli. Konsekvensen er nyvalg til parlamentet til afholdelse den 25. september.

Italiensk gældskrise

Den italienske regeringskrise indtræder mens Italien befinder sig i en regulær gældskrise. Investorer sætter med rette spørgsmålstegn ved om Italien (og andre stærkt forgældede lande i eurozonen), kan fortsætte med at refinansiere deres gæld, som er vokset under COVID-krisen og som bliver betragtelig dyrere at finansiere I takt med at ECB efter den seneste rentehævning på 0,5 pct. som forventet vil hæve renten yderligere.

Den direkte anledning til krisen for Mario Draghis 17-måneder gamle koalitionsregering i Italien var at koalitionspartneren, 5Stjernebevægelsen, trak støtten til regeringens håndtering af inflation og stigende energiomkostninger.

Draghis fortjenester

Da Mario Draghi i februar 2021 påtog sig regeringsansvaret i Italien havde han 2 store udfordringer: Den første var Covid-krisen og implementering af en effektiv vaccinationskampagne. Den opgave blev løst takket være general Francesco Paolo Figliuolo, der blev udnævnt til vaccine Zar.

Den anden udfordring var at sikre den størst mulige andel af ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”. Genopretningsfonden, der var på 750 mia. euro i 2018-priser, da programmet blev vedtaget på EU Topmødet den 21. juli 2020, er nu vokset til 806,9 mia. euro.

Draghi udnyttede den enorme prestige han havde opbygget gennem 8 år som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, og det lykkedes ham at få godkendt Italiens nationale plan – The National Recovery and Resilience Plan (Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza, NRRP).

Hovedelementet i NGEU-programmet is “The Recovery and Resilience Facility, RRF”, der løber I 6 år fra 2021 til 2026 med en total størrelse på 672,5 mia. euro, hvoraf 316,5 mia. er tilskud mens de resterende 360 mia. euro er i form af lavt forrentede lån.

Den italienske genopretningsplan, NRRP, tænkes finansieret med 191,5 mia. euro fra EU, mens 30,6 mia. euro finansieres af nationale midler.

5Stjernebevægelsen

Tidligere premierminister Giuseppe Conte, 5Stjernebevægelsens nuværende leder, har den 6. juli 2022 i et brev til Draghi tilkendegivet, at bevægelsen lider under regeringssamarbejdet (”il profondo disagio politico” – suffer deep political discomfort).

Bevægelsen stillede en række krav til Draghi som betingelse for fortsat opbakning til regeringen og til implementeringen af NRRP-genopretningsplanen. Kravene omfattede en garanteret minimumsløn, en væsentlig forhøjelse af udgiftsbudgettet og garantier for, at bevægelsens mærkesager vedrørende især velfærd og miljø i højere grad vil blive tilgodeset.

Mario Draghi havde faktisk tilkendegivet at han var parat til visse indrømmelser – herunder at regeringen var parat til at overveje en minimumsløn. Draghi har dog lodret afvist kravet om øgede offentlige udgifter.

Valgkampens temaer

Den voldsomme inflation og især de stigende energipriser og mulig udsigt til energimangel fylder meget i valgkampen. Næsten alle partier lufter forslag om forskellige tiltag, der kan beskytte italienernes realindkomst, der har været stagnerende i snart 20 år. I visse kredse tales åbent om indførelse af en decideret borgerløn.

Tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet og pensionsalder er et tema, som ikke mindst Salvinis parti, Lega, slår på.

Fratelli d’Italia foreslår at virksomhedernes lønomkostninger lettes ved at en del af virksomhedernes sociale bidrag overvæltes på staten. Partiet foreslår også et skattefradrag for virksomheder der øger nettobeskæftigelsen. Det foreslås også at indføre en skattefri nettomånedsløn finansieret 50/50 af virksomhederne og staten.

Enrico Lettas parti, Partito Democratico, PD, insisterer på indførelsen af maksimalpriser på el og gas.

Berlusconis Forza Italia foreslår skattelettelser og indførsel af en flad skat (på 25 pct.?)

Højreorienteret regeringskoalition?

Efter valget den 25. september 2022, er der udsigt til fremgang til højre og til en regering bestående af Matteo Salvinis højreorienterede parti, Lega, Berlusconis parti, Forza Italia, og Fratelli d’Italia.

Fratelli d’Italia, der ledes af den 45-årige Giorgia Meloni, er det eneste parti, der har stået uden for samlingsregeringen, og partiets kritiske linje har fået betydelig opbakning i meningsmålingerne.

Partiet ligger nu forrest med opbakning fra 23 pct. af vælgerne. (Lega og Forza Italia har henholdsvis 16 og 6 pct.). På venstrefløjen har Partito Democratico under ledelse af Enrico Letta, 25 pct. mens 5Stjernebevægelsen – Movimento 5 Stelle – under ledelse af Giuseppe Conte – har oplevet vigende tilslutning og nu er nede på 10 pct.