Præsident Vladimir Putin advarede fredag om, at Rusland kan reducere olieproduktionen som reaktion på et prisloft på 60 dollar på landets olieeksport, som G7, EU og Australien er blevet enige om på grund af Moskvas Ukraine-offensiv. Putin tilføjer dog, at Rusland har en produktionsaftale med de øvrige medlemmer af Organisationen for Olieeksporterende Lande (OPEC), og reduktion af olieproduktionen er derfor stadig kun en mulighed.

Putin kalder det vestlige prisloft ”dumt” og siger, at Rusland ikke vil sælge olie til de lande, der støtter prisloftet: ”Jeg har allerede sagt, at vi simpelthen ikke vil sælge til de lande, der tager sådanne beslutninger”, sagde Putin fredag den 9. december 2022.

Prisloftet, der blev aftalt af EU, G7 og Australien, trådte i kraft mandag og søger at begrænse Ruslands indtægter og samtidig sikre, at Moskva fortsætter med at forsyne det globale marked.

EAEU

”Vi vil overveje en mulig reduktion i produktionen, hvis det bliver nødvendigt”, siger Putin til journalister i Kirgisistans hovedstad hvor Putin deltager i The Supreme Eurasian Economic Council, der er det styrende organ i The Eurasian Economic Union, EAEU.

Udover Vladimir Putin deltager Armeniens premierminister Nikol Pashinyan, Hvide Ruslands præsident Alexander Lukashenko, og præsidenten for Kazakhstan, Kassym-Jomart Tokayev.

Uzbekistan er observatør i EAEU, men premierminister Abdulla Aripov deltager i topmødet. Uzbekistans præsident, Shavkat Mirziyoyev, vil også være til stede i Bishkek, men det vil angiveligt være i forbindelse med et længe planlagt statsbesøg.

Putin sagde i Uzbekistans hovedstad, Bishkek, at prisloftet var en “dum beslutning”, der er “skadelig for de globale energimarkeder”, men “ikke påvirker” Rusland.

Markedsprisen på en tønde russisk Urals-råolie er i øjeblikket omkring 65 dollars, kun lidt højere end det aftalte loft på 60 dollars, hvilket tyder på, at foranstaltningen kun kan have en begrænset effekt på kort sigt.

Ruslands verdens næststørste olieeksportør

Rusland er verdens næststørste eksportør af olie. Kun Saudi-Arabien sælger mere olie til udlandet. Rusland er den største eksportør af gas.

Putin har sagt, at prisloftet ikke vil føre til, at Rusland taber penge – de 60 dollar, som prisloftet lyder på, stemmer nogenlunde overens med det prisniveau, Rusland på nuværende tidspunkt sælger sin olie for, siger Putin.

Putyin advarer samtidig om, at prisloftet vil føre til et globalt kollaps i olieindustrien og en himmelflugt i oliepriserne.

Salg af olie og gas til Europa har i årtier været en af de vigtigste indtægtskilder i udenlandsk valuta for Rusland og prisloftet er tænkt til at være med til at presse Rusland økonomisk. En stor del af den krig, som russerne fører i Ukraine, er finansieret af indtægter fra oliesalg.

Tre juraprofessorer – Jørn Vestergaard, Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Jørgen Albæk Jensen, Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet og Jens Elo Rytter, Professor, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har af egen drift besluttet at foretage en juridisk vurdering af statsministerens retlige ansvar i minksagen. Deres konklusion i notat af 7. november 2022 er, at der ikke er basis for at rejse en rigsretssag:

”Sammenfattende kan det med en høj grad af sikkerhed konstateres, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter for en antagelse om, at der kunne være grundlag for alvorligt at bebrejde statsminister Mette Frederiksen, at hun på pressemødet den 4. november 2020 ikke var opmærksom på, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink eller til udbetaling af tempobonus”.

Professorerne helgarderer ved at fremhæve, at der ikke i Minkkommissionens beretning er tilstrækkelige holdepunkter, og det kan ifølge professorerne derfor ikke forventes, at Mette Frederiksen ville kunne dømmes efter ministeransvarlighedsloven for grov uagtsomhed.

Professorerne lægger altså ligesom Minkkommissionens i mangel af andet og bedre forklaringerne fra Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og andre til grund for vurderingen.

Problemet er, at der netop i minksagen er forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst i Minkkommissionens beretning. Sletningen af SMS og en række af de afhørtes påfaldende dårlige hukommelse betyder at kommunikationen og sagsgangen i Statsministeriet er dårlig dokumenteret.

I dansk politisk historie er der eksempler på, at ministre har været forhindret i selv at følge en bestemt sag, og umiddelbart forud for et forhandlingsmøde eller et pressemøde af betroede medarbejdere har fået stukket et helt ukendt talepapir i hånden, som ministeren herefter slavisk og kritikløst har holdt sig til.

Det ville aldrig ske med en minister som Mette Frederiksen, der er kendt for at insistere på at kende alle detaljer i de sager, der lander på hendes bord. Det samme gælder departementschef Barbara Bertelsen.

Sådan er det da heller ikke foregået i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

Det er således lidet sandsynligt, at den eksisterende viden om manglende hjemmel ikke skulle være kommet til Justitsministeriets og Statsministeriets kundskab. Det er således utænkeligt, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen ikke var vidende om hjemmelsproblematikken.

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink vurderer, at statsministeren/Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.

Kommissionen lægger til grund, at statsministeren/Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af alle mink, selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødevareministeriet.

Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, og henset til den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer.

Statsministeren/Statsministeriet var bekendt med, at der på KU-mødet den 3. november 2020 blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Statsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis ressortministeriet.

Under disse konkrete omstændigheder finder kommissionen, at statsministeren/Statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet og Justitsministeriet, i hvert fald forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket imidlertid ikke skete.

Hvem har ansvaret?

Formelt set handler et eventuelt ansvar ikke udelukkende om at have haft forsæt eller ej, altså om ulovligheden er begået med vilje. For grov uagtsomhed kan også være ansvarspådragende for en minister. Ifølge ministeransvarlighedslovens paragraf 5 kan en minister således straffes, hvis han eller hun ”forsætligt eller af grov uagtsomhed” tilsidesætter sin pligt til at overholde gældende lovgivning.

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink har fundet statsministerens/Statsministeriets ageren i minksagen for særdeles kritisabelt. Kommissionen har dokumenteret de konkrete omstændigheder omkring beslutningen den 3. november 2020 om at aflive alle mink i Danmark, selvom der manglede hjemmel, om pressemødet 4. november og i de efterfølgende pressemeddelelser, hvor det blev meldt ud, at alle mink i hele landet skulle aflives – og ville blive aflivet – og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var begrundet i de påførte omkostninger, men som også manglede hjemmel.

Det er således hævet over enhver tvivl, at statsministeren ikke har udvist ”rettidig omhu”.

Om statsministeren har haft forsæt og (måske) af hensyn til ”folkesundheden” og (måske) ud fra devisen om at ”målet helliger midlerne” har ønsket at aflive alle mink i Danmark, vides ikke. Den slettede SMS-kommunikation i Statsministeriet kunne formentlig have dokumenteret, om det – på trods af viden om den manglende hjemmel – var statsministerens og departementschef Barbara Bertelsen klare overbevisning, at det var nødvendigt hurtigst muligt at aflive alle mink i Danmark. At den ulovlige aflivning fortsatte på et tidspunkt, hvor det klart er dokumenteret, at Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen var bekendt med den manglende hjemmel, taler for forsæt og i hvert fald for grov uagtsomhed.

Det er en oplagt fejl, at Minkkommissionen ikke i beretningen tager et explicit forbehold for, at sagsgangen og kommunikationen i statsministeriet ikke kunne dokumenteres, og at kommissionen derfor har set sig nødsaget til at lægge Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens forklaringer til grund.

Forsæt eller grov uagtsomhed?

Hvis der ikke har været forsæt, er der under alle omstændigheder tale om uagtsomhed og – henset til den meget vidtgående og intensive karakter såvel som de økonomiske og samfundsmæssige implikationer af hele minksagen – grov uagtsomhed.

Juraprofessor Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet konkluderede i august, at efter hans skøn var der tale om grov uagtsomhed, der kunne føre til domfældelse for overtrædelse af ministeransvarlighedslovens paragraf 5.  Professoren har understreget, at der var tale om et skøn, og at ”små nuancer” i en eventuel sag i Rigsretten ville blive afgørende for udfaldet.

Advokaterne Henrik Høpner og Morten Schwartz Nielsen, advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, præsenterede torsdag den 22. september 2022 deres vurdering, som blev bestilt og betalt af Nye Borgerlige.

Ifølge advokaterne har Mette Frederiksen handlet groft uagtsomt. Advokaterne har lagt vægt på, at statsminister Mette Frederiksen ikke spurgte direkte til hjemmel på det afgørende møde i Koordinationsudvalget eller efter mødet.

Det skulle hun ifølge advokaterne have gjort, når embedsværket ikke havde indstillet til at aflive alle mink i det skriftlige materiale.

Jørn Vestergaards, Jørgen Albæk Jensens og Jens Elo Rytters opfattelse bør derfor ikke betragtes som den endelige juridiske vurdering af Mette Frederiksens ansvar i Minksagen.

I Storbritannien har Department for Levelling Up, Housing and Communities netop godkendt at der kan åbnes en ny kulmine i Whitehave i Cumbria county i det nordlige England.

Det tyndt befolkede, bjergrige amt strækker sig fra Penninerne til Det Irske Hav og grænser mod nord til Skotland. Det administrative center er Carlisle. Amtet domineres af Cumbrian Mountains med Englands højeste punkt, Scafell Pike (977 m), hvorfra små bjergkæder strækker sig i alle retninger adskilt af lange søer, bl.a. landets største sø, Lake Windermere. En del af området indgår i nationalparken Lake District.

Selskabet West Cumbria Mining Ltd., der står for det såkaldte Woodhouse Colliery-projekt, kan med den ministerielle tilladelse nu fortsætte forberedelserne til den første nye kulminedrift i 30 år. West Cumbria Mining (WCM) er et privat britisk selskab, hvor det australske firma EMR Capital Investment er majoritetsejer.

Ministeriet begrunder tilladelsen med at minedriften i sig selv ventes at være klimaneutral og bidrage til den lokale beskæftigelse og samfundsøkonomien.

Det udvundne kul forventes primært afsat til oversøiske stålproducenter.

Tilladelsen har været 2 år undervejs anses for at være et slag i ansigtet på de britiske klimaaktivister – især efter beslutningen på COP26 i Skotland om at “udfase” kul.

Det britiske kulmineprojekt viser tydeligt dilemmaet og konflikten mellem energikrisen og den grønne omstilling.

“Denne beslutning vil øge de globale emissioner og underminere Storbritanniens bestræbelser på at opnå klimaneutralitet”, har John Gummer, formand for det uafhængige klimaråd, der rådgiver regeringen. ”Det sender et helt forkert signal til andre lande om Storbritanniens klimaprioriteter”.

Mineprojektet blev allerede i 2020 godkendt af de lokale myndigheder, og fortalerne argumenterer med, at projektet vil skabe 500 nye jobs og til en vis grad eliminere behovet for kulimport.

Hanstholm Havn slår et kæmpe hul i kommunekassen i Thisted, så budgettet for 2023 skal nu genåbnes. Havnen har en gæld på 630 mio. kr. og en begrænset omsætning på omkring 30 mio. kr.

Havnen kører derfor med dundrende underskud – i 2020-regnskabet var underskuddet på 5,4 mio. kroner, i 2021 på knap 17,6 mio. kroner og med underskuddet i 2022 kommer det akkumulerede underskud op på 63 mio. kr., der i strid med lånebekendtgørelsen er finansieret over havnens kassekredit.

Kommunal havn

Ved at omdanne havnen til kommunal havn skal Thisted kommune i første omgang indfri havnens kassekredit på 63 mio. kroner. Det skal ske med en tillægsbevilling – og pengene skal hentes i kommunekassen. Frem til udgangen af 2025 forventer kommunen, at der i alt vil være et træk på 175 mio. kroner i kommunekassen til finansiering af havnens underskud.

Siden 1967

Hanstholm Havn blev indviet den 8. september 1967 med et slag af kong Frederik IX på den nyanskaffede auktionsklokke i auktionshallen.

Hanstholm Havn kan også se tilbage på en mindeværdig dag, da Kongeskibet Dannebrog mandag den 30. august lagde til kaj i havnen, og Hendes Majestæt Dronningen med tre slag på havnens historiske auktionsklokke fra 1967 markerede indvielsen af den mere end 600 millioner kroner store havneudvidelse.

Den store udvidelse tilførte Hanstholm Havn nye ydermoler, et nyt bassin, ekstra kajkapacitet, øget vanddybde og hele 130.000 kvadratmeter baglandsareal.

Turbulent ledelse af Hanstholm Havn

I de sidste mange år har der været hyppige udskiftninger på direktørposten i Hanstholm Havn, mens det indtil for nylig har været lidt mere stabilt på bestyrelsessiden.

Martin Vestergaard var bestyrelsesformand for Hanstholm Havn 2014-20, og blev efterfulgt af Kirsten Hede Dahlgaard Nielsen, der sad i havnens bestyrelse fra 2015 til 2022.

På et møde i Thisted kommunalbestyrelse den 25. januar 2022 blev tidligere venstreminister Kristian Jensen overraskende valgt til posten som formand for Hanstholms Havns bestyrelse og officielt konstitueret i bestyrelsen den 16. marts 2022.

Ovenpå et turbulent forløb, hvor Kristian Jensen allerede få måneder efter udnævnelse meddelte sin afgang, blev tidligere branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, den 3. maj 2022 konstitueret som ny bestyrelsesformand for Hanstholm Havn.

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, er blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirschner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu nærmer sig 100 pct. og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank prøver at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar (169,5 ARS for 1 euro), men den uofficielle kurs er langt lavere.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen kæmper mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for risiko for, at regeringen vil indtage en mere populistisk politisk holdning efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

Tilliden til Argentinas økonomi er i frit fald!

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez og den venstreorienterede Frente de Todos (FdT)-koalition ved magten er Argentina vendt tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol som under det tidligere Kirchner-regime.

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper Frente de Todos (FdT)-administrationen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Da angrebet sluttede, var otte slagskibe svært beskadiget og seks sænket. Desuden havde amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 såredes. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag USA og England.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

National mindedag

Den 7. december blev i 1944 af den amerikanske kongres erklæret for ”National Pearl Harbor Remembrance Day”. Skoler, regeringskontorer og virksomheder er ikke lukket, men organisationer kan anerkende den historiske dag og markere lejligheden. Det amerikanske flag sættes traditionelt på halv stang til ære for dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. Særlige begivenheder afholdes til minde om patrioter. Ud over USA er der etableret adskillige mindesmærker for at ære dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. De omfatter USS Arizona og USS Utah mindesmærkerne i Pearl Harbor.

Hvis Venstre ikke havde deltaget i SV-regeringen 1978-79, kunne Danmark have fået det påtrængende paradigmeskifte i den økonomiske politik længe før september 1982, hvor Anker Jørgensen måtte give op. Det skete med samlingen af de borgerlige partier i Firkløverregeringen under ledelse af den konservative Poul Schlüter, der med støtte fra de Radikale kunne genoprette dansk økonomi på en måde, som Socialdemokratiet og fagbevægelsen aldrig ville have været i stand til.

Venstre og Konservative bør derfor i den aktuelle situation påtage sig rollen som konstruktiv opposition og overlade det til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, at fremlægge forslag til at håndtere inflationen, ECB’s rentestigninger og de 100.000 ledige de økonomiske vismænd siger, vi får til næste år. Overlad det til en socialdemokratisk regering at håndtere energikrisen i alle dens afskygninger, herunder den uundgåelige svækkelse af købekraften for almindelige lønmodtagere. Lad Mette Frederiksen håndtere det tilsandede skattesystem og behovet for topskattelettelser, og den ustabile kronekurs, når gældskrisen i Sydeuropa får jorden til at vakle under euroen. Lad blot socialdemokratiet tage ansvaret for at fremlægge forslag til konkrete CO2-afgifter på landbruget og andre klimatiltag, og overlad det til Socialdemokratiet at spille ud med oplæg til et nyt forsvarsforlig, en sundhedsreform og de nødvendige ændringer i pensionssystemet og løbende justeringer af udlændingepolitikken.

Det socialdemokratiske regeringsregime under Mette Frederiksen har allerede påført det danske samfund hidtil usete politiske, juridiske og økonomiske traumer, og desværre er det ikke slut.

Det er vanskeligt at forudse samfundskrisens dybde, krisens forløb og krisens længde under en fortsat socialdemokratisk regering, der på væsentlige områder vil være afhængige af støtten fra venstrefløjen og de radikale.

Vi kan ikke vide, hvornår det vender, men vi gør klogt i at indstille os på strenge tider, og at vi skal helt ned på bunden og vende, før det bliver bedre.

I den situation er det danske samfund bedst tjent med, at den kommende regering bliver kontrolleret, modsagt og udfordret af en stærk opposition, der står parat til at rykke ind i regeringskontorerne efter næste valg.

Ellemann-Jensen må derfor ligesom Pape Poulsen betvinge lysten til under den nuværende borgerlige skuffelse at søge ly i et regeringskontor beskyttet af centraladministrationens kun alt for villige lakajer.

Vejen tilbage til varig borgerlig og liberal ledelse af det danske samfund er brolagt med ansvarlig tålmodighed og vilje og evne til at udvikle holdbare løsninger på samfundets problemer, og det må borgerlige ledere acceptere – eller gå af!

Morten Nødgaard Albæk er filosof, forfatter og erhvervsmand. Han er stifter af og CEO i konsulentvirksomheden Voluntās, og han har i flere bøger delt sine erfaringer – senest i bogen “Falske sandheder i livet”:

Da jeg erkendte, at årsagen til at så mange af os farer vild i det ene liv, vi er blevet givet, så skyldes det vores manglende evne til at differentiere mellem tilfredshed, lykke og meningsfuldhed. For mening kan både leve ved siden af sorg og ved siden af utilfredshed og øjeblikke af ulykke.

Fra det øjeblik var min ambition som leder ikke at måle min succes og evnerigdom på de klassiske KPI’ere – Key Performance Indicators – men i stedet at sikre, at de mennesker, der står i relation til min ledelse, i videst muligt omfang ikke ser tilbage på deres arbejdsliv med fortrydelse.

Det er nemlig ikke arbejdet, der er grænseløst, det er dig! Du har ét liv. Én tid. Du er ét menneske! Vi har kun ét liv, og den tid, vi har til rådighed, er den samme, uanset hvordan den forvaltes!

Hvordan har vi kunnet glemme at leve et meningsfuldt liv?

Morten Albæk tøver ikke med at fastslå, at det er blevet et mantra i mange moderne menneskers liv at lede efter den såkaldte work-life-balance. Men lige præcis dét, er en illusion, påpeger Albæk:

”Ude i det virkelige liv bruger du i gennemsnit halvdelen af dine vågne timer på det, vi kalder arbejde. 95 procent af al stress i kongeriget Danmark er arbejdsrelateret, og den primære årsag til stress på arbejdet er din nærmeste leder. Får du stress af dårlig ledelse, så har du jo stress i alle døgnets timer og ikke kun de otte timer, du er på arbejde. Og på den måde skal du også passe på livet, når du er på arbejde, for arbejdet er ikke noget, der foregår ved siden af eller står i modsætning til dit liv – det er en integreret del af det.”

”Hvad enten du er produktionsmedarbejder, HK’er, akademiker eller ufaglært, så har vi mennesker tre ting tilfælles. Det første er, at vi skal dø, det andet er, at livet er fyldt med tilfældigheder, og det tredje er, at vi gerne vil leve et meningsfyldt liv.

”Det er ikke arbejdet, der er grænseløst, det er dig, der er grænseløs. Det skal du huske på. Hvis du ved, hvem du selv er, og hvem du ikke er, hvad du vil – og ikke vil. Hvis du har erkendt dig selv og har et selvværd og ved, hvad det meningsfulde er for dig, så er du tydelig og afgrænset. Og de grænser skal du beskytte”.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/morten-albaek-har-skrevet-en-bog-om-morten-albaek-til-morten-albaek-hvorfor-vi-andre-skal

Berlingske Tidende finder anledning til at bringe en fyldig omtale af tegneren Jakob Morten Strid i anledning af hans 50-års fødselsdag den 7. december 2022.

Årsagen til at den erklæret borgerlige avis finder anledning til at fremhæve en venstreorienteret samfundsomstyrter er muligvis, at forfatter og tegner Jakob Martin Strid i 2012 modtog Kronprinsparrets kulturpris. Det er også et faktum, at Strids børnebøger i dag nogle af landets mest solgte.

I starten af 00’erne blev politikere og andre offentlige personer spiddet af Strids pen i tegneserien ”Strid”, som konkurrenten, dagbladet Politiken bragte.

Inden da slog den selvlærte tegner sin streg i ugeavisen Socialisten Weekend, der var finansieret af Enhedslisten.

Antifascistisk Aktion

I 90’erne var tegneren et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA) – en antifascistisk og venstreekstrem gruppe, der blev dannet i 1992 med udspring i det venstreradikale miljø omkring det tidligere Ungdomshus på Nørrebro i København. I anledning af AFA’s 10-års fødselsdag blev der i 2002 produceret en dokumentarfilm – Dem, Der Ikke Hopper – der beskriver gruppens opståen og virke.

Antifascistisk Aktion, AFA, er intet eksklusivt dansk fænomen. Navnet er hentet fra antifascistiske grupper i Tyskland, der i 30’erne gik under navnet Antifaschistische Aktion og udsprang af det tyske kommunistparti. Disse grupper organiserede modstand mod nazismen. Da nazisterne kom til magten i Tyskland, blev AFA ligesom alle andre oppositionsgrupper forbudt. I 1980’erne begyndte en ny bølge af AFA-grupper at opstå, med rødder i den internationale BZ-bevægelse.

Siden midten af 90’erne har AFA stået bag voldelige konfrontationer og gadekampe rettet imod racisme og højreekstremisme og politiet i Danmark.

Andre revolutionære

Strid er ikke et enestående eksempel på en kulturperson, der tidligere var revolutionær.

I dag kan vi møde mange folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, var en overgang international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, hvor der ikke var unormalt, at den kulturelle elite engagerede sig dengang i 1970’erne og 1980’erne.

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i våbenbrug eller talte om henrettelser og nakkeskud under en revolution.

Savage Rose og stalinismen

Lørdag den 28. november 2020 modtog Anisette og The Savage Rose æresprisen til Danish Music Awards. Journalist Marie Holm fra TV2 priste hende, fordi Anisette ”kæmpede for bedre verden”. Og TV 2 online tilføjede: ”The Savage Rose har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted”.

Anisette og medlemmerne i Savage Rose kæmpede ikke for at gøre verden til et bedre sted. De var stalinisterog var medlemmer af det stalinistiske parti Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister og støttede regimet i Albanien.

”Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien”, sagde Savage Rose-musikeren Thomas Koppel, der sammen med sin kone Annisette besøgte det stalinistiske regime i Albanien i 1982 og 1987.

Kritik af Kongehuset

Ingen beskylder kronprinsparret for at have stalinistiske sympatier, men i Berlingske Tidendes anmeldelse af udstillingen på Frederiksborg Slot om de danske kronprinsesser henledes opmærksomheden på, at filosoffen Eva Selsing og præsten Sørine Gotfredsen har fremsat kritik af kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks udvælgelseskriterier, når de har uddelt priser, der blandt andet er gået til venstreradikale kunstnere. Og Eva Selsing har påpeget, at Mary har været protektor for Pride-arrangementet Copenhagen Pride, hvor der i miljøet er fortalere for at give børn hormonbehandlinger.

Organisationen LGBT+ Danmark, der trods en stadig mere outreret position i takt med radikaliseringen af dele af LGBT-miljøet, gør krav på at repræsentere homoseksuelle og en række andre seksuelle minoriteter. Organisationen går ind for, at børn uanset alder skal kunne skifte køn, de ønsker 4-forældres-familier, de mener, at mænd kan føde børn, de går ind for rugemødre, og de ønsker en tilbundsgående revision af undervisningsmaterialet i uddannelsesinstitutioner for at sikre seksuelle minoriteters ”repræsentation”. 

Når Simon Kvamm i ”Guru” på DR som den forlorne livsstilscoach og selvhjælps-guru Anders Mertz – klædt ud med dynevest, cykelairbag om halsen, fatbike mellem benene, i hånden en spinat/ingefær-detox i drikkedunk og en meget lille man-bun pisk und alles på toppen – slynger om sig med floskler som “if you want to go fast, go alone, if you want to go far, go together”, kommer man uvilkårligt til at tænke på Morten Albæk og andre charlataner i selvhjælps- og konsulentbranchen.

Virksomhedskonsulenten Morten Albæk har i sine bøger – “Det gennemsnitlige menneske” fra 2013, “Ét liv, Én tid, Ét menneske – Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv” fra 2018, og den i 2022 netop udkomne “Falske sandheder i livet” – excelleret i den samme varme luft og management-bullshit, som gennemsyrer ”Guru”. I den nye sæson af ”Guru” sker det under parolen ”Gå Sammen”, frem for ”Gå Selv”, inspireret af den bløde samhørighed, der efter sigende forefandtes på det danske fodboldlandshold – inden VM i Qatar!

Præcis noget i samme stil skriver Morten Albæk i sin bog. Forskellen er blot, at “Guru” er en satire over den omsiggribende management-bullshit, Albæk mener – vist nok? – sit. Ingen tvivl om, at hans bog er en oplagt julegaveidé til enhver stræbsom prokurist, der bakser med work-life balancen og angler efter at gøre sig interessant på mellemleder-møderne.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/morten-albaek-har-skrevet-en-bog-om-morten-albaek-til-morten-albaek-hvorfor-vi-andre-skal