Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod har ifølge Finans stiftet 3 nye selskaber: Investeringsselskabet ”Jeseko Holding”, enkeltmandsvirksomheden ”KofodGlobal” og anpartsselskabet ”KofodGlobal ApS”, der skal gøre sig inden for kommunikation og rådgivning.

Jeppe Kofod oplyser selv, at ”Det er rettidig omhu i forhold til, hvis jeg skal være rådgiver. Selskaberne er oprettet, så der er styr på strukturen”.

Selskabskonstruktionen kan dog også anvendes til at undgå modregning i det rundelige eftervederlag, som Jeppe Kofod er berettiget til efter perioden som minister fra 2019-2022.

Afgåede ministre har ret til et eftervederlag af samme størrelse som ministerlønnen i mindst 18 måneder og op til 3 år afhængig af hvor længe man har været minister.

I princippet modregnes eftervederlaget for løn, vederlag og anden erhvervsmæssig indkomst samt pension m.v. fra såvel offentlig ansættelse og offentlige hverv som privat ansættelse og erhvervsvirksomhed.

Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet, der holder styr på eftervederlag og modregning m.v. og eksministre bliver modregnet af de penge, som de betaler arbejdsmarkedsbidrag af, har styrelsen oplyst.

Eks-ministre, der fortsat er medlem af Folketinget undgår ikke at Folketingsvederlaget modregnes i ministervederlaget, men hvis andre indtægter formelt oppebæres af et selskab, kan modregning undgås, hvis der ikke trækkes penge ud af virksomheden.

Hvis man venter med at trække pengene ud til efter perioden med eftervederlaget som minister, skal der ikke modregnes.

Penge tjent samtidig med det gyldne eftervederlag, der svarer til en ministerløn, bliver så i virksomheden, indtil minister-dagpengene fra det offentlige udløber. Herefter kan man overføre løn til sig selv uden modregning.

Udover Jeppe Kofod omfatter listen over eks-ministre med eget firma Lars Løkke Rasmussen (Enkeltmandsvirksomheden: ”Lars Løkke Rasmussen” og anpartsselskaberne ”Sollar Holding ApS” og ”Sollar ApS”), Kristian Jensen (Enkeltmandsvirksomhed: ”Kr. Jensen foredrag mv”), Troels Lund Poulsen (Enkeltmandsvirksomhed: ”Birkehøjgaard v/Troels Lund Poulsen”), Eva Kjer Hansen (Enkeltmandsvirksomhed ”Evaction), Rasmus Jarlov (Enkeltmandsvirksomhed: ”Hamlet Tours”), Søren Pind (Anpartsselskaber: ”Selskabet af 4. juli 1776 ApS” og ”Selskabet af 20. januar 1981 ApS”). Det bemærkes, at nogle selskaber er stiftet inden den pågældende politiker blev minister.

Efter Israels femte valg på lidt over tre et halvt år den 1. november, godkendte Israels parlament – Knesset – torsdag den 29. december 2022 Benjamin Netanyahus nye regering, der betegnes som den mest højreorienterede og religiøst konservative regering i Israels 74-årige historie.

Efter godkendelsen i Knesset holdt Netanyahu et kort møde med sit nye kabinet og sagde, at hans prioriteter ville omfatte at standse Irans atomprogram, styrke lov og orden, bekæmpe landets høje leveomkostninger og udbygge Israels forbindelser med den arabiske verden.

Selvom Netanyahu prioriterer forholdet til den arabiske verden, og herunder ikke mindst Saudi-Arabien, vil det utvivlsomt blive forholdet til palæstinenserne og den israelske bosættelsespolitik, der vil vise sig nok så kontroversiel.

I regeringsgrundlaget, anføres det som retningsgivende princip, at “det jødiske folk har en eksklusiv og ubestridelig ret til alle områder af landet Israel”. Det omfatter den besatte Vestbred og regeringen vil “fremme og udvikle” bosættelser der.

I den højstemte situation omkring Israels regering er den seneste udvikling, at premierminister, Benjamin Netanyahu, søndag den 22. januar 2023 fyrede en vigtig allieret i regeringen. Netanyahu fulgte dermed en højesteretsdom, der havde pålagt ham at gøre det.

Udviklingen har betydet, at debatten i Israel om domstolenes magt fortsat raser med fuld styrke.

Netanyahus regeringskoalition består af en række højrefløjspartier: Likud (32), Shas (11), United Torah Judaism (7), Religous Zionism (7), Otzma Yehudit (Jewish Power) (6) og NOAM (1).

Lederen af koalitionens næststørste parti, Shas, Aryeh Deri, indtog posten som indenrigs- og sundhedsminister.

Netanyahus fyring af Aryeh skete efter at Israels højesteret i sidste uge med ti dommerstemmer mod én på grundlag af en samlet bedømmelse af Aryeh Deris generalieblad besluttede, at Deri ikke med en dom sidste år for skatteforbrydelser kunne fungere som minister.

I et træk, der blev set som afgørende for at bringe regeringskoalitionen sammen, havde israelske lovgivere ellers i sidste måned ændret en lov, der ellers havde afskåret en fængselsdømt at være kabinetsminister. Med lovændringen skulle det være muligt at blive kabinetsminister med en betinget fængselsdom. Det banede vejen for, at Deri kunne slutte sig til regeringen, men fik altså den israelske Højesteret til at gå i aktion og underkende lovændringen.

Aryeh Deris betingede skattedom er nemlig ikke det eneste på synderisteret. Deri har tidligere haft alvorlige juridiske problemer. Tilbage i 2000 blev han idømt tre års ubetinget fængsel for bestikkelse, bedrageri og tillidsbrud under en periode som indenrigsminister i 1990’erne. Han afsonede faktisk 22 måneders fængsel, men gjorde politisk comeback og generobrede tøjlerne i Shas-partiet i 2013.

I det ultraortodokse Shas-parti, der tilbage i 1980’erne opstod som protestparti med særlig appel til sefardiske vælgere, altså jøder med baggrund i Nordafrika og Mellemøsten, har Aryeh Deri fået en slags martyrrolle. Da højesteretsdommen var faldet, samledes tusinder af tilhængere uden for Deris hjem i Jerusalem, og da føg det med skældsord mod de ashkenaziske (europæiske) dommere, som det hed.

Centralt i forholdet mellem Israel og den arabiske verden er de aftaler, der i 2020 blev indgået.

Abraham-aftalerne

Abraham-aftalerne er en række fælles normaliseringserklæringer, der oprindeligt var mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain, og som trådte i kraft siden 15. september 2020. Formidlet af USA vedrørte den oprindelige meddelelse af 13. august 2020 kun Israel og De Forenede Arabiske Emirater før meddelelsen om en opfølgningsaftale mellem Israel og Bahrain den 11. september 2020.

Den 15. september 2020 var USA i Det Hvide Hus vært for den officielle underskrivelsesceremoni for Abraham-aftalerne. Som en del af de dobbelte aftaler anerkendte både De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain Israels suverænitet, hvilket muliggjorde etableringen af fulde diplomatiske forbindelser.

Abraham-aftalerne (på engelsk: Abraham Accords Peace Agrement) er en fælles erklæring mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater, UAE, og USA, der blev indgået den 13. august 2020, der efterfølgende den 11. september 2020 blev fulgt op med en aftale med Bahrain.

Abraham-aftalerne blev underskrevet af UAE’s udenrigsminister, Abdullah bin Zayed Al Nahyan, Bahrains udenrigsminister, Abdullatif bin Rashid Al Zayani, den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den amerikanske præsident Donald Trump den 15. september 2020 foran det Hvide Hus i Washington. Forhandlingerne om aftalerne blev faciliteret af Jared Kushner og Avi Berkowitz.

Abrahams-aftalerne blev den 23. oktober 2020 udvidet, da Israel og Sudan når til enighed om at normalisere forholdet. Aftalen underskrives i januar 2021. Den 10. december 2020 bliver Israel og Marokko enige om at normalisere forholdet mellem sig.

Aftalerne, der benævnes Abraham-aftalerne fordi alle landene er relateret til religioner, der er forbundet med Abraham, der i Bibelen kaldes nationernes fader, var den første offentlige normalisering af forbindelserne mellem 4 arabiske lande og Israel siden og Camp David i 1978 og aftalerne med Egypten i 1979, med Jordan i 1994.

Det palæstinensiske selvstyre

Abrahams-aftalerne siger ikke noget om en kommende to-statsløsning på konflikteni Palæstina, og siden aftalerne kom i stand i 2020, har den palæstinensiske ledelse igen og igen kritiseret udviklingen.

Det er sket i modsætning til Israel, der bruger enhver lejlighed til at prise aftalerne.

Palæstinensernes vrede bunder i, at aftalerne er et brud med arabiske landes mangeårige konsensus om, at normalisering med Israel først kan finde sted, når konflikten mellem Israel og palæstinenserne er løst.

Saudi Arabien bifaldt Abraham Accords og har kritiseret palæstinenserne og præsident Mahmoud Abbas beskyldninger om, at de arabiske lande svigter palæstinenserne.

Aftalerne sender et signal til palæstinenserne om, at en række arabiske lande har fået nok af at sætte palæstinensernes interesser højere end deres egne. Deraf også den israelske glæde over aftalerne. For Israel symboliserer de nemlig ikke kun en fordelagtig strategisk og økonomisk udvikling. De styrker også Israels mangeårige argument om, at det er palæstinenserne – og ikke Israel – der forhindrer en fredsaftale.

Derfor har den palæstinensiske sag siden normaliseringsaftalerne næsten ikke eksisteret i den regionale debat. Alt har handlet om Israels samarbejde med de fire arabiske lande. Om deres økonomiske aftaler og den taktiske inddæmning af den fælles fjende Iran.

Samtidig står Det Palæstinensiske Selvstyre svagere end nogensinde før. Den 87-årige præsident Mahmoud Abbas er upopulær, og væbnede grupper som Hamas og Islamisk Jihad bruger tiden på at forberede sig på dagen efter den nuværende præsidents afgang, mens de selv holder hovedet oven vande med støtte fra Iran.

Men med den gradvise modning af aftalerne fra 2020 skabes der en ny regional balance, der på sigt kan være med til at påvirke konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

USA forlod UNRWA i 2018

USA, der tidligere var den suverænt største donor med bidrag på godt 350 millioner dollars, trak sig i 2018 fra FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East. Organisationen blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948, den efterfølgende krig og problemerne med flygtninge. UNRWA er således ikke en del af UNHCR, som er FN’s generelle flygtningeorganisation.

I dag hjælper UNRWA 5,6 millioner mennesker, der med status af palæstinensiske flygtninge befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden, med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

UNRWA er den største af FN’s særorganisationer og Mellemøstens største arbejdsgiver med over 30.000 ansatte: læger, lærere, socialarbejdere og administrativt personale.

Organisationen har et årligt budget på godt 1 mia. dollars – 6.000 millioner kr. Midlerne tilvejebringes ved frivillige donationer fra FN’s medlemslande.

USA vurderede, at ”UNWRA i højere grad var en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer. USA anså organisationen for at være “irredeemably flawed”.

UNRWA har efterfølgende været gennem en turbulent tid, hvor organisationen udover budgetproblemer også måtte opleve, at chefen – Pierre Krähenbühl – i november 2019 af FN’s Generalsekretær António Guterres blev fjernet fra sin post. Årsagen var sager vedrørende ledelsens adfærd, der skal undersøges nærmere (“managerial issues that need to be addressed”), som FN udtrykte det i en pressemeddelelse.

Danmark har i forvejen smertelige erfaringer med UNWRA. Danskeren Peter Hansen var generalkommissær for UNWRA i perioden 1996–2005. Han blev mod sin vilje pensioneret fra FN den 31. marts 2005 efter nogle kontroversielle udtalelser om, at der givet var medlemmer eller sympatisører af terroristorganisationen Hamas ansat i UNWRA.

Den tidligere socialdemokratiske regering hævede det årlige danske bidrag til UNWRA til 105 millioner kroner i perioden 2020 til 2023.

Israels nye regering

Israel holder aftalerne med de arabiske lande meget kært og ønsker at udvide dem til også at omfatte Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien er til gengæld selv begyndt at tale om det arabiske fredsinitiativ fra 2002 som en betingelse for at normalisere forholdet til Israel. Hovedessensen i fredsinitiativet er israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder til gengæld for normalisering med alle de arabiske lande.

Før Abraham-aftalerne blev indgået, havde de arabiske lande så godt som ingen vægt i fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne. Den eneste mægler, Israel var villig til at tage alvorlig, var USA. I dag ser det anderledes ud. Dels fordi Israel nu ved, hvor stor betydning normalisering med arabiske lande har. Dels fordi nogle af de arabiske lande i kraft af deres normalisering af forholdet til Israel står til at blive aktive mæglere i en eventuel fredsproces.

Efter Israels femte valg på lidt over tre et halvt år den 1. november, godkendte Israels parlament – Knesset – torsdag den 29. december 2022 Benjamin Netanyahus nye regering, der betegnes som den mest højreorienterede og religiøst konservative regering i Israels 74-årige historie.

Efter godkendelsen i Knesset holdt Netanyahu et kort møde med sit nye kabinet og sagde, at hans prioriteter ville omfatte at standse Irans atomprogram, styrke lov og orden, bekæmpe landets høje leveomkostninger og udbygge Israels forbindelser med den arabiske verden.

Forholdet til palæstinenserne

Selvom Netanyahu prioriterer forholdet til den arabiske verden, og herunder ikke mindst Saudi-Arabien, vil det utvivlsomt blive forholdet til palæstinenserne og den israelske bosættelsespolitik, der vil vise sig nok så kontroversiel.

I regeringsgrundlaget, anføres det som retningsgivende princip, at “det jødiske folk har en eksklusiv og ubestridelig ret til alle områder af landet Israel”. Det omfatter den besatte Vestbred og regeringen vil “fremme og udvikle” bosættelser der.

Danmarks holdning

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har så sent som den 18. januar 2023 på et spørgsmål i Folketinget bekræftet, at Danmark anser bosættelserne i de besatte områder for at være ulovlige og hindrende for etablering af en to-statsløsning på konflikten i området.

Kulturministeriet har en række tilskudsordninger til forskellige typer af medier og medieprojekter.

Formålet med at støtte medier er angiveligt ”at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat”.

Redaktionel produktionsstøtte består af to ordninger, en hovedordning og en supplementsordning.

Blandt de nye ansøgere til 2023-puljen har været Femina og Effektivt Landbrug. De pågældendes bidrag til det danske demokrati og den demokratiske debat anses måske for tvivlsom. I hvert fald er deres ansøgninger ikke imødekommet

Kristeligt Dagblads og Informations bidrag til den demokratiske debat betvivles ikke, og de modtager igen i år de største mediestøttebeløb med henholdsvis 28.984.778,35 kroner og 25.526.165,32 kroner. Blandt de øvrige store modtagere af støtte er BT, Ekstrabladet, Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten og Børsen, der modtager svimlende 17.500.000 kr.

Weekendavisen får 10.242.652,03 kroner, mens en række provinsaviser spises af med lavere støttebeløb.

Én efter sigende meget lukrativ forretning som Altinget får minsandten 7.207.777,89 kroner i redaktionel produktionsstøtte i 2023.

Efterhånden som flere og flere må slippe hjemmearbejdet og indfinde sig under arbejdsgivernes opsyn på arbejdspladsen og købekraften udhules af den generelle inflation, stigende energiomkostninger og skyhøje fødevarepriser falder prisen på hunde (og katte). Det er i hvert fald ifølge Bloomberg tilfældet i Storbritannien.

Gennemsnitsprisen på hunde i Storbritannien faldt med 28 pct. mellem januar og november 2022 sammenlignet med året før. De 20 mest populære katteracer koster 32 pct. mindre. Tilbage i april og maj 2020 var der mere end 400 købere pr. annonceret kæledyr. I november 2022 var det kun 80, der reagerede på salgstilbud.

I Danmark koster en Coton de Tulear (Bomuldshund) eller en blandingshund som cockerpoo nemt 15.000 kroner, men i Storbritannien er prisen det sidste år faldet med 40 pct.

Mens efterspørgslen efter lodne venner er faldende, betyder inflationen også, at mange familier har sværere ved at få råd til holde hunden med foder og pleje.

Næsten 1 ud af ti ejere overvejer at opgive deres kæledyr, ifølge Bloomberg, og dyreinternater er fulde af uønskede dyr.

Det kinesiske Nytår falder i år søndag den 22. januar, hvor Year of the Rabbit – harens eller kaninens år – begynder. Det fejres som official helligdag med ferie fra den 21. til den 27. januar. Kaninens år slutter den 9. februar 2024.

Nytåret fejres af kinesiske samfund over hele verden. Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Det kinesiske nytår er højtid for 20 pct. af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina. Østasiatiske lande som Vietnam, Sydkorea, Nordkorea og Mongoliet lande fejrer også denne dag med pomp og iver. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Månekalender

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

Fejringen begynder med fremkomsten af den anden nymåne efter vintersolhverv og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne. De vigtigste dage vil i år være Nytårsaften den 21. januar, Nytårsdag den 22. januar og Lanterne Festen den 5. februar 2023, der markerer afslutningen på nytårsfesten. Overalt ophænges eller opsendes lanterner med lys og der danses i gaderne.

Kinesere har traditionelt ment, at en god – eller dårlig – start på det nye år vil påvirke hele året, og der er derfor visse ting man helst skal undgå i de første dage af det nye år: Havregrød er tabu – vil føre fattigdom, smadret porcelæn betyder ulykke, pas på sakse og knive, der beskærer rigdom, undgå bestemte ”uheldige ord” (smadre, løbe tør for, spøgelse, sygdom og død), undgå gråd, der bringer ulykke, undgå at vaske hår eller tøj på årets første dag – heldet vaskes bort, fejning vil feje rigdom bort, og lån og udlån af penge vil føre til bundløs gæld.

Det er generelt opfattelsen at disse tabuer så småt kan løftes fra nytårsfestens femte dag, uden at det får fatale konsekvenser.

Kaninens år

Nytåret markerer overgangen fra det ene dyr til det næste i de kinesiske stjernetegn.

De 12 kinesiske dyre-stjernetegn er: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris.

2022 var tigerens år, mens 2021 var oksens år. I 2023 er det kaninens år (Year of the Rabbit). Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Når det er dragens år – næste gang i 2024 – ventes fødselsraten at stige med omkring 5 pct. i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.

Kaninens år – 2023 – er i kinesisk kultur et symbol på lang levetid, fred og velstand. 2023 forventes at blive et håbets år.

Mennesker født i kaninens år menes at være årvågne, vittige, kvikke og opfindsomme.

Tidligere kanin-år i nyere tid omfatter bl.a. årene 2011, 1999, 1987, 1975, 1963, 1951, 1939 og 1927.

Altid mellem 21. januar og 20. februar

Når den kinesiske tidsregning afviger fra vores, er det fordi kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel. Selvom kineserne også lever i år 2022, ligesom vi gør, så lever de også i år 4720.

Månenytår falder ikke på samme dato hvert år, men følger Månekalenderen og nytåret falder normalt mellem den 21. januar og den 20. februar.

Rødt overalt

Inden Nytåret har de fleste omhyggeligt gjort rent, og man håber at blive velsignet af held og velstand i det nye år, mens alle sorger og uheld fra det forløbne år forsvinder. Farven rød har stor betydning for kineserne, og på denne dag hænger der på alle huse dekorationer med det kinesiske tegn, der betyder lykke.

Folkevandring når familierne samles

Nytåret er familiens fest, og kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier. Antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet omkring Nytåret kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten der efter traditionen afholdes enten den 21. januar om aftenen eller den 22. januar samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Overalt er røde bannere, og børn får af deres forældre og bedsteforældre penge i røde kuverter. Ansatte får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Folk udveksler gaver, er vært for store fester og sammenkomster og markerer deres nytårsfester med fyrværkeri, dansende drager og løver.

Fyrværkeri

Det kinesiske nytår siges at kunne dateres helt tilbage til det 14. århundrede f.Kr. Legender siger, at der i oldtiden var et monster kaldet Nian, der angreb folk og spredte meget terror. Han var dog rædselsslagen for farven rød, lyden af fyrværkeri og synet af fyrværkeri. Folk brugte disse ting til at skræmme ham og jage ham væk.

Fyrværkeri er derfor en særdeles vigtig ingrediens til nytårsfejringerne. Efter spisegildet fyrer næsten alle kinesere krudt af nytårsaften. Omkring 90 pct. af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end på noget andet tidspunkt eller noget andet sted i verden.

Det er stadig helt uforståeligt, hvorfor Danmark i 2011 absolut skulle indsætte danske F-16 fly og sønderbombe Libyen. Gaddafi blev fjernet, men siden har Libyen haft borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet.

Siden 2012 har Danmark støttet en række af de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion. Regionen og Mali har i en lang årrække været plaget af interne konflikter mellem regeringen og nomadiske oprørsgrupper, herunder islamistiske terrorgrupper, og de danske bidrag har næppe bidraget til at løse regionens problemer.

I begyndelsen af 2022 vendte fregatten Esbern Snare hjem fra Guineabugten ud for den afrikanske vestkyst. Her var missionen at sætte en stopper for piratangreb mod fragt- og olieskibe i området. Undervejs kom Esbern Snare blandt andet i ildkamp med formodede pirater, og det endte med at 1 pirat måtte tages med tilbage til Danmark.

Nu vil regeringen have os involveret i Rwanda i Østafrika

Regeringen holder foreløbig fast i de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika. Hensigten er tydeligvis at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark. Man vil sende et signal om, at hvis man kommer til Danmark og søger asyl, så risikerer man at ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen bliver virkelighed, vil en del flygtninge i stedet, kort efter de har søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag bliver behandlet. Hvis de får bevilget asyl, vil de så kunne få permanent ophold i Rwanda.

Juridiske problemer

Flere hævder tillige, at planen er umulig at gennemføre, fordi en udsending af flygtninge fra Storbritannien til Rwanda blev stoppet, men en britisk domstolsafgørelse i slutningen af december 2022 gjorde det faktisk muligt.

Afgørelsen fandt, at indenrigsministeriets kontroversielle politik med at sende asylansøgere til Rwanda, herunder nogle, der ankommer efter at have krydset kanalen fra det nordlige Frankrig i små både, faktisk var lovlig. De afviste dermed forsøget på at forhindre Rwanda-politikken i at fortsætte.

Domstolen identificerede dog samtidig specifikke mangler i indenrigsministeriets beslutningsproces for de otte asylansøgere, som embedsmænd havde planlagt at sende til Rwanda, og ophævede disse beslutninger.

Storbritanniens plan om at deportere migranter til Rwanda er imidlertid fortsat retligt udfordret. To dommere har tilladt, at appeller til dele af den kontroversielle afgørelse vil blive overvejet.

To dommere har givet tilladelse til, at dele af december-afgørelsen kan indbringes for appelretten. De accepterede således, at de enkelte asylansøgere har juridisk ret til at forfølge en appel.

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Selvom det juridisk i den sidste ende bliver muligt at sende asylansøgere til Rwanda, kan der opstå andre problemer.

Situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo.

Siden DR Congo i 1960 opnåede uafhængighed fra Belgien har der med mellemrum været blodige borgerkrige.

Efter den første greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i et ingenmandsland fuld af guld og mineraler tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces démocratiques de libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af mænd fra tutsistammen, der ellers blev banket på plads af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, omringet Goma og drevet titusinder på flugt.

Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer ifølge de seneste tal nu lever som internt fordrevne.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

DR Congo foran valg

DR Congos præsident, Félix Antoine Tshisekedi, raser mod Paul Kagame og beskylder ham for støtte M23 for at sikre sig ressourcer, og taler om en mulig krig; Kagame raser tilbage og truede i sidste uge med ikke længere at byde congolesiske flygtninge velkommen i Rwanda.

En yderligere komplikation er, at DR Congo skal til valg i år. Det markerer endnu et skridt væk fra de katastrofale borgerkrige for over 20 år siden. Men samtidigt er det et rigtig skidt signal, hvis man må aflyse valget i den østlige del. Og i valgkampen kan der blive skruet voldsomt op for anti-Rwanda-retorikken fra Félix Tshisekedis side til fare for minoriteter, som allerede er blevet stemplet som M23 støtter.

Opgiver Danmark nu Rwanda?

Dagspressen beskriver den 16. januar 2022, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu kritiserer Rwanda, fordi landet ifølge både FN, EU og USA hjælper den berygtede M23-oprørsgruppe.

Lars Løkke Rasmussens udtalelser er bemærkelsesværdige, fordi Danmark ellers har kørt et tæt samarbejde med Rwanda og UK i forbindelse med forsøget på at etablere et modtagecenter for afviste asylansøgere i landet.

”Ligesom resten af EU-kredsen mener Danmark, at Rwanda skal standse støtten til M23-oprørerne,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en fælles skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og det undersøgende medie Danwatch.

PFAS-forureninger er i Danmark blevet et meget debatteret emne, efter det i foråret 2021 kom frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Siden er der også fundet PFOS i oksekød fra fynske kvæg, og en kortlægning fra Danske Regioner viser, at næsten 15.000 steder i Danmark bør undersøges for forurening af de giftige fluorstoffer.

Det er således hævet over enhver tvivl, at grupper af danskere har spist fødevarer og drukket drikkevand forurenet med PFOS.

Det særlige ved PFAS (per- and polyfluorinated substances – PFAS) er, at de er en stor gruppe af forskellige, men uhyre stabile og svært nedbrydelige stoffer – såkaldte ”evige” kemikalier (forever chemicals).

PFAS er også kendt under navnene:

• Fluorstoffer
• Perfluorerede stoffer
• PFC’er
• Fluorcarbon

PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA, PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.

Stofferne er svært nedbrydelige, og kan derfor findes overalt i miljøet, og PFAS kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.

PFAS-stoffer udfases

PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950erne. Stofferne dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Fluorstoffernes særlige egenskaber har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne har været bredt anvendt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og kosmetik og brugt i blandt andet brandslukningsskum, overfladebehandling og imprægnering af tekstil.

Fra 2011 blev det forbudt at anvende brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen. Fra 1. juli 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til mademballage af papir og pap i Danmark.

Der har i de sidste år været fokus på personer, der har været særligt udsat for stoffer fra PFAS-gruppen. Konkret har det være borgere, der i forbindelse med miljøforurening har indtaget PFAS-forurenede fødevarer eller drikkevand igennem længere tid. Desuden er der opmærksomhed på borgere, som har været særligt udsatte via deres erhverv, for eksempel brandfolk, der har arbejdet med skum til brandslukning.

PFAS og sundhed

I Danmark har Sundhedsstyrelsen gennemgået PFAS-stofferne: PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS og deres betydning for helbredet.

Man kan optage PFAS gennem fødevarer og drikkevand. Man kan også indånde det via støv fra PFAS-forurenet materiale, men der savnes viden om omfanget i Danmark.

Det er begrænset, hvor meget PFAS, men kan optage gennem huden.

Kroppen udskiller PFAS gennem afføring og urin. Halveringstiden kan være adskillige år. Hvor lang tid det tager at udskille PFAS, så man har samme niveau som befolkningen generelt, afhænger af flere ting. Blandt andet, hvor højt niveau man har i kroppen, og om man stadig udsættes for PFAS.

En svensk undersøgelse har vist, at der er en gennemsnittelig halveringstid i blodet på 2,5 – 5,3 år for PFOS.

Sundhedsstyrelsen har undersøgt helbredseffekter af PFAS og hvilken effekt høj udsættelse for PFAS kan have for helbredet.

Man har fundet, at der er en øget forekomst af følgende tilstande: Forhøjet kolesterol, Let leverpåvirkning (men ikke leversygdom), Nedsat antistofrespons på vaccination – primært hos børn, Nedsat fødselsvægt.

Man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering, sige noget om den enkeltes risiko for at få de ovennævnte tilstande. De fundne helbredseffekter forbundet med PFAS er ikke specifikke for PFAS-eksponeringer, men er i høj grad også påvirket af levevilkår og mange andre miljømæssige, sociale eller genetiske faktorer. Forhøjet kolesterol er således almindeligt forekommende også blandt personer, der ikke har været udsat for høj mængde PFAS.

Det vil for den enkelte være umuligt med sikkerhed at konkludere, at det er PFAS, der er årsagen til en af ovennævnte tilstande.

Generelt er der ikke fundet entydig sammenhæng mellem kræft og PFAS.

Nogle studier har fundet en let øget risiko på befolkningsniveau for nyre- og testikelkræft ved udsættelse for stoffet PFOA – men ikke for PFOS.

En beskeden øget risiko for nyre- og testikelkræft skal ses i forhold til, at der er tale om to sjældne kræftformer, og det derfor på befolkningsniveau er meget sjældne sygdomme.

Fiskespisning

Otte søer og åer landet over er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk, der er fanget der.

De otte søer og åer, hvor indtag af fisk frarådes, er: Korsør Nor ved Slagelse, Mølleå i Nordsjælland, Furesøen ved Furesø Kommune, Egåen i Aarhus Kommune, Lille Vejleå i Greve, Herningsholm Å i Herning, Faxe Å i Faxe og Svanesø i Skanderborg.

Det er ikke bare i søer og vandløb, de uønskede stoffer findes. PFAS-stoffer er konstateret over grænseværdien i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.

USA

En ny undersøgelse tyder på, at amerikanske ferskvandsfisk er stærkt forurenet med PFAS – ”evige” kemikalier.

Én portion ferskvandsfisk kan betyde, at der indtages lige så meget PFAS, som man ville få ved at drikke PFAS-forurenet drikkevand i en måned.

Forureningen kan ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag i Environmental Research, være 2.400 gange større end det anbefalede niveau.

Undersøgelsen viser, at lokalt fangede ferskvandsfisk er langt mere forurenet med PFAS end fisk fra kommercielt havfiskeri. Forskerne undersøgte Nederst på formularen

tilstedeværelsen af forskellige typer PFAS i 501 fiskefiletprøver, indsamlet over hele USA fra 2013 til 2015.

Disse prøver blev indsamlet i forbindelse med  programmer iværksat af EPA (U.S. Environmental Protection Agency): National Rivers and Streams Assessment og 2015 Great Lakes Human Health Fish Fillet Tissue Study.

Mens prøverne omfattede mange typer evige kemikalier var den største bidragyder til de samlede PFAS-niveauer PFOS-forbindelsen.

Selvom brugen af PFOS nu stort set er blevet udfaset, var det tidligere hovedingrediensen i imprægneringsmidlet Scotchgard, og det hænger stadig fast i miljøet.

PFOS er så potent, at indtagelse af kun en portion ferskvandsfisk ifølge undersøgelsen ville svare til at drikke en måneds vand forurenet med PFOS.

Selvom forskere måske ikke ved præcis, hvordan folk bliver udsat for PFAS, viser undersøgelsen, at for mennesker, der spiser ferskvandsfisk, er det sandsynligvis en betydelig kilde til deres eksponering for PFAS.

Forureningen i søer og damme er mere udtalt end PFAS-forureningen i floder og vandløb, hvor vandudskiftningen er større.

Medianniveauerne for total påvist PFAS i ferskvandsfisk var 278 gange højere end i fisk testet fra 2019 til 2022 fra kommercielt havfiskeri, der ofte foregår langt fra land, hvor PFAS-forureningen er fortyndet.

Ifølge undersøgelsen betyder den industrielle udfasning af PFOS-anvendelsen på, at forureningsniveauet i floder og vandløb vil være faldende.

Michigan Department of Health and Human Services har opdateret retningslinjerne for fiskespisning (Eat Safe Fish) for at begrænse mængden af regnbue smelt, der skal indtages – baseret på forhøjede niveauer af PFOS. Det anbefales, at man højest spiser fisk fra Lake Huron 6 gange om året, og fra Lake Michigan højest 1 gang om måneden.

Flemming Ytzen, der i Politikens spalter skiftevis optræder som journalist, asienekspert, redaktør oig klummeskribent (tilsyneladende uden en bagvedliggende systematik) har bevaret sine prioriteter fra hans revolutionære ungdom i 1970’erne.: USA er den ”Store Satan”, Anders Fogh Rasmussen er en aggressiv og bjergsom krigsmager, det islamiske despoti i Pakistan er beundringsværdigt, Enver Halil Hoxha er den genkomne frelser, og vi skal bestemt ikke udfordre det kommunistiske og autokratiske Kina.

Flemming Ytzen har ikke holdt sig for god til i Politiken at omtale Poul Schlüters udenomsægteskabelige aktiviteter, og han har tilmed påstået, at det var Poul Schlüter, der egenhændigt i september 1988 bad Stasi om at rydde den danske ambassade i Østberlin for demonstranter.

I Ytzens seneste ”signatur” i Politiken – denne gang som redaktør og klummeskribent – den 12. januar 2022, kommer Flemming Ytzen, Fogh-kritikeren, Mogens Lykketoft, til undsætning. Ytzen rejser spørgsmålet om fhv. statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussens besøg på Taiwan først og fremmest var et ”indsamlings-stunt”?

Flemming Ytzen mener selv skråsikkert, at Anders Fogh Rasmussens besøg ikke gjorde en forskel: ”så selvfølgelig var Fogh ude med raslebøssen. Mediedækningen har endnu ikke fortalt, hvor mange taiwanske dollars der er sendt til hans såkaldte demokratifond. Offentligheden venter spændt”, skriver Ytzen.

Anders Fogh Rasmussens henvisning til den russiske krigsførelse i Ukraine som forbindelsen til Taiwan-missionen betegnes af Ytzen som ”ganske bekvemt”.

Ytzen anerkender således slet ikke betydningen af erklæret international støtte til Taiwan.

Som bekendt besøgte formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, allerede sidste år Taiwan. Siden Nancy Pelosis omstridte besøg har flere amerikanske politikere og politiske ledere fra andre lande været på besøg i den lille østat.

Det er vel ikke utænkeligt, at synlig international opbakning til Ukraine på et tidligere tidspunkt kunne have gjort indtryk i Moskva og måske fået Putin til at besinde sig.

Under alle omstændigheder ved vi, at international støtte til Taiwan bliver bemærket i Beijing. Anders Fogh Rasmussen er således allerede før besøget i Taipei erklæret persona non grata i Kina.

Beskæmmende er det, at Astrid Berg, hvis største (eneste?) fortrin er en imponerende hårmanke, i DR’s Deadline den 17. januar 2022 i en samtale med Anders Fogh Rasmussen tog udgangspunkt i Flemming Ytzens perfide og ondskabsfulde klumme i Politiken.

Det afholdt dog ikke Anders Fogh Rasmussen fra at tydeliggøre budskabet om, at vi aktivt skal afskrække Kina fra at invadere Taiwan. Vi skal således true med at afkoble Kina helt fra den globale økonomi, og garantere opbakning til taiwanerne på samme måde som vi i øjeblikket demonstrerer i forhold til Ruslands overfald på Ukraine.

Selvom argumentation giver mening for de fleste danskere vil det i forhold til Flemming Ytzen være som “at slå vand på en gås”!

I begyndelsen af 2023 har der i USA raset en ophedet diskussion om gaskomfurer. Baggrunden er, at der i december 2022 i USA blev offentliggjort en undersøgelse om gaskomfurer. Ifølge undersøgelsen skulle gaskomfurer være ansvarlige for næsten 13 procent af astmatilfældene blandt børn og unge i USA.

Ligesom der i Danmark med jævne mellemrum er debat om brændeovnes skadelige indflydelse på klima og sundhed, har fortalere for sundheds- og miljø i USA længe argumenteret imod gaskomfurer og sagt, at den forurening, de udsender, gør dem ringere end elektriske eller induktionskomfurer. Den nye statistik om astma pustede nyt liv i debatten.

Et medlem af Consumer Product Safety Commission, CPSC, var ikke sen til i et interview med Bloomberg, at oplyse, at det føderale agentur kunne forbyde gaskomfurer: “Dette er en skjult fare. Alle muligheder er på bordet. Produkter, der ikke kan gøres sikre, kan forbydes,” sagde kommissær Richard Trumka Jr.

I USA anses elektrificering ligesom i Danmark at være løsningen på alle klimaproblemer. Politisk er der faktisk bestræbelser på at tilskynde amerikanere til at skrotte gas. Der er således indbygget en rabat på så meget som $840 på nye elektriske komfurer, i the U.S. Inflation Reduction Act (IRA), der blev vedtaget i august 2022.

Medlemmer af kongressen har også skriftligt foreslået CPSC, at der skulle indføres strengere regler om gaskomfurer. Et lodret forbud er imidlertid en helt anden form for reguleringstilgang. Desuden er grundlaget for et sådant forbud ganske usikkert. En nærmere gennemgang af den nye undersøgelse, viser at mens gaskomfurer giver anledning til sundheds- og miljømæssige issues, dokumenterer undersøgelsen ikke, at gaskomfurer som hævdet skulle være årsagen til den enorme andel af astmatilfælde.

En skribent i National Review advarede om, at “Biden Administration overvejer at forbyde gaskomfurer”. Påstanden var f.s.v. sand i den forstand, at en enkelt person i administrationen havde nævnt muligheden.

Forbudskravet blev af højrefløjen i USA prompte afvist.

Fox News havde en omfattende dækning af modstanden: En forpint restauratør udøste sin fortvivlelse for åben skærm på Tucker Carlsons show; en CPSC-talsmand ville ikke nævne en specifik undersøgelse da agenturet end ikke havde påbegyndt den regulatoriske proces.

Fox Business publicerede en  pressemeddelelse fra American Gas Association, der ikke uventet var modstander af et forbud, og Fox havde naturligvis den obligatoriske historie om hvordan Alexandria Ocasio-Cortez blev svinet til på Twitter.

Tilbøjeligheden til at forsvare gaskomfuret som et kerneelement i ”the american way of life” truet af den onde regering er lige så forudsigelig fra den amerikanske højrefløj, som rygmarvsreaktionen fra den amerikanske venstrefløj om at møde enhver udfordring med et forbud.

“Hvis galningerne i Det Hvide Hus kommer efter mit komfur, kommer de til at vriste apparatet ud af mine kolde døde hænder” som Ronny Jackson fra Texas skrev i et Tweet.

Diskussionen i USA er foreløbig endt med, at formanden for CPSC, har udstedt en erklæring om, at selvom forskning “indikerer, at emissioner fra gaskomfurer kan være farlige, og CPSC leder efter måder at reducere risiciene for den indendørs luftkvalitet”, har CPSC ingen som helst planer om at forbyde gaskomfurer.

I USA er der ifølge EIA (Energy Information Administration) omkring 40 millioner gaskomfurer svarende til at 38 pct. bruger gas i madlavningen, og nogle sværger til at gas er bedre (og billigere) end moderne induktionskomfurer.

Den kontroversielle demokratiske senator fra West Virginia, Joe Manchin, har på Twitter skrevet: “I can tell you the last thing that would ever leave my house is the gas stove that we cook on.”

Det Hvide Hus har også meddelt, at præsident Joe Biden ikke støtter et forbud mod gaskomfurer.