USA øgede den 18. oktober 2019 tolden på hundredvis af varer produceret i EU.
Beslutningen om at indføre nye toldsatser på udvalgte EU-varer blev truffet, efter at Verdenshandelsorganisationen (WTO) afgjorde en langvarig sag til USA’s fordel om ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus.

USA anklagede allerede i 2004 flere europæiske lande for at yde ulovlig støtte til det franske selskab. Statsstøtten gav ifølge USA Airbus en uretfærdig fordel over for den amerikanske konkurrent Boeing.
I begyndelsen af oktover 2019 valgte WTO at give USA medhold i sagen og åbnede samtidig for muligheden for at indføre højere told.

Ekstratold den 18. oktober 2019

USA indførte derfor den 18. oktober 2019 en ekstratold på 25 procent på en lang række varer, heriblandt en række landbrugsvarer: Pork, Cheese, Yoghurt, Butter, Biscuits, Wool products, Fruit, Vegetables og Whisky.
Listen omfatter vin fra Frankrig, oste fra Italien (og UK og Danmark), uldprodukter, single maltwhisky fra Skotland og visse forarbejdede svinekødsprodukter o.m.a.
Amerikanske producenter af whisky har været hårdt ramt af en told på 25 procent, som EU indførte i juni 2018 som svar på, at USA øgede tolden på stål og aluminium.

Dansk landbrug

For dansk landbrug og danske fødevareproducenter er det skæbnens ironi, at konflikten med USA bunder i at EU har subsidieret den europæiske luftfartsgigant Airbus, der fremstiller flyvemaskiner og dele til flyvemaskiner i Frankrig, Tyskland, Spanien og i UK, men ikke i Danmark.

Hvis de europæiske producenter overvælter straftolden i priserne, må det forventes, at man vil miste markedsandele i USA. Alternativt vil det gå ud over indtjeningen på det hidtil lukrative amerikanske marked.

Den 23. oktober 2019 kunne den socialdemokratiske skatteminister Morten Bødskov fortælle den undrende offentlighed og Folketinget, at regeringen igen-igen har gennemgået de mest kritiske problemområder i skattevæsenet.
Kasseeftersynet har afsløret store uløste problemer og ubetalte regninger for it-udviklingen på ejendomsområdet, gældsopkrævningen samt på told- og momsområdet, hvor der kommer nye EU-regler fra 2021.
Derfor er regeringen sindet at bruge yderligere 1,7 milliarder kroner på de tre hovedområder.

Nye regler for boligskat udskydes
Fra dette efterår skulle der efter planen komme nye ejendomsvurderinger, og egentlig var det meningen, at de i 2021 skulle følges op af nye regler for ejendomsbeskatning.
Morten Bødskov meddelte imidlertid, at regeringen nu vil udsætte de nye skatteregler til 2024. Først da er man sikker på, at it-systemerne er på plads, og at borgerne har haft god tid til at sætte sig ind i reglerne. Om ejendomsvurderingerne til den tid vil være mere korrekte end i 2013, hvor Rigsrevisionen udsendte en beretning, der afdækkede omfattende fejl i Skats offentlige ejendomsvurderinger, vides ikke.

Konsekvenser af udskydelsen
I praksis kan udskydelsen få store konsekvenser for skatteyderne. Staten vil i de tre år fra 2021 til 2024 kradse tre milliarder kroner mere ind årligt på ejendomsværdiskatten, og de 700.000 boligejere, der skulle have tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det gamle vurderings­system har været fejlbehæftet, får også en lang næse.
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er dermed ikke længere opfyldt.

Aftalen om boligskat bør ophæves
Den forrykte aftale, der indebærer en ophævelse af boligskattestoppet, tillader fortsat stigning i grundskylden, cementerer høje og progressivt stigende boligskatter og samtidig indebærer et element af nationalisering og tvangskollektivisering af private ejendomme, bør derfor med det samme opsiges.
De politiske partier var i 2017 enige om at meddele den undrende offentlighed, at aftalen ”ville skabe tryghed for danske boligejere”.
Det lød umiddelbart forjættende for de danskere i egen bolig, der hvert år betaler 50 mia. kr. i skat: Lige nu 14 mia. til staten i form af ejendomsværdiskat og 36 mia. til kommunerne i ejendomsskat, tidligere kaldet grundskyld.
Ejendomsværdiskatten var med aftalen frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct.
Med Bødskovs melding må vi gå ud fra at grundskylden fortsat vil stige med op til 7 pct. helt frem til 2024.
Det betyder, at allerede nu kan boligejerne se frem til en markant stigende skatteregning. For et almindeligt hus i Hovedstadsområdet taler vi om 2 – 3.000 kr. ekstra pr. år!
Tryghed – Vor Herre Bevare Os! Aftalen lagde ikke op til lettelser i den samlede boligbeskatning – tværtimod! De kommende nye regler ændrer heller ikke ved det besynderlige faktum, at boligskat er en skat af en indtægt, vi ikke har.

Positivt element
Det eneste positive ved aftalen var, at over 700.000 boligejere ville få en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, fordi det hidtidige vurderings­system har været fejlbehæftet, men dette formildende element er nu også fjernet.
I den politiske debat hævdes det, at skattestoppet fra 2001 har betydet, at boligejerne er blevet forgyldte. Realiteten er, at siden 2001 er de samlede skatter på fast ejendom foreløbig steget fra 22 mia. kr. til 50 mia. kr. Samtidig er der er udsigt til en massiv skattestigning, når skattestoppet udløber i 2024.
Med aftalen blev det ”garanteret”, at hvis værdien af boligen med det nye vurderingssystem steg kraftigt – mere end lønningerne – så kan den overskydende del af grundskatten indefryses helt automatisk. Den del skal først betales til kommunen, når man sælger boligen.
Realiteten er altså, at grundskyldens stigning vil fortsætte, og det regeringen foreslår er, at fodre hunden med dens egen hale, når det foreslås, at stigningen i grundskatten indefryses og betales ved salg

Lettelser i indkomstskatten?
Ved aftalens indgåelse i 2017 blev det hævdet, at boligejerne efter 2020 ville få en kompensation i form af lavere skat på arbejde. Er det stadig tilfældet efter udskydelsen til 2024?
Under alle omstændigheder har de nuværende boligejere udsigt til et enormt formuetab, fordi den hårdere ejendomsbeskatning efter 2020/2024 vil indebære et betydelige prisfald på boliger.
Desuden er det ikke nødvendigvis de borgere, der rammes af de stigende boligskatter og fald i prisen på ejendom, der kan opnå en indkomstskatterabat – og under alle omstændigheder næppe af samme størrelse!
De nye boligejere, der kommer ind efter 2020 – nu 2024, vil opleve en hårdere beskatning, men til gengæld vil priserne være lavere. De betyder, at det er de nuværende boligejere, der kommer til at betale for den såkaldte reform.
For en almindelig familiebolig på Frederiksberg vil tabet let kunne løbe op i 1 million kroner, og for store villaer nord for København taler vi om tab på flere millioner!
Prisfaldet på boliger vil blive forstærket, fordi det er aftalt, at rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct. point, så den skattemæssige tilskyndelse til at investere i familiens egen bolig frem for andre aktiver bliver reduceret.

Kafkask system
Effekten af de aftalte ændringer af ejendomsbeskatningen vil blive et uigennemsigtigt, Kafkask system med ét sæt regler for de nuværende boligejere og andre regler for de nye ejere efter 2020 eller 2024. Effekten af planen vil desuden afhænge af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen umiddelbart give en skatterabat til boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2024. Til gengæld må disse boligejere imødese et betydeligt formuetab, når ejendommene falder i værdi efter 2024.
I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned.
Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde. Endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.

Aftalen om boligskatten bør ophæves
Alle forudsætninger for den brede politiske aftale af 2. maj 2017 om boligskatten, er ikke længere opfyldt. Aftalen var allerede i 2017 noget håbløst makværk, og udviklingen siden har gjort det værre.
Regeringen og et flertal i Folketinget bør nu benytte den tænkepause som forholdene i Skat har givet os til at genoverveje den fremtidige boligbeskatning i Danmark.

Svenskerne betaler mindre for deres fjernvarme end danskerne, og der er mindre forskel på prisen på tværs af fjernvarmeområder i Sverige end i Danmark. Det viser en analyse fra Dansk Energi.

Dansk Energi, der repræsenterer 45 procent af fjernvarmeproduktionen i Danmark, har lavet en ny analyse, der går et spadestik dybere end regeringens konkurrenceanalyse ved at sammenligne prisen i flere år, med flere prisdata og med flere forklarende parametre for både Danmark og Sverige.

Analysen viser, at en fjernvarmekunde i Sverige betaler mindre for sin varme end i Danmark. I perioden 2010 til 2015 har de svenske fjernvarmepriser i gennemsnit ligget mellem 15 og 30 procent under de danske priser. Dette billede går igen, når man tager højde for forskelle i afgifter og tilskud imellem de to lande, om end prisforskellen mindskes.

Monopol i Danmark

De lavere svenske priser kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i fysiske forhold. Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi vurderer, at der i Sverige er en naturlig konkurrencesituation, hvorimod fjernvarmen i Danmark har monopol.

LOGSTOR
Den førende globale leverandør og producent af fjernvarmerør og rørsystemer til energibranchen ligger i Danmark. LOGSTOR er en global leverandør af komplette præisolerede rørsystemer, der har hovedsæde i Løgstør i Danmark, og beskæftiger ca. 1200 medarbejdere fordelt i 12 lande verden over. Produktionen foretages på koncernens 8 fabrikker i Danmark, Sverige, Finland, Polen og Rumænien.
LOGSTOR er i dag 100 pct. ejet af kapitalfonden Triton Fund III. Der er pt. 30 virksomheder i Tritons portefølje med en opsætning på omkring 13 milliarder Euros og mere end 55.000 medarbejdere.

Kartelsagen i 1995
Der har i Danmark været en række kartelsager indefor energisektoren. Den første kartelsag i fjernvarmesektoren startede i 1995 med, at EU-kommissionen kom på uanmeldt besøg på virksomhederne Løgstør Rør, ABB I. C. Møller (der senere blev til Alstom Power Flowsystems), Tarco Energi (et kommunalt ejet selskab, der i 1999 blev solgt til Løgstør Rør) og Dansk Rørindustri A/S (der i 2003 blev overtaget af Star Pipe, der ejes af Ribe Jernindustri).

Løgstør Rør blev senere overtaget af en investorgruppe bestående af Axcel, Polaris og FIH, herefter overtaget af en engelsk kapitalfond, som hedder Montagu Private Equity, og fra 2013 af den nuværende ejer – den britiske kapitalfond Triton.
Kartelsagen endte med at koste de fire selskaber sammenlagt 625 millioner kroner i bøder.

Overpris på 30 – 40 pct.
Efter kartellets opløsning faldt priserne på fjernvarmerør med 30-40 pct. og de tidligere kunder krævede store erstatninger, der fjernede Løgstør Rørs egenkapital, og gjorde det nødvendigt at sælge selskabet.
I 2005 købte Løgstør Rør Alstom Power Flowsystems og fusionerede de to virksomheder til LOGSTOR A/S, der har en dominerende position på det danske og europæiske marked for fjernvarmerør m.v.

Kommunalt ejede selskaber indblandet
Det bemærkelsesværdige er, at kartelsagen omfattede kommunalt ejede selskaber, og selskaber finansieret af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, pensionskasser og pengeinstitutter som FIH. Det var også kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber, der blev snydt, men ingen gjorde noget.

Hvorfor?

Kartellet begyndte sin virksomhed i Danmark allerede i 1990 og blev snart udvidet med to tyske rørproducenter. Lederne af de seks virksomheder mødtes regelmæssigt for at aftale de tilbud, de ville afgive i licitationer.
På den måde delte de markedet mellem sig og bestemte selv både prisen samt hvilke firmaer, der skulle vinde de enkelte ordrer.

Konkurrencen sat ud af kraft i hele EU
Senere kom firmaer fra Østrig, Finland og Italien i det ulovlige kartel, der midt i 1994 blev udvidet til at omfatte hele EU-markedet, der i 1995 var tre milliarder kroner værd, samt flere baltiske og østeuropæiske lande.

Kartellet udstak kvoter til den enkelte virksomhed både på europæisk og nationalt niveau. Løgstør Rør fik for eksempel en kvote på 20 procent af det europæiske marked i 1994, mens der var 10 procent til Tarco Energi og seks procent til Dansk Rørindustri.
Svensk-schweiziske ABB – som udover IC Møller ejer rørfabrikker i flere andre lande – fik den største kvote, 37 procent.

Kartellet udarbejdede også en prisliste, som skulle øge priserne med 30-35 procent i løbet af to år.

Kun den svenske rørproducent Powerpipe stod uden for kartellet. Da Powerpipe vandt en stor kontrakt i Tyskland i marts 1995, reagerede kartellet ved at forbyde sine underleverandører at levere til Powerpipe og dets partnere. Kartellet prøvede også at standse råvareleverancer til Powerpipe.

Det gav stødet til EU-kommissionens undersøgelse af kartellet.

Behov for ny undersøgelse af fjernvarmemarkedet
Analysen fra Dansk Energi og de uforklarlige prisforskelle på fjernvarme i Sverige og Danmark burde give konkurrencemyndighederne anledning til nærmere at undersøge om konkurrencen igen er sat ud af kraft i den danske fjernvarmesektor.

Den 22. oktober 2019 kan avisen The Hill oplyse, at Det Hvide Hus vil opsige abonnementerne på The New York Time og The Washington Post. “We have no plans to renew them,” meddelte pressemedarbejder i Det Hvide Hus, Stephanie Grisham, The Hill tirsdag den 22. oktober 2019.

“We don’t even want it in the White House anymore” udtalte præsident Trump til Fox News’s Sean Hannity under et interview, der blev sendt mandag aften. “We’re going to probably terminate the subscribtions on The New York Times and The Washington Post. They’re fake.”

Donald Trumps reaktion på dårlig medieomtale bringer mindelser om Arne Melchior, tidligere trafikminister og medstifter af Centrum-Demokraterne, der i en tilsvarende sag blev anklaget for magtfordrejning.

Arne Melchior og Politiken
Arne Melchior døde allerede i 2016 i en alder af 91 år, men den farverige politiker huskes stadig på Christiansborg. Arne Melchior forlod i 1973 Socialdemokratiet for sammen med Erhard Jakobsen at danne Centrum-Demokraterne (CD).
Donald Trumps fremfærd mod New York Times og Washington Post ligner en af de mange sager, der bidrog til gøre Melchior kendt; I 1984 vurderede såvel Rigsadvokat som Ombudsmanden en interessant sag om blasfemi og magtfordrejning, der udover Arne Melchior omfattede farverige personer som Jens Jørgen Thorsen og Ole Andresen fra DSB.

Sagen blev i 1984 udførligt omtalt i både lokalpressen og i landsdækkende aviser og Bodil Olesen og Palle Hermund fra Birkerød Kunstforening har bidraget med deres observationer. For de historisk interesserede skete der følgende:
Arne Melchior, der var trafikminister i Schlüters Firkløverregering, gjorde sig i 1984 ifølge Ombudsmanden skyldig i magtfordrejning. Ikke fordi der var problemer med togindkøb eller vejbyggerier. Anledningen var, at han beordrede Trafikministeriets abonnement på dagbladet Politiken opsagt. Magtfordrejningen skulle angiveligt bestå i, at ministerens formål med opsigelsen af avisabonnementerne ”lå uden for formålet med kontorholdskontoen”.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede
Baggrunden for den bizarre sag var, at den farverige kunstner Jens Jørgen Thorsen i 1984 sammen med Jørgen Nash udstillede værker på Birkerød Bibliotek og i Mantziusgaarden som led i Birkerød kunstforenings tre ugers kunstdage.
Ole Andresen, der som daværende generaldirektør i DSB gik under navnet Fut-Ole, var personligt meget interesseret i jazzmusik og kunst. Han havde en personlig interesse i at få offentlige steder udsmykket med kunstværker, så han sagde ja, da Birkerød Kunstforening spurgte, om de måtte lade Jens Jørgen Thorsen udsmykke Birkerød Station som opmærksomhedsoptakt til udstilling og kunstdage. Aftalen var, at Thorsens maleri skulle blive på væggen i fjorten dage eller på ubestemt tid, hvis skilderiet faldt i DSB’s smag.

Fredag den 19. oktober 1984 var Jens Jørgen Thorsen klar til med sponsoreret malergrej at tage fat på kunstværket på den 39 kvadratmeter store stationsmur. Byens borgmester, Bent Petersen, og Ekstra Bladets populære kunstkritiker, Alex Steen, der selv boede i Birkerød, kiggede forbi, og samtidige kan berette, at der på gerningsstedet blev drukket en del Gammel Dansk!

I løbet af fredagen tog værket form. Midt på muren en gul mandsperson på et kors. Jesus, naturligvis. Én ting stak ud. Sådan lige omkring hoftehøjde på den korsfæstede mand på Birkerød Station. Et stort erigeret lem.

Offentlig debat
Helvede brød løs i form af en intens offentlig debat, hvorunder Jesus-billedet blev forsøgt overmalet. Trods offentlige krav fik Thorsen ikke lov til at male sit kunstværk færdigt. Rigsadvokaten blev inddraget, men vurderede, at nok faldt maleriet ind under §140, men han mente alligevel ikke, at der burde indledes en straffesag.
DSB-chefen måtte i slutningen af oktober sætte banearbejdere til at spule den opstemte Jesus af muren. Det skete efter lodret ordre fra trafikminister Arne Melchior (CD), der ud over Rigsadvokatens vurdering havde fået en henvendelse fra Birkerødpræsten og senere minister Flemming Kofoed-Svendsen (Kr. Folkeparti).

Blasfemi og magtfordrejning?
Sagen om kunstnerisk ytringsfrihed kørte for fuld kraft i medierne og på Christiansborg; Arne Melchior gjorde sig bemærket ved at opsige alle trafikministeriets abonnementer på dagbladet Politiken, da Carsten Jensen skrev en kommentar, der ifølge Melchior ”i dén grad spytter på folkekirken”. En eller anden klagede til Ombudsmanden, der som beskrevet betragtede opsigelsen af avisabonnementet som magtfordrejning og opfordrede til at omgøre beslutningen.

Om Melchior nåede at følge opfordringen vides ikke. Godt et 1 år senere måtte Melchior efter Rigsrevisionens kritik af bl.a. repræsentation i hjemmet forlade Trafikministerposten.

Japans nye kejser, Naruhito, er ved en ceremoni i kejserpaladset i Tokyo tirsdag morgen den 22. oktober 2019 dansk tid blevet kronet.

Dermed har han indtaget den såkaldte Krysantemumtrone, næsten fem måneder efter at han officielt blev indsat.

Han blev indsat, efter at hans far, Akihito, havde valgt at abdicere på grund af skrøbeligt helbred.
Japans premierminister, Shinzo Abe, afsluttede ceremonien med at råbe “Banzai”, der betyder “Længe leve kejseren”.

Ved den storstilede ceremoni, hvor kejseren og kejserinden blandt andet optræder i historiske dragter, deltog mere end 2000 gæster – blandt andre Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary.

Naruhito har været japansk kejser siden 1. maj 2019
Allerede onsdag den 1. maj om morgenen dansk tid fik Naruhito overrakt tre hellige skatte, bestående af et sværd, en ædelsten og et spejl, hvorefter han officielt blev Japans 126. kejser.

Naruhitos overtagelse af kejsertitlen betød afslutningen på Heisei æraen, som har været betegnelsen for hans fars regeringstid.
Naruhitos regeringstid fra 1. maj 2019 benævnes Reiwa æraen.

Kejser Akhito abdicerede
Tirsdag den 30. april 2019 abdicerede kejser Akihito og overdrog efter 30 år tronen til sin ældste søn, Nahurito.

Tronskiftet markeredes med en række ceremonier, men for den enkelte japaner betød kejserskiftet 10 fridage.

Med abdikationen brød kejser Akihito med traditionerne, men han har også forsøgt at modernisere kejserdømmet ved at gøre det mindre fjernt fra den almindelige japaner.

Det er stadig fjernt, men det er mindre fjernt end for 30 år siden, da han trådte til.

Japanernes hengivenhed for kejserparret er betydelig. Især vil han og kejserinde Michiko blive husket for deres mange rejser ud i landet. I forbindelse med de talrige naturkatastrofer, som Japan har oplevet, har kejserparret gjort det til en tradition at rejse ud og møde nogle af de mennesker, der lever i de ødelagte områder.

Kejser Akihito meddelte for flere år siden den japanske regering, at han ønskede at abdicere, men formaliteterne omkring hans fratrædelse tog tid og krævede en særlov.

Tronfølgen
Da Naruhitos datter, Aiko, ikke kan arve den japanske kejsertrone, vil det i stedet blive Naruhitos lillebror, Fumihito, der fra 1. maj har været tronarving. Den formelle titel som tronfølger vil Fumihito først få tildelt ved en ceremoni den 19. april 2020.

Da Fumihitos to døtre heller ikke har del i arvefølgen i Japan vil den næste i tronfølgen efter Fumihito blive hans søn prins Hisahito.

Efter prins Hisahito er der blot én yderligere tronfølger i den japanske kejserfamilie, nemlig Naruhitos farbror, prins Hitachi (født 1935), som er en yngre bror til ekskejser Akihito.

Japans kejser, Akihito, besøgte som kronprins Danmark i juni 1985, og som kejser i juni 1998.

 

Libanons parlament har 128 medlemmer, der er ligelig delt mellem kristne og muslimer.

Den libanesiske regering, hvor premierministeren – i øjeblikket Saad Hariri – altid er sunnimuslim, består af 30 medlemmer: sunnimuslimer (heraf 2 der repræsenterer Hizbollah), shiamuslimer, græskortodokse, græskkatolske, drusere, maronitter, armensk ortodokse og armens katolske.

Det er i grundloven sikret, at de 18 forskellige religiøse grupperinger er sikret repræsentation i landets ledelse. Libanons præsident – for tiden Michel Aoun – skal således være kristen maronit, statsministeren som nævnt sunni muslim, formanden for parlamentet shia muslim, vicestatsministeren og næstformanden i parlamentet ortodoks.

Libanon ruineret
Libanons økonomi ligger i ruiner, og landet døjer med en enorm gældsbyrde på mere end 500 milliarder kroner i offentlig gæld. Målt i forhold til BNP er det den tredjehøjeste i verden – kun overgået af Grækenland og Japan.
På CEDRE-konferencen i Paris i april 2018 sikrede Libanon sig en hjælpepakke bestående af cirka 75 milliarder kroner doneret af mere end 50 forskellige lande. Det er et lån, som skal kickstarte det gældsramte lands økonomi – men for at få adgang til pengene, skal Libanon først gennemføre omfattende reformer og nedskæringer.
Ifølge en vurdering lavet af Bank Audi i maj koster korruption og skattesvindel samtidig over 30 milliarder kroner om året for det lille land med seks millioner indbyggere.

Demonstrationer
Demonstrationerne startede torsdag den 17. oktober i Beirut, men har bredt sig til hele landet.
Regeringens forslag om nye afgifter på tobak, benzin og sociale medier, fik folk på gaden. Udover den udbredte korruption er Libaneserne også utilfredse med, at de ikke altid har elektricitet, men må leve med hyppige strømafbrydelser, at gaderne er fulde af skrald, at vandet er forurenet, at arbejdsløsheden er høj, og at regeringen har været handlingslammet overfor de omfattende skovbrande, der for tiden hærger landet.

Regeringskrise                                                                                                                                 Sent lørdag aften meddelte fire af regeringens 30 ministre, at de ønsker at trække sig tilbage.

Iran og Saudi Arabien

Den storpolitiske baggrund for Libanons vanskeligheder er, at der i landet ligesom i Yemen udkæmpes en veritabel stedfortræderkrig mellem Iran og Saudi Arabien, mellem sunni- og shiamuslimer med USA, Israel og Saudi Arabien på den ene side og Iran på den anden side.

Tidligere socialminister Mai Mercado fortæller i et interview med TV2, at det havde været svært i 15 dage at kende til svindelsagen for 121 millioner kroner i Socialstyrelsen, hvor den tiltalte Britta Nielsen nu kommer for retten 24. oktober.

Det er til at forstå.

Hvad der er komplet uforståeligt er, at børne- og socialminister Mai Mercado som ansvarlig minister blot tog til efterretning, at Kammeradvokaten vurderede, at det ikke var muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.

Revisionshuset PWC konstaterede, at svindelen med tilskudsmidler i Socialministeriet i perioden 1977 til 2018 løb op i 121 millioner kroner. PWC konstaterer også 13 “kontrolsvagheder” i Socialministeriets administration af tilskud. Blandt andet kunne de samme personer både ændre stamdata såsom kontonumre og foretage udbetalinger.

Kritikken fra PWC står ikke alene.

Rigsrevisionen har ved flere lejligheder påtalt svagheder ved administrationen af tilskudsmidlerne. En gennemgang af revisioner på socialområdet i perioden 2002-2017 viser, at Rigsrevisionen bl.a. har haft bemærkninger til skriftlige forretningsgange, opfølgningen på tilskudsmodtageres regnskaber og rapporter, kontrollen af udbetalinger, bogføringen af tilsagn og tilgodehavender samt administrationen af brugerrettigheder til det tilskudsadministrative system. Flere af bemærkningerne går igen over årene. Bemærkningerne er rapporteret i beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, i rapporter til ledelsen og i særskilte beretninger til Statsrevisorerne.

Alligevel tager børne- og socialminister Mai Mercado til efterretning, at Kammeradvokaten vurderer, at det ikke er muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.

Det kan simpelthen ikke passe; I Socialministeriet og Socialstyrelsen har der siden 1977 været en stribe departementschefer, direktører, afdelingschefer og kontorchefer, og selvom de åbenlyst har været inkompetente til at bestride deres stillinger, kan de ifølge Rigsrevisionen ikke have været uvidende om ”kontrolsvaghederne”, der dækker over Britta Nielsens direkte og ukontrollerede adgang til midler, der var tiltænkt samfundets svageste.

Det er stærkt krænkende, at en konservativ minister blot trækker på skuldrene af et klokkeklart eksempel på inadækvat ledelsesadfærd i en offentlig myndighed, hun selv har haft ansvaret for.

Det israelske Teva Pharmaceutical Industries Ltd. (Teva er det hebræiske ord for “naturen”) er blandt de førende 15 globale farmaceutiske virksomheder og er førende på verdensplan inden for generiske lægemidler (kopimedicin) og speciallægemidler.

Erstatningssager

I USA er datterselskabet Teva Pharmaceuticals involveret i en række sager, der potentielt kan koste Teva enorme summer i erstatninger og bøder.
Flere amerikanske stater varmer op til et stort juridisk slagsmål med Teva og 20 andre producenter af generisk medicin, som beskyldes for at have indgået et priskartel og derigennem at have koordineret adskillige prisforøgelser på flere end 100 lægemidler. Det kan blive dyrt, men endnu værre er, at Teva er indblandet i den amerikanske opioidkrise.

Teva står anklaget af en række amerikanske delstater for at have bidraget til opioidkrisen, og indgik i maj et forholdsvis billigt forlig på 560 mio. kr. med delstaten Oklahoma i den første af de mange sager. Medicinalselskabet Johnson & Johnson er idømt en bøde på 572 mio. kr. i Oklahoma, hvilket også var markant mindre, end investorer og analytikere havde frygtet.

Det forlyder nu, at opioidproducenten Purdue Pharma har tilbudt 80 milliarder kr. for at lukke alle sager om selskabets rolle i opioidkrisen.
Denne melding indikerer, at det kan blive langt dyrere at lukke sagerne.

Forlig med Ohio

Den 21. oktober 2019 blev der indgået et forlig mellem distributørerne McKesson, Cardinal Health, og AmerisourceBergen og producenten Teva Pharmaceuticals og 2 counties i delstaten Ohio. Forliget pålægger selskaberne at betale i alt 260 millioner dollars svarende til 1,75 mia. kr. Teva skal betale 135 mio. kr. kontant over 3 år og samtidig levere medicin til behandling af opioid-afhængighed.

Sagen havde ellers været ventet som den første sag, der skulle afgøres ved en føderal domstol, og den ville i givet fald have indikeret udfaldet i de endnu uafklarede tusindvis af andre sager vedrørende opioidkrisen.

I USA har over 2.000 counties, byer og stater i anledning af opioidkrisen anlagt sager mod op  mod 20 medicinalfirmaer. Krisen skal ifølge det amerikanske Society of Actuaries have kostet det amerikanske samfund 4234 mia. dollars fra 2015 til 2018.

Firmaet Walgreens Boots Alliance var ligeledes, men i den sag lykkedes det ikke at nå til et forlig, og retssagen er udskudt indtil videre.

Teva-aktien, der har mistet 86 pct. af sin værdi på tre år, er alene i år faldet 56 pct. til 7,50 – 8 dollar.

Teva aktiv på lobby-fronten
I USA er det et lovkrav i The Foreign Agent Registration Act at udenlandske agenter og lobbyister for udenlandske interesser lader sig registrere. Det er det amerikanske Justitsministerium, der påser at lobbyister, sagførerfirmaer og diverse konsulentfirmaer faktisk redegør for deres aktiviteter på vegne af udenlandske interessenter. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige, og Al-Monitor udgiver f.eks. et ugentligt nyhedsbrev dedikeret til Middle East Lobbying i Washington.

I Al-Monitors seneste nyhedsbrev om Mellemøstlig lobbyvirksomhed i Washington fremgår det, at Teva Pharmaceuticals USA, i 3. kvartal 2019 betalte Holland and Knight 30.000 dollars – det same som i 2. kvartal – for lobbyvirksomhed i forbindelse med medicinpriser, intellektuel ejendomsret og 2 specifikke lovforslag vedrørende sundhed. Teva Pharmaceuticals USA betalte også Polsinelli PC 80.000 dollars – i 2. kvartal var det 75.000 dollars – for at drive lobbyvirksomhed i forhold til 5 lovforslag vedrørende medicin og for et “administration review of drug pricing policies”.

Kulkraften har stadig sine tilhængere

Rundt omkring i verden er klimaaktivister og mange økonomer optaget af at adressere den ”markedsfejl”, som præger den globale økonomi; nemlig at prisen på varer og ydelser ikke afspejler de klima- og miljømæssige skadevirkninger.

Anerkendte økonomer som Nobelprismodtageren William Nordhaus, har i årevis fokuseret på økonomisk vækst og naturressourcer, klimaændringernes økonomi samt ressourcebegrænsningerne på økonomisk vækst med henblik på at kunne bestemme den mest effektive måde at bekæmpe klimaændringer på.

Nordhaus og andre er nået frem til, at den bedste måde at imødegå skaderne fra drivhusgasser er ved at lægge en ensartet skat på alle udledninger.

I praksis har den såkaldte Carbon Fee and Dividend-model eller CFD-modellen påkaldt sig interesse. Modellen, der ingenlunde er en ny idé, er i sit udgangspunkt en simpel økonomisk model for udfasning af fossile brændstoffer, hvor fossile brændstoffer som kul, olie og gas allerede upstream ved produktionen pålægges en gradvist stigende afgift, og indtægten skal derefter fordeles ligeligt mellem borgerne. Afgiften vil – afhængig af anvendelsen af det fossile råstof – efterfølgende påvirke markedspriserne.

I klimadebatten har det også været foreslået at indføre højere afgifter downstream – direkte på særligt klimabelastende forbrug – eksempelvis på flyrejser, benzin- og dieselbiler og kød.

Lizette Risgaard

Formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår nu, at klimaregningen skal betales kollektivt via skatten frem for via afgifter, der vil ramme hårdere hos folk med lave indkomster.

FH-formanden frygter, at øgede forbrugsafgifter vil møde modstand i befolkningen, som det skete i Frankrig, hvor højere brændstofafgifter førte til uroligheder og gadekampe anført af protestbevægelsen De Gule Veste. Lizette Risgaard har til TV2 sagt, at den grønne omstilling skal ske på en fair måde, ellers risikerer vi, at befolkningen vender rundt ligesom i Frankrig. Med en solidarisk løsning vil vi stadig have opbakning i befolkningen til den grønne omstilling.

Lizette Risgaards solidariske løsning på klimaudfordringen er ganske sympatisk, men det er spørgsmålet, om det vil føre til den ønske grønne omstilling?

Hvis det skal give mening, så skal afgiften følge med udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. At indføre en generel skat, som intet har med CO2 at gøre, vil ikke have nogen effekt på CO2 udledning.

Allerede socialdemokraten Poul Nielson argumenterede i begyndelsen af 90’erne for, at miljø- og klimasagen gav mulighed for fra borgerne at inddrive en ”Merianergrav” af afgifter, der kunne finansiere den samfundsomstilling og nationaliserede energisektor, han ønskede.

Har regeringen reelle hensigter?

Hvis regeringen var ærlig og havde reelle hensigter, ville den straks overfor Fagbevægelsen slå fast, at den grønne omstilling ikke handler om at finde nogle penge, som regeringen med rund hånd kan drysse over nogle andre.