Klimaskat

Kulkraften har stadig sine tilhængere

Rundt omkring i verden er klimaaktivister og mange økonomer optaget af at adressere den ”markedsfejl”, som præger den globale økonomi; nemlig at prisen på varer og ydelser ikke afspejler de klima- og miljømæssige skadevirkninger.

Anerkendte økonomer som Nobelprismodtageren William Nordhaus, har i årevis fokuseret på økonomisk vækst og naturressourcer, klimaændringernes økonomi samt ressourcebegrænsningerne på økonomisk vækst med henblik på at kunne bestemme den mest effektive måde at bekæmpe klimaændringer på.

Nordhaus og andre er nået frem til, at den bedste måde at imødegå skaderne fra drivhusgasser er ved at lægge en ensartet skat på alle udledninger.

I praksis har den såkaldte Carbon Fee and Dividend-model eller CFD-modellen påkaldt sig interesse. Modellen, der ingenlunde er en ny idé, er i sit udgangspunkt en simpel økonomisk model for udfasning af fossile brændstoffer, hvor fossile brændstoffer som kul, olie og gas allerede upstream ved produktionen pålægges en gradvist stigende afgift, og indtægten skal derefter fordeles ligeligt mellem borgerne. Afgiften vil – afhængig af anvendelsen af det fossile råstof – efterfølgende påvirke markedspriserne.

I klimadebatten har det også været foreslået at indføre højere afgifter downstream – direkte på særligt klimabelastende forbrug – eksempelvis på flyrejser, benzin- og dieselbiler og kød.

Lizette Risgaard

Formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår nu, at klimaregningen skal betales kollektivt via skatten frem for via afgifter, der vil ramme hårdere hos folk med lave indkomster.

FH-formanden frygter, at øgede forbrugsafgifter vil møde modstand i befolkningen, som det skete i Frankrig, hvor højere brændstofafgifter førte til uroligheder og gadekampe anført af protestbevægelsen De Gule Veste. Lizette Risgaard har til TV2 sagt, at den grønne omstilling skal ske på en fair måde, ellers risikerer vi, at befolkningen vender rundt ligesom i Frankrig. Med en solidarisk løsning vil vi stadig have opbakning i befolkningen til den grønne omstilling.

Lizette Risgaards solidariske løsning på klimaudfordringen er ganske sympatisk, men det er spørgsmålet, om det vil føre til den ønske grønne omstilling?

Hvis det skal give mening, så skal afgiften følge med udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. At indføre en generel skat, som intet har med CO2 at gøre, vil ikke have nogen effekt på CO2 udledning.

Allerede socialdemokraten Poul Nielson argumenterede i begyndelsen af 90’erne for, at miljø- og klimasagen gav mulighed for fra borgerne at inddrive en ”Merianergrav” af afgifter, der kunne finansiere den samfundsomstilling og nationaliserede energisektor, han ønskede.

Har regeringen reelle hensigter?

Hvis regeringen var ærlig og havde reelle hensigter, ville den straks overfor Fagbevægelsen slå fast, at den grønne omstilling ikke handler om at finde nogle penge, som regeringen med rund hånd kan drysse over nogle andre.