Ritzau har rapporteret, at ifølge Bloomberg News fremgår det af en fortrolig efterretningsrapport, at Kina dækker over omfanget af virusudbruddet, og har underrapporteret både antallet af smittede og døde.

Har Kina løjet om corona-epidemiens omfang?

I USA har den republikanske senator Ben Sasse, udtalt, at ”det kinesiske kommunistparti har løjet, lyver og vil forsætte med at lyve om coronavirus for at beskytte regimet”.

Ifølge republikaneren Michael McCaul, der er medlem af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, er Kina “ikke en troværdig partner” i kampen mod Covid-19:

”De løj over for omverdenen om spredning af virusset mellem mennesker, lukkede munden på læger og journalister, som forsøgte at fortælle sandheden, og nu skjuler de tilsyneladende de præcise tal for personer, der er ramt af denne sygdom”, siger McCaul ifølge nyhedsbureauet AFP.

Gennem en måned gjorde det kinesiske kommunistparti alt, hvad det kunne for at censurere alle informationer om Covid-19 udbruddet, i stedet for at bekæmpe smitten. Efter at præsident Xi Jinping havde erklæret “folkekrig” mod epidemien den 20. januar, opsporede den kinesiske sikkerhedstjeneste 5.111 tilfælde af “fabrikation og bevidst udbredelse af falsk og skadelig information”. De kinesiske menneskerettighedsforkæmpere dokumenterede flere typer af afstraffelse, herunder varetægtsfængsling, forsvinden, bøder, forhør, tilståelser under tvang og “opdragende reprimander”.

Siden løj Kina om det reelle antal døde.

Udbruddet

Udbruddet af det nye coronavirus begyndte i Kinas Hubei-provins i slutningen af 2019 (måske allerede i oktober 2019), men blev først rapporteret til WHO i begyndelsen af januar 2020.

Mens coronavirus hærger over hele Europa, rapporterer et voksende antal lande, at medicinsk udstyr, der er doneret af eller købt fra Kina, er fejlbehæftede, mangelfuldt og ubrugeligt.

Rapporterne skaber alvorlig tvivl om den PR-indsats, som den kinesiske præsident Xi Jinping og hans kommunistiske parti har iværksat med henblik på til at fremstille Kina som verdens nye humanitære supermagt.

Kinesisk medicinsk udstyr

Den 28. marts blev Holland tvunget til at trække 1,3 millioner ansigtsmasker produceret i Kina tilbage, fordi de ikke opfyldte minimumssikkerhedsstandarderne for medicinsk personale. De såkaldte KN95-masker er et billigere kinesisk alternativ til den amerikanske standard N95-maske, der i øjeblikket er en mangelvare over hele verden. KN95 sidder ikke lige så tæt i ansigtet som N95, hvilket muligvis eksponerer medicinsk personale for coronavirus.

I Spanien har Sundhedsministeriet oplyst, at 640,000 corona-virus tests, ministeriet havde købt af en kinesisk leverandør, var fejlbehæftede. Hertil kommer 1 million tests, der den 30. marts var leveret fra en anden kinesisk leverandør, også var fejlbehæftede.

I Tjekkiet har netmediet iRozhlas (https://www.irozhlas.cz/) rapporteret, at 300.000 kinesiske corona testkits havde en fejlrate på 80 pct. Det tjekkiske sundhedsministerium havde ellers betalt 2,1 mio. dollars for udstyret.

Holdningen hos britiske konservative

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra sundhedsydelser til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”. Det siger den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith.

Danmarks holdning til Kina

Danske politikere har hidtil udvist en bemærkelsesværdig positiv holdning til Kina. Samtidig har man ikke holdt sig tilbage i debatten, og i danske aviser har det ikke skortet på kritik af USA og præsident Trumps handelskrig med Kina.

Vi har også fra officielt dansk hold ved mange lejligheder set en underdanig respekt for Kina praktiseret. Skiftende regeringer glemmer ikke, at Kina er Danmarks 6. vigtigste eksportmarked. Det gælder i forhold til Tibetsagen, håndteringen af Dalai Lama og et uklædeligt sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.

Grønland og Færøerne?

Kun i forbindelse med Grønland og Færøerne har Danmark – meget diskret – gjort fælles sag med USA og lagt afstand til Kina.

I sagen om Huawei og opbygningen af 5G internet på Færøerne fik piben en anden lyd. Pludselig lød det fra hidtil Kina-venlige aviser, at vi skulle stå fast mod Kinas ”mafiametoder”.

5G er den næste generation af globalt internet. Her spiller Huawei, der er verdens største producent af telekommunikationsudstyr, en afgørende rolle. Huawei og Ericsson anses for førende indenfor 5G, mens Nokia, ZTE, Qualcomm og Cisco halter efter. Andre 5G-selskaber er AT& T, China Mobile, Samsung og Verizon Communications.

Når 5G er så interessant et vækstmarked, er det fordi, teknologien understøtter fremtidige styrkeområder som kunstig intelligens (artificial intelligence, AI), robotteknologi og Internet of things (IoT) udover ekstreme høje hastigheder på internettet.‎

Frygt for, at kinesiske myndigheder vil bruge Huawei til spionage, har medført, at virksomheden er blevet udelukket fra flere markeder i Vesten.

På Færøerne står Huawei allerede for det eksisterende 4G-net, og har formentlig også på 5G det bedste udstyr til den bedste pris. Kineserne er simpelthen længst fremme, samtidig med at de bruger store summer på forskning.

Straftold

Inden udbruddet af corona-pandemien så det ud til, at handelskrigen mellem USA og Kina var bragt under kontrol. Krigen startede den 1. august 2019, hvor USA annoncerede en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder svarede igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.

USA har været kritiseret for, at ved at lægge told på en lang række kinesiske varer overhører USA fuldstændig erhvervslivets og EU’s bekymringer. Problemet er, at dem, der påstår, at præsident Donald Trump startede handelskrigen med Kina, har fået noget galt i halsen.

Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, har det ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Manglende tillid til det multilaterale system

I Danmark er bekymringen også gået på, om Danmark og EU ville blive trukket med ind i Trumps strid med Kina. Af uransagelige grunde har man fra dansk side været bekymret for, at det multilaterale system i handelsorganisationen WTO ville smuldre. Herved har man valgt at ignorere, at WTO forlængst havde udspillet sin rolle.

Hidtil har USA-kritikerne i Danmark og i andre europæiske lande været blind for, at ”Made in China 2025” udgør den absolut største trussel mod USA og andre vestlige lande. ”Made in China 2025” har det er erklærede mål, at Kina om få år skal være den dominerende globale aktør inden for 10 strategiske industrier.

Men der er findes også en anden strategi: “Den nye Silkevej”, hvor Kina i de kommende år bruge 9500 milliarder kroner på at skabe en transportkorridor med et omfattende netværk af moderne jernbanenet og infrastruktur fra Asien til Europa, som vil passere igennem så mange lande, der ikke har adgang til havet, og som derfor vil blive økonomisk afhængige af Kina.

Inden 2030 vil de overhale USA som verdens største økonomi, lyder vurderingen fra flere eksperter ifølge Bloomberg.

Efter coronapandemien bør vi gøre fælles sag med USA i krigen mod Kina

Hvorfor har Danmark lurepasset i forhold til Kina?

Ét er spionage, cyber security og corona, men alle danske firmaer med blot perifer berøring af det kinesiske marked, kan bekræfte berettigelsen af den amerikanske kritik af Kinas ageren på de globale markeder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger:

Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

 

Coronakrisen har i en lang række lande allerede været en undskyldning for at svække de demokratiske spilleregler.

I Danmark vedtog Folketinget allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

I nationens interesse

Ministeren kan fremover:

“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”

“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”

Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling

Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.

“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”

Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Lukning af landets grænser

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn, men dog ikke afholdt regeringen fra at fremsætte yderligere forslag.

Strengere straffe og udvisninger

Den 2. april 2020 vedtog Folketinget endnu en hastelovpakke om dobbeltstraf for en lang række corona-relaterede forbrydelser bl.a. tricktyverier og tyveri af værnemidler som f.eks. håndsprit.

Pakken gælder også strengere straffe for bl.a. overtrædelse af maskeringsforbuddet, hacking og fornærmende tiltale til betjente, indbrudstyverier i nedlukkede butikker, restauranter, frisørsaloner og uddannelsesinstitutioner.

Med pakken er der nu også hjemmel til at udvise en udlænding − uanset vedkommendes opholdsgrundlag i Danmark – hvis han eller hun idømmes en ubetinget frihedsstraf for coronarelateret kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

 

Medierne har været påfaldende afdæmpede i deres betænkeligheder ved at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, udvise folk og endog lukke Danmarks grænser.

Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – f.eks. hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Medierne mere optaget af udenlandske anslag mod demokratiet

Medierne har været langt mere optaget af eksempler i udlandet på anslag mod demokratiets spilleregler.

Ungarn

Det mest omtalte eksempel er den ungarske regeringsleder, Viktor Orbáns, såkaldte coronalov, der med et stort flertal blev vedtaget i denne uge af det nu hjemsendte parlament, og som ifølge kritikerne gør Ungarn til et de facto diktatur på ubestemt tid. Loven tillader at suspendere eksisterende lovgivning, udvide en to uger lang undtagelsestilstand på ubestemt tid og gribe til ethvert tiltag, der har til formål at ”garantere sundheden, borgernes personlige og materielle sikkerhed og landets økonomi”.

Orbán er i forvejen under kritik fra EU for sine reformer af især retsvæsenet, der påstås at krænke basale retsstatsprincipper. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalov: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”.

Når Viktor Orban vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.

Serbien og Tyrkiet

Serbien og Tyrkiet har ligesom Ungarn indført strenge straffe for at ”sprede falske oplysninger”.

Israel

I Israel har premierminister Benjamin Netanyahu lukket domstolene under krisen og dermed standset den retssag om korruption, som han stod over for.

Polen

Polens nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed har ændret valgloven for at kunne udvide mulighederne for at brevstemme og dermed gennemføre det planlagte præsidentvalg den 10. maj med udsigt til en sejr til præsident Andrzej Duda. Det sker på trods af forfatningens bestemmelse om, at valgloven ikke må ændres i krisetid.

Andre lande har udskudt valghandlinger på ubestemt tid. I begge tilfælde er konsekvenserne for demokratiet uforudsigelige.

I stort set alle europæiske lande er der med henblik på at bekæmpe pandemien i varierende omfang indført drakoniske særlove, nødret, udgangsforbud og forsamlingsforbud m.v.

Med Brent-priser på omkring 23 dollars pr. tønde er råolien faldet til det laveste niveau i 18 år i kølvandet på Covid-19 viruskrisen og den mindskede efterspørgsel efter energi og endnu en aggressiv udmelding fra Saudi Arabien i den verserende krig om markedsandele mod deres tidligere russiske allierede.

Der mindes om, at olieprisen I begyndelsen af 2020 lå på 65 dollars pr. tønde inden corona-virussen kuldkastede alle forudsigelser om energiforbruget.

Saudi Arabien har truet med at øge produktionen med yderligere 600.000 tønder pr. dag fra 1. maj og dermed bringe den samlede produktion op på 10.6 mio. tønder pr. dag.

Sammenholdt med et globalt olieforbrug, som falder støt i takt med at en stadig større del af den vestlige verden går i isolation, har denne udmelding bidraget til at presse olieprisen ned.

Lavere benzin- og naturgaspriser

Bilister og naturgaskunder nyder i øjeblikket godt af de lavere energipriser, der bidrager til at holde inflationsraten helt i bund. Til gengæld har olie- og benzinselskaber hårde tider. Goldman Sachs har vurderet at den globale olieefterspørgsel allerede er faldet med 25 pct. og olieprisen vil kunne falde helt ned til 10 dollar pr. tønde. En række selskaber står overfor at skulle tage stilling til at lægge en række produktionssteder i mølpose.

Negative konsekvenser for den amerikanske olieindustri

Præsident Donald Trump, som ellers har været en varm fortaler for lave energipriser, har efterhånden også en interesse i at olieprisen stiger fra de nuværende niveauer, da den lave pris begynder at true den amerikanske olieindustri og ikke mindst skaber problemer for landets mange skiferolie- og ethanolproducenter.

Præsident Trump har derfor indledt ”mæglingsforsøg” i den verserende ”oliekrig” mellem Saudi Arabien og Rusland. Hans telefonsamtaler med såvel Putin som kronprins Mohammed bin Salman har foreløbig stabiliseret olieprisen lige over 23 dollar, men om det vil være muligt at nå frem til en fælles forståelse, før både Rusland og Saudi Arabien gør alvor af deres trusler om at øge produktionen fra 1. maj, er tvivlsomt.

Bliver USA nødt til at ophæve Ruslands-sanktioner?

Hvis USA skal kunne gøre en forskel, vil det formentlig kræve ophævelsen at en række af de energirelaterede amerikanske sanktioner mod Rusland. Det kunne være det der skal til for at få Putin til at vende tilbage til forhandlingsbordet og bidrage til løsningen af konflikten mellem Moskva og Riyadh.

Vil de lave oliepriser vare ved?

Analytikere har imidlertid påpeget, at Saudi Arabiens og Ruslands oliedispositioner ikke betyder meget i forhold til det enorme fald i den globale olieefterspørgsel efter Covid-19-krisen. Afhængigt af krisens varighed, kan der derfor blive behov for en global produktionsbegrænsning, hvis man vil forhindre at bunden går helt ud af markedet.

Hvis en mere omfattende produktionsbegrænsning bliver nødvendigt, kan det betyde, at vi kan imødese stærkt stigende oliepriser, når krisen vender. Det skyldes, at det viol tage tid at genoptage produktionen fra brønde, der har været lagt i ”mølpose”.

 

Danmarks Nationalbank har den 1. april 2020 offentliggjort en analyse, der forudser at dansk økonomi rammes hårdt af corona-pandemien.

Udbruddet af coronavirus, foranstaltningerne til at inddæmme smitten og afledte adfærdsændringer medfører en midlertidig og meget kraftig reduktion af den økonomiske aktivitet, særligt i første halvår af 2020. For året som helhed vurderer Nationalbanken at væksten bliver mellem -3 og -10 pct. end ellers.

Aktiviteten i en række brancher bliver meget hårdt ramt i en kortere periode som følge af virusudbruddet, de afledte omfattende foranstaltninger og ændret adfærd. Herefter vil der ske en gradvis genopretning af aktiviteten, når smittespredningen er under kontrol. Ifølge Nationalbanken er det usikkert hvor hurtigt og i hvilket omfang aktiviteten vil blive genoprettet.

De aktuelle foranstaltninger og ændret adfærd vil reducere aktiviteten med ca. 25 pct., mens de står på. En forlængelse af den nuværende situation med blot nogle få uger påvirker derfor den samlede vækst i 2020 mærkbart.

Nationalbanken påpeger, at den makroøkonomiske udvikling ikke styres af normale økonomiske sammenhænge, men af, hvordan virusudbruddet udvikler sig. Det gør det meget vanskeligt at skønne over udviklingen i 2020.

Netavisen 180Grader, der med ungdommeligt overmod selv hævder at være en borgerlig-liberal netavis med fri og uafhængig journalistik, mener at kunne bidrage til Liberal Alliances genrejsning ved ordret at afskrive Ritzau-telegrammer.

Organet påpeger, at der skelnes skarpt mellem organets frie, uafhængige journalistik og opinionsstoffet, herunder ledere.

180Grader ubehjælpsomme fremfærd er med til at give borgerlige synspunkter et dårligt ry, og – hvad værre er – bidrager til at der igen, igen må stilles spørgsmål ved Lars Seier Christensens sunde dømmekraft.

Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”. Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.
Lykke Friis synes at glemme, at regeringen i Danmark – også med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus – har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.
Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.
Ministeren kan fremover:
“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”
Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn, men dog ikke afholdt reger ingen fra yderligere forslag, der vedtages i Folketinget den 31. marts 2020.
Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.
Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at mens Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været særdeles aktive i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Ungarn, har de været påfaldende afdæmpede i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Hvis der i Danmark er noget, der nærmer sig ”Deep State” er det domstolene, der uafhængigt af landets demokratiske ledelse anlægger deres egen fortolkning af lovgivers intention og af ret og rimelighed.

I EU er der i øjeblikket en livlig diskussion af, om det demokratiske politiske systems indflydelse på og ansvar for dommerudnævnelser er tilladt i en retsstat og foreneligt med princippet om magtens tredeling og EU´s grundlæggende værdier.

En række lande har en egentlig Forfatningsdomstol, der i lighed med den amerikanske Højesteret afklarer forholdet til forfatningen.

Den amerikanske højesteret har således haft en lang række prøvelser af, om love er i strid med forfatningen. Den har i flere sager tilsidesat politisk kontroversielle love, hvor det ikke på forhånd har været særlig klart, om loven var i strid med forfatningen.

Højesteret er bestemt ingen forfatningsdomstol

Den danske højesterets nære tilknytning til Justitsministeriet betyder, at retten har en mere forsigtig linje i forhold til at tage stilling til, om love strider mod grundloven. Der er kun få eksempler på, at Højesteret har fundet, at en lov, der har passeret Justitsministeriets lovkontor, ikke lever op til grundlovens krav. Det eneste eksempel fra nyere tid er da en radikal undervisningsminister pressede Tvind-loven gennem Folketinget. Loven blev siden underkendt af Højesteret som grundlovsstridig.

Det er jo ikke noget, der offentligt diskuteres med dommerstanden. Dommerforeningen holder en lav profil i Danmark, men det er ikke fra den kant, den undrende befolkning får svar. Det er heller ikke fra den kant, der stilles spørgsmål ved den europæiske menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger.

Danske foranstaltninger

I Danmark har det ellers givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kan fremover:

• “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
• “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
• Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
• Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bekymring for friheds- og menneskerettigheder

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.

Ikke hos Dommerforeningen, men Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at Dommerforeningen, Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til at myndighederne efter en summarisk Folketingsbehandling nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dommerforeningen har travlt med Polen og Ungarn

Dommerforeningen holder sig til gengæld ikke tilbage med anklager mod lande som Polen og Ungarn, hvis regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket domstolenes uafhængighed.

I anledning af de nu foreslåede stramninger af straffeloven reagerer Dommerforeningen endelig. I et brev skrevet i en personlig tone til justitsminister Nick Hækkerup (S) langer Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, ud efter de stramninger af straffeloven, som er under hastebehandling i Folketinget.

Lovforslaget vil skærpe straffen for kriminalitet, der på en eller måde relaterer sig til coronaepidemien. Blandt andet lyder det i lovforslaget, at tyveri af håndsprit i udgangspunktet skal straffes med ubetinget fængsel.

Hastebehandlingen betyder, at den normale høringsfase, som ændringer af straffeloven – og andre lovforslag – skal igennem, forsvinder.

Kære Nick

I brevet – som Mikael Sjöberg indleder med ordene “Kære Nick” og afslutter med “Med venlig hilsen Mikael” – langer dommerformanden netop ud efter, at man er alt for orienteret mod konkrete eksempler.

”Det er pædagogisk måske meget godt, men en noget uhensigtsmæssig måde at lovgive på. Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser”, lyder det blandt andet i brevet.

Sjöberg foreslår, at man begrænser sig til at skrive, at coronarelateret kriminalitet skal ses som en skærpende omstændighed. Så skal dommerne nok dømme derefter, skriver han.

Han bemærker også, at det kan være problematisk at hæve strafferammen – altså lovens angivelse af forbrydelsens minimale og maksimale straf. Forslaget vil i visse tilfælde firedoble denne.

Mikael Sjöberg påpeger, at strafferammen skal ses i relation til strafferammer for andre forbrydelser. Og hvis man hæver strafferammen markant for én type kriminalitet, så står det måske ikke mål med, hvad straffen er for en anden type kriminalitet.

Dommerformanden slutter sit brev med en antydning af, at lovstramningerne har karakter af symbolpolitik – altså at det ikke er et tiltag mod et reelt og betydeligt problem.

”Hastelovgivning er i orden, når der foreligger en nødretssituation. En sådan har vi rent sundhedsmæssigt i disse dage og uger. Man kan spørge sig selv, om vi også har en nødretssituation med kriminaliteten, når man tager Rigspolitiets talmateriale in mente”, skriver Mikal Sjöberg.

Ifølge en Gallup-undersøgelse er flertallet af amerikanere ikke tilfredse med mediernes håndtering af virusepidemien.

I undersøgelsen blev der spurgt ind til hvordan man opfattede en række institutioners håndtering af corona-epidemien (hospitaler, skoler og daginstitutioner, delstatsregeringer, arbejdsgivere, sundhedsstyrelse og andre statslige sundhedsmyndigheder, Vicepræsident Mike Pence, Præsident Donald Trump, Kongressen og nyhedsmedier)

Ud af de 9 instanser, der blev vurderet af amerikanere i meningsmålingen om håndteringen af corona-epidemien, klarede medierne sig dårligst.

Medierne opnåede som de eneste en negativ godkendelsesvurdering i den amerikanske offentlighed, hvor kun 44 procent af amerikanerne godkendte den måde, medierne har dækket virussen på.

Til sammenligning opnåede præsident Trump, vicepræsident Pence og de offentlige sundhedsmyndigheder godkendelse på mindst 60 pct. af respondenterne.

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere

Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)

Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.

Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.

Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen

Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

Uenighed i EU betyder, at plan for fælles økonomisk nødhjælp udskydes to uger

EU’s stats- og regeringschefer afholdt torsdag et virtuelt topmøde – forbundet via videokameraer, computere og skærme.

Der var ifølge iagttagere en “intens politisk debat”, men den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU’s redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Konklusionen blev, at eurozonens finansministre nu er pålagt “i løbet af to uger” at udarbejde en pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus.

Den Internationale Valutafond, IMF, udbetaler coronavirus-støtte

Kirgistan modtager 120,9 millioner dollar, som skal hjælpe det centralasiatiske land. I kroner svarer beløbet til omkring 820 millioner.

Pandemien har skabt et hul i betalingsbalancen på anslået 400 millioner dollar og svækket udsigterne for Republikken Kirgistan, der blev det første af 80 ansøgerlande, der har modtaget coronastøtte fra IMF.

IMF forudser, at coronavirus vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som eller værre end finanskrisen i 2009. Det ventes imidlertid, at udviklingen vil vende i 2021, vurderede IMF mandag.

G20 vil bekæmpe coronakrisen med 5000 milliarder dollar

G20-landene, der er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, varsler efter en videokonference torsdag den 26. marts fælles front mod corona og lover en koordineret indsats mod økonomiske og sociale følger. Der vil blive skudt 5000 milliarder dollar ind i den globale økonomi som en del af en målrettet finanspolitik, økonomiske tiltag og garantiordninger for at modvirke de sociale, økonomiske og finansielle effekter af pandemien, lyder det i meddelelsen.

Finansministre og centralbankchefer i G20-landene vil koordinere og arbejde tæt sammen med blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det nærmere indhold af fællesindsatsen er ikke oplyst, men G20-lederne har tilkendegivet, at de vil udvide produktionen af medicinsk udstyr, så den kan leve op til den stigende efterspørgsel.

 

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere
Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)
Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.
Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.
Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen
Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

I slutningen af 2019 blev USA vurderet til at være det bedst forberedte land i verden til at håndtere en pandemi. Vurderingen og udarbejdelsen af Global Health Security Index blev foretaget fra 2018 til 2019 af Nuclear Threat Initiative (NTI) og Johns Hopkins Center for Health Security (JHCHS) med vejledning fra et internationalt panel af eksperter fra 13 lande og Economist Intelligence Unit.

Mere end 100 forskere brugte et år på at indsamle og validere offentligt tilgængelige data. Rapporten bemærker, at selvom USA samlet set ligger på 1. pladsen, er pandemi-forberedelserne ikke perfekte, og faktorer, der kan påvirke vurderingen, inkluderer ”risikoen for social uro og terrorisme og lav offentlig tillid til regeringen”.

Rapporten er gravet frem igen som led i det politiske slagsmål mellem Demokrater og Republikanere, hvor præsident Trumps kritikere har påstået, at administrationens passivitet skulle have gjort USA sårbart over for den igangværende coronavirus-pandemi.

Den gennemsnitlige samlede GHS-indeks score er 40,2 ud af en mulig 100. Mens OECD-lande med høj indkomst opnår en gennemsnitlig score på 51,9, viser indekset, at den samlede internationale beredskab for epidemier og pandemier samlet er meget svag.

Danmark nr. 8

Danmark ligger pænt i en international sammenligning. Med en index-score på 70.4 ligger Danmark som nr. 8 af de 195 lande.

Det bemærkes dog, at Danmark kun ligger på en 19. plads i kategorien “RAPID RESPONSE TO AND MITIGATION OF THE SPREAD OF AN EPIDEMIC”, og helt nede som nr. 28 i kategorien ”COMMITMENTS TO IMPROVING NATIONAL CAPACITY, FINANCING AND ADHERENCE TO NORMS”.