Skal vi acceptere mindre solide danske pengeinstitutter?

FinansDanmark Tillid

Kravene til bankernes soliditet og kapitalgrundlag er i Den Europæiske Bankunion og i Eurozonen strammet betydeligt efter finanskrisen. For at leve op til kapitalkravene skal bankernes kernekapital (den såkaldte Common Equity Tier 1, CET1) mindst udgøre en individuelt bestemt størrelse i forhold til bankens risikobaserede aktiver. Hertil kommer anbefalede, men ikke nødvendigvis krævede systemiske kontracykliske buffere.

Yderligere krav til polstring

Siden 2008 er kapitalkravene skærpet, men der er udsigt til nye internationale kapitalkrav, der meget nemt kan betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter meget snart skal sætte væsentligt større beløb til side.

Basel-komiteen (Basel Committee on Banking Supervision, BCBS), arbejder i øjeblikket med nye kapitalkrav til de største banker i verden. Målet med Basel IV er at vedtage et nyt sæt kapitalkrav til verdens største banker, der skal minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009.

Basel-komiteen, der holder til hos Bank for International Settlements i Basel i Schweiz, nåede allerede i december 2017 frem til de sidste anbefalinger – de såkaldte Basel IV reformer, der anbefales af Basel-komiteens Group of Central Bank Governors and Heads of Supervision, GHOS – og som bl.a. indeholder nye kapitalkrav til de største banker i verden.

Fravær af konkurrence i Danmark betyder dyrere lån

Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker øges med 24,4 procent.

I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.

Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til. Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til at man kan tillade at de går ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.

Modstand mod nye kapitalkrav

Pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er ikke begejstret ved udsigten til nye kapitalkrav. Basel IV-kravene er efter FinansDanmarks opfattelse helt unødvendige, da danske institutter i dag allerede har polstret sig med mere end 100 milliarder kr. siden finanskrisen.

Baggrunden for øgede kapitalkrav

Den Europæiske Bankmyndighed og Basel-komiteen har næppe noget særskilt ønske om at genere den danske banksektor. Baggrunden for kapitalkravene er selvfølgelig de ubehagelige erfaringer fra finanskrisen i 2008.

Finanskrisen

Op til krisen i 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af CET1 eller kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, hvor mange af bankernes aktiver viste sig værdiløse, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter. Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor en truende insolvens. Hvis først en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet. Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko, men heldigvis lykkedes det at afværge det totale finansielle kaos.

Det endelige regnskab viser, at staten faktisk tjente på bankpakkerne. Dermed kunne myten om, at bankerne tørrede tabet ved den finansielle krise af på staten og lod skatteborgerne betale regningen, til dels manes i jorden, men det bortforklarer ikke, at regeringen løb en enorm risiko. Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Finanskriser koster på den økonomiske vækst

Det må ej heller glemmes, at Finanskrisen førte dansk økonomi ind i en dyb lavkonjunktur, som vi først for nylig er kommet ud af igen. En nylig analyse fra Nationalbanken viser at finansielle kriser også har permanente nationaløkonomiske effekter, og vi kommer således næppe nogensinde til at indhente den økonomiske vækst, vi ville have haft uden finanskrisen.

Bankernes soliditet

De fælles bestræbelser går derfor på at undgå nye finansielle kriser. Den enkelte bank skal leve op til den såkaldte Liquidity Coverage Ratio, hvorefter banken skal have en beholdning af højlikvide aktiver, der er stor nok til at kunne finansiere mindst 30 dages træk på bankens likvider. Problemet for danske pengeinstitutter er opgørelsesmetoden: Institutternes risikovægtede aktiver kan enten opgøres med ”standardmetoden”, hvor Basel Komiteen ikke godtager realkreditobligationer som højlikvide kvalitetspapirer – kun statsobligationer. Alternativt kan pengeinstitutter basere risikovurderingen af deres aktiver på ”interne modeller”, som måske er en mere præcis riusikovurdering, men som også gør det lettere for institutterne at imødekomme kapitalkravene.

Kravet er imidlertid, at hvis de risikovægtede aktiver beregnet med interne modeller kommer under 72,5 pct. af størrelsen beregnet med standardmetoden, træder output-gulvet i kraft. Gulvet begrænser således ”rabatten” på kapitalkravet ved anvendelse af interne modeller.

”Gulvkravet”

I FinansDanmark er opfattelsen, at Basel IV’s ”outputgulv”, vil gå urimeligt hårdt ud over danske pengeinstitutter, fordi realkreditobligationer, der traditionelt udgør en væsentlig del af pengeinstitutternes aktiver, ikke regnes som højlikvide kvalitetsaktiver. Det vil også få negative konsekvenser for den danske realkreditsektor, fordi det vil påvirke kurserne på realkreditobligationer.

Basel IV-reglerne forøger som nævnt samlet set kapitalkravet til de danske institutter med 78 mia. kr. – uden det såkaldte ”outputgulv” vil stigningen i kapitalkravene blive reduceret til 26 mia. kr.

Det synspunkt FinansDanmark hævder er, at dansk realkredit historisk har været karakteriseret ved lave misligholdelsesrater og tab. Gulvkravet betyder derfor, at institutterne skal polstre sig kraftigt med kernekapital for at sikre sig over for mindre sandsynlige tab på realkreditten.

Dette synspunkt har ikke umiddelbart fundet genklang hos risikoanalytikerne i Den Europæiske Bankmyndighed, der ikke har glemt at den finansielle krise startede på det amerikanske boligmarked.

Collateralized Debt Obligation (CDO), der var baseret på realkreditobligationer muliggjorde investeringer i den del af det amerikanske realkreditobligationsmarked, der var allermest risikofyldt – nemlig obligationer baseret på den såkaldte ”subprime-lån”, altså 2. og 3. prioritets realkreditlån, og ofte optaget af de allerdårligst stillede boligejere. Med computerkraft og svært gennemskuelige algoritmer blev de dårlige lån lagt i pulje med ”gode” lån og delt op i pakker, som betød at risikoen var mere end udjævnet – ja papirerne blev markedsført – og accepteret – som sikre placeringsmuligheder med relativt højt afkast.

Det spørgsmål, der stilles er: Hvor sikre er realkreditobligationer, hvor de bagvedliggende afdragsfrie og variabelt forrente lån er ydet i ejendomme, der er usælgelige i en krisesituation?

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s