Netavisen 180Grader, der med ungdommeligt overmod selv hævder at være en borgerlig-liberal netavis med fri og uafhængig journalistik, mener at kunne bidrage til Liberal Alliances genrejsning ved ordret at afskrive Ritzau-telegrammer.

Organet påpeger, at der skelnes skarpt mellem organets frie, uafhængige journalistik og opinionsstoffet, herunder ledere.

180Grader ubehjælpsomme fremfærd er med til at give borgerlige synspunkter et dårligt ry, og – hvad værre er – bidrager til at der igen, igen må stilles spørgsmål ved Lars Seier Christensens sunde dømmekraft.

Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”. Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.
Lykke Friis synes at glemme, at regeringen i Danmark – også med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus – har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.
Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.
Ministeren kan fremover:
“Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
“Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
“Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”
Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn, men dog ikke afholdt reger ingen fra yderligere forslag, der vedtages i Folketinget den 31. marts 2020.
Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.
Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at mens Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været særdeles aktive i at påpege det betænkelige ved udviklingen i Ungarn, har de været påfaldende afdæmpede i forhold til, at danske myndigheder – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Hvis der i Danmark er noget, der nærmer sig ”Deep State” er det domstolene, der uafhængigt af landets demokratiske ledelse anlægger deres egen fortolkning af lovgivers intention og af ret og rimelighed.

I EU er der i øjeblikket en livlig diskussion af, om det demokratiske politiske systems indflydelse på og ansvar for dommerudnævnelser er tilladt i en retsstat og foreneligt med princippet om magtens tredeling og EU´s grundlæggende værdier.

En række lande har en egentlig Forfatningsdomstol, der i lighed med den amerikanske Højesteret afklarer forholdet til forfatningen.

Den amerikanske højesteret har således haft en lang række prøvelser af, om love er i strid med forfatningen. Den har i flere sager tilsidesat politisk kontroversielle love, hvor det ikke på forhånd har været særlig klart, om loven var i strid med forfatningen.

Højesteret er bestemt ingen forfatningsdomstol

Den danske højesterets nære tilknytning til Justitsministeriet betyder, at retten har en mere forsigtig linje i forhold til at tage stilling til, om love strider mod grundloven. Der er kun få eksempler på, at Højesteret har fundet, at en lov, der har passeret Justitsministeriets lovkontor, ikke lever op til grundlovens krav. Det eneste eksempel fra nyere tid er da en radikal undervisningsminister pressede Tvind-loven gennem Folketinget. Loven blev siden underkendt af Højesteret som grundlovsstridig.

Det er jo ikke noget, der offentligt diskuteres med dommerstanden. Dommerforeningen holder en lav profil i Danmark, men det er ikke fra den kant, den undrende befolkning får svar. Det er heller ikke fra den kant, der stilles spørgsmål ved den europæiske menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger.

Danske foranstaltninger

I Danmark har det ellers givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kan fremover:

• “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
• “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
• Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
• Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bekymring for friheds- og menneskerettigheder

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.

Ikke hos Dommerforeningen, men Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne.

Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at Dommerforeningen, Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til at myndighederne efter en summarisk Folketingsbehandling nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Dommerforeningen har travlt med Polen og Ungarn

Dommerforeningen holder sig til gengæld ikke tilbage med anklager mod lande som Polen og Ungarn, hvis regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket domstolenes uafhængighed.

I anledning af de nu foreslåede stramninger af straffeloven reagerer Dommerforeningen endelig. I et brev skrevet i en personlig tone til justitsminister Nick Hækkerup (S) langer Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, ud efter de stramninger af straffeloven, som er under hastebehandling i Folketinget.

Lovforslaget vil skærpe straffen for kriminalitet, der på en eller måde relaterer sig til coronaepidemien. Blandt andet lyder det i lovforslaget, at tyveri af håndsprit i udgangspunktet skal straffes med ubetinget fængsel.

Hastebehandlingen betyder, at den normale høringsfase, som ændringer af straffeloven – og andre lovforslag – skal igennem, forsvinder.

Kære Nick

I brevet – som Mikael Sjöberg indleder med ordene “Kære Nick” og afslutter med “Med venlig hilsen Mikael” – langer dommerformanden netop ud efter, at man er alt for orienteret mod konkrete eksempler.

”Det er pædagogisk måske meget godt, men en noget uhensigtsmæssig måde at lovgive på. Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser”, lyder det blandt andet i brevet.

Sjöberg foreslår, at man begrænser sig til at skrive, at coronarelateret kriminalitet skal ses som en skærpende omstændighed. Så skal dommerne nok dømme derefter, skriver han.

Han bemærker også, at det kan være problematisk at hæve strafferammen – altså lovens angivelse af forbrydelsens minimale og maksimale straf. Forslaget vil i visse tilfælde firedoble denne.

Mikael Sjöberg påpeger, at strafferammen skal ses i relation til strafferammer for andre forbrydelser. Og hvis man hæver strafferammen markant for én type kriminalitet, så står det måske ikke mål med, hvad straffen er for en anden type kriminalitet.

Dommerformanden slutter sit brev med en antydning af, at lovstramningerne har karakter af symbolpolitik – altså at det ikke er et tiltag mod et reelt og betydeligt problem.

”Hastelovgivning er i orden, når der foreligger en nødretssituation. En sådan har vi rent sundhedsmæssigt i disse dage og uger. Man kan spørge sig selv, om vi også har en nødretssituation med kriminaliteten, når man tager Rigspolitiets talmateriale in mente”, skriver Mikal Sjöberg.

Ifølge en Gallup-undersøgelse er flertallet af amerikanere ikke tilfredse med mediernes håndtering af virusepidemien.

I undersøgelsen blev der spurgt ind til hvordan man opfattede en række institutioners håndtering af corona-epidemien (hospitaler, skoler og daginstitutioner, delstatsregeringer, arbejdsgivere, sundhedsstyrelse og andre statslige sundhedsmyndigheder, Vicepræsident Mike Pence, Præsident Donald Trump, Kongressen og nyhedsmedier)

Ud af de 9 instanser, der blev vurderet af amerikanere i meningsmålingen om håndteringen af corona-epidemien, klarede medierne sig dårligst.

Medierne opnåede som de eneste en negativ godkendelsesvurdering i den amerikanske offentlighed, hvor kun 44 procent af amerikanerne godkendte den måde, medierne har dækket virussen på.

Til sammenligning opnåede præsident Trump, vicepræsident Pence og de offentlige sundhedsmyndigheder godkendelse på mindst 60 pct. af respondenterne.

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere

Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)

Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.

Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.

Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen

Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

Uenighed i EU betyder, at plan for fælles økonomisk nødhjælp udskydes to uger

EU’s stats- og regeringschefer afholdt torsdag et virtuelt topmøde – forbundet via videokameraer, computere og skærme.

Der var ifølge iagttagere en “intens politisk debat”, men den endte uden det ønskede resultat for de EU-lande, som savner akut nødhjælp til økonomier i frit fald som følge af coronakrisen.

Landene i nord er imod de såkaldte coronaobligationer, som er en fælles gældsudstedelse, der skal holde hånden under de hårdest ramte økonomier.

Det udelukkede både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den hollandske premierminister, Mark Rutte, efter mødet.

Nogle EU-lande ønsker fleksible lån fra EU’s redningsfond (ESM), og Italien, Spanien og andre lande i syd har krævet, at de lån skal udstedes uden betingelser.

Konklusionen blev, at eurozonens finansministre nu er pålagt “i løbet af to uger” at udarbejde en pakke af initiativer, der skal imødegå de alvorlige økonomiske følger af coronavirus.

Den Internationale Valutafond, IMF, udbetaler coronavirus-støtte

Kirgistan modtager 120,9 millioner dollar, som skal hjælpe det centralasiatiske land. I kroner svarer beløbet til omkring 820 millioner.

Pandemien har skabt et hul i betalingsbalancen på anslået 400 millioner dollar og svækket udsigterne for Republikken Kirgistan, der blev det første af 80 ansøgerlande, der har modtaget coronastøtte fra IMF.

IMF forudser, at coronavirus vil forårsage en global recession i 2020 i samme omfang som eller værre end finanskrisen i 2009. Det ventes imidlertid, at udviklingen vil vende i 2021, vurderede IMF mandag.

G20 vil bekæmpe coronakrisen med 5000 milliarder dollar

G20-landene, der er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, varsler efter en videokonference torsdag den 26. marts fælles front mod corona og lover en koordineret indsats mod økonomiske og sociale følger. Der vil blive skudt 5000 milliarder dollar ind i den globale økonomi som en del af en målrettet finanspolitik, økonomiske tiltag og garantiordninger for at modvirke de sociale, økonomiske og finansielle effekter af pandemien, lyder det i meddelelsen.

Finansministre og centralbankchefer i G20-landene vil koordinere og arbejde tæt sammen med blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det nærmere indhold af fællesindsatsen er ikke oplyst, men G20-lederne har tilkendegivet, at de vil udvide produktionen af medicinsk udstyr, så den kan leve op til den stigende efterspørgsel.

 

Sent onsdag (torsdag morgen den 26. marts, dansk tid) vedtog det amerikanske Senat efter 5 dages forhandlinger en Corona-hjælpepakke på i alt 2200 mia. dollars eller omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt (svarende til næsten 15000 mia. kr. eller 6 gange det samlede danske bruttonationalprodukt).

Check til alle amerikanere
Pakken omfatter forbedret arbejdsløshedsunderstøttelse, støtte til hospitalsvæsenet, føderalt garanterede lån til små og mellemstore virksomheder og en kontant støtte på 1.200 dollars (omkring 8.000 kr.) til alle amerikanere, med en årlig indkomst under 75.000 dollars (omkring 510.000 kr.)
Den sidste knast i forhandlingerne var, at nogle republikanske senatorer blev betænkelige ved, om den forbedrede arbejdsløshedsunderstøttelse kunne indeholde et incitament til at virksomheder fyrede medarbejdere, og at arbejdsløse kunne se en fordel i at hæve understøttelse i stedet for at vende tilbage til arbejdet. Til slut kunne Senatet dog enstemmigt støtte hjælpepakken.
Repræsentanternes Hus ventes at godkende pakken fredag den 27. marts hvorefter præsident Trump skal underskrive lovgivningen.
Finansminister Steven Mnuchin har udtalt, at det er forventningen, at de amerikanske familier modtager den kontante støtte inden 3 uger.

Positiv reaktion på børsen
Børsen i New York har taget godt imod den politiske enighed om hjælpepakken og aktiekurserne er i de 2 sidste dage steget med over 10 pct. og dermed genvundet en del af tabene på omkring 30 pct. som følge af Corona-pandemien.

I slutningen af 2019 blev USA vurderet til at være det bedst forberedte land i verden til at håndtere en pandemi. Vurderingen og udarbejdelsen af Global Health Security Index blev foretaget fra 2018 til 2019 af Nuclear Threat Initiative (NTI) og Johns Hopkins Center for Health Security (JHCHS) med vejledning fra et internationalt panel af eksperter fra 13 lande og Economist Intelligence Unit.

Mere end 100 forskere brugte et år på at indsamle og validere offentligt tilgængelige data. Rapporten bemærker, at selvom USA samlet set ligger på 1. pladsen, er pandemi-forberedelserne ikke perfekte, og faktorer, der kan påvirke vurderingen, inkluderer ”risikoen for social uro og terrorisme og lav offentlig tillid til regeringen”.

Rapporten er gravet frem igen som led i det politiske slagsmål mellem Demokrater og Republikanere, hvor præsident Trumps kritikere har påstået, at administrationens passivitet skulle have gjort USA sårbart over for den igangværende coronavirus-pandemi.

Den gennemsnitlige samlede GHS-indeks score er 40,2 ud af en mulig 100. Mens OECD-lande med høj indkomst opnår en gennemsnitlig score på 51,9, viser indekset, at den samlede internationale beredskab for epidemier og pandemier samlet er meget svag.

Danmark nr. 8

Danmark ligger pænt i en international sammenligning. Med en index-score på 70.4 ligger Danmark som nr. 8 af de 195 lande.

Det bemærkes dog, at Danmark kun ligger på en 19. plads i kategorien “RAPID RESPONSE TO AND MITIGATION OF THE SPREAD OF AN EPIDEMIC”, og helt nede som nr. 28 i kategorien ”COMMITMENTS TO IMPROVING NATIONAL CAPACITY, FINANCING AND ADHERENCE TO NORMS”.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har 11. marts erklæret spredningen af en ny coronavirus for en pandemi.

Den nye coronavirus forårsager en luftvejsinfektion kaldet COVID-19. Langt de fleste får kun milde symptomer, men særligt ældre og svækkede personer risikerer at få en livstruende lungebetændelse.

Da virussen spreder sig hurtigt mellem mennesker, og da deres immunsystem ikke kender den, kan corona gøre mange alvorligt syge på samme tid, hvilket kan sætte sundhedsvæsenet under voldsomt pres.

Den 27. februar 2020 blev den nye coronavirus konstateret i Danmark, da en mand blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Han blev erklæret rask igen 5. marts.

Siden da har smitten spredt sig til hele landet. 12. marts skete det første dødsfald relateret til den nye coronavirus i Danmark.

De nyeste tal om corona (25. marts 2020):

Smittede: Mindst 1.715 er eller har været smittet i alt (derudover 132 på Færøerne og 5 i Grønland).

Indlagte: 301 er indlagt på hospitalet. 69 af dem på intensiv afdeling – heraf 58 i respirator.

Døde: 32 er døde efter at have fået påvist smitte. COVID-19 er ikke nødvendigvis dødsårsagen.

Der er endnu ikke officielle tal for, hvor mange der er blevet raske igen.

Danmark har siden 11. marts været i tilnærmelsesvis undtagelsestilstand i et forsøg på at forsinke spredningen.

Italien hårdt ramt af corona-krisen

I Italien er situationen langt værre. Der er nu konstateret, at 69176 er bekræftet smittet med coronavirus. 6820 er døde mens 8326 er kommet sig efter at have været syge Covid-19.

Antonio Gramsci

Italiens kommunistiske parti – Partito Comunista Italiano – blev grundlagt den 18. januar 1921 i Livorno af Amadeo Bordiga og Antonio Gramsci.

Antonio Gramsci (født 23. januar 1891 i Ales på Sardinien, Italien, død 27. april 1937 i Rom) var forfatter, journalist, politiker og filosof, en socialistisk teoretiker, kommunist og antifascist.

Fra den 6. april 1924 til sin tilfangetagelse af fascisterne den 8. november 1926 var han medlem af det italienske parlament. Gramsci blev idømt 20 års straffearbejde, men blev løsladt i 1937 pga. sygdom. Han døde kort efter.

Under sit fængselsophold forfattede Gramsci i alt 32 fængselsskrifter også kaldet Gramscis fængselsoptegnelser. Disse skrifter er blevet nogle af de mest indflydelsesrige marxistisk filosofiske værker i eftertiden.

Antonio Gramsci udviklede teorien om “cultural hegemony”, hvor de fremherskende kulturelle normer og værdier var etableret af den herskende klasse, bourgeoisiet.

Modkulturens Gramsciske March

Selvom det vist nok var 68-eren, Rudi Dutschke, der argumenterede for, at hvis den dominerende kultur skulle ændres, ville det kræve en ”lang march” gennem alle samfundets institutioner, er udtrykket ”Modkulturens Gramsciske March Gennem Institutionerne” ofte tillagt Antonio Gramsci.

Antonio Gramsci er under alle omstændigheder blevet berømt for at udvikle en strategi for hvordan borgerlige vestlige kapitalistiske systemer kan ødelægges indefra. I stedet for at satse på, at den troløse arbejderklasse skulle gøre oprør, så burde man, ifølge Gramsci, satse på ”den lange march gennem institutionerne”. Marxisterne skulle erobre skolerne, medierne, kirkerne og i det hele taget alle institutioner som kunne bevare den vestlige, borgerlige og kapitalistiske kultur.

Marxisterne er overalt

Antonio Gramscis strategi har været særdeles vellykket, og relativt upåvirket af Sovjetunionens sammenbrud er mange offentlige institutioner nu tilsyneladende erobret af marxisterne.

Den danske ambassade i Rom

Kvarteret Parioli, der er kendt som et af Roms mest fashionable overklassekvarterer, har fået sit navn efter et bakket område – Monti Parioli – der indtil begyndelsen af 1900-tallet faktisk lå udenfor Rom. Under Fascist-regimet residerede mange højtstående partifunktionærer og ledende embedsmænd i kvarteret. En række ambassader er i dag placeret i Parioli, herunder den danske ambassade i Rom, der er placeret mellem Via dei Monti Parioli og Via Antonio Gramsci.

Afhængigheden af marxisterne i danske institutioner

Det er interessant, at befolkningen under corona-krisen er afhængig af såkaldte uafhængige medier. Medierne ses som en vigtig brik i et åbent, demokratisk samfund og kaldes ”den fjerde statsmagt” fordi de supplerer de tre officielle statsmagter: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Mads Kastrup

Ekstra Bladet, der ofte fremstiller sig selv som borgernes vagthund overfor myndighederne, har en kommentator – Mads Kastrup, der ved flere lejligheder har været kritisk overfor myndighedernes håndtering af coronakrisen.

Mads Kastrup var i sin ungdom kommunist og slæbte stole til Land og Folk-festivalen i Fælledparken. Så blev han journalist og skiftede politisk ham til en slags venstresocialistisk revanchisme med hang til reaktionære holdninger

Forleden skrev han i Ekstra Bladet, at ”Jeg venter på, at Trump får den. Ikke fordi jeg ønsker, at den amerikanske præsident dør af coronavirus. Men hvad ville være mere symbolsk for det gigantiske paradigmeskift, verden i øjeblikket gennemgår på grund af corona, end at Donald Trump får den”.

Søren Brostrøm

På myndighedssiden indtager Sundhedsstyrelsen en helt central rolle i det, der kan blive den største sundhedskrise siden Anden Verdenskrig. Netmediet Altinget har bragt et detaljeret portræt af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Portrættet – Fra Risskov til det dybe Syden og fra DKP til toppen af Sundhedsstyrelsen – viser, at Søren Brostrøm er alt andet end den almindelige læge eller typiske embedsmand. Han siger tingene ligeud – også når han bliver kørt over politisk. I portrættet vurderes det, at Søren Brostrøms bevæggrund for at vælge Sundhedsstyrelsen er formentlig er den samme, som for at han også en overgang var international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom.

Søren Brostrøm vil gøre en forskel og forandre verden til det bedre. Og til det skal man bruge magt – eller i hvert fald indflydelse. Den kommunistiske vej viste sig som en blindgyde. Men i ungdomspolitikken mødte han ungdomspolitikere, som i de seneste år har været centrale ministre. Folk, som han igen senere skulle støde ind i sin færd i offentlige danske institutioner.

 

Den amerikanske centralbank – the Fed – annoncerede mandag morgen inden børsen åbnede (mandag eftermiddag, dansk tid), at den var parat til at støtte virusramte amerikanske økonomi i hidtil uset omfang.

Federal Reserve tager nu de helt tunge våben i brug i kampen mod de ødelæggende økonomiske og finansielle konsekvenser af Corona-virussen. Det betyder at Centralbanken nu bevæger sig ind på områder, som den i de sidste mere end 100 år har holdt sig fra.

Først og fremmest vil Centralbanken vil købe ubegrænsede mængder statsobligationer og realkreditobligationer for at holde låneomkostningerne nede, og for at sikre, at børserne overhovedet kan fungere.

Centralbanken ville også understøtte de føderale bestræbelser på at sikre fortsat kredit til virksomheder såvel som statslige og lokale myndigheder.

Uenighed i Kongressen om hjælpepakke

Feds banebrydende initiativer blev offentliggjort samtidig med, at børserne forgæves ventede på at Demokrater og Republikanere i den amerikanske Kongres skulle blive enige om en pakke med flere billioner dollars i Coronavirus-støtte.

Demokraterne modsatte sig pakken, som løber op i omkring 10 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt.

Påstanden er, at pakken ikke gør nok for almindelige amerikanere, men favoriserede virksomhederne med milliarder i støtte: “Præsident Trump og den republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, prøver at redde de store virksomheder på bekostning af millioner af amerikanske familier” lød det fra Demokraterne.

Til beskyldningerne om at Republikanerne ville etablere en særlig støttefond på 500 mia. dollars til regeringens virksomhedsvenner, sagde finansminister Steven Mnuchin mandag til Fox Business, at det bestemt ikke var en ”slushfund” (fond til korrupte eller ulovlige formål), men en mekanisme, vi kan bruge til sammen med Centralbanken at øge likviditeten på lånemarkedet med yderligere 4000 mia. dollars. Vi taler om noget, der står øverst på Centralbankens ønskeliste – det er et massivt likviditetsprogram”.

Grænsen mellem finans- og pengepolitik ophæves

I fortsættelse af tidligere annoncerede støtteforanstaltninger bevæger Centralbanken sig nu ind på nyt territorium ved at yde direkte støtte til amerikanske arbejdsgivere, kommuner og husholdninger – en støtte som efter den traditionelle lærebog ville høre under finanspolitikken.

Et tegn på dybden af den krise, som Corona-virussen har påført den amerikanske økonomi, er at Centralbankens initiativer kun havde en meget begrænset umiddelbar effekt på kurserne på Wall Street. Efter et kortvarig opsving faldt kurserne på aktier og obligationer tilbage igen.

Aktier faldt mandag 4,5 pct. i New York. Renten på 10-årige amerikanske statsobligationer faldt umiddelbart, men steg igen til omkring 0,74 pct.

Mandagens Fed-aktion var opfølgning på tidligere dristige dispositioner, som formand Jerome Powell har taget i de sidste tre uger – skridt, der ville have været utænkelige for få måneder siden.

Amerikansk økonomi i frit fald

Vurderingen er, at alt skal gøres i en situation, hvor den amerikanske økonomi står over for dystre tider. James Bullard fra Federal Reserve Bank of St. Louis, forudsagde mandag, at den amerikanske ledighed kan stige til 30 pct. i andet kvartal sammen med et fald på 50 pct. i bruttonationalproduktet.

Morgan Stanley forventer, at den amerikanske økonomi vil falde med 30 pct. i andet kvartal.

Den amerikanske centralbanks nye kreditfaciliteter på lempelige rentevilkår forudsætter begrænsninger på bankernes udbetaling af udbytter og for opkøb af egne aktier, men indeholder ikke krav om at lånerne ikke må afskedige medarbejdere.

Centralbanken parat til ”whatever it takes”!

I sidste uge meddelte Centralbanken, at den som led i Quantitative Easening, QE, ville intervenere i markedet og opkøbe for mindst 500 mia. dollars statsobligationer og 200 mia. dollars erhvervsobligationer.

Den beslutning blev mandag overhalet – nu er der ingen – ligesom i ingen overhovedet – grænser for de opkøb Centralbanken kan foretage.

Fed vil nu gøre disse køb ubegrænsede og har samtidig etableret faciliteter, der er rettet mod direkte hjælp til arbejdsgivere, husholdninger samt byer og stater.

Desuden har centralbanken lanceret en række andre målrettede kreditfaciliterer til fordel for studielån, autolån, kreditkortlån og særlige lån til helt små virksomheder.

Markedet hilser det velkomment at Centralbanken er parat til ubegrænset QE. Udspillet opfattes som en garanti for, at the Fed ikke sparer på krudtet eller har tømt værktøjskassen, men tværtimod er parat til at gøre ”whatever it takes”.

 

Til nogles forundring og manges forargelse har Klimaminister Dan Jørgensen ansat forfatter Kaspar Colling Nielsen som taleskriver. Han skal angiveligt sætte ord på de klimavisioner og pipe dreams, ministeren og hans nyorganiserede storrumsministerium arbejder på.

Kristian Ditlev Jensen

Daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard, der også var optaget af klodens varme luft, havde i 2008-09 ansat kogebogsforfatter (og nu præst i Skagen) Kristian Ditlev Jensen som taleskriver. Kristian Ditlev Jensen blev så optaget af fiktionen hos Hedegaard, at han fratrådte stillingen 1. april 2009 for at hellige sig arbejdet som forfatter.

Anita Furu

Anita Furu er blandt Danmarks mest talentfulde forfattere, hvilket blev slået fast, da hun i 2018 vandt Bogforums debutantpris på 50.000 kroner. Det for bogen ”Mit halve liv”, der omhandlede en forældreløs, jødisk piges kamp for at finde sin egen plads i livet.

Samtidig er Anita Furu ansat som taleskriver i Statsministeriet. Her skriver hun de taler, som Mette Frederiksen holder i Folketinget, og når den socialdemokratiske regeringschef kommer rundt i landet.

Jobbet som taleskriver for Mette Frederiksen, er et særdeles godt lønnet et af slagsen. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet, at Anita Furus løn inklusive pensionsindbetalinger, årligt står skatteyderne i lige under 900.000 kroner.

Der spekuleres på, om det er Anita Furu, der har fundet på Mette Frederiksens Corona-mantra: ”Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand”.

Hun har muligvis været inspireret af det amerikanske udtryk ”Living apart together” eller ”Living together – apart”.

Peder Frederik Jensen

Miljøminister Lea Wermelin har også sikret sig professionel hjælp til hendes taler. Det er forfatter Peder Frederik Jensen, der siden slutningen af sidste år har betjent Lea Wermelin. Peder Frederik Jensen er forfatter til en række romaner og novellesamlinger og vandt i oktober sidste år den litterære pris Timbuktuprisen. Foreløbig har samarbejdet dog ikke ført til, at Wermelins taler er fundet værdige til referat i landsdækkende medier.

I Ungarn præsenterede premierminister Viktor Orbans regering fredag den 20. marts et lovforslag, der vil gøre det muligt for regeringen at forlænge den nuværende nødretstilstand med henvisning til Corona-nødsituationen.

Partierne i Ungarns parlament drøfter mandag den 23. marts forslaget med det regerende Fidesz parti.

De særlige beføjelser vil gøre det muligt for premierminister Viktor Orbans regering at “suspendere anvendelsen af visse love, fravige lovbestemmelser og træffe ekstraordinære foranstaltninger” med henblik på at garantere borgernes liv, sundhed, personlige og materielle sikkerhed såvel som samfundsøkonomien.

Under en udvidet og ubegrænset nødretssituation kan enhver, der offentliggør falske eller forvrængede kendsgerninger, der hæmmer forsvaret af folkesundheden eller skaber “forvirring eller uro” straffes med op til fem års fængsel.

Kritik af Ungarn

Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet”. Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.

Danske foranstaltninger

I Danmark har det også givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.

Ministeren kan fremover:

• “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet”
• “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet”
• Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder”
• Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”

Loven ophæves den 1. marts 2021.

Bekymring for friheds- og menneskerettigheder

Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.

Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.

Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.

Det bemærkelsesværdige er, at Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til, at myndighederne – efter en summarisk Folketingsbehandling – nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.

https://www.berlingske.dk/globalt/lykke-friis-om-orbans-coronalovforslag-det-er-de-facto-en-afvikling-af