Når hensynet til forbruger- og samfundsøkonomi tilsidesættes

Fjernvarmerør

Med ”justeringen” af samfundsøkonomikravet opgiver partierne sikringen af, at fjernvarmeprojekter tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til samfundsøkonomi. De tidligere vigtige hensyn til forsyningssikkerhed og forbrugerbeskyttelse er for længst opgivet til fordel på ensidig vægt på miljø- og klimahensyn.

Energiaftale

Samme dag, den 22. juni 2020, hvor regeringen indgik en bred energiaftale kom statsminister Mette Frederiksen med et ”opråb” om behovet for en øget grad af økonomisk ansvarlighed.

”Vi skal tilbage i et spor, der er ansvarligt og bæredygtigt på den længere bane”, siger Mette Frederiksen til Berlingske Tiende. Vi skal tilbage til en ”mere klassisk finanspolitik”, hvor man finansierer sine forslag og tænker over de langsigtede konsekvenser.

En tilkendegivelse, man skulle tro ville give anledning til anerkendelse i enhver konservativ dansk kommune.

I energiaftalen af 22. juni 2020 er det aftalt, at:

”Derudover justeres samfundsøkonomikravet, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en sammenligning med fossile alternativer, hvilket bl.a. vil sikre, at reguleringen ikke er en unødvendig bremse for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder”.

Kravet om samfundsøkonomi

Siden varmeforsyningsloven i 1979 har det været et dogme i dansk energipolitik, at udover energimæssige og brugerøkonomiske forhold har alle projekter været underkastet et krav om samfundsøkonomisk vurdering. Senere er det ubetingede krav om samfundsøkonomiske vurderinger suppleret med krav om klima- og miljømæssige vurderinger.

Varmeforsyningslovens erklærede formål er, ”at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.”

Investeringer i forsyningsnet, hvad enten det er fjernvarme- eller naturgasnet, er langsigtede og relativt dyre investeringer. Det bestemmes derfor i varmeforsyningsloven, at investeringerne kun må foretages, hvis det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er fornuftigt.

Hensynet til forbrugerne

Baggrunden for kravene er også, at det er uøkonomisk at udlægge både naturgas- og kraftvarmeledninger i de samme områder (dobbeltforsyning). Det har derfor i Danmark hidtil været tilstræbt, at der alene skal være ét kollektivt varmeforsyningssystem indenfor et givet område.

For at opfylde lovens formål er det kommunernes opgave at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Dette skal ske i samarbejde med forsyningsselskaberne i den pågældende kommune.

Kommunalbestyrelsen skal som varmeplanmyndighed behandle ansøgninger om projektgodkendelse og det er kommunalbestyrelsen, der godkender konkrete projekter.

I øjeblikket er kommunalbestyrelser underlagt Energistyrelsen detaljerede krav til gennemførelse af samfundsøkonomiske vurderinger af alle fjernvarmeprojekter.

Krav om det samfundsøkonomiske bedste projekt

Kommunalbestyrelsen er i overensstemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og § 27, stk. 2, i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bekendtgørelse nr. 1792 af 27/12/2018 – Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) – forpligtet til at sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Kommunalbestyrelsen må alene godkende et projekt, hvis det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektansøgere skal derfor udarbejde samfundsøkonomiske beregninger for selve projektet, referencen (business as usual) og eventuelle alternativer, så kommunen kan vurdere, om projektet er det samfundsøkonomisk bedste projekt.

De samfundsøkonomiske analyser skal foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser og de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Gentofte

Gentofte vedtog i 2010 en varmeplan, hvor målet er i perioden fra 2010 til 2026 at udbygge det eksisterende fjernvarmenet til at dække hele kommunen. Det bemærkes, at kommunen i forvejen har et fuldt udbygget naturgasnet, men alligevel har det været planen, at der overalt i kommunen skulle nedgraves fjernvarmerør ved siden af gasrørene.

Udbygningen blev planlagt til at forløbe over seks faser, men kun de første tre blev gennemført, før statens samfundsøkonomiske beregningsmodel satte en stopper for den videre udbygning.

Kommunens konservative borgmester kan ikke forstå, at udbygningen af fjernvarmenettet ikke kan fortsætte som planlagt.

Borgmesteren giver fanden i samfundsøkonomien, men insisterer på, at Folketinget snarest foretager de varslede ændringer i reguleringen af fjernvarmesektoren, så afgiftssystemet og beregningsforudsætningerne fremover begunstiger de grønne energier og dermed giver mulighed for at foretage den længe ventede videre udbygning af fjernvarmenettet i Gentofte Kommune.

Er fjernvarmen grøn?

Fjernvarmen i Gentofte produceres af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, og langt den største del af fjernvarmen i Hovedstadsområdet bliver produceret på de store kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg.

CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S – har siden etableringen i 1984 stået for fjernvarmeforsyningen til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby.

Gentofte fjernvarme oplyser, at over 70 pct. af fjernvarmens energi kommer i dag fra vedvarende energikilder som halm, træflis, affald, sol og vind og fra samproduktion med el: biobrændsel 51 pct., kul 10 pct., olie 1 pct., naturgas 13 pct., affald (fossilt) 8 pct., affald (CO2-neutral) 17 pct.

Den grønne fjernvarme beror på hvordan varmen produceres. Der er diskussioner om, hvorvidt biomasse som brændsel til fjernvarmeproduktion er miljømæssig forsvarligt – og lige så CO2 -neutral som antaget.

Kritikken går på, at stigningen i forbruget af træflis, træpiller, palmeolie og andre former for biomasse er problematisk fordi biomasse er en begrænset ressource. Brugen af det kan ikke andet end at gå ud over biodiversiteten. Samtidigt har vi behov for naturlig skov som kulstoflagre, så det forøgede forbrug af biomasse, går uvægerligt ud over klimaet.

2 thoughts on “Når hensynet til forbruger- og samfundsøkonomi tilsidesættes

  1. Nå, men vi har jo efterhånden ikke kolde vintre mere på grund af klimaforandringerne. Så hvorfor binde flere penge i fjernvarmerør spørger de forvirrede socialdemokrater jo nok hinanden. Mette Frederiksen har i hvert fald ikke styr på hverken varmeplanlægning eller anden form for planlægning.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s