Vinderen af Kentucky Derby, den 3-årige fuldblods hest, Medina Spirit, døde mandag den 6. december 2021 under træning i Santa Anita i Californien.

Hesten skal obduceres for at fastslå den præcise dødsårsag, men meddelelsen har gjort indtryk i galopkredse. Træneren Bob Baffert har overfor Associated Press bekræftet dødsfaldet. “My entire barn is devastated by this news. Medina Spirit was a great champion” sagde Baffert.

Kentucky Derby 2021

Verdens mest berømte hestevæddeløb blev afviklet lørdag den 1. maj 2021. Det var 147. gang, at væddeløbet blev afholdt i Kentuckys største by, Louisville, ved Ohiofloden.

Derbyet – ”Run for the Roses” (efter det blomstrede hestedækken vinderhesten udstyres med) afholdes normalt den første lørdag i maj som afslutning af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet er åbent for treårige fuldblodsheste, der løber over en distance på 1,25 miles (2 km) på den berømte væddeløbsbane, Churchill Downs. Hingste og vallakker bærer 126 pounds (57 kilogram) og hopper 121 pounds (55 kilogram).

Løbet blev startet 2.30 PM ET – kl. 20.30 dansk tid – og varer omkring 2 minutter.

Derby-vinder blev Medina Spirit, redet af John Velazquez. Hesten holdt sig i spidsen fra start til slut og vandt det 147. Derby i tiden 2:01.02 med en halv længde ned til nummer 2, Mandaloun.

Hot Rod Charlie blev nr. 3 og favoritten, Essential Quality, der ellers var ubesejret i fem starter, blev nummer fire.‎

Derbyet har en samlet præmiesum på 3 millioner dollars, der fordeles med $1.86 million til vinderen, $600,000 til nr. 2, $300,000 til nr. 3, $150,000 til nr. 4 og $90,000 til nr. 5.

Omsætningen på totalisatoren er ikke oplyst, men Medina Spirit blev spillet til 12-1 odds og gav $ 26,20 på en $ 2 indsats.

Derbyet, der normalt tiltrækker over 150.000 tilskuere til Churchill Downs, men blev kørt uden tilskuere i 2020 og med begrænsede fans i 2021 på grund af coronaviruspandemien, blev overværet af 51.838 på banen samt et ukendt antal TV-seere.‎

Doping?

‎Efter derbyet testede Medina Spirit positiv for stoffet betamethason, et lovligt antiinflammatorisk lægemiddel, der ikke må anvendes op til løb.

Sagen førte til at træneren Bob Baffert blev suspenderet. En advokat for Baffert har for nylig oplyst, at det nu var fastslået, at Medina Spirit testede positiv fordi “hesten var under behandling med en salve for en hudlidelse”.

Ifølge ‎‎AP ‎‎har Kentucky Horse Racing Commission endnu ikke afholdt en høring, der kunne føre til Medina Spirits diskvalifikation. ‎

 Louisville

Louisville (efter Louis den 16.) blev grundlagt i 1778, og var i kraft af flodtransport på Ohio-floden en vigtig handelsby, før industrivæksten for alvor satte ind omkring 1. Verdenskrig.

Inden den olympiske guldmedaljevinder, sværvægtsmester og politiske aktivist blev kendt som ”The Greatest” var Muhammad Ali kendt som Cassius Clay med øgenavnet “The Louisville Lip” – henvisning både til hans hjemby men også til hans talegaver. Kentucky Fried Chicken (KFC), Louisville Slugger baseballbats samt original Kentucky Bourbon har ligeledes bidraget til kendskabet til Kentucky og Louisville.

Garden jockeys

Tidligere var der i mere velhavende villakvarterer i Louisville i de fleste forhaver opstillet en lille jockey-figur, der typisk holdt den ene arm frem til hilsen. Hvor jockey-figuren, der typisk var en farvestrålende iklædt afro-amerikaner, oprindelig var et velkomstsymbol (og hvor gæstens hest belejligt kunne tøjres til den fremstrakte hånd) blev figurerne senere et udtryk for husejerens veneration for heste og gamle, men nu kontroversielle, sydstatsværdier. Selvom de sorte jockeyfigurer i dag af mange forbindes med racisme, er de stadig almindelige i Louisville og andre steder i de amerikanske sydstater.

Afgørelsen

USA Today kunne den 21. februar 2022 meddele:

Medina Spirit stripped of 2021 Kentucky Derby title

The Kentucky Derby on Monday invalidated Medina Spirit’s 2021 victory after months of litigation and laboratory tests due to the horse’s race-day drug test, which showed the presence of the banned drug betamethasone. Lawyers for Medina Spirit’s Hall of Fame trainer, Bob Baffert, argued that Medina Spirit had absorbed the corticosteroid through an ointment, and that the ban only applied to injectable betamethasone. But many horseracing experts had considered the disqualification inevitable, because Kentucky racing regulations don’t allow any detectable trace of the drug on race day. The officials made the decision after a Feb. 14 hearing. In addition to disqualifying the colt, now deceased, the authorities suspended Baffert for 90 days and fined him $7,500. Barring further developments in the case, runner-up Mandaloun will be declared the race’s winner.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance blev sammen med Dansk Folkeparti i medieforliget i 2018 enige om, at DR skulle spare 20 procent fra 2019 til 2023 svarende til 689 millioner kroner om året, når besparelsen var fuldt implementeret.

Den første del af besparelserne er blevet gennemført, men den anden sparerunde på 260 millioner kroner blev annulleret af Socialdemokratiet og støttepartierne i aftalen om finansloven for 2021.

I et nyt finanslovsudspil fra Konservative vil partiet gennemføre anden del af 20-procentsbesparelsen i DR, som blev vedtaget af den daværende VLAK-regering i 2018. Ifølge partiet vil det give en besparelse i DR på 120,4 millioner kroner i 2022.

Er det muligt?

Da de kom frem, at udenrigskorrespondent Johannes Langkilde i sin tid havde forhandlet sig frem til, at konens hest, Jazz, skulle med til USA formedelst en transportudgift på 70.000 kroner overbeviste det mange danskere om, at der kunne spares på DR-budgettet med licensfinansierede udgifter på 3.852 mio. kr. (i 2020).

DR-journalisterne Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz flyttede i 2017 til Washington med deres to børn for begge at blive USA-korrespondenter som erstatning for den glimrende Stéphanie Surrugue.

Forventningerne til Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz var fra starten store, men de er langt fra blevet indfriet.

Steffen Kretz havde tidligere været korrespondent i New York, mens Lillian Gjerulf Kretz, der senest var vært på DR’s ”Sundhedsmagasinet”, havde ingen – ligesom i ingen som helst – forudsætninger for at dække USA.

Mens Steffen Kretz har forfulgt sin egen venstreorienterede opfattelse, har Lillian Gjerulf Kretz siden bekræftet de bange anelser. Parrets dækning af præsidentvalget i USA var intet mindre end katastrofalt, og siden er hun fremturet – skiftevis mellem håbløse analyser og lange perioder, hvor vi absolut intet hørte fra korrespondenten.

Nu vurderer USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz, at USA’s diplomatiske boykot af Vinter-OL i Beijing, der finder sted fra 4. februar til 20. februar 2022, er en optrapning, som ”skal sende et klart signal til det kinesiske styre om, at USA ser meget alvorligt på, og fordømmer, Kinas overtrædelser af menneskerettighederne”.

Javel, så blev vi så kloge.

Om det virtuelle topmøde, der den 7. december 2021 finder sted mellem Biden og Putin, kan en hektisk Lillian Gjerulf Kretz informere de undrende lyttere på DR’s P1 om, at der er mistillid mellem Biden og Putin og at mødet nok vil fokusere på situationen i Ukraine.

Aha!

Kretz mener samtidig at vide, at præsident Biden ikke har ”røde linjer” som i Syrien (?), men måske vil true med harske økonomiske sanktioner.

Angrebet på Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Da angrebet sluttede var otte slagskibe svært beskadiget og seks sænket. Desuden havde amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 såredes. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag USA og England.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

National mindedag

Den 7. december markeres i USA som ”National Pearl Harbor Remembrance Day”.

Tamilsagen og notat af 2. december 1987

I Tamilsagen blev ansøgninger om familiesammenføring fra tamilske flygtninge efter en fredsaftale i det borgerkrigshærgede Sri Lanka sat i bero fra september 1987 til januar 1989.

Af Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i Rigsretssagen mod fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen fremgår, at Justitsministeriet ved skrivelse af 3. december 1987 til Folketingets Retsudvalg sendte et notat af 2. december 1987 om internationale forpligtelser og anbefalinger om familiesammenføring og et notat af samme dato om modeller for begrænsning af familiesammenføring.

Af sidstnævnte notat af 2. december 1987 fremgik som en af flere modeller, at det kunne overvejes at foretage en nøjere ressourcestyring i Direktoratet for Udlændinge, således at der faktisk behandledes et bestemt antal sager om familiesammenføring af flygtninge om året. En sådan styring ville ifølge notatet kunne virke som en faktisk kvote for, hvor mange tilladelser der blev givet om året, og ville kunne gennemføres administrativt ved, at direktoratet alene behandlede et bestemt antal sager om året.

Notatet nævner, at efter udlændingelovens § 9 er der tale om et retskrav på opholdstilladelse, men alligevel siges det i notatet, at det kunne overvejes at foretage en nøjere ressourcestyring i Direktoratet for Udlændinge, således at der behandles et bestemt antal familiesammenføringssager om året. Dette, siger man i notatet, vil medføre modtagelse under ordnede forhold, idet man hermed sikrer et stabilt antal indrejsende.

Det har aldrig været påstået, at Justitsministeriet udarbejdede notatet efter pres fra justitsminister Erik Ninn-Hansen, og det kan derfor ikke udelukkes, at Ninn-Hansen i forbindelse med rådgivningen fra Justitsministeriets ledelse faktisk var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en kvoteordning, der ville føre til den de facto begrænsning af familiesammenføringerne, som allerede blev praktiseret i Direktoratet for Udlændinge.

Notat af 2. december 1987 juridisk uholdbart

I Justitsministeriet og i Udlændingedirektoratet var man måske på embedsmandsniveau allerede på tidspunktet for oversendelsen til Folketinget klar over, at notatet af 2. december 1987 var juridisk uholdbart. I hvert fald var man senere udmærket klar over at juraen ikke holdt. Den skitserede kvotering af tilladelser til familiesammenføring ville klart være i strid med udlændingelovens § 9.

Alligevel blev familiesammenføringssagerne i Udlændingedirektoratet nedprioriteret. Hverken Justitsministeriet eller direktoratet for Udlændinge henviste efterfølgende hverken overfor Folketingets Retsudvalg eller overfor Folketingets Ombudsmand til notatet af 2. december 1987 i de begrundelser, der blev givet for sagsbehandlingen. Der blev stedse henvist til ressourcehensyn.

Lovlig nedprioritering?

Ombudsmanden underkendte ikke, at en prioritering principielt vil kunne foretages, men han underkendte berettigelsen af den konkrete prioritering, som Direktoratet og Justitsministeriet foranstaltede – ganske særligt under hensyn til dens tidsmæssige udstrækning og det forhold, at mange sager i realiteten var færdigbehandlede og blot afventede afsendelse.

Dommen

Rigsrettens dom af 22. juni 1995 i Rigsretssagen mod fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen fremgår, at Ninn-Hansen efter iværksættelsen af nedprioriteringen nok blev advaret af sine embedsmænd om, at administrationen ville medføre alvorlig kritik, men at embedsmændene i deres advarsler ikke betegnede administrationen som “ulovlig” eller “retsstridig”.

Alligevel fastholdt Ninn-Hansen beslutningen om nedprioritering, og Rigsretten udtaler, at Justitsministeren fra juni 1988 må ”have været ganske klar over, at berostillelsen savnede sagligt grundlag, og at den manglende færdiggørelse af sagerne alene skyldtes hans beslutning herom”.

Instrukskommissionen og notat af 2. februar 2016

I Instrukskommissionen har Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 2. februar 2016 om adskillelse af asylpar, som Inger Støjberg godkendte den 9. februar 2016, fået en særlig betydning.

Det er det notat, som til de flestes overraskelse dukkede op i Instrukskommissionen, og som Inger Støjberg i væsentlig omfang bygger sin forklaring omkring.

Notatet indeholdt en indstilling fra embedsværket om, at der skulle gøres undtagelser til hovedreglen om at adskille asylpar på forskellige asylcentre, hvis den ene part var under 18 år. Og med sin godkendelse af denne indstilling havde hun godkendt en lovlig ordning med mulighed for undtagelser, lyder Inger Støjbergs argumentation.

Af Instrukskommissionens beretning (side 825) fremgår det, at kommissionen har lagt til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne kunne gøres snævre, ligesom det er lagt til grund, at det navnlig har været Danmarks internationale forpligtelser, der i drøftelserne med Inger Støjberg har været anvendt som rammesættende for ordningen.

Efter udarbejdelsen og godkendelsen af notatet opstod tvivl om notatets juridiske holdbarhed. Blandt andet lagde notatet tilsyneladende op til en ordning, der var for stram, sådan at for få par kunne få lov at blive sammen. Og det lagde op til, at de par, hvor der skulle gøres undtagelser til reglen om adskillelse, kunne indkvarteres på samme asylcenter, men på hver sit værelse.

Denne mulighed er senere underkendt af Justitsministeriet, fordi også adskillelse på forskellige værelser på samme center kunne udgøre et ulovligt indgreb i parrenes konventionssikrede ret til et familieliv.

Fik embedsmændene kolde fødder?

Det var daværende kontorchef i Udlændinge- og integrationsministeriet Jesper Gori, der var ansvarlig for den juridiske del af notatet, som han den 5. februar 2016 godkendte i ministeriets elektroniske sagsbehandlingssystem, F2. Samme dag godkendte Jesper Goris foresatte – ministeriets øverste juridisk ansvarlige, afdelingschef Lykke Sørensen, notatet. Herefter gik sagen gik videre til departementschefens godkendelse for til sidst at ende hos ministeren, der godkendte notatet den 9. februar 2016. Det skete klokken 13.44 via hendes ministersekretær.

Det er påfaldende, at Folketingets Ombudsmand, der i foråret 2016 var gået ind i sagerne om familiesammenføringer og i den forbindelse udbad sig dokumenter og forklaringer om ministeriets retlige overvejelser, ikke blev orienteret om notatet.

Meget tyder på, at Jesper Gori og Lykke Sørensen hurtigt fik juridisk kolde fødder i forhold til det af dem godkendte notat. En udlevering til Ombudsmanden kunne have afdækket kritisable juridiske svagheder, og derfor kunne Jesper Gori og Lykke Sørensen have en interesse i at begrave deres eget notat, som ministeren i tillid til ministeriets juridiske vurdering havde godkendt. I hvert fald blev der ikke fra hverken Jesper Goris eller Lykke Sørensens side gjort forsøg på at forelægge et revideret notat for departementschef og minister.

Februar – april 2016

Udlændingestyrelsen traf fra den 10. februar til april 2016 beslutning om adskilt indkvartering for langt de fleste af de 28 par, der på det tidspunkt var indkvarteret som asylansøgere, og hvor den ene part var mindreårig.

Spørgsmålet er, om det på noget tidspunkt – og i givet fald hvornår – kunne have været klart og indlysende for Inger Støjberg, at den i notatet af 2. februar 2016 beskrevne adskillelse af asylpar var ulovlig og alene skete som følge af hendes beslutning?

Efter Ombudsmandens intervention genoptog Udlændingestyrelsen i april 2016 behandlingen af samtlige konkrete sager om adskillelse efter den 10. februar 2016 med henblik på at foretage fyldestgørende partshøring.

OW Bunker var en af landets største virksomheder målt på omsætning. Virksomheden krakkede fredag den 7. november 2014 efter at det var blevet solgt delvist på børsen af kapitalfonden Altor. Krakket efter blot 224 dage på børsen, sendte rystelser gennem dansk erhvervsliv.

Konkursen udløste store tab til aktionærer og kreditorer, og efterfølgende har konkursboerne samt private og institutionelle investorer anlagt en stribe erstatningssager mod Altor, Deloitte, den tidligere ledelse samt de investeringsbanker, der var med til at sælge OW Bunker på børsen.

Foreningen OW Bunker-investor har sammen med Dansk Aktionærforening fået lavet et interessant TV-program, der går bag om den store børsskandale og det retslige efterspil.

Hafnia Holding

Sagen om OW Bunkers overraskende konkurs bringer mindelser om Hafnia Holding. I 1992 iværksatte Den Danske Bank en ”redningsplan”, hvor man fik tillidsvækkende typer til at lægge navn til en aktieemission. Det var tidligere departementschef, DONG-formand Holger Lavesen, og tidligere adm. direktør for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Olav Grue, hvor Grue blev kendt som dansk erhvervslivs “redningsmand”.

Det lykkedes Den Danske Bank i juli 1992 at kradse 2 mia. kr. ind fra håbefulde investorer, herunder en lang række almindelige mennesker. Allerede den 19. august 1992 gik Hafnia Holding i betalingsstandsning og endelig konkurs i maj 1993.

Hafnia Holding åbenbarede en hidtil ukendt kynisme og skrupelløshed i den danske finansverden. En af dem, der blev ramt, var direktør i Københavns kommune, Bo Smith. Han troede han gjorde den gode socialdemokratiske kommunen en tjeneste ved at placere kommunens midler til en tilsyneladende gunstig forrentning i Hafnia Holding.

Bo Smith opnåede som følge af manglende rettidig omhu den ret sjældne ”ære” personligt at påføre skatteborgerne i København et tab på 200 mio. kr. i forbindelse med Hafnia Holdings konkurs. Siden havde han ansvaret for den stort set nytteløse aktiveringsindsats, som arbejds- og beskæftigelsesministerierne har tilrettelagt for de arbejdsløse.

Politik

Mette Frederiksen har demonstreret en kynisme og skrupelløshed, der tilsyneladende er fuldt på højde med hvad vi har set i de mest anløbne dele af den danske finansverden.  

Som beskæftigelsesminister fyrede Mette Frederiksen Bo Smith, og hun gentog som bekendt manøvren med udrensning af uønskede departementschefer i Justitsministeriet (Anne Kristine Axelsson) og Statsministeriet (Christian Kettel Thomsen).

Og Bo Smith? Efter fyringen som departementschef satte hans trofaste fagforening, DJØF, ham i spidsen for et udvalg, der skulle vurdere embedsmandsrollen. Det kom der i øvrigt heller ikke noget ud af.

Den 1. januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S.

JP/Politikens Hus A/S ejes af Jyllands-Posten Holding A/S (50 pct.) og A/S Politiken Holding (50 pct.).

I forbindelse med fusionen afløste Carsten Juste den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jyllands-Posten, Jørgen Ejbøl. I 2016 overtog Jacob Nybroe poste som ansvarshavende chefredaktør, og han udgør sammen med Marchen Neel Gjertsen og Steen Rosenbak Jyllands-Postens chefredaktion.

Marchen Neel Gjertsen med rødder i Enhedslisten

Marchen Neel Gjertsen var formand for Folketingets Presseloge 2017 – 2019. Gjertsen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2010 med praktik på Dagbladet Information, hvor hun efter endt uddannelse fik fast job.

Efter tre måneder i stillingen som souschef for Politikens Christiansborg-redaktion, vendte Gjertsen i maj 2015 tilbage til Jyllands-Posten, hvor hun overtog jobbet som politisk analytiker og leder af den politiske redaktion efter Christine Cordsen. Senere i 2018 blev Marchen Neel Gjertsen ansat af Pierre Collignon som politisk redaktør og dermed medlem af nyhedsledelsen på Jyllands-Posten.

Det interessante er Marchen Gjertsens fortid som kandidat for Enhedslisten samt et medlemskab af SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål var at omstyrte det danske samfund.

Marchen Gjertsen stillede i 2005 op til kommunalvalget i Odense for Enhedslisten – i øvrigt sammen med Anna Rytter og Asmaa Abdol-Hamid.

Jyllands-Posten – et liberalt dagblad

Jyllands-Postens Fond, der gennem Jyllands-Posten Holding A/S ejer 50 pct. af JP/Politikens Hus A/S, har som hovedopgave at støtte udgivelsen af Jyllands-Posten, “som et af private, erhvervsmæssige, organisationsmæssige og partipolitiske interesser uafhængigt liberalt dagblad”.

Under hensyn hertil skal fonden endvidere yde støtte til løsning af sociale, kulturelle eller andre samfundsmæssige opgaver, der tjener til opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark. Denne fondsstøtte skal fortrinsvis gives på områder, hvor det offentlige ikke har mulighed for at yde støtte i tilstrækkeligt omfang.

Politiken – en uafhængig radikal-socialliberal avis og organ for dansk frisind

Politiken-Fonden, der også ejer 50 pct. af JP/Politikens Hus A/S, har som formål gennem erhvervelse og besiddelse af aktier i A/S Politiken Holding og på anden måde dels at sikre og underbygge den fortsatte beståen af Dagbladet Politiken og af Ekstra Bladet. Dels igennem holding-virksomhed at drive anden medievirksomhed og medierelateret virksomhed, og understøtte disse virksomheders udvikling på en sund og økonomisk basis.

Fondens formål er tillige at sikre, at Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikalt-socialliberale blade og organer for dansk frisind i overensstemmelse med Politikens hidtidige traditioner. Fonden vælger chefredaktører for Dagbladet Politiken og Ekstra Bladet.

Fondens formål er endvidere at yde tilskud til kulturelle, presse- eller uddannelsesmæssige formål samt dermed beslægtede opgaver, alt efter fondens bestyrelses beslutning.

Rasmus Stoklund, socialdemokratisk medlem af Folketinget, harcelerer i Politiken den 5. december 2021 over socialdemokratiets kritikere. Ikke mindst Noa Redington må lide den tort at blive nedgjort af Stoklund, der alt for længe er fremstået i offentligheden som en fornuftig eksponent for Socialdemokratiet.

Alle andre end Stoklund har været enige om at tage udfaldet af kommunalvalget som et tegn på, at partiet har problemer. Mogens Lykketoft har i Berlingske sagt, at ”Socialdemokratiet er fanget af dårlige sager og får tæsk af storbyvælgerne”.

Alligevel fremturer Stoklund med, at det ikke er politikken, der er problemet – problemet er, at der er for lidt af den socialdemokratiske politik: ”I store dele af landet fik Socialdemokratiet flot opbakning. Andre steder kalder vælgernes dom på evaluering og selvransagelse. Vi er et folkeparti med en ambition om at varetage fællesskabets interesser. Direktørens og industriteknikerens. Københavnerens og vestjydens. Handelsskoleelevens og plejehjemsbeboerens. Når vi går tilbage, er det fordi, vi ikke har indfriet folks forventninger, og det skal vi gøre bedre”.

Rasmus Stoklund minder mere og mere om Mohammed Saeed al-Sahhaf, der blev kendt under invasionen af Irak i 2003, hvor han var landets informationsminister. Hans pressekonferencer under invasionen gav ham øgenavnet Komiske Ali, fordi han stædig fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet.

Merete Eldrup

Merete Eldrup har i et interview med Jyllands-Posten sagt, at hun fortryder, at hun ikke gjorde nok for at forebygge sexisme på TV2: ”Jeg er klar over, at der foregik ting og også ting, som jeg vidste og tog mig af. Jeg har ikke haft berøringsangst, og jeg havde virkelig en åben dør, og man kunne komme, hvis der var noget. Men jeg må bare konstatere, når jeg kaster et kritisk blik på mig selv, at det ikke har været nok. Jeg har ikke gjort, hvad jeg kunne. For det, synes jeg, de historier, der nu kommer frem, viser. Jeg har ikke taget nok fat på det”.

Merete Eldrup, født Jørgensen, var direktør For TV2 fra 2007 til 2019. Eldrup kom oprindeligt fra Finansministeriet, hvor hun – der på det tidspunkt var gift, boede i rækkehus og havde børn – eller hendes daværende afdelingschef Anders Eldrup – der ligeledes var gift – tog initiativ til et hedt erotisk forhold, der kostede både hendes og Anders Eldrups ægteskaber.

I de gode gamle dage – før Kodex VII – de syv centrale pligter for embedsmænd – var retningslinjerne på Slotsholmen, hvis man stilede efter en pletfri karriere i centraladministrationen: Ingen utidig nidkærhed i tjenesten, ingen klatgæld til kolleger og ingen kontorfisse.

Ligesom vore dages embedsmænd ikke retter sig efter Kodex VII, var der også tidligere mange, der overhørte rådet om at holde sig på dydens smalle sti.

Merete Eldrup og andre chefer kan derfor meget vel have haft en vis overbærenhed med de udsvævelser og den åbenlyse sexisme, der prægede forholdet mellem chefer, ansatte, freelancere og praktikanter på Kvægtorvet i Odense.

Anne Engdal Stig Christensen

Den nuværende direktør på TV2, Anne Engdal Stig Christensen, har ifølge netmediet Journalista.dk haft et forløb på TV2, der i høj grad ligner Merete Eldrups oplevelser i Finansministeriet, og som måske forklarer hendes manglende årvågenhed overfor sexisme på stationen.

Således mødte Anne Engdal Stig Christensen, der dengang hed Andresen, i 1994, hvor hun selv var i midten af 20erne, den 10 år ældre daværende TV 2-stjernevært og sportschef Morten Stig Christensen, som var gift og havde to børn.

Alligevel indledte han et forhold til Anne Engdal, der fra relationens start, havde status af elev med en meget midlertidig stilling som såkaldt trainee i forbindelse med, at hun skrev en opgave om ungdomsserien Beverly Hills 90210 til brug for et studie på Aarhus Universitet, hvor hun læste litteratur og medievidenskab.

Forholdet mellem de to fortsatte efter at Anne Engdal i 1995 blev ansat i en marketingstilling på TV 2. Herfra steg hun hurtigt i graderne, efter hun i 1998 blev gift med Morten Stig og fik børn med stationens måske største navn i 1990erne. En mand med en enorm magt og høj position, eftersom han både var øverste chef for den succesfulde sportsafdeling – og samtidig redaktionens helt store mandlige værtsprofil.

Det var ventet, at Storbritanniens udtræden af EU kunne få væsentlige konsekvenser for den danske fødevaresektor. Derfor besluttede Udenrigsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet i begyndelsen af 2020 at placere en statskonsulent på ambassaden i London fra den 1. august 2020.

Valget faldt på Fødevarestyrelsens erfarne direktør, Esben Egede Rasmussen.

Esben Egede Rasmussen fratrådte allerede i forsommeren 2020, og han blev pr. 1. august 2020 som direktør i Fødevarestyrelsen erstattet af Nikolaj Veje, der kom fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Forinden havde han været økonomidirektør i Politiet.

Esben Egede Rasmussen er scient.pol fra Aarhus Universitet, men havde 25 års erfaring fra Fødevareministeriet, heraf godt 3 år som direktør i Fiskeridirektoratet og 11 år som direktør i Fødevarestyrelsen.

Nikolaj Veje er en erfaren offentlig leder, men er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet og havde ved sin tiltræden hverken veterinær eller juridisk baggrund.

Kunne Fødevarestyrelsen have forhindret minkskandalen?

Man kan ikke lade være med at tænke på, om det kaos og rod, der tilsyneladende herskede op til – og efter – regeringens ulovlige beslutning den 3. november 2020 om at aflive alle mink i Danmark, kunne være undgået?

Ville et erfarent modspil fra Fødevareministeriet til hysteriet hos Barbara Bertelsen, Per Okkels inkompetence og panikken hos Kåre Mølbak have ført til, at regeringen havde truffet lovlige beslutninger på et forsvarlige veterinært, sundhedsfagligt og juridisk grundlag?

Ville den løbende rådgivning fra en myndig og erfaren direktør for Fødevarestyrelsen trods alt have gjort indtryk på fødevareministeriets utilgiveligt passive departementschef, Henrik Studsgaard, og betydet, at han under regeringsmødet den 3. november 2020 havde rejst spørgsmålet om manglende hjemmel i forbindelse med beslutningen om at slå samtlige mink ned?

I granskningskommissionen har Henrik Studsgaard forklaret, at den drastiske regeringsbeslutning på ingen måde gav anledning til, at Studsgaard følte sig kaldet til at rejse et hjemmelsspørgsmål, som ellers i en lang periode og flere gange havde været nævnt i forskellige notater. “Det var ikke top of mind”, lød forklaringen.

Først efterfølgende fik Henrik Studsgaard den tanke at involvere Fødevareministeriets retschef, Paolo Perotti.

Den britiske regering har annonceret oprettelsen en række nye stillinger i den britiske udenrigstjeneste som led i bestræbelserne på at udvide markedsadgangen for britiske producenter og øge eksporten af fødevarer og drikkevarer, der havde en værdi på 27,7 mia. pund i 2020. Det britiske landbrugsmagasin Farmers Weekly beretter, at ud over stillinger i Kina, USA, Indien, Canada og Mexico skal de kommende statskonsulenter eller fødevareattacheer dække markeder i Golfen, Afrika, Sydamerika og Asien-Stillehavsområdet.

De eksisterende statskonsulenter eller fødevareattachéer i Kina og De Forenede Arabiske Emirater har haft succes med at fremme eksporten. Den britiske eksport af fødevarer og drikkevarer til De Forenede Arabiske Emirater havde i 2020 en værdi af 257 mio. pund.

Statskonsulenters positive effekt

Phil Hadley, direktør for Agriculture and Horticulture Development Board – AHDB, der repræsenterer landmænd og andre producenter, har udtalt, at  “AHDB i øjeblikket medfinansierer en landbrugsrådgiver på ambassaden i Bejing, der har spillet en væsentlig rolle i at støtte eksport af rødt kød og mejeriprodukter i hele regionen” og han tilføjer, at “AHDB ser frem til at fortsætte samarbejdet med regeringen og agroindustrien for at hjælpe med at sikre, at vi maksimerer det globale eksportpotentiale for vores produkter.”

Nick von Westenholz, der er direktør for National Farmers’ Union of England and Wales, NFU, har sagt, at de nye poster vil give UK en tiltrængt stemme i udlandet for at fremme britiske produkter: “NFU har gjort det klart, at disse ekstra ressource er afgørende, hvis vi skal konkurrere effektivt med landmænd og øge vores eksportmarkeder rundt om i verden. Vi håber at se endnu flere landbrugs- og fødevareattachéer udpeget i fremtiden, og i flere lande, som led i bestræbelserne på at ekspandere eksportmarkederne.”

George Eustice – Storbritanniens minister for miljø, fødevarer og landdistrikter – DEFRA, Department for Environment, Food and Rural Affairs – har udtalt, at regeringen ønsker, at folk i ind-og udland kommer til at ”stå i kø for at købe britiske varer”.

“Den annoncerede eksportstøtte vil gøre det muligt for vores landmænd og fødevare- og drikkevareproducenter at drage fordel af nye muligheder og vise flaget for britiske produkter rundt om i verden.”

I februar annoncerede det britiske Department for International Trade svarende til Eksportrådet i Danmark, at der var afsat midler til en “Open Doors” kampagne for at give den britiske fødevareeksport et skub. Der var mulighed for praktisk hjælp til landmænd og producenter, herunder særlige eksport masterclasses og et nyt mentorprogram, for at hjælpe vordende eksportører til at bevæge sig ud på de internationale markeder.

Danske statskonsulenter

Frem til Eksportrådets oprettelse i 2000 havde Landbrugsministeriet (og senere Fiskeriministeriet) på relevante ambassader på de største eksportmarkeder udstationeret landbrugs- og fiskeriråder (statskonsulenter), der varetog danske eksport- og veterinære interesser.

Da Eksportrådet blev oprettet som Danmarks Eksportråd i 2000 blev det statslige eksportfremmearbejde, herunder statskonsulenttjenesten, samlet i en enstrenget organisation, hvor de danske repræsentationer (ambassader, generalkonsulater og handelskontorer) over hele verden indgår som en del af Danmarks officielle eksportfremmeindsats.

Der er fortsat udsendt statskonsulenter på fødevareområdet til de danske ambassader i en række strategisk vigtige lande uden for EU som for eksempel USA, Kina og Japan.

Storbritanniens udtræden af EU ventes at få væsentlige konsekvenser for den danske fødevaresektor. Derfor har der siden den 1. august 2020 været placeret en statskonsulent på ambassaden i London.