Er mere socialdemokratisk politik løsningen?

Rasmus Stoklund, socialdemokratisk medlem af Folketinget, harcelerer i Politiken den 5. december 2021 over socialdemokratiets kritikere. Ikke mindst Noa Redington må lide den tort at blive nedgjort af Stoklund, der alt for længe er fremstået i offentligheden som en fornuftig eksponent for Socialdemokratiet.

Alle andre end Stoklund har været enige om at tage udfaldet af kommunalvalget som et tegn på, at partiet har problemer. Mogens Lykketoft har i Berlingske sagt, at ”Socialdemokratiet er fanget af dårlige sager og får tæsk af storbyvælgerne”.

Alligevel fremturer Stoklund med, at det ikke er politikken, der er problemet – problemet er, at der er for lidt af den socialdemokratiske politik: ”I store dele af landet fik Socialdemokratiet flot opbakning. Andre steder kalder vælgernes dom på evaluering og selvransagelse. Vi er et folkeparti med en ambition om at varetage fællesskabets interesser. Direktørens og industriteknikerens. Københavnerens og vestjydens. Handelsskoleelevens og plejehjemsbeboerens. Når vi går tilbage, er det fordi, vi ikke har indfriet folks forventninger, og det skal vi gøre bedre”.

Rasmus Stoklund minder mere og mere om Mohammed Saeed al-Sahhaf, der blev kendt under invasionen af Irak i 2003, hvor han var landets informationsminister. Hans pressekonferencer under invasionen gav ham øgenavnet Komiske Ali, fordi han stædig fastholdt, at Irak ikke var ved at blive invaderet.